Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Politikbegrebet – demokrati 0

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Politikbegrebet – demokrati 0"— Præsentationens transcript:

1 Politikbegrebet – demokrati 0
Holdundervisning 1: Uge Dahl: Politik og demokrati v/ Peter Nedergaard Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

2 Dagsorden Faget almen statskundskab
Robert A. Dahl – en demokratiforsker Demokrati og polyarki Folk og folkestyre Dahl: Operationaliseringen af demokratiopfattelsen Demokratiets rammebetingelser Diskussionsspørgsmål

3 Studieordningen for almen statskundskab
Kurset giver et samlet overblik over statskundskabens grundlæggende elementer. Det behandler politiske processer, strukturer, aktører og normer i Danmark såvel som i andre lande. Kurset indeholder i særlig grad problemstillinger, begrebsudvikling og teoridannelse vedrørende politisk magt, demokrati, magtdeling (lovgivende, udøvende og dømmende), interesseorganisationer, vælgeradfærd, politisk deltagelse, politisk identitet, sociale klasser og politisk medialisering. Kurset giver den studerende kompetence til selvstændigt at kunne tage stilling til statskundskabens problemstillinger og teorier og til at anvende teorierne i konkrete analyser af empirisk materiale. Undervisningen udgør i alt 48 timer (12 x 4) og består af holdundervisning og årgangsforelæsninger. Pensum udgør 1300 sider. Kursets eksamen består af en fem-dages karakterbedømt hjemmeopgave. Hertil kommer en obligatorisk øvelsesopgave.

4 Almen statskundskab - blokke
Blok 1: Stat, demokrati og politik Blok 2: Institutionalismer Blok 3: Politikkens udtryk: deltagelse, partier og vælgere Blok 4: Politisk kommunikation og meningsdannelse

5 Politikbegrebet: Demokrati ifølge Dahl
De store spørgsmål i moderne demokratier: 1) Demokrati/polyarki versus ”guardianship” (elitisme) 2) Demokratiets udvikling og fremtid 3) Individ versus fællesskab i et demokrati 4) Er der grænser for demokratiseringen?

6 Robert A. Dahl: Indflydelsesrigt ”snakkehoved”

7 Hvem er Dahl? Statskundskabens mest kendte demokratiteoretiker – tidligere professor på Yale University - Forfatterskab: ”A Preface to Democratic Theory” (1956) – lægger teoretisk op til etableringen af en pluralistisk demokratiteori – I opposition til Wright Mills elitisme ”Who Governs? Democracy and Power in an American City” (1961) – et casestudium af New haven. Pluralistisk demokratiteori i praksis – I skal læse et uddrag. ”After the Revolution” (1970) – kritik af markedskræfterne – Dahlm som ’68’er ”Polyarchy” (1971) – her introduceres skelnen mellem Polyarchy (det reelle demokrati) og Democracy (det ideelle demokrati) ”Democracy and its Critics” (1989) – en af de mest centrale demokratibøger – en del af rammen om den danske og norske magtudredning

8 Ordet ”demokrati” Demos – Kratos Etymologisk oprindelse Demos - folk
Kratos (krateín) - styre Historisk skiftende betydninger Fra noget oprindeligt velafgrænset Til nærmest en ”semantisk magnet” Historisk skiftende valorisering Fra noget entydigt negativt Til noget udpræget positivt og lovprisende

9 Hoplitter – årsagen til demokratiet i Athen?

10 Dahl: Poly (mange)archy (styre)
Dahls karakteristik af polyarchy (p. 233): Control over governmental decisions about policy is constitutionally vested in elected officials. Elected officials are chosen and peacefully removed in relatively frequent, fair and free elections in which coercion is quite limited. Practically all adults have the right to vote in these elections. Most adults also have the right to run for the public offices for which candidates run in these elections. Citizens have an effectively enforced right to freedom of expression, particularly political expression, including criticism of the officials, the conduct of the government, the prevailing political, economic, and social system, and the dominant ideology. They also have access to alternative sources of information that are not monopolized by the government or any other single group. Finally, they have an effectively enforced right to form and join autonomous associations, including political associations, such as political parties and interest groups, that attempt to influence the government by competing in elections and by other peaceful means.

11 Sartori: Hvad er “et folk”?
Sartori: Der er mindst seks forskellige måder at forstå begrebet “folk” på i demokratidebatten: “People meaning literally everybody People meaning an undetermined large part, a great many People meaning the lower class People as an indivisible entity, as a organic Whole People as a greater part expressed by an absolute majority principle People as a greater part expressed by a limited majority principle.” (Sartori 1987:22)

12 Held: Hvad er “folkestyre”?
That all should govern, in the sense that all should be involved in legislating, in deciding on general policy, in applying laws and in governmental administration. That all should be personally involved in crucial decision-making, that is to say, in deciding general laws and matters of general policy. That rulers should be accountable to the ruled; they should in other words, be obliged to justify their actions to the ruled and be removable by the ruled. That rulers should be accountable to the representatives of the ruled. That rulers should be chosen by the ruled. That rulers should be chosen by the representatives of the ruled. That rulers should rule in the interest of the ruled.” (Held 1996: 3) In the original quote Held makes reference to Lively, J. 1975: DEMOCRACY. Oxford, Blackwell, page 30.

13 Dahl anvendes stadig Eksempel: Den Danske Magtudrednings ( ) idealer for et demokratisk samfund: Lige politiske rettigheder Fri meningsdannelse Omfattende og lige deltagelse Effektiv og ansvarlig styring Tillid, tolerance og hensyn til fællesskab

14 Magtudredningen

15 Begrebet ”demokrati” Normativt og empirisk
An ’essentially contested concept’ ? Vi kan se forskelle i den måde demokrati er blevet opfattet på over tid:

16 Hvad er demokratiopfattelserne?

17 Hvad er demokratiopfattelserne?

18 Dahl og demokrati Begrebet demokrati - the core meaning of democracy:
- “democracy is the continuing responsiveness of the goverment to the preferences of its citizens, considered as political equals” (Dahl 1971: 1) Borgerne må have muligheder for at formulere præferencer Borgerne må have muligheder for at handle, således at deres præferencer kommer til udtryk over for andre borgere og over for styret Borgernes præference må indgå ligeligt i regeringsførelsen/udformningen af policies – Strong Principle of Equality

19 Dahl: operationalisering af demokratibegrebet
Fra normativt til empirisk anvendeligt demokratibegreb Grundlæggende antagelser vedrørende en demokratisk politisk orden (slide 194) Generelle kriterier, der kan anvendes forskelligt (slide 20) Specifikke institutioner, der gør demokrati både ønskværdigt og praktiserbart (slide 21)

20 Dahl: operationalisering af demokratibegrebet
Grundlæggende antagelser vedrørende en demokratisk politisk orden: principle of affected interests principle of equal considerations of interests presumption of personal autonomy principle of strong equality principle of fairness (Dahl 1989: 107f)

21 Dahls strategi for operationalisering
Generelle kriterier for en demokratisk proces (109ff) effective participation – i alle beslutningsprocessens led voting equality at the decisive stage enlightened understanding control of the agenda Inclusiveness ”The demos must include all adult members of the association except transients and persons proved to be mentally defective” (Dahl 1989: 129)

22 Dahls strategi for operationalisering
Demokratiske institutioner, der også karakteriserer et polyarchy elected officials free and fair elections inclusive suffrage right to run for office freedom of expression alternative information associational autonomy

23 Empiriske rammebetingelser for demokratiet
Ingen fremmed intervention eller ekstern kontrol i konflikt med demokratiet Politisk kultur: holdninger til støtte for polyarkiets institutioner Kulturel homogenitet eller svag subkulturel pluralisme Med én undtagelse: Lijphardts ”konsociative demokrati”: konsensus-politik mellem flere subkulturer kendetegnet ved a) regeringskoalition, b) gensidigt veto, c) proportionel repræsentation og d) høj grad af autonomi indenfor grupper (Dahl 1989 siger L’s model fungerer bedst i små lande - side 255).

24 Det moderne demokratis muligheder
Er massedemokrati muligt?

25 Det moderne demokratis muligheder: Hvad betyder EU for demokratiet?

26 Problemer i relation til Demokrati
Er alle med i Demos? Hvilke beslutningsregler? Substantiv versus et demokrati funderet på procedure. Hvornår har vi et demos? – Største problem? Den virkelige verden – Bystaten, nationen og globalisering Hvilken tilnærmelse til demokratiet er tilstrækkelig? Skal man prøve at lukke huldet mellem polyarchy og demokrati? Eller er der universale tendenser … Hvis alt er uenighed mellem grupper, hvad så med det fælles bedste? Hvilke grænser og muligheder er der for demokrati i den moderne verden?

27 Diskussion – 1 Overvej om kommunalreformen både kan beskrives som et demokratisk fremskridt og det modsatte.

28 Diskussion - 2 Kommer Dahl med sine betragtninger tæt nok på en tilnærmelse til demokratiet? (jf. punkt 6 s. 117)  Hvad mener I om Dahls behandling af consociational demokrati? (jf. nederste halvdel s. 256) Dahl peger på, at demokrati og høj levestandard går hånd i hånd … Er det rigtigt? Og hvis så, hvad er så den afhængige og den uafhængige variabel?

29 Yderligere litteratur
Held, David (1996): Models of Democracy, second edition, CITY: Polity Press, in association with Blackwell Publishers. Sartori, Giovanni (1987): The Theory of Democracy Revisited. Part One: The Contemporary Debate, Chatham, NJ: Chatham House Publishers.


Download ppt "Politikbegrebet – demokrati 0"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google