Temadag SAA 20.okt 2012 Psykisk arbejdsmiljø og stress.

Præsentationer af emnet: "Temadag SAA 20.okt 2012 Psykisk arbejdsmiljø og stress."— Præsentationens transcript:

1 Temadag SAA 20.okt 2012 Psykisk arbejdsmiljø og stress.
Hvorfor er det eksploderet i omfang? John Graversgaard Samarbejdet Arbejdere og Akademikere(SAA)

2 Danskerne syge af stress!
62 procent af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned Knap hver sjette har måttet melde sig syg på grund af stress. Stress koster arbejdsgivere og det offentlige op mod otte milliarder kroner årligt alene i sygedagpenge. Analyse Danmark for Ugebrevet A4(2006). Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser er stress årsag til helt op mod en fjerdedel af sygefraværet i Danmark. danskere er sygemeldte hver dag på grund af stress, og det koster årligt arbejdsgiverne og det offentlige otte milliarder kroner alene i sygedagpenge. Fagbevægelsen mener, at indsatsen mod stress bør tænkes ind i debatten om fremtidens velfærd

3 Hvad giver arbejdsglæde?
Frihedsgrader i arbejdet: Mulighed for INDFLYDELSE OG KONTROL over egen arbejdssituation. Stiller arbejdet KRAV som er tilstrækkeligt høje, så det er PERSONLIGT OG FAGLIGT UDVIKLENDE? Er der mulighed for KONTAKT OG FÆLLESSKAB med arbejdskolleger. Opleves EGEN ARBEJDSINDSATS som MENINGSFULD OG VÆRDIFULD. Gardell(1976)

4

5 Ikke nyt med stress Folk havde også psykosociale problemer for 100 år siden…arbejdsgiverne krævede også fleksi-bilitet og omstillingsparathed. Kapitalismen er en anden, men grundtrækkene er de samme, bla.: -at øge arbejdsdagens længde. -at øge tempo og reducere bemandingen. -at bruge løs arbejdskraft og svække opsigelsesrettighederne. -at reducere arbejdskraftens pris. -et hierarki hvor ledere presser på med forventninger om høj effektivitet og præstation.

6 Intensiveret global/national konkurrence
Mere marked , mindre samfund/stat. Trykket øges nedad mod arbejdskraften. Øget usikkerhed i beskæftigelsen. Outsourcing og privatisering Transnationale selskaber/kapitalfonde øger kontrollen med erhvervslivet. Immigration---f.eks. østarbejdere

7 Atypisk arbejde og sundhed: Voksende ulighed---precarious work
Neo-Liberal økonomi: Flexibel produktion, flexible arbejdere… med vækst i atypiske jobs og fald i antallet af standard fuldtids faste jobs. Vi ser øgning af -uregelmæssige arbejdstider. -ringere ansættelsestryghed. -lavere løn. -øgede risici på arbejdet. -øget psykosocial stress med lav kontrol. Disse typer af jobs kan være lige så sundheds-farligt som arbejdsløshed.

8 Fast arbejde eller frit fald
Definition og omfang: Atypisk arbejde. Fast arbejde eller frit fald Hver femte danske lønmodtager er ansat på atypiske vilkår og må leve med arbejdsforhold, der er væsentligt ringere end dem, fastansatte nyder godt af. Atypisk ansatte er lønmodtagere, der er kontraktansatte til at løse en bestemt opgave, tidsbegrænset ansatte, vikaransatte via vikarbureau, m.fl. 

9 Ændringer fra tidligere:
Andelen af atypisk ansatte på arbejdsmarkedet er nogenlunde uændret i forhold til for 10 år siden. Men deres forhold er på væsentlige områder blevet klart forringet i den mellemliggende periode. » Det er, som om arbejdsgiverne vælger en kernearbejdskraft, som de satser på, og så perifere medarbejdere, som bare går ind og ud. Den trend kan man godt frygte vil fortsætte, og det er meget urovækkende,« mener Steen Scheuer

10 Hvor findes de atypisk ansatte:
FOA har den største procentdel af medlemskredsen er atypisk ansat. Det drejer sig om 21 procent – altså lidt over gennemsnittet for den samlede arbejdsstyrke 3F har 15 procent af medlemmerne som er atypisk ansatte. Det drejer sig ikke mindst om medlemmerne af Den Grønne Gruppe, der arbejder på gartnerier og i landbruget I Dansk Magisterforening er andelen af atypisk ansatte medlemmer helt oppe på 37 procent. Det skaber problemer for mange magistre at gå rundt på arbejdspladser uden jobsikkerhed, mange gange uden at være del af det sociale liv og kun i begrænset omfang tilgodeset af kurser og efteruddannelse

11 Det handler om klasseinteresser
2 konkurrerende beskrivelser af virkeligheden: Liberalismen lovpriser den individuelle valgfrihed og angriber love og kollektiv-aftaler som begrænser denne frihed. Hvis vi godtager dette mister vi interessen for solidariske fællesskabsløsninger og støtter individuelle aftaler og privatisering…..kort sagt jungleloven begynder at herske.

12 Alt skal omorganiseres....også selv om det fungerer
Vi ser udlicitering. kontraktstyring, nedskæringer etc. Stressniveauet stiger sammen med en ensidig fokusering på økonomi og stram styring af virksomhederne

13 New public management(NPM)
Styrkeforholdet er ændret langsomt men sikkert. Et vigtigt redskab er troen på at markedsstyring vil skabe en mere effektiv offentlig sektor. At man skal efterligne den private sektor for at blive mere effektiv og gøre klar til privatisering. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er næsten blevet synonymt med NPM: -drastiske omstruktureringer i højt tempo. -umyndiggørelse, manglende indflydelse, ansvar som pulveriseres og øget bureaukrati og kontrol. Og katastrofalt: At denne udvikling er blevet omfavnet af arbejderpartierne S og SF.

14 Øget individualisering og eget ansvar
Men de fleste taber ved at overlade deres skæbne til markedet. De fleste tjener på at solidariske løsninger bygger på fælles interesser. I dag støtter jeg dig….i morgen støtter du mig. Arbejderklassen har fået magt og har fået styrke til et kompromis: Velfærdsstaten, som bygger på lovgivning og kollektiv organisering Men med den nyliberale revolution i tænkningen øges ulighederne igen.

15 Øgede følelsesmæssige krav
Følelsesmæssige krav man ikke kan opfylde fører til udbrændthed. Især ansatte som arbejder med mennesker er ramt. Velfærdsarbejdere er i stigende grad i fare for at ødelægge sig selv gennem stress og udbrændthed, når de forhindres i at leve op til arbejdspladsens, borgerens og deres egne krav. (Nadia Prætorius)

16 Angsten stiger! Uklare roller og er der samtidig øget pres f.eks. Personalemangel og kolleger som har det dårligt: ANGST-niveauet stiger! Man begynder at dele op i gode og dårlige…jeg gør mit…hvad gør de andre? Manglende overskud til at rumme mere: ”det var bare dråben som fik bægeret…”

17 Brutalisering på arbejdsmarkedet Og kampen for respekt og værdighed
Politisk kæmper f.eks. plejepersonale med lavstatus i samfundet. Det smitter af på deres SELVVÆRD! De skal ikke være ”andres tjenere”, men gennem udvikling af egen faglighed og professionel identitet, skal de fastholde deres nøglerolle i plejen af ældre borgere. Kamp for værdighed/respekt/retfærdig behandling…vi ser arbejdsmiljøstrejker!

18 Er krænkende adfærd blot toppen af isbjerget?
Semmer 2007.

19 Stor viden i dag…vi kender løsningerne!
Psykisk arbejdsmiljø handler om forhold som: Relationer( mellem mennesker) Organisering( af arbejdet) Fysiske forhold( som arbejdet udføres under) Men den autoritære og bureaukratiske ledelsesform er stadigvæk dominerende…men pakket ind i skjulte former. F.eks. har vi ikke en lovgivning om at arbejderne skal være med til at udforme de systemer som de bliver berørt af….!

20 Ligestilling af psykisk arbejdsmiljø
Udtryk for den politiske kamp, men ændringerne er få og begrænsede. Især FTF har markeret sig flot. Arbejdsgivernes angreb på arbejdsmiljø-loven er især sket med angreb på det psykiske arbejdsmiljø, som i dag er anerkendt som et væsentligt sundheds-problem. Svækkelsen af fagforeningernes rolle er det centrale. Arbejdstilsynet ”overtager” rollen med at gribe ind, da ledelsesretten ikke er til diskussion og kan udøves hensynsløst og brutalt uden fagforeningerne har egentlig magt til at gribe ind( eller tør gribe ind). Men Arbejdstilsynet kan lammes gennem politiske indgreb.

21 Det psykiske arbejdsmiljø skal hele tiden sættes på dagsorden
Der er stor forskel på arbejdspladser Man må kende udgangssituationen på den enkelte arbejdsplads for at lave en bæredygtig handleplan. Er der en APV over det psykiske arbejdsmiljø? Er den dynamisk og ajourført? Hvem tager ansvar for arbejdsmiljøet?

22 Solidaritet…en fagpolitisk strategi
Fokus på de strategier som nedbryder solidariteten: Forsvar den offentlige sektor mod konkurrenceudsættelse/privatisering. Giv ansatte indflydelse og ligeværdighed. Bekæmp nedbrydning af solidaritet og fællesskaber på arbejdspladsen. Oplys om hvordan nye ledelsesformer prøver at eliminere fagforeningstanken.