Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Produktionsstyring med Lean

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Produktionsstyring med Lean"— Præsentationens transcript:

1 Produktionsstyring med Lean

2 Thomas Rosenberg Har arbejdet som butikschef, undervist og været selvstændig erhvervsdrivende med i 6 år.

3 Thomas Rosenberg Uddannelsesmæssig baggrund: Cand. Merc. i styring og ledelse. Til daglig underviser jeg online på eBrock i Erhvervsøkonomi og SmartLearning. Tidligere har jeg undervist på HD-studiet på Handelshøjskolen i Strategi og Organisation. Jeg bor i Slangerup i Nordsjælland. Gift og har 2 børn.

4 Sofie

5 Jakob

6 Hvem er I? Ganske kort: Navn Uddannelse

7 Virksomheden og samfundet

8 Virksomheden Virksomhedstyper Produktionsvirksomheder
Handelsvirksomheder Servicevirksomheder

9 Virksomheden Produktionsvirksomhed
Fremstiller selv de varer, den sælger Markedsopgaver Udvikle, fremstille og levere produkter til kunderne Tre former for varelagre

10 Virksomheden Handelsvirksomhed Indkøber og videresælger færdigvarer
Markedsopgaver Sammensætte produktsortiment og levere produkter til kunderne Opdeles i to grupper: Engrosvirksomheder (grossister) Sælger videre til detailleddet Detailvirksomheder (detaillister) Sælger direkte til almindelige forbrugere

11 Virksomheden Servicevirksomhed Blandede virksomheder
Fremstiller og sælger serviceydelser Blandede virksomheder Aktiviteter inden for flere områder

12 Virksomheden Virksomhedens ejerformer
Offentlige virksomheder (nyttemaskimering) Ejet af staten, regionerne eller kommunerne Private virksomheder (profitmaskimering) Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Aktieselskab Anpartsselskab

13 Virksomheden Ejerform Antal ejere Krav til indskud Hæftelse Fordele
Ulemper Enkeltmands-virksomhed Interessent-skab Aktieselskab Anpartssel-skab Mindst 1 Hæftelsesform Kun en til at indskyde kapital Få formelle krav Lettere at låne Ingen Personligt Få formelle krav Lettere at låne Flere til at indskyde kapital Hæftelsesform Evt. uenighed mellem ejere Personligt solidarisk Mindst 2 Ingen Mindst kr Hæftelsesform Evt. flere til at indskyde kapital Krav om indskud Formelle krav Sværere at låne Mindst 1 Begrænset Hæftelsesform Evt. flere til at indskyde kapital Krav om indskud Formelle krav Sværere at låne Mindst 1 Mindst kr Begrænset

14 Virksomheden Virksomhedens idegrundlag og ide
Virksomhedens idégrundlag Strategisk grundlag for driften over en længere periode Virksomhedens ide udtrykker Hvilke behov virksomheden vil dække og hvordan Hvilke kunder (målgruppe) virksomheden vil henvende sig til

15 Virksomheden Virksomhedens mål og strategi Virksomhedens mål
Et mål er udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand Konkrete, målbare, realistiske forenelige og tidsbestemte Virksomhedens strategi Strategier er overordnede planer for, hvordan man vil nå de opstillede mål.

16 Virksomheden Virksomhedens værdikæde
Består af en række aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og som dermed giver virksomheden konkurrencemæssige fordele En værdikæden for en produktionsvirksomhed kan således omfatte:

17 Virksomhedens interessenter
Interessentmodellen Interessent: Yder forskellige former for bidrag til virksomheden Kræver belønning fra virksomheden for deres indsats

18 Virksomhedens interessenter
Shareholder value og stakeholder value Shareholder value (værdi for aktionærerne, dvs. ejerne) Virksomheden forsøger at skabe størst muligt værdi for ejerne Stakeholder value (værdi for interessenterne) Virksomheden tilgodeser samtlige interessenter

19 Virksomhedens interessenter
Konflikter mellem virksomhedens interessenter

20 Virksomhedens interessenter
Konflikter indenfor samme interessegruppe

21 Virksomhedens interessenter
Samspil og harmoni mellem virksomhedens interessenter Virksomheden fungerer som en koalition af interessenter, hvor de enkelte interessenter lægger deres bidrag i virksomhedens »fælles pulje«, hvorfra de hver især modtager deres del af »kagen«.

22 Virksomheden i en markedsøkonomi
Det reale kredsløb Viser, hvordan sektorerne bytter varer og serviceydelser med hinanden

23 Virksomheden i en markedsøkonomi
Virksomhedssektoren i Danmark 10 største virksomheder målt på omsætningen. En branche er en gruppe af virksomheder, der udbyder ensartede varer eller serviceydelser til et givet marked.

24 Virksomheden i en markedsøkonomi
Virksomhedssektoren i Danmark Antal virksomheder fordelt efter antal ansatte 1996 til 2006 FIGUR 3.4

25 Virksomheden i en markedsøkonomi
Virksomhedssektoren i Danmark Fordelingen af virksomheder på erhvervshovedgrupper

26 Virksomheden i en markedsøkonomi
Erhvervsstrukturen i Danmark Erhvervsstruktur er den andel forskellige erhverv udgør af den samlede økonomi Overordnet skelnes mellem tre hovedgrupper: Primære erhverv Sekundære erhverv Tertiære erhverv

27 Virksomheden i en markedsøkonomi
De primære erhverv Karakteriseret ved udnyttelse af naturgivne resurser til råstoffer Eksempler på brancher: Råstofudvinding Landbrug Fiskeri Gartneri

28 Virksomheden i en markedsøkonomi
De sekundære erhverv Karakteriseret ved varefremstilling (produktionsvirksomhed), dvs. at de bearbejder råstoffer fra de primære erhverv Eksempler på brancher: Bygge og anlæg Industri Energi- og vandforsyning

29 Virksomheden i en markedsøkonomi
De tertiære erhverv Karakteriseret ved at producere serviceydelser Eksempler på brancher: Handel Transport Kommunikation Finansiering Stort set hele den offentlige sektor

30 Virksomheden i en markedsøkonomi
Erhvervsstrukturen i Danmark Udviklingen i den relative beskæftigelse fra

31 Virksomheden i en markedsøkonomi
Markeder og konkurrenceformer Marked Det sted, hvor køber og sælger mødes og gennemfører en handel til en aftalt pris. Forudsætninger for et effektivt marked Gennemsigtighed Homogene varer Fuldkommen konkurrence

32 Virksomheden i en markedsøkonomi
Konkurrenceformer Fuldkommen konkurrence Mange små sælgere på et homogent marked Monopol Én sælger har den bestemmende indflydelse Ufuldkommen konkurrence Sælger forsøger at skabe præferencer for deres varer

33 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Udbud Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver udbudt ved bestemte priser på et bestemt marked

34 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Efterspørgselskurve Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver efter- spurgt ved bestemte priser på et bestemt marked

35 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Prisdannelseskurve Udbudskurven sammenholdes med efterspørgselskurven Ligevægtsprisen dannes, hvor udbud og efterspørgsel svarer til hinanden

36 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Ændringer i efterspørgslen Ændres efterspørgslen ændres ligevægtsprisen ligeledes

37 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Ændringer i udbuddet Ændres udbuddet ændres ligevægtsprisen ligeledes

38 Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Markedsøkonomi De frie markedskræfter danner markedsprisen på en vare på baggrund af udbuds- og efterspørgselsforholdene for varen Adam Smith – markedsøkonomiens fader

39 Virksomheden i drift Virksomheden i vækstfasen
De væsentligste kendetegn ved en virksomhed i vækstfasen:

40 Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
Ved en funktion forstås arbejdsopgaver, der hører sammen. En handelsvirksomhed vil som udgangspunkt have følgende funktioner: Indkøb og lager Salg Økonomi

41 Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
De enkelte funktioners hovedopgaver i en handelsvirksomhed:

42 Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
Yderligere funktioner i en produktionsvirksomhed

43 Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
Funktionerne i en servicevirksomhed I en service virksomhed vil opgaverne principielt være de sammen som i en handelsvirksomhed dog vil indkøbs- og lagerfunktionen kun være tilstede i et begrænset omfang.

44 Virksomheden i drift Økonomistyring
Økonomistyring omfatter de styringsprocesser, der skal sikre, at virksomhedens økonomiske målsætninger opfyldes.

45 Virksomheden i drift Økonomistyring Budget
Beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for en fremtidig periode planlagte handlinger. Regnskab Beskrivelse af de faktisk økonomiske konsekvenser af de i en fortidig periode gennemførte handlinger. Budgetkontrol Sammenligning af budget og regnskab for samme periode.

46 Virksomheden i drift Økonomistyring
Økonomistyring opdeles i tre styringsområder: Aktivitetsstyring Kapacitetsstyring Finansiel styring

47 Virksomheden i drift Formelle organisationsstrukturer
Ved formel organisation forstås: Arbejdsopgaverne fordeles på personer og afdelinger. Organisationsplan En organisationsplan bruges til at vise virksomhedens formelle organisation. Pyramidestruktur En struktur, hvor organisation er opdelt i niveauer med afgrænsede afdelinger samt velbeskrevne arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver.

48 Virksomheden i drift Formelle organisationsstrukturer
Eksempel på organisationsplan med pyramidestruktur:

49 Virksomheden i drift Vækstvirksomheder

50 Virksomheden i drift Virksomheden i modningsfasen
De væsentligste kendetegn for en virksomhed i modningsfasen:

51 Virksomheden i drift Organisationsstrukturer
Mekanisk og organisk organisation

52 Virksomheden i drift Styringsniveauer

53 Virksomhedens indtægter
Indtægter og indbetalinger Indtægter: Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger og leverer en vare til en kunde. Indbetalinger: Opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverede varer.

54 Virksomhedens indtægter
Indtægter og indbetalinger Eksempel:

55 Virksomhedens indtægter
Efterspørgsel Efterspørgsel Den mængde af en vare, der i løbet af en periode kan sælges inden for et markedsområde. Efterspørgselsdeterminanter: De faktorer der påvirker efterspørgslen efter varen.

56 Virksomhedens indtægter
Efterspørgsel De væsentligste efterspørgselsdeterminanter omfatter følgende: Varens pris og prisen på andre varer Varens kvalitet og kvaliteten på andre varer Personligt salgsarbejde for varen og for andre varer Reklameindsats for varen og for andre varer Købernes indtægter Den almindelige samfundsøkonomiske tilstand Internationale kriser, krige samt politisk og social uro Moden Vejret

57 Virksomhedens indtægter
Efterspørgsel Substituerende varer: Varer som kan dække samme behov hos køberne, idet varerne kan erstatte hinanden i forbruget. Komplementære varer: Varer der tilsammen dækker et bestemt behov hos køberne, idet varerne supplerer hinanden i forbruget.

58 Virksomhedens indtægter
Afsætning Afsætning: Den mængde af varen, som en bestemt virksomhed kan sælge i løbet af en bestemt periode.

59 Virksomhedens indtægter
Afsætning Handlingsparametre: De faktorer der påvirker afsætningen af virksomhedens varer, og som virksomheden selv har indflydelse på.

60 Virksomhedens indtægter
Afsætning Handlingsparametre (De 4 P’er):

61 Virksomhedens indtægter
Afsætning Product Emballage Navn Mærke Design Service Sortiment

62 Virksomhedens indtægter
Afsætning Price Hovedregel – jo lavere prisen er, jo større bliver afsætningen.

63 Virksomhedens indtægter
Afsætning Place Distributionssystem Beliggenhed

64 Virksomhedens indtægter
Afsætning Promotion Reklame er en betalt form for upersonlig psykologisk påvirkning af en gruppe med det formål at påvirke dem i en bestemt retning Personligt salgsarbejde Sales Promotion Public Relations

65 Virksomhedens omkostninger
Udgifter, udbetalinger og omkostninger Produktionsmidler Materielle produktionsmidler som fx råvarer, bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler. Arbejdskraft som fx ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale. Serviceydelser som fx revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau.

66 Virksomhedens omkostninger
Udgifter, udbetalinger og omkostninger Udgift Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel. Udbetaling Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden betaler for et produktionsmiddel. Omkostning Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden forbruger et produktionsmiddel.

67 Virksomhedens omkostninger
Udgifter, udbetalinger og omkostninger Eksempel En forretning køber for kr. i februar med 60 dages kredit. Halvdelen af varerne sælges i marts og den anden halvdel i maj:

68 Virksomhedens omkostninger
Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger(faste omkostninger) Omkostninger der ikke er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Kontante kapacitetsomkostninger Tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis husleje, rengøring, forsikring og kontorartikler. Beregnede kapacitetsomkostninger Ikke tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis afskrivninger på biler og inventar.

69 Virksomhedens omkostninger
Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostningernes principielle forløb

70 Virksomhedens omkostninger
Variable omkostninger Variable omkostninger Omkostninger der er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.

71 Virksomhedens omkostninger
Proportionale variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. De variable enhedsomkostninger er uændret ved øget aktivitet.

72 Virksomhedens omkostninger
Degressive variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. De variable enhedsomkostninger falder ved øget aktivitet. Progressive variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt mere end afsætningen. De variable enhedsomkostninger stiger ved øget aktivitet.

73 Virksomhedens omkostninger
Samlede omkostninger Summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger.

74 Virksomhedens omkostninger
De vigtigste omkostninger Vareforbrug/materialeforbrug Arbejdsløn Sælgerløn Funktionærløn Salgsfremmende omkostninger Lokaleomkostninger Afskrivninger Andre omkostninger Renteomkostninger

75 Virksomhedens omkostninger
Afskrivninger Afskrivning En periodes afskrivning er den andel af et anlægsgodes værdiforringelse (kostpris – scrapværdi), som skal henføres til den pågældende periode. Afskrivningsplan Fastlæg det beløb, der i alt skal afskrives på et anlægsgode. Fastlæg afskrivningsperiodens længde i år for anlægsgodet. Fordel det fastlagte afskrivningsbeløb over det fastsatte antal år. Afskrivningsmetode Den lineære metode Saldometoden

76 Virksomhedens omkostninger
Kalkulation Fordelingskalkulation Beregning af varens samlede omkostninger pr. enhed. Bidragskalkulation Beregning af varens variable enhedsomkostninger. Forkalkulation Udarbejdes før køb, produktion og salg. Efterkalkulation Udarbejdes efter køb, produktion og salg.

77 Virksomhedens omkostninger
Kalkulation Eksempel på en bidragskalkulation i en handelsvirksomhed

78 Virksomhedens omkostninger
Kalkulation Eksempel på en bidragskalkulation i en produktionsvirksomhed

79 Virksomhedens rapportering

80 Årsregnskabet og registreringssystemet
Hovedformål med årsregnskabets udarbejdelse Årsregnskabet Årets resultat og egenkapital Årsregnskabets hovedformål Lovkrav Virksomhedens økonomistyring Årsregnskabets indhold Resultatopgørelse og balance

81 Årsregnskabet og registreringssystemet
Resultatopgørelse Viser virksomhedens indtjening (overskud eller underskud) i den pågældende periode.

82 Årsregnskabet og registreringssystemet
Balance Viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag.

83 Årsregnskabet og registreringssystemet
Fra bilag til årsregnskab Bogholderi: En række konti Antal af konti = antal regnskabsposter

84 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler År: Kontonavn: Side Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo Når et beløb registreres i kreditkolonnen siger man, at kontoen krediteres Når et beløb registreres i debetkolonnen siger man, at kontoen debiteres 600 600 D 200 400 D Hvis summen i debet er størst, kaldes saldoen en debetsaldo. Hvis summen i kredit er kreditsaldo.

85 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Debet = omkostninger Kredit = indtægter Debet = aktiver Kredit = passiver

86 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Det dobbelte bogholderis princip: Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb.

87 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 1: En virksomhed køber varer for kr , der betales kontant ved overførsel fra bankkontoen.

88 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 2: Virksomheden sælger varer for kr mod kontant betaling. Beløbet er lagt i kassen.

89 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 3: Virksomheden indsætter kr på bankkontoen. Beløbet tages i kassen.

90 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 4: Virksomheden betaler kr kr. i husleje ved overførsel fra bankkontoen.

91 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 5: Virksomheden køber en bærbar computer til kr kr. Beløbet betales ved overførsel fra bankkontoen.

92 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler

93 Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler

94 Præsentation af årsregnskabet
Årsregnskabets formål Intern rapportering Led i økonomistyringen Ekstern økonomirapportering: Virksomhedsejere Långivere Leverandører Kunder Medarbejdere Offentlige myndigheder

95 Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed Artsopdelt resultatopgørelse for Birk Pejse

96 Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed Balance for Birk Pejse

97 Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Varestrømmen:

98 Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Hovedopgave - omdanne råvarer til færdigvarer. 3 forskellige lagre.

99 Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Funktionsopdelt resultatopgørelse for FLEXON

100 Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Balancen for FLEXON

101 Årsrapport for selskaber
Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold Årsregnskabsloven: Årsregnskabsloven er opdelt i regnskabsklasser:

102 Årsrapport for selskaber
Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold Krav til årsrapportens indhold for de enkelte regnskabsklasser:

103 Årsrapport for selskaber
Grundlæggende krav til årsrapporten Retvisende billede Støtte regnskabsbrugerne i økonomiske beslutninger Relevante og pålidelige oplysninger Grundlæggende forudsætninger:

104 Årsrapport for selskaber
Årsregnskabslovens opbygning:

105 Årsrapport for selskaber
Årsrapportens enkelte elementer Ledelsesberetning og ledelsespåtegning Revisionspåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter til årsregnskabet Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen

106 Årsrapport for selskaber
Ledelsesberetning Forklaringer til den økonomiske udvikling Virksomhedens hovedaktiviteter Den forventede fremtidige udvikling Særlige risici, som virksomheden kan påvirkes af Betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning Videnresurser, CSR-aktiviteter, påvirkning af det eksterne miljø samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

107 Årsrapport for selskaber
Revisionspåtegning Revisionspligt - regnskabsklasserne B, C og D. Undtagelse – regnskabsklasse B (små virksomheder): Balancesum (aktiver): 1,5 mio. kr. Nettoomsætning: 3 mio. kr. Gennemsnitligt antal heltids-beskæftigede medarbejdere: 12

108 Årsrapport for selskaber
Anvendt regnskabspraksis Redegøre for de anvendte værdiansættelses-metoder Resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetning Beregningsmetoder for afskrivninger

109 Årsrapport for selskaber
Resultatopgørelse Artsopdelt resultatopgørelse for et selskab

110 Årsrapport for selskaber
Resultatopgørelse Funktionsopdelt resultatopgørelse for et selskab

111 Årsrapport for selskaber
Balance

112 Årsrapport for selskaber
Balance

113 Årsrapport for selskaber
Balance - anlægsaktiver Anlægsnote:

114 Årsrapport for selskaber
Balance - omsætningsaktiver Varelager Optælling/lagerregnskab Værdiansættelse – kostpriser

115 Årsrapport for selskaber
Pengestrømsopgørelse

116 Årsrapport for selskaber
Krav om særlige oplysninger, der skal fremgå af årsregnskabet: Specifikationer til poster i resultatopgørelse og balance Yderligere oplysninger til årsregnskabet som helhed Supplerende oplysninger om indregning og måling af visse poster i årsregnskabet Noter til årsregnskabet

117 Årsrapport for selskaber
Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen

118 Årsrapport for selskaber
Årsrapport for Toms Gruppen A/S

119 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

120 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

121 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

122 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

123 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

124 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

125 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

126 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

127 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

128 Årsrapport for Toms Gruppen A/S

129 Årsrapport for selskaber
Ikke-finansiel rapportering Shareholdervalue: Den økonomiske bundlinje Stakeholdervalue: Ansvarlighed med hensyn til miljø og sociale forhold Bæredygtig udvikling: Opfylde nuværende generationers behov uden at reducere fremtidige generationers muligheder for at få deres behov opfyldt. - Den tredobbelte bundlinje Økonomi, miljø og socialt ansvar

130 Årsrapport for selskaber
Ikke-finansiel rapportering CSR ”Corporate Social Responsibility” Virksomhedens samfundsansvar Etiske og sociale forhold Arbejdsmiljø og eksternt miljø Hovedsagligt frivilligt

131 Årsrapport for selskaber
Ikke-finansiel rapportering Eksempel Novo Nordisk

132 Strategi

133 Strategiens kendetegn

134 Strategiens kendetegn
Strategiarbejdets placering i virksomhedens organisation. Ansvar Indflydelse

135 Strategiens kendetegn
Strategityper.

136 Strategiens kendetegn
Strategityper.

137 Strategisk analyse af eksterne forhold

138 Strategisk analyse af eksterne forhold

139

140 Strategisk analyse af eksterne forhold

141 Strategisk analyse af eksterne forhold

142 Strategisk analyse af eksterne forhold

143 Strategisk analyse af eksterne forhold

144 Strategisk analyse af eksterne forhold

145 Strategisk analyse af eksterne forhold

146 Strategisk analyse af eksterne forhold

147 Strategisk analyse af eksterne forhold

148 Strategisk analyse af eksterne forhold

149 Strategisk analyse af eksterne forhold

150 Strategisk analyse af eksterne forhold

151 Strategisk analyse af eksterne forhold

152 Strategisk analyse af eksterne forhold

153 Strategisk analyse af eksterne forhold

154 Strategisk analyse af eksterne forhold

155 Strategisk analyse af interne forhold

156 Strategisk analyse af interne forhold

157 Strategisk analyse af interne forhold

158 Strategisk analyse af interne forhold

159 Strategisk analyse af interne forhold

160 Strategisk analyse af interne forhold

161 Strategisk analyse af interne forhold
Det nye

162 Strategisk analyse af interne forhold

163 Strategisk analyse af interne forhold

164 Strategisk analyse af interne forhold

165 Strategisk analyse af interne forhold

166 Strategisk intention

167 Strategisk intention Mission, vision og værdier

168 Strategisk intention

169 Strategisk intention Mission

170 Strategisk intention

171 Strategisk intention

172 Strategisk intention

173 Strategisk intention


Download ppt "Produktionsstyring med Lean"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google