Sportspressens blinde øje •Hvordan dækker de danske aviser sporten? •Hvorfor? •Hvilke konsekvenser har dækningen – for aviserne og for idrætten? •Kunne.

Præsentationer af emnet: "Sportspressens blinde øje •Hvordan dækker de danske aviser sporten? •Hvorfor? •Hvilke konsekvenser har dækningen – for aviserne og for idrætten? •Kunne."— Præsentationens transcript:

1 Sportspressens blinde øje •Hvordan dækker de danske aviser sporten? •Hvorfor? •Hvilke konsekvenser har dækningen – for aviserne og for idrætten? •Kunne det være anderledes?

2 Undersøgelser International Sports Press Survey •37 aviser i USA, England, Skotland, Norge, Tyskland, Rumænien, Østrig, Schweiz, Australien og Danmark i perioden 11. april til 24. juli 2005 •Danmark: B.T., Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Fyens Stiftstidende MMI Sponsorbarometer Danmark (2003): Undersøgelse af befolkningens interesse for idræt Gallup-undersøgelser af avislæseres interesse for sport (2003)

3 Den danske sportspresses dækning april-juli 2005 – opdelt på emner •Kampreferater 38,1 % •Anden kamprelateret dækning37,7 % •Optakt til kampe 19,9 % •Privat sportsfinansiering 8,6 % •Sportspolitik 2,5 % •Tilskuer- og fankultur 1,4 % •Doping1,3 % •Medieaspekter 0,8 % •Sport og social integration 0,4 % •Offentlig sportsfinansiering0,1 % •Spillevirksomhed0,1 % •Sundhedsrelaterede forhold0,1 % •Køns-spørgsmål0,1 % •Bredde- og lokalforeningsidræt 0,0 % •Børn og unge 0,0 % •Ældre 0,0 % •Miljøspørgsmål 0,0 % •Andet 4,3 % •I alt115,4 %

4 Den danske sportspresses dækning april-juli 2005 – fordelt på idrætsgrene Fodbold47,0 % Cykling14,6 % Håndbold 5,3 % Golf 4,9 % Tennis 4,1 % Ishockey 2,8 % Ridning 2,7 % Bordtennis 2,5 % Badminton 2,0 % Motorsport (ekskl. formel 1) 1,8 % Sejlsport 1,7 % Formel 1 1,5 %

5 Den danske sportspresses brug af kilder Alle artiklerIkke-kamprelaterede artikler 0 kilder26 %18 % 1 kilde46 %58 % 2 kilder19 %20 % 3 eller flere 9 % 4 % I alt100 %100 %

6 En mandsdomineret verden Den internationale sportsdækning – fordelt på køn Kønnet på atleten eller andre, som der skrives om Både M og K KM Ikke spec. I alt Journalistens køn Både M og K 7,8 % 9,1 %81,8 %1,3 % 100 % K 13,1 %19,2 %64,7 %3,0 % 100 % M 3,7 % 4,3 %89,6 %2,4 % 100 % Ikke specificeret 8,1 % 6,6 %81,8 %3,5 % 100 %

7 Af de 10.007 registrerede artikler er: 63,2 % skrevet af en mand 4,7 % skrevet af en kvinde 0,8 % skrevet af både en mand og kvinde 31,3 % ikke specificeret

8 Hvordan? •Næsten udelukkende fokuseret på selve sportsbegivenheden •Fokuseret på et fåtal af idrætsgrene •0-1-kilde journalistik (research-let, ikke problemorienteret) •Mandsdomineret

9 Konsekvenser – for aviserne Befolkningens interesse for at følge idræt i medierne •Køn AlleMænd Kvinder •Lidt/meget lidt 42 %32 %51 % •Meget/rigtig meget28 %35 %21 % •AlderAlle 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-99 • •Lidt/meget lidt 42 % 47 % 46 % 43 % 42 % 43 % 34 % 40 % •Meget/rigtig meget28 % 36 % 29 % 30 % 31 % 31 % 31 % 8 %

10 Konsekvenser – for aviserne Hvilke medier bruger befolkningen til at følge idræt Køn AlleMænd Kvinder Tv 70 %77 % 64 % Avis 51 % 60 % 43 % Radio 29 % 35 % 24 % Internet 29 % 37 % 22 % Fagblade 6 % 7 % 5 % AlderAlle15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-99 Tv70 %69 % 68 % 71 % 69 % 73 % 76 % 65 % Avis51 %46 % 44 % 45 % 51 % 57 % 64 % 53 % Radio29 %34 % 23 % 27 % 37 % 34 % 38 % 15 % Internet29 %49 % 36 % 36 % 35 % 24 % 22 % 8 % Fagblade 6 %10 % 6 % 5 % 5 % 8 % 7 % 5 %

11 Konsekvenser for aviserne: •Aviserne taber terræn på sportsområdet •De unge foretrækker andre sportsmedier •Mange kvinder fravælger at følge sport og er i stedet storforbrugere af fitness- og helsemagasiner •Tilbage står aviserne med en inkarneret kernegruppe af ”gamle mænd” •Er der fremtid i det?

12 Konsekvenser for idrætten: •Kun et meget begrænset aspekt af idrættens verden bliver formidlet i aviserne (elitepræstationer inden for få idrætsgrene) •Idrætten bliver ikke taget alvorligt – og får en lav status i samfundsdebatten •Idrætten bliver ikke udfordret – og udvikler sig derfor heller ikke •De fleste idrætsgrene har svært ved at trække store arrangementer til landet •De fleste idrætsgrene har svært ved at opnå privat og offentlig støtte •Er der fremtid i det?

13 Kunne det være anderledes? Kunne man tænke sig, at •aviserne ville anlægge samme tilgang til sportsstoffet som til andet samfundsrelevant stof, f.eks. anlægge et væsentlighedskriterium? •aviserne holdt op med at tro på, at sport sælger aviser, og at folk bruger aviser som primær nyhedskilde? •aviserne lod være med udelukkende at lave det samme som tv – for hvem gider læse om en kamp, som man dagen forinden har kunnet se på tv? – og i stedet brugte lidt mere tid på det, der er avisens force (fordybelse, overblik, indsigt)?

14 Kunne man tænke sig, at •aviserne tog nogle af de oversete idrætsgrene og emner op – ikke kun for at leve op til et alsidigheds- og væsentlighedskriterium, men også fordi det ville fastholde/tiltrække læsere? •aviserne fik skabt et ordentligt samspil med internettet (mediekonvergens)?

15 Jeg håber det, men: Idrætten må nok hellere selv se på, hvorledes man kan skabe sine egne formidlingsplatforme! Idrættens egne sportsportaler med: •egne optagelser •vidensbank, indsigt og overblik •debatfora •målrettede nyhedsbreve

16 Idrættens Analyseinstitut har taget udfordringen op og sat fokus på: •Politiske og økonomiske analyser •Formidling af viden til relevante miljøer •Samfundsdebat Men er det ikke en falliterklæring for aviserne, at der skulle et statsligt nedsat organ til at udfylde en opgave, som i høj grad tilhører aviserne….?

17 Brændpunkter, som overses, men vedkommer mange: •Stærkt foreningsliv – men under pres •Strukturreform – ny dagsorden i kommunerne •De unge – en tabt generation for idrætten? •Fysisk inaktivitet – idrætten og folkesundheden •Kommerciel breddeidræt •Faciliteter og byplanlægning •Kommunal eliteidrætspolitik •Internationale problemstillinger