Kognitiv adfærdsterapi ved psykiske lidelser

Præsentationer af emnet: "Kognitiv adfærdsterapi ved psykiske lidelser"— Præsentationens transcript:

1 Kognitiv adfærdsterapi ved psykiske lidelser
11. Semester Nicole K. Rosenberg Aarhus universitetshospital Risskov chefpsykolog, adjungeret professor

2 Psykoterapeutiske hovedretninger
Psykoanalyse – psykodynamisk-mentalisering Adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi Tredje-bølgeterapier Humanistisk terapi Systemisk terapi Nicole K. Rosenberg

3 De to store hovedretninger
Psykoanalysen Kognitiv adfærdsterapi Hermeneutisk Udviklet genne tolkning og Casestudier Lægger stor vægt på det ubevidste Lægger stor vægt på følelser Tolkning og overføringstolkning som væsentlige terapeutiske metoder Primært indsigtsgivende Empirisk Udviklet gennem eksperimenter og effektstudier Lægger stor vægt på manifest tænkning og adfærd Fælles empirisk undersøgelse og adfærdseksperimenter som væsentligste terapeutiske metode Indsigt og forandring altid forbundet Nicole K. Rosenberg

4 Kognitiv adfærdsterapi Evidensbaseret
Virker ved en bred vifte af lidelser Metodisk eklektisk Teoretisk stringent Nicole K. Rosenberg

5 Task Force 2005 APA Evidensbaseret Psykologisk Praksis
Klinikerens kompetencer: Assesment, diagnostisk vurdering, caseformulering, behandlingsplanlægning, Klinisk vurdering af fremskridt, Interpersonel beslutningstagning, behandlingsimplementering, monitorering, Kontinuerlig selvrefleksion og tilegnelse af færdigheder, Relevant vurdering og anvendelse af forskningsbaseret evidens fra såvel basal som anvendt psykologisk videnskab, Forståelse for individuelle og kulturelle forskelle i fht behandling og Opsøgen af tilgængelige ressourcer ved behov og h) have et stringent rationale for kliniske strategier.” Nicole K. Rosenberg

6 Nicole K. Rosenberg

7 Nicole K. Rosenberg

8 Sårbarhed Stress TILKNYTNINGSSTIL
Stress-sårbarhed og det vedligeholdende system Sårbarhed Stress Krop Adfærd Tanke Følelse Biologisk sårbarhed Neurostruktur og funktion TILKNYTNINGSSTIL Psykologisk sårbarhed Skemata Basale antagelse ÆTIOLOGI VEDLIGEHOLDENDE FAKTORER LIVSHISTORIE AKTUELT Flere, fx Barlow,2002

9 Symptombehandling Hvorfor starter behandling med symptomerne?
Hvorfor er nutiden og ikke livshistorien vigtigst? Er symptombehandling ikke bare overfladisk? Kommer symptomerne ikke igen med det samme? Nicole K. Rosenberg

10 Mulige uheldige konsekvenser af at starte med livshistorisk fokusering
Pt tror at dette fører til bedring/helbredelse, symptomreduktion og lettelse Pt tror at dette er hovedmetoden Pt fixeres i opmærksomhed på mulige årsagsforhold og traumatiske hændelser og mister fokus på aktuelle problemer Pt udvikler en fast historie, der fjerner fokus på andre og fjerner opmærksomhed fra mulighed for coping Dermed kan lidelsen opretholdes Nicole K. Rosenberg

11 Caseformulering Baggrund: Mor og mormor angst.
Far meget kritisk og hidsig og stor vægt på ”facade” Skemata: Jeg er ikke god nok Andre er kritiske Leveregler: Jeg skal gøre alting perfekt for at gøre andre tilfredse Jeg skal ikke gøre noget for min fornøjelses skyld Jeg skal altid sige ja, hvis nogen beder mig gøre noget Strategier: Arbejder hårdt, siger aldrig fra Caseformulering skaber overblik over baggrund for angsten. Nogle gange oplagt sammenhæng – f.eks. Arv, opvækst (angstprovokerende oplevelser) skemaer eller leveregler eller strategier. Andre gange svært at se sammenhæng. Kan være stressudløst. Nicole K. Rosenberg

12 Problemliste eksempel
Problem (symptom): Angst Mål Resultat Kan ikke være alene hjemme aften og nat 9-10 Kunne sove alene Kan sove alene, men ringer fortsat til ægtefælle 3 gange Kan ikke køre i bus 7 Bustur til Kbh. Har været flere gange i bus til Randers. Planlagt tur til Kbh. Bliver angst ved hjertebanken 8 Hjertebanken uden angst Har opnået et neutralt forhold til hjertebanken Tør ikke dyrke sport 9 Løbe 3x ugtl alene Løber i skoven 2-4 gange ugtl Andre problemer: Vanskeligt ved at kommunikere med mor Kan bedre tolerere og sige fra overfor kritiske udtalelser fra moderen Svært ved at sige fra overfor andre mennesker Øver sig dagligt i at sige fra overfor store og små krav Første man gøre er at lave problemliste sammen med pt. Formål: konkretisering Overblik Vigtigt at understrege, at man måske ikke når alle punkterne, men målet er at pt. Tilegner sig metoder til at arbejde videre med selv. Andre problemer kan noteres så man er opmærksom på dem og evt. tager hensyn til dem. Kan evt. arbejdes direkte med, hvis der er tid. Nicole K. Rosenberg

13 Mål og delmål SMART specifikt,målbart,accepteret, realistisk og tidsbegrænset
Problem Middel Mål/delmål Gerne i adfærdstermer Velafgrænset Passende størrelse Vigtigt at adskille fra Problem og mål Gerne konkret, realistisk og målbart Udformning af delmål, der kan opnås på ugebasis og øves flere gange Nicole K. Rosenberg

14 Mål og delmål SMART specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsbegrænset
Problem Middel Mål/delmål Passiv- sidder/ligger på sofaen det meste af dagen Sidde/ligge på sofaen max 1 time i dagtimer. Gøre almindelige hverdagsting Delmål: Gøre ting og ligge på skift efter plan Nicole K. Rosenberg

15 Mål og delmål SMART specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsbegrænset
Problem Middel Mål/delmål Overfuser og slår kæreste jævnligt – næsten altid når han skal gå efter samvær Kunne udtrykke vrede almindeligt, verbalt Ophøre med at slå Blive i stand til at tolerere adskillelse Nicole K. Rosenberg

16 Sygdomserkendelse og motivation
Fra DSAM Klinisk vejledning Sygdomserkendelse og motivation Nicole K. Rosenberg

17 Tanker kan ændre følelser – adfærd kan ændre følelser (ofte via tanker)
Forandring af adfærd kan føre til ny tænkning Forandring af tænkning kan føre til ny adfærd Nicole K. Rosenberg

18 Aftenterapi Pt instrueres i hver aften inden sovetid at tænke tilbage på dagen der gik Udvælge den mindst ringe oplevelse (evt. den bedste) Skrive den ned (evt give den en talværdi) Rationale: som depressiv er pt biased i retning af negativ tænkning og devaluering af oplevelser. Opgaven modvirker denne tendens Nicole K. Rosenberg

19 Mestring og lyst Depressiv: Jeg foretager mig intet – og det jeg alligevel foretager mig er ikke noget værd/er der ikke noget ved Ved depression er oplevelsen af lyst og oplevelsen af at præstere (præstationsevne) nedsat Metode: undersøg om der alligevel er noget der har været lystbetonet (på en skala fra 1 – 10) og undersøg om du alligevel har ydet noget; har haft en oplevelse af at præstere (på en skala fra 1 – 10) Metoden modvirker depressiv tænkning og bevidstgør om belønnende aktiviteter Lægger op til planlægning hvor flere høj lyst og øj mestringsaktiviteter indgår Nicole K. Rosenberg

20 Ma Tir Ons Tors Fre Lør Søn Form Efter Aften Nat Ligger i seng M=0
Besøger mit arbejde M=9 L=5 Efter Køber ind M=8 L=2 Ligger på sofaen M=0 L=3 Aften Ringer til venindeM= 6 L=2-9 Ringer og aftaler startdato M=5 L=2 Nat Søvn-be-svær M=0 L=0 Søvnbe-svær M=8 L=0 - 8 Nicole K. Rosenberg

21 Analyse og omstrukturering
Situation Følelse/ fysiske sympt. Negative automatiske tanker Adfærd Telefonen ringer. An-spændt-hed, nervøsitet tristhed Det er Janne. Jeg kan ikke leve op til hendes forventnin-ger Jeg kan ikke magte noget Jeg duer ikke Tager ikke telefonen (isolation) Analyse af situationer Analyse: differentiere komponenterne, muligt at gøre noget ved. Situation – de fleste kender de udløsende situationer. Ellers registreres på ugeskema. Konkret og nylig situation. Følelse/fysisk symptomer: Fleste ved umiddelbart hvad de føler. Nogle symptomer værre end andre. Pt. For nylig, der ikke kunne sætte andre ord på følelserne end angst. Fik til opgave at undersøge dette til næste gang. Kom tilbage og sagde, at det han mærkede var muskelspændinger og svimmelhed, og at han havde opdaget, at han ikke blev angst, hvis han tog tid til at mærke ordentligt efter, hvad det var. Katastrofetanker – vigtigt at undersøge grundigt. Tanker, brudstykker, billeder. Ofte siger de at de intet tænker - og det kan også godt være. Kan undersøges som hjemmearbejde. Man kan også arbejde med anfaldets betydning for d Adfærd – sikkerhedsadfærd og hensigtsmæssig adfærd – f.eks. At trodse angsten, at tale beroligende til sig selv. Udfyldes først med terapeuten, senere som hjemmearbejde. Pt. Begynder ofte at forholde sig til elementerne spontant. F.eks. Spontant at omstrukturere. Nicole K. Rosenberg

22 Analyse og omstrukturering
Situation Følelse /fysisk sympt. Negative aut. tanker Adfærd Alterna-tive tanker Resultat Telefonen ringer. An-spændt-hed, nervøsi-tet Tristhed Det er Janne. Jeg kan ikke leve op til hendes forventninger Jeg kan ikke magte noget Jeg duer ikke Tager ikke telefonen (isolation) Det er Janne. Måske kan hun muntre mig op Jeg behøver ikke yde noget Tager telefonen Får det lidt bedre efter samtale (bryder med depressiv adfærd) Når man har et klart billede af, hvad der foregår kan man begynde at omstrukturere. Ofte spontant – jeg har prøvet det så mange gange, jeg dør jo ikke af det. Andre gange må man hjælpe folk med at finde de alternative tanker. Spørge til: Hvad de bygger deres antagelser på (f.eks. Det er farligt fordi det føles farligt) Hvor sandsynligt det er, at det de frygter vil ske (hvor ofte er de f.eks. Besvimet – de fleste kan med humor sige ”jeg er jo ikke død endnu”) Om de overvurderer de negative konsekvenser, hvis det værste skete. (Hvis de faldt om, ville nogen nok hjælpe dem,) Om de undervurderer egne evne til at håndtere angsten Selv om pt. Selv har formueret de alternative tanker kan de vare meget svære at holde fast i, når angsten melder sig. Jo højere angst, jo mere overbevisende er katastrofetankerne. Nødvendigt at øve sig. Første 4 kolonner er automatik. Sidste er hårdt arbejde. Tommelfingerregel – efter, før, under Indvending: man skal prøve at overbevise sig selv om noget, man ikke tror på og ikke lytte efter kroppen. Efter forløbet siger de fleste, at det var det modsatte, der kom til at ske. Går ud på at blive bedre til at lytte til kroppens signaler uden at producere katastrofetanker. Nicole K. Rosenberg

23 Livshistoriske forhold
Model for psyken Handling STRATEGI Følelser Krop SKEMA Livshistoriske forhold Nicole K. Rosenberg

24 Leveregelarbejde Problem, som pt ønsker at arbejde med
Hvilken leveregel ligger bag problemet Konkret situation Fordele og ulemper ved leveregel Ønske om forløb af lignende situation Hvilken ny leveregel er der brug for Nicole K. Rosenberg

25 Caseformulering Baggrund: Mor og mormor angst.
Far meget kritisk og hidsig og stor vægt på ”facade” Skemata: Jeg er ikke god nok Andre er kritiske Leveregler: Jeg skal gøre alting perfekt for at gøre andre tilfredse Jeg skal ikke gøre noget for min fornøjelses skyld Jeg skal altid sige ja, hvis nogen beder mig gøre noget Strategier: Arbejder hårdt, siger aldrig fra Caseformulering skaber overblik over baggrund for angsten. Nogle gange oplagt sammenhæng – f.eks. Arv, opvækst (angstprovokerende oplevelser) skemaer eller leveregler eller strategier. Andre gange svært at se sammenhæng. Kan være stressudløst. Nicole K. Rosenberg

26 Fordele - ulemper Nicole K. Rosenberg

27 Måder at hjælpe den depressive pt. igang
Aftale faste tidspunkter til (meget afgrænsede) opgaver (Aktivitetsplanlægning) Aftale faste tidsrum og varighed for arbejde, fx husarbejde (Æggeursmetoden) Udarbejde hierarki over opgavers sværhedsgrad Belønning Nicole K. Rosenberg

28 Lyst, ”compassion”, tilladelse til at lavkravsaktiviteter
Pt kan have leveregler, der devaluerer eller forbyder behagelige aktiviteter/lyst Pt kan mangle ideer til behagelige aktiviteter Pt kan have oplevelsen af slet ikke at kunne glædes (måske ud fra dikotom tænkning) Edukation om forholdet mellem adfærd og følelse Nicole K. Rosenberg

29 Der findes referenceprogrammer for behandling af flere psykiske lidelser med angivelse af hvilken grad af evidens, der er for hver enkelt metode/klinisk intervention. Kognitiv adfærdsterapi står stærkt. Nicole K. Rosenberg

30 Nicole K. Rosenberg

31 Nicole K. Rosenberg

32 Undersøge og ændre aktuelle psyko-sociale forhold Effekt Ingen effekt
Beslutningstræ Undersøge og ændre aktuelle psyko-sociale forhold Effekt Ingen effekt Effekt Ingen effekt Undervisning Læsestof Gennemgå angstmodel med patient Effekt Ingen effekt Omstrukturering af katastrofetanker Effekt Ingen effekt Eksponeringsplan (trial and succes) Effekt Ingen effekt Nicole K. Rosenberg

33 Analyse - omstrukturering Eksponering Responshindring
De fire vigtigste metoder i kognitiv behandling af angst- og tvangslidelser: Psykoedukation Analyse - omstrukturering Eksponering Responshindring Nicole K. Rosenberg

34 Psykoedukation Vigtigt, da patientens teori om sin angst ofte er forvrænget Vigtigt, da metoderne ellers er uforståelige Om angstlidelsen Symptomer, forløb, årsager, model Om kognitive metode Rationale, praktisk gennemførelse, mål Nicole K. Rosenberg

35 Strategi: Angst- og OCDsymptomer gøres i stigende grad egodystone
1. 2. 3. SELV ANGST SELV ANGST SELV Strategi: Angst- og OCDsymptomer gøres i stigende grad egodystone Nicole K. Rosenberg

36 Analyse-omstrukturering
Patienten lærer at adskille elementer i en angstvoldende situation og især at identificere negativ automatisk tænkning (katastrofetænkning) Patienten lærer at ændre tænkningen, så den bliver mere realistisk og selvunderstøttende Patienten lærer at tro på at han kan udholde angsten Patienten forbinder sin ny viden om angst med egne oplevelser Nicole K. Rosenberg

37 Eksponering Patienten udsætter sig for situationer/stimuli han plejer at undgå pga angst, væmmelse eller andet ubehag Undgåelsen skyldes en betinget angstreaktion og fastholdes af katastrofetanker – ikke af selve situationen Patienten kombinerer udsættelsen med omstrukturering af katastrofetænkningen Der er flere rationaler bag eksponering: Afbetingning, desensibilisering, omstrukturering og psykoedukation Eksponering er behandlingens omdrejningspunkt Nicole K. Rosenberg

38 Eksponering Skal vække angst eller trang til tvang
Skal være meningsfuld Skal gennemføres hyppigt Skal vare så længe at angstniveauet falder Skal opleves som en villet indsats Skal føre til ændring af katastrofetænkning Skal ikke udøves med skjult undgåelse eller sikkerhedsadfærd Nicole K. Rosenberg

39 Gradueret eksponering, eksempel
Mål: Kunne gå på indkøb alene i supermarked Aktuel angst: 9 Aktuel undgåelse: Trin: Gå i Netto formiddag, købe en vare 2. Trin: Gå i Kvickly formiddag, 3 varer 3. Trin: Gå i Netto eftermiddag, købe 5 varer 4. Trin: Gå i Kvickly, 10 varer, lille kø Eksponering for situationer. Formål: Tilvænning til situationen – angsten falder gradvist Erfare at angsten daler efter et stykke tid, hvis man bliver i situationen Afkræfte katastrofetankerne Retningslinier: Planlægges og struktureres Gradvist Hyppigt Langt nok til at mærke nedgang i angstniveau Giver ubehag Bekæmp ikke angstsymptomerne Brug gerne kognitive metoder Problemer: Kommer ikke af sted – måske var opgaven for svær, måske uopdagede katastrofetanker ”Det gik slet ikke” – undersøge hvad der skete, ofte er det gået fint, men angsten var høj Vigtigt: eksponeringen er lykkes selvom pt. Var angst. Adfærden og tankerne ændres først. Følelserne kommer senere. Gradvist sværere og sværere eksponering passer til nogle problemer og ikke til andre Nicole K. Rosenberg

40 Interoceptiv eksponering
Interoceptiv eksponering. Eksponering for kropslige angstsymptomer Symptom: Øvelse: Svimmelhed Snurre rundt Åndenød Trække vejret gennem sugerør eller spidsede læber Uvirkelighedsforn. Stirre på neonlys Hjertebanken Løbe på stedet, sjippe Fleste symptomer Hyperventilere Kernen af problemet. Hvis pt. Ikke længere er bange for de kropslige reaktioner, frygtes situationer heller ikke mere. Formålet det samme. Tilvænning Afkræfte katastrofetanker Mulige øvelser: Sjippe, trapper, trække vejret gennem et sugerør, hyperventilere – som især giver mange angstsymptomer, bredt. Pt. Ofte meget angste for dette. Tror det vil sætte gang i angsten eller at de vil falde om af f.eks. At sjippe. Forskellige måder at gøre det på. Jeg plejer at : Spørge pt. Hvilke kropslige reaktioner de tror de vil få, forventet angstniveau, katastrofetanker og hvad der kunne være en alternativ tanker (adfærdseksperiment). Så gør vi øvelsen sammen (vigtigt at være med, selvom jeg altid får en frygtelig kvalme) Efterfølgende vurderes igen reaktioner, deres lighed med angstsymptomer, faktisk angst og katastrofetanker. Nicole K. Rosenberg

41 Responshindring Patienten bliver opmærksom på handlinger, der opleves som om de giver sikkerhed, men som fastholder katastrofetanker og angstfremmende adfærd og lærer at eksponere uden disse. Helt central i OCD behandling, hvor tvangshandlingerne er sikkerhedsadfærd Øger selvtillid, mindsker angst Nicole K. Rosenberg

42 Adfærdseksperiment En handling patienten undgår vælges
Katastrofetanker om udfaldet, hvis handlingen gennemføres noteres (hypotese) Alternativt muligt udfald noteres Et eksperiment gennemføres, der falsifiserer hypotese 1 og viser at den alternative hypotese er korrekt Eksponering i kognitiv adfærdsterapi har ofte karakter af adfærdseksperimenter Adfærdseksperimenter gennemføres sammen med terapeut og som hjemmearbejde Nicole K. Rosenberg

43 Nicole K. Rosenberg

44 Hjemmearbejde Formålet med hjemmearbejde er dobbelt:
At er problem bearbejdes/en ny færdighed opnås/ ny indsigt opnås At metoderne læres Vigtigt at metodernes rationale forstås Vigtigt at metoderne og den opnåede indsigt/ færdighed afprøves hjemme At et opnået niveau opretholdes At de fortsat anvendes efter behandlingsforløbet Nicole K. Rosenberg

45 Ubehag Såvel eksponering som responshindring giver fysisk og psykisk ubehag Patienten forberedes på ubehag (som ved rygeophør) Evt. rettes behandlingstiltag mod dette ubehag, der kan være anspændthed, angst, søvnbesvær, skyldfølelse, bekymring, trøstespisning m.m. I den forbindelse er tilbagefald og tilbagefaldsplan relevant Nicole K. Rosenberg

46 Problemløsning Vælg et problem – ikke det største eksistentielle problem, ikke en ubetydelighed Brainstorm Undersøg mulige løsningsmuligheder Spil rollespil Vælg en større arbejdsopgave Opdel opgaven i delopgaver Afsæt et afgrænset tidsrum, fx 15 min, til fx oprydning Nicole K. Rosenberg

47 Problem – mål – emner – metoder - evaluering
Analyse/ coping Evalue-ring Bliver hidsig og slår kæreste Kunne udtrykke vrede verbalt og sjældnere blive vred Forhold til kæreste Risikosituatio-ner (aktuelle eks) Forhold til vrede generelt Livshistoriske erfaringer Situations-analyse Skemata modificering Rollemodel dekonstruktion (gennem his-torien) Emotionsregule-ring Effekt på problemet Nicole K. Rosenberg

48 Afbalancering af Validering-forandring Opbygning-nedbrydning
Udtrykt empati med traumer aktuelt og historisk Udtrykt empati med emotionelle reaktioner Oplæg til ændring af adfærd, holdning, perspektiv, forståelse, tænkning, vaner, relationer, omgangskreds Opbygning Nedbrydning Identitet (positive karakteristika) Selvforståelse (positive aspekter) Positiv, konstruktiv livsførelse Negativ selvforståelse Skadelig adfærd/vaner Nicole K. Rosenberg

49 Resume af evidens for KAT ved skizofreni
Mere symptomreduktionZimmermann et al (2005): Metaanalyse af kognitiv terapi sammenlignet med kontrolbehandlinger. 13 studier, i alt ptt: 0.33 af en standarddeviation mere symptomreduktion i den kroniske fase 0.5 af en standarddeviation bedre forbedring i akutte fase og 0.33 mere forbedring i løbet af follow-up Sensky (2000) KAT sammenlignet med befriending viste samme resultat efter 9 mdr aktiv beh. Men KAT gr bevarede og forbedrede de opnåede resultater og ved 5 års follow-up sås signifikant færre negative symptomer (Turkington et al., 2008). Nicole K. Rosenberg

50 Vurdering og behandling af vrangforestillinger
Fundamentet for vrangforestillinger findes typisk i sen barndom/ungdom, således at Ideer og antagelser herfra genfindes i vrangforestillingen Konsolideres af forvrængninger, kategoriel tænkning,emotons- og følelsesargumentation, informationsbearbejdningsbias (for hurtige konklusioner, ingen realitetstestning, ingen afkræftelse) desuden konsolidering ved Undgåelse, tilbagetrækning, sikkerhedsadfærd generelt Nicole K. Rosenberg

51 Assessment Vurdering af symptomer/tanker
Vrangforestillingens fokus Kognitive forvrængninger Emotionel og adfærdsrespons på vrantolkninger Hvilken evidens pt benytter sig af Skemata bag vrangforestilling og tolkning Gennemføre en funktionel vurdering Triggere Vrangforestillingsbaserede vurderinger Udvikle caseformulering Nicole K. Rosenberg

52 Vrangforestillingssystem
Jeg kan ikke gå på arbejde De andre kigger Jeg er udvalgt til noget større Nicole K. Rosenberg

53 03-04-2017 Nicole K. Rosenberg Jeg kan ikke gå på arbejde
De andre kigger Jeg er udvalgt til noget større Der er stærke kræfter i mig Nicole K. Rosenberg

54 03-04-2017 Nicole K. Rosenberg Jeg kan ikke gå på arbejde
De andre kigger Jeg er udvalgt til noget større Der er stærke kræfter i mig Hvis jeg ikke adlyder bryder verden sammen Jeres verden er slet ikke den virkelige verden Nicole K. Rosenberg

55 03-04-2017 Nicole K. Rosenberg Jeg kan ikke gå på arbejde
De andre kigger Jeg er udvalgt til noget større Der er stærke kræfter i mig Hvis jeg ikke adlyder bryder verden sammen Nicole K. Rosenberg

56 Hører gennem væggen naboerne tale. Kan kun høre en mumlen
C Hører gennem væggen naboerne tale. Kan kun høre en mumlen Stemmer: Han er pædofil. Han skulle dræbes Angst Tør ikke møde naboer Nicole K. Rosenberg

57 Generel stuktur for terapiforløb
Alliance Problemliste og prioritering Psykoedukation og normalisering Kognitiv konceptualisering Implementering af metoder til symptomreduktion Implementering af metoder rettet mod komorbide symptomer Tilbagefaldsforebyggelse Nicole K. Rosenberg

58 Behandling Psykoedukation og normalisering Socialisere til model
Bruge caseformuleringen Normalisere indhold i vrangforestillinger Socialisere til model Få pt til at arbejde med forholdet mellem tanke, følelse og adfærd i forhold til vrangforestillingsbaserede tolkninger Kognitive og adfærdsmæssige metoder Evidens og alternative tanker Få fat i ikke-vrangforestillingsbaserede kerneantagelser Konsolidering af alternativ tænkning Anvend adfærdseksperimenter Nicole K. Rosenberg

59 Kognitiv rigiditet Jo mere pt mener at han muligvis tager fejl mht sine vrangforestillinger, jo større er chancen for at han kan tage afstand fra disse (Brett-Jones et al, 1987) Jo mere overbevisning, jo mere rigiditet (Garety et al, 2005) Men over 50% erklærer at de ikke kan tage fejl og har alligevel effekt af KAT Dette skyldes at der er flere slags resultater af KAT også adfærdsændringer (færdigheder) og reduktion af negative symptomer, der er uafhængige af at pt evt bevarer sine vrangforestillinger Nicole K. Rosenberg

60 Litteratur M. Mørch og N.K.Rosenberg (red) Kognitiv terapi metoder og modeller Hans Reitzels Forlag, København 2005 M. Arndt og N.K. Rosenberg (red) Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag, København 2012 DSAM. Klinisk vejledning i behandling af angstlidelser 2010 Nicole K. Rosenberg