Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

- eller: sygeplejersker, har de noget at være stolte af?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "- eller: sygeplejersker, har de noget at være stolte af?"— Præsentationens transcript:

1 - eller: sygeplejersker, har de noget at være stolte af?
Der er forskel på folk - eller: sygeplejersker, har de noget at være stolte af? Faglig stolthed kræver, at man ved, hvad der gør en speciel, og hvad der er at være stolt af, og at man så også gør dét, der er værd at være stolt af Lidt provokerende titel, men jeg tror, at vores akilleshæl ligger netop hér! 4. december, 2008 Tove Lindhardt

2 En profession uden identitet?
Hvem er vi? Hvad har vi at tilbyde? Hvad er forskellen på os og andre faggrupper? Og hvorfor nu dét? Fordi sygeplejerskers identitet – fagidentitet – har betydning for sikkerhed og kvalitet i forløbet for patienten og borgeren. Springet kan synes stort og måske ikke indlysende, men i det følgende vil jeg lede jer gennem mellemregningerne 4. december, 2008 Tove Lindhardt

3 Identitet – at vide hvem man er
Identitet kan ændre sig og påvirkes af tid og hændelser samt af det omgivende miljø. Den faglige identitet påvirkes og ændrer sig på samme måde. Samspillet med fagfæller og andre faggrupper, kan skærpe identitetsfølelsen ved at gøre det tydeligt, på hvilken måde sygeplejerskegruppen er forskellig fra andre faggrupper. I miljøer, hvor selvstændig identitet og dermed forskellighed ikke er velkomment, kan samspillet med andre omvendt være med til at mindske identitetsfølelsen. Der er en reel risiko for netop dette indenfor faggruppens egne rækker, hvor enighed eller konsensus er en fremherskende værdi. Tilsvarende kan identitetsfølelsen sløres, hvis miljøet formes og domineres af en anden faggruppes identitet. Et eksempel på dette er sygehuset, som i høj grad er ”lægens hus”, idet det er organiseret i forhold til de lægelige specialer og de organer og sygdomme, disse fokuserer på. Når sygeplejerskens kontakt til patienten udløses af en sygdom og patienten kommer med en ”etiket”, hvorpå der står en medicinsk diagnose er det let at blive optaget af at koordinere undersøgelses- og behandlingsprogrammet i forhold til denne diagnose samt de medfølgende delegerede opgaver som f.eks. medicinadministration, øjendrypning etc. Herved flyttes fokus fra borgerens/patientens behov og funktionsområder og muligheden for at mestre sit daglige liv med de konsekvenser og reaktioner sygdommen udløser. Det selvstændige genstandsfelt glider ud af syne. Individuel identitet – hvem er jeg Kollektiv identitet – hvem er vi, som gruppe 4. december, 2008 Tove Lindhardt

4 (Den Store Danske Encyklopædi)
Identitet Definition: Træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre (Den Store Danske Encyklopædi) Hvis man Googler Definition af fagidentitet kommer der kun sites op. Den ene er en Ph.d.-afhandling fra RUC af Morten Smistrup (1). Bankmedarbejderen – splittet mellem Varnæs og Scrooge, 2003 RUC, ph.d. afhandling Analyse af sammenhængen mellem fag, fagidentitet og dygtig udøvelse af faget. Den anden er en DSI-rapport om sygeplejerskers fagidentitet på medicinsk afdeling (2), og ser på, hvordan fagidentiteten former arbejdet (og samarbejdet) i det daglige og hvilke dilemmaer sygeplejerskerne møder. Identitet er dét, der giver mig følelsen af at være den, jeg er, som individ. En gruppe kan have en kollektiv identitet, som gør medlemmerne af gruppen i stand til at vide, hvem de er som gruppe. Identitet handler altså om at vide, hvem man er. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

5 ”Identity is about both similarity and difference … Principally, identity is articulated through the relationship between belonging, recognition or identification and difference” (Hetherington, 1998, i Smistrup, 2003, s. 15) Alle definitioner indikerer noget med differentiering og grænsedragning – det vil sige forskellighed. Hvordan er det lige vores faggruppe har det med dét? 4. december, 2008 Tove Lindhardt

6 Udvikling af fagidentitet
Et arbejde Foregår i en form for spejling, differentiering og dermed grænsedragning til andre Relationel Formes og ændres i et samspil med omverden og i stadig forhandling med andre grupperinger. Kræver vedblivende arbejde DSI-rapport Identitet kan ændre sig og påvirkes af tid og hændelser samt af det omgivende miljø. Den faglige identitet påvirkes og ændrer sig på samme måde. Samspillet med fagfæller og andre faggrupper, kan skærpe identitetsfølelsen ved at gøre det tydeligt, på hvilken måde sygeplejerskegruppen er forskellig fra andre faggrupper. I miljøer, hvor selvstændig identitet og dermed forskellighed ikke er velkomment, kan samspillet med andre omvendt være med til at mindske identitetsfølelsen. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

7 Trusler mod fagidentitet
Der er en reel risiko for netop dette indenfor faggruppens egne rækker, hvor enighed eller konsensus er en fremherskende værdi. Der har i plejegruppen udviklet sig en kultur for lighed, som strækker sig på tværs af faggrupper, uddannelsesniveau og formel stillingsbetegnelse. Du skal ikke tro, du er noget – eller her er vi alle lige. Denne kultur for lighed er med til at gøre sygeplejersker usikker på deres fagidentitet. For hvad er det vel, en sygeplejerske kan og er? Og indenfor plejegruppen: hvad adskiller så hende fra andre, der udøver sygepleje? … og når ikke man kan se forskellen kan man heller ikke sikre patienten de rette kompetencer på ret tid og sted (1). Hvis der ingen forskel er. Hvis det er hip som hap, hvem der udfører sygepleje, eller hvis man kan kompetenceudvikles uden grænser, så skal vi holde op med at uddanne sygeplejersker. Det er simpelthen for dyrt for samfundet. Her er vi alle lige! 4. december, 2008 Tove Lindhardt

8 Fagidentitet Fagidentiteter formes og forhandles til en vis grad
lokalt – i den enkelte afdeling eks.vis i Geriatrien. Det vil sige man har en generel fagidentitet med sig og så den fagidentitet der er udviklet i afdelingen. Jeg stiller mig selv det spørgsmål, er der tale om en monofaglig fagidentitet for sygeplejerskerne eller en fælles fagidentitet for hele plejegruppen? Betragter sygeplejerskerne sig som en gruppe i gruppen eller betragter vi plejegruppen som ét? Når jeg taler for sygeplejersker sker der typisk dét, at de får vækket deres monofaglige fagidentitet og så sker der to ting: stor energi og engagement – glæde ambulancetjeneste for sosu-gruppen/bekymring for, hvordan det skal gå, hvis vi realiserer os selv (Nora forlader dukkehjemmet) 4. december, 2008 Tove Lindhardt

9 Værdien af fagidentitet
..et praksisfællesskab, knyttet sammen med en følelse af status og fælles forståelse skabt i kraft af den fælles socialisation i den fælles faglige uddannelse…. et redskab til at differentiere medlemmer af et praksisfællesskab fra andre. – er det dette der kan give dilemmaer, som DSI-rapporten nævner? Hvad nu f.eks. hvis langsommelighed i betydningen Care er en del af sygeplejerskers fagidentitet i kraft af at det er en central kvalitet i faget og fagets normative indhold – og vi arbejder i en afdeling, hvor effektivitet er der erklærede mål? Hvilke resultatmål efterspørges og honoreres i hospitalsafdelinger i dag? I høj grad økonomiske og produktivitetsrettede. Hvis fagidentiteten, som den oprindelig er når sygeplejersker kommer ud fra skolen, motiverer sygeplejersker til at arbejde i overensstemmelse med fagets normer care og standarder for kvalitet, og det felt som sygeplejersker skal arbejde i – og det gælder ikke kun geriatrien, men sundhedsvæsenet generelt – motiverer til haste – hvad sker der så med sygeplejerskers fagidentitet, med plejen og med den geriatriske patient og dennes behov for langsommelighed? Praksisfællesskab, som motiverer den enkelte i retning af optræden i overensstemmelse med fagets normer, kvalitet, standarder og kontinuitet i arbejdet (Smistrup s. 183 – 184) 4. december, 2008 Tove Lindhardt

10 Udtryk for fagidentitet
….de (fagidentiteterne) kommer til udtryk i hvordan aktørerne præsenterer sig i form af forestillinger, handlings- og interaktionsmønstre” (Thunborg, 2000, i Smistrup 2003, s. 4) Morten Smistrup skriver at fagidentitet beskriver relationen mellem det individuelle, det intersubjektive og det kollektive, faget. Fagidentiteter er kollektive og delt mellem medlemmerne i gruppen, de er sociale identiteter og knytter sig til menneskers forståelse og præsentation af sig selv som fagpersoner. ”… de kommer til udtryk i hvordan aktørerne præsenterer sig i form af forestillinger, handlings- og interaktionsmønstre” Man kan altså aflæse fagidentiteten i de handlinger, interaktionsmønstre der hersker i faggruppen og i faggruppen i geriatrisk afdeling, men også i måden sygeplejerskerne italesætter sygeplejen i afdelingen – de forestillinger der kommer til udtryk i kommunikationen. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

11 Kommunikationens indhold
Hvad italesættes? Dokumentationen Hvad efterspørger kolleger og ledere? Hvad honoreres? I dette miljø tilbringer de fleste sygeplejersker en stor del af deres karriere, og da den mest efterspurgte funktion her er den assisterende og koordinerende funktion samt mange vikarierende funktioner, er der en stor risiko for at sygeplejersker glemmer, eller aflærer, hvad deres selvstændige genstandsområde er, og dermed mister kontakten med deres fagidentitet. Hvis man ikke kan mærke sin faglige identitet, og dermed ikke ved, hvad det er, sygeplejersker specielt bidrager med i sundhedsvæsenet, er det svært at være stolt over sit fag. Et fag, som ikke er klart afgrænset med et selvstændigt genstandsfelt og en egen identitet er vanskeligt at give status. Og et fag uden status får vanskeligt ved at fastholde dets medlemmer og rekruttere nye. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

12 Isolation og navlepilleri?
”Hvis den faglige identitetsfølelse er stærk og god, kan gruppen opnå en helhedsfølelse og egenværdi, der kan gøre den åben og imødekommende overfor omverdenen og tilgrænsende faggrupper” Janne Lyngaa i Sygeplejefag – Refleksion og handling Sygeplejerskegruppen har brug for en fælles identitet – fagidentitet – for at blive klar over hvad det specielt er sygeplejersker bidrager med til borgerens/patientens forløb. Arbejdet med at styrke sygeplejerskers fagidentitet er altså ikke en bestræbelse på at distancere sig fra andre faggrupper, men et led i bestræbelserne på at gøre sygeplejersker bedre forberedte til at indgå i tvær- eller flerfagligt samarbejde. En stærk fagidentitet giver yderligere et styrket grundlag for at kunne vurdere, hvornår en sygeplejerskes bidrag til borgerens/patientens forløb er påkrævet, og dermed sikre patienten/borgeren det rette indsats fra den rigtige medarbejder på det rette tidspunkt 4. december, 2008 Tove Lindhardt

13 Fagidentitet indebærer en klar forestilling om hvad fagets genstandsfelt er
Hvad er det så, sygeplejersker specielt bidrager med til patientens/borgerens forløb? 4. december, 2008 Tove Lindhardt

14 Sygeplejens genstandsområde
Lægens fokus Sygeplejerskens fokus Sygdom (Diagnosticering og behandling) Konsekvenser af -/reaktioner på sygdom (For patientens funktions- og behovsområder) Genstandsfeltet er dét sygeplejersker skal beskæftige sig med og har som selvstændigt handlingsfelt Sygeplejefagets selvstændige genstandsfelt er varetagelsen af borgerens/patientens grundlæggende behov. Sygeplejersker ordinerer sygeplejehandlinger baseret på en kritisk vurdering og analyse af borgerens/patientens behov for sygepleje. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

15 Hvilken del af sygeplejen kræver det en sygeplejerskeuddannelse
Faggrænser Sygeplejersker har ikke patent på sygepleje Hvilken del af sygeplejen kræver det en sygeplejerskeuddannelse at varetage? Det ovenstående var et forsøg på at tydeliggøre sygeplejens fokus og sygeplejerskers selvstændige genstandsfelt i forhold til andre faggrupper, som ikke har plejen som genstandsfelt. Men sygeplejersker er ikke alene om at yde pleje i forhold til menneskers grundlæggende behov og funktioner. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

16 Konsekvenser af et uklart fagsyn
Vanskeligt at sige klart til og fra i forhold til opgaver Vanskeligt at trække grænser mellem vort eget og andre faggruppers domæne 4. december, 2008 Tove Lindhardt

17 Konsekvenser af uklare faggrænser
Nedsat kvalitet MEN: En time er en time er en time, og den kan kun bruges én gang. Hvis den er brugt på noget andet end dét kun en sygeplejerske kan varetage, risikerer vi, at patienten eller borgeren ikke får den sygepleje, han har krav på. Når ikke der sker en kritisk vurdering af, hvem der gør hvad, så risikerer vi, at pt. ikke får de rette øjne på sig på det rette tidspunkt. Rekruttering og fastholdelse? Jamen hvordan lyder det her: "Det kit, der holder det hele sammen". Det lyder faktisk lidt megalomanisk, men hvis vi bliver i billedet med kittet, så er kit oftest gråt. I hvert fald det, jeg bruger, når jeg skal reparere mine gamle vinduer. Det grå kit! Prøv at smage på det en gang. Der er ikke meget magt, ære eller berømmelse i det, vel? Det, de unge af popstar-generationen går efter i deres karrierevalg. Ikke meget status eller stolthed. Utilfredshed og de øgede udgifter? Det er en naturlig følge af ovenstående: den manglende status. Uklarhed på hvad der er sygeplejerskens felt og mere eller mindre tilfældig fordeling af arbejdsopgaver giver utilfredshed. Der ligger faktisk beregninger for, hvad det koster, når en sygeplejerske siger op, og skal erstattes med en anden. Det er ikke billigt. Og hvis sygeplejersker ikke er tilfredse, så siger de op. Nedsat kvalitet i patientplejen Rekrutterings- og fastholdelsesproblemer Utilfredshed og arbejdsmiljøproblemer Unødvendige udgifter 4. december, 2008 Tove Lindhardt

18 Hvad giver status? Hvordan får vi status og stolthed tilbage i faget igen? Hvis vi vil øge og sikre en tilstrækkelig rekruttering til faget og ikke mindst fastholde sygeplejersker i den kliniske praksis, bliver det nødvendigt at give faget og sygeplejersker status og finde tilbage til den faglige stolthed igen. Spørgsmålet er så: Hvad giver status? Ja, på disse billeder er der en ting, der er fælles. Det er uniformen. Det er et ydre symbol på status, og de af jer, der er lige så gamle som jeg, vil kunne huske, at der var forskel på uniformer. Den uniform, man havde som sygeplejeelev, var anderledes end den, man fik, når man havde fuldført uddannelsen. Afdelingssygeplejersken kunne kendes på sin uniform eller på kappen og oversygeplejersken havde en flot stivet plisseret uniform med lange eller trekvartlange ærmer. Der var tydeligt forskel på folk, og der fulgte ydre statusbeviser med trin op af stigen. Status betyder faktisk, at man er noget særligt. Ikke bedre end andre mennesker. Bare bedre til netop dét, man arbejder med, og som har givet én den status, man har 4. december, 2008 Tove Lindhardt

19 Her er vi alle lige! Hvis der ingen forskel er, så skal vi holde op med at uddanne sygeplejersker! Uniform eller ej: Der har i plejegruppen udviklet sig en kultur for lighed, som strækker sig på tværs af faggrupper, uddannelsesniveau og formel stillingsbetegnelse. Du skal ikke tro, du er noget – eller her er vi alle lige. Måske er det et levn fra "demokratismetiden" i 60'erne-70'erne? Som også var det tidspunkt, hvor uniformen blev ens. Denne kultur for lighed er med til at gøre sygeplejersker usikker på deres fagidentitet. For hvad er det vel en sygeplejerske kan og er? Og indenfor plejegruppen: hvad adskiller så hende fra andre, der udøver sygepleje? Hvis det skal være statusgivende at være sygeplejerske, hvis faget og uddannelsen skal have status igen, så må sygeplejersker have lov til, og give sig selv og hinanden lov til – at være noget særligt. Hvis der ingen forskel er. Hvis det er hip som hap, hvem der udfører sygepleje, eller hvis man kan kompetenceudvikles uden grænser, så skal vi holde op med at uddanne sygeplejersker. Det er simpelthen for dyrt for samfundet. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

20 Kompetenceudvikling Hvad er forskellen på kompetenceudvikling og egentlig uddannelse? Hvilken kompetence kræver det en egentlig uddannelse at erhverve sig? Da jeg begyndte at arbejde med denne problemstilling stødte jeg hele tiden på argumentet om kompetenceudvikling. Altså at hvis man bare blev kompetenceudviklet, så var der ingen grænser for, hvad man kunne varetage af opgaver. Efter at have tygget en tid på det blev det klart for mig, at hvis dét var rigtigt, så skulle vi faktisk holde op med at uddanne sygeplejersker og bare have en basisuddannelse som måske social- og sundhedsassistenter alle sammen, og så siden kompetenceudvikle folk til de opgaver, de skulle varetage. Intuitivt reagerede jeg selv og alle, jeg konfronterede med den tese imod den. Men hvad er så forskellen på en egentlig uddannelse og kompetenceudvikling til opgavevaretagelse? Igen: Selvom sygeplejersker kompetenceudvikles til at suturere et sår, så ved vi godt, at vi ikke bliver læger af dét. Hvad er forskellen? Hvor går grænsen mellem hvad der kan kompetenceudvikles til, og hvornår det kræver en egentlig uddannelse at varetage funktionen? 4. december, 2008 Tove Lindhardt

21 Kompetenceudvikling I høj grad baseret på erhvervelse af praksiserfaring og - færdigheder Viden er snæver men kan være dyb 4. december, 2008 Tove Lindhardt

22 Uddannelse I høj grad baseret på erhvervelse af viden fra mange områder Giver både bred (kompleks) og dyb viden Større forståelseshorisont Det bliver så tydeligt, når vi bruger eksemplet med sygeplejersker, der lærer lægelige opgaver, og ikke bliver læger af dét: Viden er forskellen! Det er det også, når det gælder sygeplejersker og assistent/hjælpergrupperne. Sygeplejerskeuddannelsen er baseret på studier af teori og relativ kort praktiktid (hvad man så kan mene om dét), men under alle omstændigheder giver den en bred, kompleks OG dyb viden. Assistentuddannelsen, som vel er den gruppe, der giver de største grænsefladeproblemer, er en praktikbaseret uddannelse med kort og overfladisk indføring i teori. Andelen teori-praksis i de to uddannelser er vel med et slag på tasken og DET ER FORSKELLEN! VIDEN! 4. december, 2008 Tove Lindhardt

23 Faggrænser (igenigen)
Vi skal altså finde ud af, hvornår der er brug for en snæver, men måske dyb viden, og hvornår der er brug for en bred, kompleks og dyb viden for at sikre patienten kvalitet i plejen (Afgrænsede opgaver kan vi nemlig alle løse med en snæver, men dyb viden) Og det, som kan hjælpe og vejlede os i den proces er at se på patientforløbet og ikke på opgaver. Opgaver kan alle oplæres til at udføre. Diabetikere lærer at give sig selv injektioner, ambulancechauffører lærer at genoplive, give DC-stød, lægge drop osv. Men VURDERINGEN af en patients eller borgers tilstand, og analysen af behovet for sygepleje: Dét kræver dyb og kompleks viden, og dér kommer man til kort, hvis ikke man har en uddannelse, der har givet én den. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

24 Brug af kompetencer ”Sygeplejersker er i forreste linie, når det gælder overvågning af ptt., vurdering af ptt.s tilstand, identificering af problemer og beredskab” Joint Commision, 2002 Det er også konklusionen på Joint Commissions rapport. Det vil sige, at i alle de faser af patientforløbet, hvor dette er af betydning, der er det sygeplejersker, som skal til. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

25 Dreamteam rapporten Patienternes dødelighed faldt. Flere patienter overlever uanset sygdommens sværhedsgrad. Kortere indlæggelsestid Højere patienttilfredshed Mere patientcentreret og mindre opgavecentreret pleje Øget fleksibilitet ved bemandingsproblemer (eks.vis sygdom) Mindre spildtid Men nu ligger det tilfældigvis sådan, at omfattende forskning viser, at det bestemt ikke er hip som hap, om personen, der står ved patientens seng har gennemført en sygeplejerskeuddannelse eller ej. 3 forskellige kilder – 1 fra Sverige og de 2 fra USA - hvoraf de to baserer sig på flere hundrede referencer af forskningsresultater viser netop sygeplejerskers betydning. Vi kan starte med Dreamteam rapporten, som blev udgivet af Socialstyrelsen i Sverige. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

26 ”God sygepleje øger patientens sikkerhed”
Sygepleje ydet af sygeplejersker medfører: kortere liggetider signifikant færre UVI signifikant færre øvre GI blødninger færre tilfælde af pneumoni og hjertestop bedre mulighed for at overleve disse kompl. samt DVT og sepsis CAS Nyt, juli 2002 (N Engl J Med 2002; 346(22): ) I 2002 udkom CAS-nyt, som er Seruminstituttets nyhedsbrev til sygehusene med citat fra en artikel i New England Journal of Medicine – et prestigiøst amerikansk lægetidsskrift, hvor man offentliggjorde resultater af forskning om betydningen af sygeplejersker for patientkomplikationer på sygehuse. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

27 CAS Nyt, juli 2002, som citerer
”Mere sygeplejetid pr. dag udøvet af veluddannet, autoriseret personale medfører øget pleje og mindre risiko for komplikationer” CAS Nyt, juli 2002, som citerer New England Journal of Medicine Hvorfor fremkommer disse resultater? Ganske enkelt fordi, der var mere kompetente øjne i nærheden af patienten. Det betød at faresignaler blev opfanget tidligere og når kompetencen til at iværksætte behandling og gå direkte til lægen var der, så når problemerne at blive taget i opløbet. I virkeligheden ikke noget, vi behøver streng videnskabelig evidens for. Sund fornuft kunne have sagt os det samme. Men nu foreligger det altså på tryk og videnskabeligt underbygget. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

28 Antallet af sygeplejersker har betydning for:
Joint Commission Antallet af sygeplejersker har betydning for: Patientens sikkerhed Arbejdsmiljøet JC som er en stor amerikansk akkrediteringsorganisation har offentliggjort en rapport om betydningen af antallet af sygeplejersker i klinisk praksis 4. december, 2008 Tove Lindhardt

29 Konsekvenser for ptt. af for lav sygeplejerskenormering
Lav normering af sygeplejersker var medvirkende årsag til 24 % af 1609 utilsigtede hændelser siden 2002 dødsfald, kvæstelser, funktionstab Joint Commission, 2002 4. december, 2008 Tove Lindhardt

30 Høj normering Færre komplikationer Færre fejl Kortere indlæggelsestid
Lavere dødelighed Joint Commission, 2002 4. december, 2008 Tove Lindhardt

31 Konsekvenser af utilfredshed
Undersøgelser viser direkte sammenhæng mellem sygeplejerskers og patienters tilfredshed Evidens for, at øget udskiftning medfører øget dødelighed for ptt. Utilfredshed fører til øget udskiftning Øget udskiftning medfører øgede udgifter Joint Commission, 2002 Så alt i alt så er sygeplejersker vigtige og deres specielle bidrag til patientens eller borgerens forløb har alvorlig betydning. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

32 Fagkamp Ufleksible faggrænser eller Fagligt begrundet arbejdstilrettelæggelse?
Er der nu lagt op til fagkamp eller er det igen sygeplejerskernes ufleksible faggrænser, der spøger? Jeg vil hellere tale om patientens ret til kvalitet og sikkerhed, og for at sikre dette må man bruge den rette kompetence i den rette situation. Og ikke tilrettelægge arbejdet ud fra plejegruppens behov for at føle sig som en socialt tryg gruppe, og ej eller ud fra økonomiske eller politiske interesser som kan tænkes at være i spil her. Det drejer sig om patientens behov for de rette hænder og øjne i den rette situation. Det er patientens tilstand og behov, som er udgangspunktet. Som vi så ud af Joint Commission og New England Journal of Medicine så har det voldsomme konsekvenser, hvis ikke der er tilstrækkeligt med sygeplejersker i den patientnære sygepleje. Og det handler vel også om arbejdsgivers interesse i at anvende sine ressourcer rationelt. Når sygeplejersker er en sparsom kapital, er det vigtigt at de anvendes til netop dét, kun sygeplejersker kan. Er der så tid til overs kan de løbe med journaler, tømme skraldespande, lave kaffe osv. 4. december, 2008 Tove Lindhardt

33 Anvendelse af kompetencer
I en undersøgelse siger 31 % af spl. at deres ptt. ikke fik tilstrækkelig hudpleje 20 % ikke fik tilstrækkelig mundpleje 28 % ikke tilstrækkelig undervisning/instruktion 40 % ikke tilstrækkelig trøst eller samtale 70 % havde været ”nødt” til at udføre ikke-faglige opgaver Joint Commission, 2002 Man kan jo undre sig over, hvad der får sygeplejersker til at acceptere at arbejde i så stor uoverensstemmelse med fagets kernefunktion, som vi er uddannet til og har skrevet under på ved vores autorisation, at vi forpligter os til at udføre ”med omhu og samvittighedsfuldhed”! Der må være foregået en prioritering af opgaver i disse sygeplejersker. Hvorfor er det vi vælger at udføre ikke-faglige opgaver og svigte patienters behov for mundpleje f.eks.? Hvorfor er det lettere at svigte patientens behov end at svigte systemets behov? 4. december, 2008 Tove Lindhardt

34 Sygepleje – et omsorgsfag?
for patienten? for systemet? Bliver det omsorg for patienten eller for systemet? 4. december, 2008 Tove Lindhardt


Download ppt "- eller: sygeplejersker, har de noget at være stolte af?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google