Mercantec workshop – sociale medier i undervisningen Eva Petterson og Thomas Ryberg Aalborg Universitet

Præsentationer af emnet: "Mercantec workshop – sociale medier i undervisningen Eva Petterson og Thomas Ryberg Aalborg Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Mercantec workshop – sociale medier i undervisningen Eva Petterson og Thomas Ryberg Aalborg Universitet ep@create.aau.dk ryberg@hum.aau.dk

2 Program • 15.00 – 15.10: Introduktion til dagen – Steen Grønbæk (Mercantec) • 15.10 – 15.40: Oplæg – muligheder med sociale medier i undervisningen • 15.40 – 16.30: Gruppearbejde – der arbejdes med konkrete ideer til sociale medier i undervisningen • 16.30 – 16.50: Præsentation af grupperne ideer • 16.50 – 17.00: Opsamling og evaluering

3 Kort om mig • Lektor ved institut for kommunikation (AAU) BTilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design • Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT i gymnasiet • Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling) • Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier • Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for learning og empowerment/bemyndiggørelse)

4 Kort om jer • Hvor mange: BEr på et socialt neværk (Facebook, Google+, LinkedIn?) BBesøger ofte YouTube? • Har uploadet til youtube? BBesøger ofte Wikipedia • Har redigeret på wikipedia? BAbonnerer på RSS-feeds? BBruger Google Docs (online dokumenter) BBruger Dropbox eller lignende BBruger ’social bookmarking’ BBruger Twitter?

5 Program for oplæg • Problematisering af myter om teknologier, ungdom og læring – digital natives • Inspirationsoplæg – bred introduktion til sociale medier og læring BSociale medier i undervisningen – hvorfor? • Eksempler på værktøjer og medier

6 Myten om de digitale indfødte • Problematisering af myten: B De unge er digitale indfødte som automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen læring

7 Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky • Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet som modersmål og habitus • Tænker og behandler information helt anderledes - deres hjerner har fysisk forandret sig BDe digitale indfødte parallel-processerer og multitasker BForetrækker det visuelle frem for det tekstuelle BFungerer bedst i netværk, BKræver hurtig feedback samt belønning, BForetrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’

8 De digitale immigranter • Digitale immigranter er ikke opvokset med teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog. • Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men ’taler med accent’ BDe printer deres mails BKalder folk ind på kontoret for at vise dem en webside (frem for at sende et link) BRinger for at høre om folk har modtaget deres e- mail

9 Problemet med uddannelse • “- the single biggest problem facing education today is that our Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2) • Skolen keder de unge • Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’ uddannelse • Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’ • Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som ressourcer – men også en række problematikker…

10 Meeeen  • Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier • Men store forskelle internt i denne generation (digital divide) • Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest socialt og underholdning • Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre • Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør – og dem kan vi lære meget af) – eller kan se, nytten af det ifht læring • Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og analytiske medie og it-kompetencer BDet kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at arbejde med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse? • Vi skal absolut ikke undervurdere, at I unge faktisk kan noget og vil noget – og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til materialer og hvordan man finder viden! • Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!

11 Opsummerende • Forskellige elever med forskellige grader af it-kompetence – og ikke mindst interesse BFra ”kun facebook” til vifte af systemer • Teknologi-brug ikke interessant i sig selv – der skal være en mening • Brug for pædagogisk hjælp – hvordan, hvorfor, samt klare mål for aktiviteten

12 SOCIALE MEDIER I UNDERVISNINGEN

13 Sociale medier i undervisningen – hvorfor? • Et par bud: BAktivere de lærende og gøre dem til (med)producenter af læring fremfor konsumenter BInvitere de lærende til at bidrage til at lære i fællesskab – synliggøre at de kan være ressourcer for hinanden BAt spille på andre registre og kompetencer – lyd, video, billeder, spil – læringsstile om I vil... BAt medvirke til at ændre lærerrollen fra ‘sage on the stage to guide on side’ – vi er i mindre og mindre grad specialister i alt BAt medvirke til, at de lærendes interesser, projekter (problem), motivation og erfaring gøres til udgangspunkt for undervisningen – tage udgangspunkt i de lærende BSkabe nye relationer mellem studerende og undervisere og større gennemsigtighed mellem parterne

14 Tre overordnede funktioner • Netværk og synliggørelse BStrømme der synliggør relationer mellem folk og mellem folk og materialer • Dialog og interaktion BKommunikation og feedback • Producere og dele BSkabe og udveksle • Baseret på Dalsgaard og Sorensen

15 Individ i centrum af strømme Hjemmebase Styrke af bånd Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold ‘kollektivets’ indhold Interessefællesskabers indhold Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig

16 Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring • Gruppen B Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde BTeam, projektgruppe • Netværket BFlydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling BVidensnetværk, interessegrupper • Kollektiver BEks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? • Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in- higher-education/

17 Det udvidede klasserum • Tænke ud over klassen til f.eks. Deling og udveksling mellem klasser, på tværs af årgange (f.eks. bygge videre på ressourcebanke) – kollektiv • Tænke både i den enkeltes samt den kollektive ressource-opsamling og verificering • Ressourcer gøres til genstand for debat og meningsforhandling • Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler, men som facilitator og igangsætter (designer) af læringsaktiviteter og/eller læringsdesigns

18 Personaliserede ressource centre - dashboards • Web-desktop • Individualisering, privatisering • Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

19 Online videoer • Undervisnings- videoer og præsentationer • Lave små video- opgaver – præsentere et emne, projekt, fremgangsmåde • Videoer fra praksis (hvordan støber man beton, laver en bearnaise)

20 Delicious.com eller Diigo • Online repræsentation af bookmarks • Del, forbind og udforsk andres bogmærker • Følg med i hvad dit netværk bookmarker eller se hvad der er populært (tags) • Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – det udvidede klasserum – trække på et kollektiv • Generere strømme af potentielt relevant materiale • App - findes

21 Google Docs • Web-baseret kollaborativ skrivning • Foregår synkront (samtidigt) • Online/offline lager af dokumenter (tekst, regneark m.m) • Til at lave små spørgeskemaer • Arbejde sammen om en opgave • Man kan også oprette ‘åbne’ dokumenter, hvor alle med linket kan redigere BAlle I klassen kan indføje små opgaver • App findes

22 Dropbox.com • Synkronisere filer mellem computere • Lave gruppe-foldere • Desktop-klient og web- adgang • Gruppe projekter, aflevering, deling af materiale • Fleksibelt, nemt at bruge • App findes

23 Lifestreaming – microblogging - Twitter.com • Microblogging værktøj til 140 chars tweets (status updates) • Følge folk (ikke nødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc. • Lave fokuserede strømme (e.g. #huminf #iranelection) • Brug: Holde sig opdateret gennem skabelse af professionelt netværk – udvidet klasserum der spænder over – klasse, semester mellem uddannelser • Fokuserede strømme til events #ThisorThatEvent? • App findes

24 Tricider.com – brainstorm og diskussion • Vælg et overordnet emne • Smid en ide eller argument op • Andre kan tilføje argumenter for/imod • Folk kan stemme (f.eks. For at prioritere)

25 Lokation, tid og aktivitet • Data og information kobles til specifikke steder via geodata (længde/bredde-grader) – gps i flere mobile devices • Billeder, video, tweets etc. kobles automatisk med tid og sted – repræsenteres på f.eks. google maps • Eller kobles til f.eks. egen lokation: BSms ved stoppesteder BSNS – hvem af dine venner er i nærheden • Information i relation til lokation BMuseer BGeo-caching BInfo-standere med bluetooth etc.

26 Pædagogisk brug af medierne • Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden – fra konsumenter til producenter Beleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af viden • Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem baseret læring, elev-centreret læring BFra strengt fokus på tekster til multimodal produktion BIkke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis) BElever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcer- personer og netværk • Boganbefalinger, bookmarks, videoer BKan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub), der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden • Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat

27 Design-opgave • Hvordan kan sociale og mobile medier bruges i undervisningen? • Tænk over og bliv i fællesskab enige om et eksempel på hvordan forskellige typer af medier kan bruges i en læringssituation BI kan fokusere på ét værktøj/medie, men meget gerne inddrage flere BI må gerne tænke på andre værktøjer/medier end de præsenterede BTænk evt i pædagogisk aktiviteter (er det at samle op, præsentere, dele med andre, lave en ressourcebank, skrive sammen, diskutere, formidle, projektuge) • Lav en plakat der illustrerer jeres ide og bliv enige om hvem der kort præsenterer ideen