Download præsentationen
1
Produktionsstyring med Lean
2
Thomas Rosenberg Har arbejdet som butikschef, undervist og været selvstændig erhvervsdrivende med i 6 år.
3
Thomas Rosenberg Uddannelsesmæssig baggrund: Cand. Merc. i styring og ledelse. Til daglig underviser jeg online på eBrock i Erhvervsøkonomi og SmartLearning. Tidligere har jeg undervist på HD-studiet på Handelshøjskolen i Strategi og Organisation. Jeg bor i Slangerup i Nordsjælland. Gift og har 2 børn.
4
Sofie
5
Jakob
6
Hvem er I? Ganske kort: Navn Uddannelse
7
Virksomheden og samfundet
8
Virksomheden Virksomhedstyper Produktionsvirksomheder
Handelsvirksomheder Servicevirksomheder
9
Virksomheden Produktionsvirksomhed
Fremstiller selv de varer, den sælger Markedsopgaver Udvikle, fremstille og levere produkter til kunderne Tre former for varelagre
10
Virksomheden Handelsvirksomhed Indkøber og videresælger færdigvarer
Markedsopgaver Sammensætte produktsortiment og levere produkter til kunderne Opdeles i to grupper: Engrosvirksomheder (grossister) Sælger videre til detailleddet Detailvirksomheder (detaillister) Sælger direkte til almindelige forbrugere
11
Virksomheden Servicevirksomhed Blandede virksomheder
Fremstiller og sælger serviceydelser Blandede virksomheder Aktiviteter inden for flere områder
12
Virksomheden Virksomhedens ejerformer
Offentlige virksomheder (nyttemaskimering) Ejet af staten, regionerne eller kommunerne Private virksomheder (profitmaskimering) Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab Aktieselskab Anpartsselskab
13
Virksomheden Ejerform Antal ejere Krav til indskud Hæftelse Fordele
Ulemper Enkeltmands-virksomhed Interessent-skab Aktieselskab Anpartssel-skab Mindst 1 Hæftelsesform Kun en til at indskyde kapital Få formelle krav Lettere at låne Ingen Personligt Få formelle krav Lettere at låne Flere til at indskyde kapital Hæftelsesform Evt. uenighed mellem ejere Personligt solidarisk Mindst 2 Ingen Mindst kr Hæftelsesform Evt. flere til at indskyde kapital Krav om indskud Formelle krav Sværere at låne Mindst 1 Begrænset Hæftelsesform Evt. flere til at indskyde kapital Krav om indskud Formelle krav Sværere at låne Mindst 1 Mindst kr Begrænset
14
Virksomheden Virksomhedens idegrundlag og ide
Virksomhedens idégrundlag Strategisk grundlag for driften over en længere periode Virksomhedens ide udtrykker Hvilke behov virksomheden vil dække og hvordan Hvilke kunder (målgruppe) virksomheden vil henvende sig til
15
Virksomheden Virksomhedens mål og strategi Virksomhedens mål
Et mål er udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand Konkrete, målbare, realistiske forenelige og tidsbestemte Virksomhedens strategi Strategier er overordnede planer for, hvordan man vil nå de opstillede mål.
16
Virksomheden Virksomhedens værdikæde
Består af en række aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og som dermed giver virksomheden konkurrencemæssige fordele En værdikæden for en produktionsvirksomhed kan således omfatte:
17
Virksomhedens interessenter
Interessentmodellen Interessent: Yder forskellige former for bidrag til virksomheden Kræver belønning fra virksomheden for deres indsats
18
Virksomhedens interessenter
Shareholder value og stakeholder value Shareholder value (værdi for aktionærerne, dvs. ejerne) Virksomheden forsøger at skabe størst muligt værdi for ejerne Stakeholder value (værdi for interessenterne) Virksomheden tilgodeser samtlige interessenter
19
Virksomhedens interessenter
Konflikter mellem virksomhedens interessenter
20
Virksomhedens interessenter
Konflikter indenfor samme interessegruppe
21
Virksomhedens interessenter
Samspil og harmoni mellem virksomhedens interessenter Virksomheden fungerer som en koalition af interessenter, hvor de enkelte interessenter lægger deres bidrag i virksomhedens »fælles pulje«, hvorfra de hver især modtager deres del af »kagen«.
22
Virksomheden i en markedsøkonomi
Det reale kredsløb Viser, hvordan sektorerne bytter varer og serviceydelser med hinanden
23
Virksomheden i en markedsøkonomi
Virksomhedssektoren i Danmark 10 største virksomheder målt på omsætningen. En branche er en gruppe af virksomheder, der udbyder ensartede varer eller serviceydelser til et givet marked.
24
Virksomheden i en markedsøkonomi
Virksomhedssektoren i Danmark Antal virksomheder fordelt efter antal ansatte 1996 til 2006 FIGUR 3.4
25
Virksomheden i en markedsøkonomi
Virksomhedssektoren i Danmark Fordelingen af virksomheder på erhvervshovedgrupper
26
Virksomheden i en markedsøkonomi
Erhvervsstrukturen i Danmark Erhvervsstruktur er den andel forskellige erhverv udgør af den samlede økonomi Overordnet skelnes mellem tre hovedgrupper: Primære erhverv Sekundære erhverv Tertiære erhverv
27
Virksomheden i en markedsøkonomi
De primære erhverv Karakteriseret ved udnyttelse af naturgivne resurser til råstoffer Eksempler på brancher: Råstofudvinding Landbrug Fiskeri Gartneri
28
Virksomheden i en markedsøkonomi
De sekundære erhverv Karakteriseret ved varefremstilling (produktionsvirksomhed), dvs. at de bearbejder råstoffer fra de primære erhverv Eksempler på brancher: Bygge og anlæg Industri Energi- og vandforsyning
29
Virksomheden i en markedsøkonomi
De tertiære erhverv Karakteriseret ved at producere serviceydelser Eksempler på brancher: Handel Transport Kommunikation Finansiering Stort set hele den offentlige sektor
30
Virksomheden i en markedsøkonomi
Erhvervsstrukturen i Danmark Udviklingen i den relative beskæftigelse fra
31
Virksomheden i en markedsøkonomi
Markeder og konkurrenceformer Marked Det sted, hvor køber og sælger mødes og gennemfører en handel til en aftalt pris. Forudsætninger for et effektivt marked Gennemsigtighed Homogene varer Fuldkommen konkurrence
32
Virksomheden i en markedsøkonomi
Konkurrenceformer Fuldkommen konkurrence Mange små sælgere på et homogent marked Monopol Én sælger har den bestemmende indflydelse Ufuldkommen konkurrence Sælger forsøger at skabe præferencer for deres varer
33
Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Udbud Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver udbudt ved bestemte priser på et bestemt marked
34
Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Efterspørgselskurve Den mængde varer, der i løbet af en vis periode bliver efter- spurgt ved bestemte priser på et bestemt marked
35
Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Prisdannelseskurve Udbudskurven sammenholdes med efterspørgselskurven Ligevægtsprisen dannes, hvor udbud og efterspørgsel svarer til hinanden
36
Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Ændringer i efterspørgslen Ændres efterspørgslen ændres ligevægtsprisen ligeledes
37
Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Ændringer i udbuddet Ændres udbuddet ændres ligevægtsprisen ligeledes
38
Virksomheden i en markedsøkonomi
Prisdannelse på det homogene marked Markedsøkonomi De frie markedskræfter danner markedsprisen på en vare på baggrund af udbuds- og efterspørgselsforholdene for varen Adam Smith – markedsøkonomiens fader
39
Virksomheden i drift Virksomheden i vækstfasen
De væsentligste kendetegn ved en virksomhed i vækstfasen:
40
Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
Ved en funktion forstås arbejdsopgaver, der hører sammen. En handelsvirksomhed vil som udgangspunkt have følgende funktioner: Indkøb og lager Salg Økonomi
41
Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
De enkelte funktioners hovedopgaver i en handelsvirksomhed:
42
Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
Yderligere funktioner i en produktionsvirksomhed
43
Virksomheden i drift Virksomhedens funktioner
Funktionerne i en servicevirksomhed I en service virksomhed vil opgaverne principielt være de sammen som i en handelsvirksomhed dog vil indkøbs- og lagerfunktionen kun være tilstede i et begrænset omfang.
44
Virksomheden i drift Økonomistyring
Økonomistyring omfatter de styringsprocesser, der skal sikre, at virksomhedens økonomiske målsætninger opfyldes.
45
Virksomheden i drift Økonomistyring Budget
Beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for en fremtidig periode planlagte handlinger. Regnskab Beskrivelse af de faktisk økonomiske konsekvenser af de i en fortidig periode gennemførte handlinger. Budgetkontrol Sammenligning af budget og regnskab for samme periode.
46
Virksomheden i drift Økonomistyring
Økonomistyring opdeles i tre styringsområder: Aktivitetsstyring Kapacitetsstyring Finansiel styring
47
Virksomheden i drift Formelle organisationsstrukturer
Ved formel organisation forstås: Arbejdsopgaverne fordeles på personer og afdelinger. Organisationsplan En organisationsplan bruges til at vise virksomhedens formelle organisation. Pyramidestruktur En struktur, hvor organisation er opdelt i niveauer med afgrænsede afdelinger samt velbeskrevne arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver.
48
Virksomheden i drift Formelle organisationsstrukturer
Eksempel på organisationsplan med pyramidestruktur:
49
Virksomheden i drift Vækstvirksomheder
50
Virksomheden i drift Virksomheden i modningsfasen
De væsentligste kendetegn for en virksomhed i modningsfasen:
51
Virksomheden i drift Organisationsstrukturer
Mekanisk og organisk organisation
52
Virksomheden i drift Styringsniveauer
53
Virksomhedens indtægter
Indtægter og indbetalinger Indtægter: Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger og leverer en vare til en kunde. Indbetalinger: Opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverede varer.
54
Virksomhedens indtægter
Indtægter og indbetalinger Eksempel:
55
Virksomhedens indtægter
Efterspørgsel Efterspørgsel Den mængde af en vare, der i løbet af en periode kan sælges inden for et markedsområde. Efterspørgselsdeterminanter: De faktorer der påvirker efterspørgslen efter varen.
56
Virksomhedens indtægter
Efterspørgsel De væsentligste efterspørgselsdeterminanter omfatter følgende: Varens pris og prisen på andre varer Varens kvalitet og kvaliteten på andre varer Personligt salgsarbejde for varen og for andre varer Reklameindsats for varen og for andre varer Købernes indtægter Den almindelige samfundsøkonomiske tilstand Internationale kriser, krige samt politisk og social uro Moden Vejret
57
Virksomhedens indtægter
Efterspørgsel Substituerende varer: Varer som kan dække samme behov hos køberne, idet varerne kan erstatte hinanden i forbruget. Komplementære varer: Varer der tilsammen dækker et bestemt behov hos køberne, idet varerne supplerer hinanden i forbruget.
58
Virksomhedens indtægter
Afsætning Afsætning: Den mængde af varen, som en bestemt virksomhed kan sælge i løbet af en bestemt periode.
59
Virksomhedens indtægter
Afsætning Handlingsparametre: De faktorer der påvirker afsætningen af virksomhedens varer, og som virksomheden selv har indflydelse på.
60
Virksomhedens indtægter
Afsætning Handlingsparametre (De 4 P’er):
61
Virksomhedens indtægter
Afsætning Product Emballage Navn Mærke Design Service Sortiment
62
Virksomhedens indtægter
Afsætning Price Hovedregel – jo lavere prisen er, jo større bliver afsætningen.
63
Virksomhedens indtægter
Afsætning Place Distributionssystem Beliggenhed
64
Virksomhedens indtægter
Afsætning Promotion Reklame er en betalt form for upersonlig psykologisk påvirkning af en gruppe med det formål at påvirke dem i en bestemt retning Personligt salgsarbejde Sales Promotion Public Relations
65
Virksomhedens omkostninger
Udgifter, udbetalinger og omkostninger Produktionsmidler Materielle produktionsmidler som fx råvarer, bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler. Arbejdskraft som fx ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale. Serviceydelser som fx revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau.
66
Virksomhedens omkostninger
Udgifter, udbetalinger og omkostninger Udgift Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel. Udbetaling Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden betaler for et produktionsmiddel. Omkostning Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden forbruger et produktionsmiddel.
67
Virksomhedens omkostninger
Udgifter, udbetalinger og omkostninger Eksempel En forretning køber for kr. i februar med 60 dages kredit. Halvdelen af varerne sælges i marts og den anden halvdel i maj:
68
Virksomhedens omkostninger
Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger(faste omkostninger) Omkostninger der ikke er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Kontante kapacitetsomkostninger Tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis husleje, rengøring, forsikring og kontorartikler. Beregnede kapacitetsomkostninger Ikke tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis afskrivninger på biler og inventar.
69
Virksomhedens omkostninger
Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostningernes principielle forløb
70
Virksomhedens omkostninger
Variable omkostninger Variable omkostninger Omkostninger der er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.
71
Virksomhedens omkostninger
Proportionale variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. De variable enhedsomkostninger er uændret ved øget aktivitet.
72
Virksomhedens omkostninger
Degressive variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. De variable enhedsomkostninger falder ved øget aktivitet. Progressive variable omkostninger Ændrer sig forholdsmæssigt mere end afsætningen. De variable enhedsomkostninger stiger ved øget aktivitet.
73
Virksomhedens omkostninger
Samlede omkostninger Summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger.
74
Virksomhedens omkostninger
De vigtigste omkostninger Vareforbrug/materialeforbrug Arbejdsløn Sælgerløn Funktionærløn Salgsfremmende omkostninger Lokaleomkostninger Afskrivninger Andre omkostninger Renteomkostninger
75
Virksomhedens omkostninger
Afskrivninger Afskrivning En periodes afskrivning er den andel af et anlægsgodes værdiforringelse (kostpris – scrapværdi), som skal henføres til den pågældende periode. Afskrivningsplan Fastlæg det beløb, der i alt skal afskrives på et anlægsgode. Fastlæg afskrivningsperiodens længde i år for anlægsgodet. Fordel det fastlagte afskrivningsbeløb over det fastsatte antal år. Afskrivningsmetode Den lineære metode Saldometoden
76
Virksomhedens omkostninger
Kalkulation Fordelingskalkulation Beregning af varens samlede omkostninger pr. enhed. Bidragskalkulation Beregning af varens variable enhedsomkostninger. Forkalkulation Udarbejdes før køb, produktion og salg. Efterkalkulation Udarbejdes efter køb, produktion og salg.
77
Virksomhedens omkostninger
Kalkulation Eksempel på en bidragskalkulation i en handelsvirksomhed
78
Virksomhedens omkostninger
Kalkulation Eksempel på en bidragskalkulation i en produktionsvirksomhed
79
Virksomhedens rapportering
80
Årsregnskabet og registreringssystemet
Hovedformål med årsregnskabets udarbejdelse Årsregnskabet Årets resultat og egenkapital Årsregnskabets hovedformål Lovkrav Virksomhedens økonomistyring Årsregnskabets indhold Resultatopgørelse og balance
81
Årsregnskabet og registreringssystemet
Resultatopgørelse Viser virksomhedens indtjening (overskud eller underskud) i den pågældende periode.
82
Årsregnskabet og registreringssystemet
Balance Viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag.
83
Årsregnskabet og registreringssystemet
Fra bilag til årsregnskab Bogholderi: En række konti Antal af konti = antal regnskabsposter
84
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler År: Kontonavn: Side Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo Når et beløb registreres i kreditkolonnen siger man, at kontoen krediteres Når et beløb registreres i debetkolonnen siger man, at kontoen debiteres 600 600 D 200 400 D Hvis summen i debet er størst, kaldes saldoen en debetsaldo. Hvis summen i kredit er kreditsaldo.
85
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Debet = omkostninger Kredit = indtægter Debet = aktiver Kredit = passiver
86
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Det dobbelte bogholderis princip: Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb.
87
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 1: En virksomhed køber varer for kr , der betales kontant ved overførsel fra bankkontoen.
88
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 2: Virksomheden sælger varer for kr mod kontant betaling. Beløbet er lagt i kassen.
89
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 3: Virksomheden indsætter kr på bankkontoen. Beløbet tages i kassen.
90
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 4: Virksomheden betaler kr kr. i husleje ved overførsel fra bankkontoen.
91
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler Bogføringseksempel 5: Virksomheden køber en bærbar computer til kr kr. Beløbet betales ved overførsel fra bankkontoen.
92
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler
93
Årsregnskabet og registreringssystemet
Bogføringsregler
94
Præsentation af årsregnskabet
Årsregnskabets formål Intern rapportering Led i økonomistyringen Ekstern økonomirapportering: Virksomhedsejere Långivere Leverandører Kunder Medarbejdere Offentlige myndigheder
95
Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed Artsopdelt resultatopgørelse for Birk Pejse
96
Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed Balance for Birk Pejse
97
Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Varestrømmen:
98
Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Hovedopgave - omdanne råvarer til færdigvarer. 3 forskellige lagre.
99
Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Funktionsopdelt resultatopgørelse for FLEXON
100
Præsentation af årsregnskabet
Opstilling af årsregnskabet for en produktionsvirksomhed Balancen for FLEXON
101
Årsrapport for selskaber
Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold Årsregnskabsloven: Årsregnskabsloven er opdelt i regnskabsklasser:
102
Årsrapport for selskaber
Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold Krav til årsrapportens indhold for de enkelte regnskabsklasser:
103
Årsrapport for selskaber
Grundlæggende krav til årsrapporten Retvisende billede Støtte regnskabsbrugerne i økonomiske beslutninger Relevante og pålidelige oplysninger Grundlæggende forudsætninger:
104
Årsrapport for selskaber
Årsregnskabslovens opbygning:
105
Årsrapport for selskaber
Årsrapportens enkelte elementer Ledelsesberetning og ledelsespåtegning Revisionspåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter til årsregnskabet Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen
106
Årsrapport for selskaber
Ledelsesberetning Forklaringer til den økonomiske udvikling Virksomhedens hovedaktiviteter Den forventede fremtidige udvikling Særlige risici, som virksomheden kan påvirkes af Betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning Videnresurser, CSR-aktiviteter, påvirkning af det eksterne miljø samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.
107
Årsrapport for selskaber
Revisionspåtegning Revisionspligt - regnskabsklasserne B, C og D. Undtagelse – regnskabsklasse B (små virksomheder): Balancesum (aktiver): 1,5 mio. kr. Nettoomsætning: 3 mio. kr. Gennemsnitligt antal heltids-beskæftigede medarbejdere: 12
108
Årsrapport for selskaber
Anvendt regnskabspraksis Redegøre for de anvendte værdiansættelses-metoder Resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetning Beregningsmetoder for afskrivninger
109
Årsrapport for selskaber
Resultatopgørelse Artsopdelt resultatopgørelse for et selskab
110
Årsrapport for selskaber
Resultatopgørelse Funktionsopdelt resultatopgørelse for et selskab
111
Årsrapport for selskaber
Balance
112
Årsrapport for selskaber
Balance
113
Årsrapport for selskaber
Balance - anlægsaktiver Anlægsnote:
114
Årsrapport for selskaber
Balance - omsætningsaktiver Varelager Optælling/lagerregnskab Værdiansættelse – kostpriser
115
Årsrapport for selskaber
Pengestrømsopgørelse
116
Årsrapport for selskaber
Krav om særlige oplysninger, der skal fremgå af årsregnskabet: Specifikationer til poster i resultatopgørelse og balance Yderligere oplysninger til årsregnskabet som helhed Supplerende oplysninger om indregning og måling af visse poster i årsregnskabet Noter til årsregnskabet
117
Årsrapport for selskaber
Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen
118
Årsrapport for selskaber
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
119
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
120
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
121
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
122
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
123
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
124
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
125
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
126
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
127
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
128
Årsrapport for Toms Gruppen A/S
129
Årsrapport for selskaber
Ikke-finansiel rapportering Shareholdervalue: Den økonomiske bundlinje Stakeholdervalue: Ansvarlighed med hensyn til miljø og sociale forhold Bæredygtig udvikling: Opfylde nuværende generationers behov uden at reducere fremtidige generationers muligheder for at få deres behov opfyldt. - Den tredobbelte bundlinje Økonomi, miljø og socialt ansvar
130
Årsrapport for selskaber
Ikke-finansiel rapportering CSR ”Corporate Social Responsibility” Virksomhedens samfundsansvar Etiske og sociale forhold Arbejdsmiljø og eksternt miljø Hovedsagligt frivilligt
131
Årsrapport for selskaber
Ikke-finansiel rapportering Eksempel Novo Nordisk
132
Strategi
133
Strategiens kendetegn
134
Strategiens kendetegn
Strategiarbejdets placering i virksomhedens organisation. Ansvar Indflydelse
135
Strategiens kendetegn
Strategityper.
136
Strategiens kendetegn
Strategityper.
137
Strategisk analyse af eksterne forhold
138
Strategisk analyse af eksterne forhold
140
Strategisk analyse af eksterne forhold
141
Strategisk analyse af eksterne forhold
142
Strategisk analyse af eksterne forhold
143
Strategisk analyse af eksterne forhold
144
Strategisk analyse af eksterne forhold
145
Strategisk analyse af eksterne forhold
146
Strategisk analyse af eksterne forhold
147
Strategisk analyse af eksterne forhold
148
Strategisk analyse af eksterne forhold
149
Strategisk analyse af eksterne forhold
150
Strategisk analyse af eksterne forhold
151
Strategisk analyse af eksterne forhold
152
Strategisk analyse af eksterne forhold
153
Strategisk analyse af eksterne forhold
154
Strategisk analyse af eksterne forhold
155
Strategisk analyse af interne forhold
156
Strategisk analyse af interne forhold
157
Strategisk analyse af interne forhold
158
Strategisk analyse af interne forhold
159
Strategisk analyse af interne forhold
160
Strategisk analyse af interne forhold
161
Strategisk analyse af interne forhold
Det nye
162
Strategisk analyse af interne forhold
163
Strategisk analyse af interne forhold
164
Strategisk analyse af interne forhold
165
Strategisk analyse af interne forhold
166
Strategisk intention
167
Strategisk intention Mission, vision og værdier
168
Strategisk intention
169
Strategisk intention Mission
170
Strategisk intention
171
Strategisk intention
172
Strategisk intention
173
Strategisk intention
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.