Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Danskernes transport – hvor meget, hvordan, hvornår og hvor henne?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Danskernes transport – hvor meget, hvordan, hvornår og hvor henne?"— Præsentationens transcript:

1 Danskernes transport – hvor meget, hvordan, hvornår og hvor henne?
Carsten Jensen Projektleder

2 Transportvaneundersøgelsen – en unik datakilde
Der indsamles mange forskellige typer data om persontransport i DK tællinger af bil- og cykeltrafik (VD og kommuner) tællinger/undersøgelser i kollektiv trafik (Trafikselskaber, DSB m.fl.) Bilparken, bilers årskørsel m.m. (VD og DST) Pendlingsstatistik (DST) Ad hoc undersøgelser til mange forskellige formål Osv. osv. osv. Men kun et sted, hvor der kan opnås et samlet overblik over danskernes persontransportadfærd: Transportvaneundersøgelsen (TU) Tema: Indsamling, behandling og anvendelse af TU-data særligt fokus på geografi

3 Kort om undersøgelsen Gennemføres og finansieres af: Transportministeriet, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, DSB, Københavns Kommune, Aalborg Kommune, RfSF og DTU Transport Flere medlemmer på vej? DTU Transport styrer projektet, med Synovate som underleverandør TU har en lang forhistorie Enkeltstående undersøgelser er gennemført i 1975, 1981 og 1986 Fra 1992 er undersøgelsen gennemført årligt, dog med pause i I perioden siden 1992 er foretaget ca interviews Med registrering af transportadfærden på næsten enkeltture Undersøgelsens kerne er stort set uforandret siden 1992, dog med løbende ændringer og forbedringer Den lange historik – en styrke og en binding

4 Transportvaneundersøgelsens formål
En samlet beskrivelse af danskernes transportadfærd (inden for landets grænser) Afdækker al persontransport på offentlig vej, korte og lange ture Dækker befolkningen i aldersgruppen år At beskrive en lang række forhold, som f.eks. transportomfang pr. person/for befolkningen, opgjort som ture, km, minutter osv. transportens fordeling på transportmiddel, turformål, geografi, tid m.m. kobling mellem transportadfærd og baggrundsvariable (køn, alder, indkomst, uddannelse, familietype, bilrådighed osv.) transportadfærd ift. andre parametre (adgang til parkering ved arbejdsplads, fleksibel arbejdstid, nærhed til kollektiv trafik o.a.)

5 Hvordan samler vi data? Ca interview/år – fordelt på alle årets dage Interviewpersoner repræsentativt udvalgt (efter geografi, alder, køn) De udvalgte personer bliver først kontaktet pr. brev Herefter kombination af internet- og telefoninterview (ca. 20/80) Egenudviklet, ganske komplekst spørgeskema I interviewet udspørges personen om transportadfærden på (normalt) dagen før interviewet, ved en detaljeret gennemgang af alle dagens ture diverse supplerende oplysninger om forhold vedr. bolig/arbejdsplads baggrundsoplysninger om personen baggrundsoplysninger om husstanden mulighed for supplerende spørgsmål, fx om aktuelle emner Gns. telefoninterview minutter Gns. internetinterview ca. 20 minutter

6 Centrale begreber: ture, delture, turkæder og formål
Bolig-arbejde (5 delture) Tur 2 Arbejde-indkøb (1 deltur) Tur 3 Indkøb – hjem (1 deltur) Tur 4 Hjem – fritid (1 deltur) Tur 5 Fritid – hjem (1 deltur) Turkæde 1 = tur 1-3 Turkæde 2 = tur 4-5

7 Centrale begreber: transportmiddel og hovedtransportmiddel
Tur 1 Gang-bus-tog-bus-gang Tur 2 Bilfører Tur 3 Tur 4 Løb (gang) Tur 5 Tid (inkl. ventetid) og afstand registreres på delture

8 Adressedata indsamlet i interview
Bopæl (normalt leveret fra CPR) “Sædvanligt dagligt udgangspunkt” Arbejdsplads/uddannelsessted Startpunkt/slutpunkt for hver tur Adressedatabase baseret på 3 hovedkilder: OSAK-data (Officielle standardadresser og koordinater) CVR-data (filtreres og kvalitetscheckes inden brug) Supplementsdata, egen produktion naturområder o.l. aliasnavne mangler i CVR (kirker, sportshaller, genbrugspladser m.m.) grænseovergange, havne, lufthavne udenlandske stednavne/landenavne I alt 5+ mio. records – høje krav til søgetid og søgealgoritme

9 Kvalitet af adressedata 2007
Adresse fundet i interview 94,4% Efterkodet: eksakt adresse 3,3% Efterkodet: indenfor 100 m 0,5% Efterkodet: sandsynligt bud 0,1% Efterkodet: kommuneniveau 0,5% 98,3% Alene telefon: Adresse fundet = 95,8% Mgl. efterkodning 1,0% Kodning opgivet 0,2%

10 Datastruktur og variable
Grundlæggende struktur i dag (historisk betinget): 5 SAS-datasæt med 700+ variable (spørgeskema og afledte) Mange analysemuligheder Kompleks databehandling Lang leveringstid Anvendelse kræver indsigt Udviklingsprojekt i gang: Omlægning til relationel DB-struktur (MS SQL Server) Enklere databehandling/kvalitetssikring Geografiske elementer håndteres i samlet GIS-flow Stærkt reduceret procestid Enklere data til slutbrugere Lidt færre muligheder for superbrugere Krav: Nyudvikling uden at tabe historikken

11 Geografiske zonebegreber i TU
TU-zoner (by- og landzoner) Urbaniseringsgrader Bydelstyper Gl. kommuner Amter Nye kommuner Regioner (Udland) Kommende trafikmodelzoner Kvadratnet??

12 Hvordan bruges TU-data?
Overordnede nøgletal Analyser, analyser, analyser stat, regioner, kommuner presse interesseorganisationer private virksomheder, konsulenter Input til forskningsprojekter, trafikmodeller o.l I kombination med andre data

13 Modal split (transportmiddelfordeling)

14 Gennemsnitlig turlængde

15 Bilførerkilometer fordelt på turens starttime og formål

16 Transportmiddelfordeling/turlængde/formål - start-/slutpunkt i København/Frederiksberg
Pendling/erhverv Andel Ikke-pendling Andet Bil Bus Tog af sum 0-2 km 80% 14% 6% 0% 19% 76% 18% 5% 81% 2-5 km 58% 23% 16% 3% 31% 45% 35% 4% 69% 5-10 km 33% 38% 11% 51% 20% 9% 62% 10-20 km 15% 47% 27% 41% 7% 12% 59% 20-50 km 49% 43% 48% 65% 29% 52% km 55% 1% 40% 42% 72% 21% > 100 km 17% 39% 37% 67% I alt 34% 56% 10% 22% 61%

17 TU i kombination med andre data (OTM)

18 Hvor er begrænsningerne?
TU er stærk til tværsnitsanalyser, men mindre god til at beskrive udvikling fra år til år det kan gøres alligevel, men med forsigtighed Ændringer i dataindsamlingen over tid betyder følsomhed overfor valg af periode f.eks. er geografi og helt korte ture bedre registreret i de seneste år men mange centrale variable uændrede siden 1992 Man skal være opmærksom på datagrundlag/stikprøvestørrelse Restriktioner på meget detaljerede geografiske data (registerlovgivning) Interviewmetoden med registrering af adfærd på en bestemt dag giver en god registrering af den gennemsnitlige adfærd, men vi ved ikke hvordan spredningen er omkring dette gennemsnit Kun overordnede data stilles gratis til rådighed

19 Videreudvikling – de næste skridt
Ny, forbedret datastruktur Forbedret formidling af resultater (tabeller, GIS, specialanalyser) Øget stikprøve ifm. trafikmodeludvikling Øget GIS-understøttelse af dataindsamling Specialundersøgelser Dataindsamling vha. GPS/mobil (bl.a. rutevalg)

20 Spørgsmål?


Download ppt "Danskernes transport – hvor meget, hvordan, hvornår og hvor henne?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google