Kan Kultur betale sig? Chr. Hjorth-Andersen professor, dr. polit. Økonomisk Institut, KU www.econ.ku.dk/cha.

Præsentationer af emnet: "Kan Kultur betale sig? Chr. Hjorth-Andersen professor, dr. polit. Økonomisk Institut, KU www.econ.ku.dk/cha."— Præsentationens transcript:

1 Kan Kultur betale sig? Chr. Hjorth-Andersen professor, dr. polit. Økonomisk Institut, KU www.econ.ku.dk/cha

2 Disposition: 1. 4 eksempler fra debatten 2. Økonomiske studier af kulturens virkninger – ”Impact” studier 3. Studier om villighed til at betale 4. Konklusion: Hvad skal en kommune gøre?

3 Eks. 1. Realdania og Kulturarvsstyrelsen 2005: Kulturarv – en værdifuld ressource for kommunernes udvikling Ad 1. De 4 eksempler. 71 % af borgerne mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling 92 % af borgerne mener, at kulturarven tiltrækker turister 82 % af danskerne vil tage weekendophold i områder med rig kulturarv, selv om det er dyrere 92 % af borgerne mener, at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven

4 Konklusion på denne undersøgelse: Ikke direkte, men underforstået, at investering i kultur kan betale sig. Minimum: Politisk alibi for investering i kultur(arv)

5 ”For hver krone det offentlige investerer i vedligehold og rehabilitering af kulturhistorisk verdifulle miljøer, kommer ti kroner tilbake til samfunnet.” Eks. 2. Stortingsmelding nr. 16 (2005, p. 46) Leve med kulturminner: ”Bare 6-10 prosent af dagsforbruket til dem som besøker et kulturminne, er knyttet til selve kulturminnet eller tjenester i direkte forbindelse med dette. Resten af pengeforbruget, over 90 prosent, kommer lokalsamfunnet i nærheten af kulturminnet til gode.” ”Rapporten viser eksempler på at hver jobb direkte knyttet opp mot kulturminnesektoren, skaper gjennomsnittlig 26,7 tilknyttede arbeidsplasser.”

6 Eks. 3. Analyse: De københavnske teatres økonomiske effekt Center for Tourism and Culture Management, CBS, 2007 På opdrag af Dansk skuespillerforbund. Samlet samfundseffekt: = (Gruppen af teatres omsætning + Publikums forbrug) x 1,2 Publikums forbrug: Transport : 74,40 kr. Café: 169,44 kr. 2 vigtige konstateringer: 1. Et tilskud til teaterområdet kan også betragtes som en god forretning 2. udvidelse eller en indskrænkning af teateraktiviteten har markant økonomisk effekt på relaterede erhvervsområder.

7 Eks. 4. Oplevelsesøkonomi – Masser af ministerielle rapporter, et center på CBS med nye rapporter i maj et stort nyt center i Roskilde Underforstået problem: Hvad skal vi leve af for fremtiden, når Kina overtager produktionen? Oplevelsesøkonomi: Ikke nogen akademisk disciplin – alle kan tale med – og gør det! Oplevelsesøkonomi: En samling selvfølgeligheder med en kerne af sandhed Kernen af sandhed: Når folk bliver rigere, ændres deres forbrugsmønster.

8 Folk er blevet rigere, har råd til at spise og drikke, ryge og rejse, men Max 21 genstande om ugen: → spændende vin Max 2500 kal. → spændende mad Ryge: Det må de ikke længere Max. 6 ugers ferie: → spændende rejsemål Konklusion på de 4 eksempler: Kultur kan betale sig – direkte i teaterundersøgelsen og den norske stortingsmelding, indirekte i de 2 andre eksempler.

9 2. afsnit. Økonomiske studier af kulturens virkninger – ”Impact” studier Oprindelse: Cwi and Lyall fra 1977 og en lang række efterfølgere. Hovedidé med disse studier: at begrunde offentlig støtte til kulturen. Hovedproblem: Hvis f.eks. en kommune opretter et teater, giver det beskæftigelse og vækst, direkte og indirekte. Men det samme gælder for et plejehjem!

10 Et særligt problem for impact studier i kommuner: Hvis kommune X opretter et teater, kan det måske tiltrække borgere fra kommune Y, som så også spiser i kommune X Fordel for kommune X, men nedgang i kommune Y. Et teater kan være kommunaløkonomisk en god idé, samfundsøkonomisk en dårlig. Turister? Kulturliv tiltrækker virksomheder og borgere? Ikke dokumenterede effekter.

11 Konklusion: De fleste impact studier er misvisende. Kritikken kan generelt findes Handbook of the Economics of Art and Culture 2006, Victor A. Ginsburgh & David Throsby. Bille Hansen, Trine (1993): Kulturens økonomiske betydning – State of the art, AKF Forlaget, København,

12 3.afsnit. Villighed til at betale studier Willingness to Pay WTP Principper: Repræsentativ stikprøve Spørgeskema: Hvor meget vil du betale for at få et teater/ undgå nedlæggelsen af teateret? Forbrugeroverskud: Hvad folk er villige til at betale minus hvad de betaler. Eks.: Villige til at betale 200 kr. for et teaterbesøg, betaler 150 kr., altså forbrugeroverskud på 50 kr. Konklusion: Kulturinstitutioner kan derfor godt give formelt regnskabsmæssigt underskud og alligevel kunne betale sig fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

13 Eks: Trine Bille Hansen 1995 om Det Kgl. Teater: Teatret har notorisk et stort underskud, men borgerne havde så stor nytte af teatret og villighed til at betale for det, at det samfundsmæssigt gav overskud.. Praksis: Udførelse af en WTP studie er en kompliceret sag, som nemt koster millioner at udføre. Men tankegangen er afgørende.

14 4. Konklusion. Hvad skal en kommune gøre? Ikke lege pseudoøkonomer Ikke leje pseudoøkonomer Ikke lave tvivlsomme impact analyser De skal derimod spørge: Hvad er borgerne i kommunen villige til at betale for dette kulturgode? Hvis man f.eks. skønner, at borgerne er villige til at betale 50 kr. om året i gennemsnit for en kulturinstitution, skal man opføre den. Gør I det, er I på rette spor – tak for opmærksomheden