Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Pædagogisk behandling af børn og unge med psykosociale problematikker, baseret på kognitiv terapi Århus Folkeuniversitet forår 2007.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Pædagogisk behandling af børn og unge med psykosociale problematikker, baseret på kognitiv terapi Århus Folkeuniversitet forår 2007."— Præsentationens transcript:

1 Pædagogisk behandling af børn og unge med psykosociale problematikker, baseret på kognitiv terapi Århus Folkeuniversitet forår 2007

2 Dag 3 Kognitiv pædagogik i forhold til lavt selvværd, selvskadende adfærd, ADHD og adfærdsforstyrrelser

3 BO / KONGERSLEV Psykolog virksomhed:
Udvikling og implementering af pædagogiske behandlingsmetoder på et kognitivt grundlag Supervision af pædagogisk personale Foredrag og kurser Test og udredning af bl.a. børn og unge Forskning Terapi Kontakt: Tlf Mickey Kongerslev Sune Bo Tlf Uddannet cand.psych., 1-årig efteruddannelse i kognitiv terapi, og eksterne lektorer ved Århus Universitet. 2007

4 Dagens program Opsamling på erfaringer Rekapitulation af dag 1 og 2
Lavt selvværd Selvskadende adfærd ADHD Adfærdsforstyrrelser 2007

5 Det kognitive personlighedssystem
Automatiske tanker Indhold i tænkningen, situations bundne, opstår uvilkårligt og hurtigt. Den kognitive triade. ”jeg finder aldrig ud af det her”. Kognitive forvrængninger Betegnelse for tankeprocessen. Forarbejdningsmåden. Identificeres ved at sammenholde situationen, i hvilken tænkningen opstår, med tankens indhold. Logiske fejlslutninger, der sikre forstærker skemaet. (personalisering: ”det er min skyld gæsterne gik så tidligt”. Overgeneralisering: ”jeg gør da heller aldrig noget rigtigt”) Leveregler Indhold i tænkningen, tværsituationelle betingede regler. Identificeres gennem temaer i tænkningen. ”hvis jeg ikke gør alt perfekt, så er jeg uduelig Skemata ”Rammerne” for tænkningen. Overordnet globalt og definerende indhold i tænkningen. Ufleksible, ubetingede regler. Latente eller aktiverede (jeg er inkompetent”. 2007

6 Typer af kognitive forvrængninger
Tankelæsning/”spådomskunst” - Den unge føler sig overbevist om at vide hvad andre tænker, uden at ulejlige sig med at efterprøve denne overbevisning Selektiv opmærksomhed - Den unge opfatter særlige dele af virkeligheden og udelader andre. Eks. Ser den ængstelige unge tegn på fare overalt, og overser tegn på tryghed. Overgeneralisering - Den unge generaliserer én ubehagelig oplevelse, i eet konkret tilfælde, til at gælde alle tilfælde. Eks. ”der er ingen voksne man kan stole på”. Dikotom tænkning - Den unge oplever situationer i absolutte modsætningspar: god/ond, alt/intet, sort/hvid, succes/fiasko, elsker/hader. Eks. ”hvis ikke de andre taler til mig, kan de ikke lide mig”. Personalisering - Den unge omfatter ting som sker i omverdenen som relateret til ham selv. Eks. ”hvis mor og far skændes, er det min skyld” (medfører ofte overdreven følelse af skyld og skam!) Katastrofetænkning - Den unge tillægger en begivenhed eller et fænomen en stærkt overdreven negativ betydning. Eks. ”mor tager ikke telefonen, så der må være sket noget frygteligt” Følelsesmæssig ræsoneren ”når det er sådan jeg føler, så er det sådan det er!” 2007

7 Adfærdseksperiment Hvad skal testes? (tanke, leveregel, skema):__________________________________ ________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Eksperiment Forudsigelse Mulige problemer Strategier til at klare disse Resultat af eksperiment Hvor meget støtter resultatet tanke /leveregel/skema (0-100%) Hvad har jeg lært af dette eksperiment:_________________________________________________________________________________________________________________________________________ Greenberger & Padesky 1995 2007

8 ”Kognitiv pædagogik er ikke magi….”
Ingen hokus pokus her! Husk: ”Kognitiv pædagogik er ikke magi….” 2007

9 Tough team-work! ”….det fordrer hårdt, struktureret og målrettet arbejde af såvel pædagogen som den unge.” 2007

10 Fejlfinding Skridtlængde Motivation Målsætning Blandingsforhold Tid
Rammer Tanker og følelser Skemaarbejde 2007

11 Selvskadende adfærd 2007

12 Definition af selvskadende adfærd
En handling hvormed man søger at ændre sit humør ved at påføre sig fysisk skade, der er alvorlig nok til at forårsage vævsskade på ens krop Som regel ikke suicidal Ofte i forbindelse med stress eller belastninger Indikere at den unge i sin udvikling ikke har lært at håndtere stress og følelser 2007

13 Definition af selvskadende adfærd
En form for ”coping” Bruges til at regulere følelser og opnå kontrol, og til tider for at føle noget overhovedet 2007

14 Lindrende Føle smerte udvendigt i stedet for indeni håndtere følelser
Udtrykke vrede mod sig selv At føle sig i live og tilstede 2007

15 For at få andre til at føle sig skyldige For at skræmme folk væk
Andre mulige motiver For at få omsorg For at få andre til at føle sig skyldige For at skræmme folk væk For at komme væk fra stress og ansvar For at manipulere/kontrollere situationer eller folk 2007

16 Sekundær gevinst For at fortælle folk at de behøver hjælp
For at få folks opmærksomhed 2007

17 Selvskadende adfærd Kan være vanedannende
Forekommer langt hyppigere hos kvinder end hos mænd Ses ofte hos perfektionistiske, dårligere til at håndtere eller udtrykke intense følelser. Er typisk utilfredse med med dem selv og deres krop Starter ofte i adolescensen og fortsætter i voksenalderen Ofte veluddannede og fra middel eller overklassen 2007

18 Selvskadende adfærd Reducerer fysiologisk og psykologisk spænding øjeblikkeligt Nogle mennesker har aldrig lært at håndtere/ cope situationer Neurotransmittere Serotonin / endorphiner 2007

19 Arbejde med selvskadende adfærd
”For at skabe varig ændring i forhold til selvskadende adfærd, må man lære den unge mere hensigtsmæssige måder at håndtere følelser og impulser på, og forandre skemaer og leveregler der bidrager til selvskadende adfærd.” Livesley, 2003: 237 2007

20 Skema (Fabricius og Mørch, 2001)
Selvbeskadigende adfærd i belastende situation (udført eller ikke udført): ________________________________________________________________________________________________________________________ Fordele ved at udholde følelsen Ulemper ved at udholde følelsen Resultat:________________________________________________________ 2007

21 Miljø og adfærdsteknikker
Mål i opstartsfasen: Distraktion - At bortlede opmærksomheden fra selvskadende impulser. Vær kreativ! Substitution - Fx holde isterninger i hånden, evt. farvet røde Undgåelse Hindring af adgang til redskaber til selvskadende adfærd Undgå situationer der udløser selvskadende adfærd Reduktion af ego-syntonicitet - Kognitivt arbejde med temaet ”Selvskadende adfærd er acceptabelt” Opmuntring til proaktiv opsøgning af hjælp - Den unge skal lære at opsøge hjælp når de selvskadende impulser begynder at opstå, og inden eskalerer og udføres 2007

22 Kognitive tematikker der bør modificeres
Egen krop og identitet er modbydelig og fortjener straf Kun handling kan reducere ubehagelige følelser og lindre Følelser kan kun kommunikeres via ydre tegn og handlinger Kognitive forvrængninger: dikotom tænkning og personalisering og katastrofetanker 2007

23 Indlæring af alternative måder at håndtere negative følelser på
Identifikation af følelser - Den unge skal lære at identificere og benævne følelser Psykoedukation om følelser - Følelsesskole, hvad er følelser, hvad er deres funktion, kognitive grundmodel Øget tolerancetærskel for negative følelser Opbygning af følelsestolerance og evne til at ud-holde Arbejde med kognition relateret til affekt-arousal Affektregulering - Indøvelse af færdigheder der kan forhindre selvskadende adfærd (se næste slide) 2007

24 Kognitive teknikker Analyse og modifikation af betydningen af den udløsende situation (fem-kolonneskema) Kædeanalyse/analyse af problemsituationer, specielt med fokus på konsekvenser 2007

25 Kædeanalyse ved selvskadende adfærd
Sårbarhedsfaktorer Vredesfølelse efter skænderi med kæreste Udløsende begivenheder Kæresten går Følelse Vrede aftager. Sorg og angst tiltager Tanker ”Han dropper mig snart” Følelse Skyld, skam og sorg Tanker Bekymringer tiltager: ”Jeg er en dårlig kæreste” Følelse Angst tiltager Tanker ”Det er min skyld” Konsekvenser af adfærden PRIMÆR: Negative følelser reduceres SEKUNDÆR: Validerende pædagoger. Bekymret og angrende kæreste. Tanker og impulser Tanker om og impulser til selvskadende adfærd Problemadfærd Skærer i sig selv 2007

26 Teknikker til spændingsreduktion
Eksempler Fysisk kontakt eller ”pakning” Massage, kugledyne fysisk udfoldelse Gåture, løb, svømning Kreative udfoldelse Tegning, dans Aktiviteter i afdelingen Samvær, spil, madlavning Musik Mp3, sang, instrumenter Afslapningsøvelser Meditation, afspænding Distraktionsteknikker Tælle baglæns, pc-spil, dvd Opmærksomhedstræning Fokus på åndedræt, indøvelse af indre dialog til selvberoligelse Styret visualisering Genkaldelse af positive beroligende oplevelser Verbalisering af emotioner (mentalisering) (skrift eller tale) Dagbogsskrivning, samtale med kontaktperson 2007

27 Lavt selvværd 2007

28 Lavt selvværd Tanker og antagelser om en selv:
Selv-kritik, selv-bebrejdelse, tvivl, mindreværd, bortforklaring af positive hændelser, og fokus på svaghed, fejl og mangler. Følelser: nedtrykthed, ængstelighed, skyld, skam, frustration og vrede Krop: Træthed, apati, spændinger Adfærd: Problemer med at være assertiv, undskyldende, undvigende, nedslået blik, undgår øjenkontakt, 2007

29 Kort: Den værdi vi tillægger os selv, slet og ret!
Selvværd Selvværd referer til den samlede opfattelse en person har af sig selv. Måden hvorpå personen vurderer og evaluerer sig selv. Kort: Den værdi vi tillægger os selv, slet og ret! 2007

30 Essensen af lavt selvværd
Den kognitive kerne i lavt selvværd er de centrale antagelser (skema, leveregler), som personen har om sig selv. Disse antagelser opleves af personen som fakta, men er som regel snarere udtryk for holdninger. Lavt selvværd kan være globalt eller lokalt. 2007

31 Eksempler på lavt selvværd
Negativ automatisk tanke Leveregler Skema ”Jeg har ikke lyst til at møde ham” ”Jeg fejler altid” ”Jeg vil ikke” ”Jeg gider ikke gå med til festen” Hvis jeg lader andre se hvem jeg virkelig er, så vil de forlade mig Hvis nogen kritisere mig, så betyder det at jeg er fiasko Det er bedre ikke at forsøge end at fejle Hvis jeg ikke ser godt ud, er jeg ikke noget værd Jeg er et dårligt menneske Jeg er ikke god nok Jeg er dum Jeg er grim og fed 2007

32 Udvikling af lavt selvværd
(Tidlige) erfaringer Begivenheder, relationer, og andre omstændigheder der har implikationer for ens selvopfattelse Fx afvisning, omsorgssvigt, kritik, straf, mobning, manglende ros og anerkendelse Selv-skema Vurdering af eget værd som menneske Konklusioner om en selv baseret på erfaringer: Det er sådan jeg er Fx jeg er ikke god nok; jeg er Dum; jeg er ikke noget værd Leveregler Strategier for at klare sig afledt af selv-skema, og kriterier for vurdering af eget værd Fx jeg må altid sætte andre først; Hvis jeg siger hvad jeg tænker, så bliver jeg afvist Fennell, 1999 Udvikling af lavt selvværd 2007

33 Model for lavt selvværd
Udløsende situation Situationer der aktiverer negative selv-skema Fx kritik, afvisning, mulighed for nederlag, tab af kontrol Aktivering af skema Negative forventninger Depression Angst Selvkritiske tanker Uhensigtsmæssig adfærd Fx undgåelses- og sikkerhedsadfærd Bekræftelse af skema ”Jeg vidste det, jeg er virkelig dum værdiløs ikke god nok…” 2007 Fennell, 1999

34 Forvrængninger Negative forvrængninger i/af antagelser om selvet
Negative forvrængninger i/af forventninger Negative forvrængninger i/af hukommelse Negative forvrængninger i/af perception Negative forvrængninger i/af fortolkninger 2007 Fennell, 1999

35 Mål Øget selvtillid Afbalanceret perception af sig selv
Afbalancerede selv-skemaer selvaccept Øget selvtillid 2007

36 Recept Udfordring af negative forventninger og tanker
Imødegåelse af selv-kritik Øgning af selvaccept Forandring af leveregler Underminering af negative selv-skemaer 2007

37 ADHD 2007

38 Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for: Attention-
Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. 2007

39 Tre typer af ADHD Der findes tre forskellige typer af
ADHD. De enkelte typer adskilles ved de vanskeligheder, der er dominerende: ADHD med overvejende opmærksomheds forstyrrelse ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet 2007

40 Forekomst af ADHD Vidste du? at der sidder et barn med ADHD
Flere internationale undersøgelser vurderer, at mellem 2-5% af alle børn i skolealderen har ADHD med både hyperaktivitet og opmærksomhedsproblemer. Det svarer til mindst ét barn i hver klasse. Man har ment, at ADHD rammer drenge ca. 3 gange hyppigere end piger. Dette tal er dog usikkert, fordi forskningen primært har været rettet mod drenges vanskeligheder og i mindre grad har beskrevet pigernes vanskeligheder. Der behov for mere forskning i kønsforskelle ved ADHD. Vidste du? at der sidder et barn med ADHD i hver klasse? at vanskelighederne hos piger og drenge med ADHD er forskellige? at ADHD er arveligt 2007

41 ADHD er arvelig Arvelighedsestimat på 0.75 ”Højde” er på 0.8
IQ er på 0.5 Depression er på 0.4 Farone, 2001 2007

42 Diagnostiske kriterier ifølge DSM-IV
d) Følger ofte ikke instruktioner til ende og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdige (skyldes ikke trods eller manglende forstå- else af instruktionen). e) Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter. f) Undgår ofte, bryder sig ikke om eller gør modstand mod at engagere sig i opgaver, som kræver vedvarende mental vedholdenhed (fx opgaver i skolen eller lektier). g) Mister eller forlægger ofte ting, der er nødvendige for opgaver eller aktiviteter (legetøj, bøger eller skriveredskaber). h) Distraheres ofte let af ydre stimuli. i) Er ofte glemsom i daglige aktiviteter. A. Kriterierne, som er opført under enten 1. Opmærksomhedsforstyrrelse eller under 2. Hyperaktivitet/impulsivitet, skal være opfyldt. 1. Opmærksomhedsforstyrrelse Mindst 6 af følgende symptomer på uopmærksomhed er forekommet i mindst 6 måneder i en grad, som er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. a) Er ofte uopmærksom over for detaljer eller laver sjuskefejl i skolearbejdet, arbejdslivet eller andre aktiviteter. b) Har ofte svært ved at fastholde op- mærksomheden ved opgaver eller leg. c) Synes ofte ikke at høre efter ved direkte henvendt tale. 2007

43 Diagnostiske kriterier ifølge DSM-IV
Impulsivitet: g) Buser ofte ud med svar, før spørgs- målet er formuleret til ende. h) Har ofte svært ved at vente på sin tur. i) Afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser (fx trænger sig på i andres samtale, leg eller spil). B. Nogle af de symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet og uop- mærksomhed, som har medført funktionsned- sættelse, har været til stede før 7-års alderen. C. Funktionsnedsættelse forekommer i to eller flere sammenhænge (fx skole/ arbejde og hjemme). D. Der skal være klart bevis for klinisk signifikant funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelses- mæssigt. E. Symptomerne optræder ikke som et udslag af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller andre psykotiske forstyrrelser, og det skal udelukkes, at symptomerne på bedre måde forklares ud fra anden psykisk forstyrrelse (fx angstforstyrrelser, affektive forstyrrelser, dissociative forstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser). 2. Hyperaktivitet/impulsivitet Mindst 6 af følgende symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet er forekommet i mindst 6 måneder i en grad, der er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Hyperaktivitet: a) Har ofte svært ved at holde hænder og fødder i ro, snor og vrider sig rundt på stolen. b) Forlader ofte sin plads i klasselokalet eller i andre situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende på sin plads. c) Kravler ofte op og løber omkring i situationer, hvor det er upassende (hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed). d) Har ofte svært ved at lege og engagere sig i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. e) Er ofte .i gang hele tiden. eller virker som en, der er drevet af en motor. f) Er ofte meget snakkende. 2007

44 ADHD er ikke: Et udtryk for manglende vilje Udtryk lav intelligens
Udtryk for dovenhed Manglende motivation Forårsaget af dårlige forældre, lærer, pædagoger 2007

45 ADHD er en neurologisk lidelse
Den forårsager mangelfuld evne til regulering af: Impulser Motorisk aktivitet Opmærksomhed 2007

46 Nedsat eksekutiv-funktion
Planlægning Organisering Påbegynde og afslutte aktiviteter Udholdenhed Adfærdskontrol Problemløsning Arbejdshukommelse 2007

47 Behandling Psykoedukation Medicinering Adfærdsmodifikation Miljø
Kognitive teknikker 2007

48 Hvad kan man hjælpe med Planlægning og struktur af hverdagen
Huskekort og aktivitetsskemaer Påbegyndelse af opgaver, kort og præcis instruktion Korte tidsintervaller for opgaveløsning Supervision Skab rolige omgivelser Sæt tid af til fysisk udfoldelse 2007

49 Husk Ros og opmuntring Børn og unge med ADHD kan godt koncentrere sig bedre når de finder opgaverne interessante og meningsfyldte Tag altid hensyn til deres deficit De bliver kede af det når de har gjort noget forkert 2007

50 Kognitive arbejde Arbejde med selvværd (ADHD børn oplever ofte nederlag) Selvinstruktion Træning af problemløsningsfærdigheder Social færdighedstræning 2007

51 Adfærdsforstyrrelser
2007

52 Adfærdsforstyrrelser
Kognitionen vil ofte være præget af ”mig-mod-dem” tematikker De unge oplever omgivelserne som fjendtlige 2007

53 Behandling Revurdering af egen aggressiv/oppositionel adfærd
Undgå utilsigtet reinforcering af oppositionel adfærd Skab relation, vær opmærksom på magt/styrke tematikker, ”mig-mod-dem” 2007

54 Selvkontrol Kognitiv omstrukturering: Problemanalyser:
Ændring af NAT, leveregler og skema Selvværd og selvtillid Problemanalyser: Revurdering af egen oppositionel adfærd, kædeanalyse, fordel/ulempe, Opmærksomhedstræning: Øg selvbevidsthed Evne til at monitorere og ”læse” sociale situationer Identifikation af tidlige signaler Selvkontrol: Selvinstruktion og selvbelønning Adfærdseksperimenter 2007

55 Anbefalet litteratur Damm, D. & Thomsen, P. H. (2006) Om børn og unge med ADHD – interventioner overfor barn, familie og netværk. KBH: Hans Reitzels Forlag. Fabricius, A-M. & Mørch, M. M. (2001) Kognitiv terapi ved selvbeskadigelse. I: P. Jørgensen & N. K. Rosenberg Kognitiv behandling af skizofreni. KBH: Hans Reitzels Forlag, pp Fennell, M. (2002) At overvinde lavt selvværd – en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker. Århus: Klim Tammie, R. (2001) Børn kan også tænke – kognitiv udviklingsterapi med børn. KBH: Dansk psykologisk Forlag. 2007


Download ppt "Pædagogisk behandling af børn og unge med psykosociale problematikker, baseret på kognitiv terapi Århus Folkeuniversitet forår 2007."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google