Horisont Netværksorienteret proces- og samtale fokus

Præsentationer af emnet: "Horisont Netværksorienteret proces- og samtale fokus"— Præsentationens transcript:

1 Horisont Netværksorienteret proces- og samtale fokus
i behandlingen af unge med spiseforstyrrelse og/eller selvskadning. Plantangården december 2010 Skiftesporet

2 Åben dialog/åbne samtaler
Ikke blot en teknik eller metode, men også….? En holdning til os selv og andre mennesker

3 Vi er de fortællinger, vi fortæller om os selv, og som andre fortæller om os
Erkendelsesmæssigt: Socialkonstruktionistisk tankegang og menneskesyn. En bestemt holdning til hvad der skaber menneskets identitet.

4 Socialkonstruktionisme
Mennesket er først og fremmest relationelt. Vi skabes i de relationer vi indgår i og er i samspil med. Jeg er ikke noget alene i kraft af mig selv, jeg er noget i kraft af andre. De valg jeg træffer, har jeg altid mine nærmeste i regnet.

5 Socialkonstruktionisme
Den enkelte er unik, men ikke frit svævende i luften. Den enkelte er noget og kan noget og dette skal han/hun anerkendes og værdsættes for. Den enkelte er unik, men livet leves konkrete relationer, i sproglige fællesskaber og igennem konkrete fortællinger.

6 Socialkonstruktionisme.
Er du stjernen, agerer du som stjernen, er du problembarnet….. Der findes mange sandheder. Den enkeltes oplevelse er tæt knyttet til den sociale kontekst vedkommende befinder sig i. Det samme menneske kan forstås på mange måder, alt afhængigt af relationen, samtalen og sproget. Grundtvig: Ord skaber, det det nævner.

7 Horisont Intensivt, ambulant, offentligt behandlingstilbud
Unge fra 15 år med spiseforstyrrelse og/eller selvskadning Startede i 2003 Villa i Herning 20 unge samt deres familier i behandling 5 behandlere: 4 psykologer, 1 musik-terapeut 2 individuelle samtaler ugentligt, familie/netværkssamtale hver 3. uge samt gruppesamtaler hver 14.dag.

8 Åben dialog/åbne samtaler En metode jvnf. de syv principper:
Umiddelbar hjælp Socialt netværksperspektiv Fleksibilitet og mobilitet Psykologisk kontinuitet Ansvar Usikkerhedstolerance Dialogisme

9 Umiddelbar hjælp Lapland: Vestjysk: Første møde indenfor 24 timer
Krisestøtte døgnet rundt Alle medvirker fra starten i samtalerne De psykotiske fortællinger diskuteres i en åben dialog med alle tilstedeværende Vestjysk: Senest tre hverdage efter at henvendelsen er rettet til os, skal kontakten til den unge og dennes netværk være påbegyndt. Kontakten skal mindst omfatte den unge og dennes kernenetværk Mulighed for kontakt døgnet rundt Ideen, baggrunden for henvendelsen diskuteres åbent.

10 Det sociale netværksperspektiv
Lapland: De som definerer problemet skal inkluderes i behandlingsprocessen Fælles diskussion og beslut-ning om hvem der kender problemet, hvem der kan hjælpe og hvem der ønskes inviteret med til samtalerne Familien betragtes som en ressource Netværket kan omfatte familie, venner, arbejdskammerater, myndighedspersoner m.fl. Vestjysk: Forudsigelsessamtaler. Alle spørges - - Hvis du tænker 1 eller 2 år frem og du/I har fået det som i gerne vil have det (eller tæt på), Hvilken hjælp har du/I så fået? Alle stemmer skal med og høres. Netværket opfattes som vigtigste ressource

11 Fleksibilitet og mobilitet:
Lapland: Hjælpen tilpasses patientens og familie/netværkets behov Samtalemåden, de terapeu-tiske metoder og varigheden af behandlingen justeres i forhold til patienten og den enkeltes problem Man mødes et sted, hvor familien føler sig tryg – fx i hjemmet Vestjysk: Vi forsøger i vidt omfang at tilpasse tidspunkt for samtaler efter deltagernes behov/ønsker Vi har en bus,- mødet kan således finde sted mange forskellige steder Behandlingen justeres i forhold til den enkeltes problem. Individuel samtale – familie/netværk og gruppe. Hver 3 måned inddrages alle implicerede parter til en fælles diskussion og evaluering af behandlingsforløbet og rammerne for det fortsatte samarbejde aftales.

12 Psykologisk kontinuitet:
Lapland: Èn gennemgående behandler Sikre kontinuitet i behandlingsprocessen Beskrivelser, som fremkommer i den første kontakt tages med i den følgende proces Samarbejde mellem sygehus ved indlæggelser og anden behandling, fx i hjemmet Vestjysk: Det team der møder den unge og netværket 1. gang, er det gennemgående behandlerteam i hele forløbet Der tages notater efter hvert netværksmøde, efter dialog og efter statusmøde – dette ud til deltagerne. Vi deltager aktivt i samar-bejdet med fx praktiserende læger, uddannelsesinstitu-tioner og sygehuset. Vi op-retholder tæt kontakt med den unge under indlæggelser.

13 Ansvar: Lapland: Vestjysk:
Den person, der først kon-taktes af enten patient, fami-lie, pårørende, lægevagten e.l., har ansvaret for: At arrangere det første møde At etablere en arbejdsgruppe, som skal begynde behandlingen At diskutere og blive enige om en behandlingsplan At alt bestemmes på mødet Vestjysk: At lede møderne At sikre at alle får mulighed for at fortælle hvad de er optaget af og ønsker at drøfte At skabe mulighed for en reflekterende samtale At afrunde mødet med klarlæggelse af hvornår næste møde finder sted. At der ikke træffes beslutning uden den unge og netværket er tilstede At fastholde størst mulig ansvar hos den unge og netværket At den unge, så vidt muligt, forbliver i sit vante miljø

14 Usikkerhedstolerance:
Lapland: At opbygge en tilstrækkelig tryg platform for processen At undgå forhastede konklusioner og behandlingsbeslutninger At klarlægge det uvisse At holde ud ikke at vide Vestjysk: Har ingen på forhånd fastlagt dagsorden Undgå konklusioner – fokus på processen Medspillere og medskabende processen: Åbent lægge vore tanker, overvejelser og tvivl frem til drøftelse Stille tanker og viden til rådighed gennem refleksion Ikke vidende position Vi ved ikke hvad der er godt for den anden Jeg /vi er ikke ekspert på dit liv Positiv og håbefuld tilgang

15 Dialogisme: Lapland: Vestjysk:
Primær mål, at skabe dialog mellem de forskellige personer En ny forståelse opbygges i rummet blandt de deltagende Vestjysk: Alle stemmer har gyldighed Målet for samtalerne er at skabe fælles fortællinger og fælles mening Opretholde dialogen så lang tid det er nødvendigt for at komme til en fælles forståelse Undersøgende tilgang – bevare nysgerrigheden Anerkende udtalelser og forståelser Samtalen følger netværkets sprog hverdagssprog Forholde sig til det der bliver sagt Undgå tolkning