Den folkesocialistiske strategi - En introduktion

Præsentationer af emnet: "Den folkesocialistiske strategi - En introduktion"— Præsentationens transcript:

1 Den folkesocialistiske strategi - En introduktion
Gry Möger Poulsen, Ryslinge 2009

2 What to talk about Vores ideologiske udgangspunkt
Vores politiske mål for forandring – langt og kort sigt Metoder – fra ord til handling Kamparenaer og bevægelsesstrategi Lille pause SF vs. S og EL – hvorfor er vi folkesocialister? SF’s aktuelle strategi: Fra sektorparti til klasseparti SF’s aktuelle strategi: revival af politisk organisering Så er vi drejet til højre?

3 Vores ideologiske udgangspunkt
Materialisme – tager udgangspunkt i det reelt eksisterende samfund udenfor politikken Klassesamfund og klasseanalyse – interesser og magtressourcer over produktionen Magt og underordningsforhold – Produktionspositioner dikterer magtforhold i samfundet

4 Vores parti arbejder Med et folkeligt program med socialistisk udgangspunkt. Med en materialistisk samfundsanalyse, der tager afsæt i samfundets sociale modsætningsforhold. Og det er udogmatisk og resultatsøgende

5 Politiske mål – langt sigt
Opgør med den ulige magt og ressource fordeling Rationel fordeling af ressourcerne Demokratisk samfund Tryghed Frihed Lighed

6 Politiske mål – langt/mellemlangt sigte
Vækst og velstand Demokratisering af produktionen Udvidelse af fællesskabet Udligning af sociale forskelle Nye vilkår magtforhold i arbejdslivet Hvad dækker det over? Hvad synes i der er det vigtigste her? Er det også jeres prioriteter??

7 Politiske mål kort sigt
Mere fællesskab og offentligt – mindre privat forfordeling Bedre velfærd og uddannelse – folkeskole, ældrepleje og sundhed Mere omfordeling – nej til skattestop, ja til mere progressiv beskatning Større tryghed i hverdagen Seriøs klimaindsats med fokus på det fælles ansvar – ”1 ton mindre” holder ikke Er det realistisk? Er vores nuværende arbejde i tråd med dette? Og er vi i en position til at forandre??

8 Metoder – fra ord til handling
Parlamentarisk Udenomsparlamentarisk Ad1. Søge indflydelse og formel magt til strukturel forandring Ad2. Skaber politisk bevidsthed, udøver magt, skabe reelle forbedringer, demokratisering

9 Kamparenaer af størst prioritet
Parlamentet – konkret indflydelse og formel magt Ungdomsarbejdet i SFU Fagbevægelsen Elev- og studenterbevægelsen Idekampen Aktuelle bevægelser/protester The hearts and minds skal også vindes Arbejdsbevægelsen – vores opfattelse af forandring er både strukturel og kulturel = the hearts and minds skal også vindes!

10 Bevægelsesstrategi mini
Massebevægelse: samler folk der indgår i et interessefællesskab eller omkring et politisk tema. Ofte samme klassebevidsthed. Grundorganisation/parti: arbejder man på tværs af interessefællesskaber og politikområder men arbejder for et ensartet politisk mål, som er ”uforanderligt”. Men ingen modsætning

11 Bevægelsesstrategi Kampen om fordelingen af de værdier, som flertallet skaber, men som eliten høster profitten på = Klassekamp. Foregår overalt i samfundet og skal udkæmpes overalt. Derfor går SFU’s/SF’s generelle strategi for socialisme på to ben: Et i parlamentet (folketing, byråd m.m.): Vigtigt at opnå sejre til de mange. Et ben uden for parlamentet – altså i befolkningen og de bevægelser, der er her. Her rejser vi, ligesom i folketinget, vores socialistiske synspunkter. Partiet: fungerer som politisk overbygning på befolkningens hverdagsorganisering, særligt den faglige.

12 PAUSE JUBII!!!!!!!!!!!!!!!!!!

13 SF vs. S og EL Parameter: Evne til at forandre verden grundlæggende
Betingelsen for forandringer: Er bred tilslutning fra befolkningen  Et socialistisk parti vurderes på 1. Viljen til grundlæggende forandringer og 2. evnen til at samle befolkningen. Socialdemokratiet dumper på det første punkt, EL på det sidste. Ingen af delene tiltrækker store befolkningsgrupper. De som tiltrækkes er mest fra et lille veluddannet mindretal. EL har de mest veluddannede vælgere. EL er som parti baseret på semi-leninistisk opfattelse af ”revolutionen” og af en dogmatisk kompromisløshed i det parlamentariske arbejde. Hvad synes i? Hvad er grunden til i er medlem af SF og ikke S eller Ø

14 SF’s aktuelle strategi: Fra sektorparti til klasseparti
Uni. Professor Finans- Kapitalen ”Venstre- eliten” Jurister, læger ”Gammel- rige” Lektor Faglig Boss Embeds- mænd Ejendomsm. Rekl. osv. Gymnasie- Lærer Leder i det offentlige Leder privat sektor Små selv-stændige MVU Bønder/ fiskere Faglært off. ansat Faglærte privat ansatte Ufaglært off. Ansat Ufaglærte privat ansatte Under- klassen Klassen

15 SF’s aktuelle strategi: Fra sektorparti til klasseparti
Siden 1994 har venstrefløjen tabt arbejdervælgere til højrefløjen Arbejderpartierne havde i pct. af arbejdervælgerne. I 2001 fik de tilsammen under 40 pct. af arbejdervælgerne Mindre end hver tredje privatansatte lønmodtager stemte i 2005 på et arbejderparti eller RV Vi står bedre blandt offentligt ansatte Men bedst blandt de veluddannede Venstrefløjen har påstået at lave politik for en række samfundsgrupper, der i de sidste ti år konsekvent har fravalgt at stemme på os til fordel for Dansk Folkeparti eller Venstre Hvordan undgår vi at gå fra en sektor til en anden? Hvordan skaber vi alliancen i bunden? Hvad er balancen mellem ændring af politik, ændring af prioriteringer og ændring af kommunikation? Hvad skal konkret ændres på politikken, prioriteringerne og kommunikationen? Husk: Hvad er de for os vigtige spørgsmål, der forandrer samfundet og arbejderklassens liv?

16 SF’s aktuelle strategi: Fra sektorparti til klasseparti
Ved at være et indflydelsesparti (ikke et protestparti) Ved at være et løsningsparti (ikke et brokkeparti) Ved at være et folkeparti (ikke et eliteparti)

17 SF’s aktuelle strategi: Fra sektorparti til klasseparti
Ved at fokusere og prioritere benhårdt (ikke alt godt fra havet) Ved at udvikle vores profil og platform strategisk (ikke tilfældige mavefornemmelser) Ved at altid tale i øjenhøjde med problemerne og giver konkrete løsninger (ikke abstrakte ideer)

18 Fra sektorparti til klasseparti
Hvorfor al den snak om, hvem vi tiltrækker – en stemme er vel en stemme, et medlem et medlem? Den sociale basis skaber partiet, den sociale basis er ’partiet’ Grundlaget for medlemsrekruttering Grundlaget for rekruttering af kandidater Grundlag for politikudvikling, prioritering og kommunikation Erfaringsverden for partiet Hvilket parti vil vi have? Hvad bør være vores sociale basis? Hvem vil vi gøre verden bedre for? Det sidste er dét centrale ideologiske spørgsmål for et parti Vi vil gerne gøre verden bedre for arbejderklassen

19 SF’s aktuelle strategi: revival af politisk organisering
Aktiv partiorganisation i lokalområdet Synligt, ”forståeligt” og identificerbart parti, der tager befolkningen seriøst Aktivering af medlemmer og sympatisører – politik og involvering skal være for de mange Opbakning til de faglige organisationer – the organizing model

20 Så er vi drejet til højre??
Ikke en højredrejning – to skridt ned af klassestigen! Holdninger og interessevaretagelse – ikke taktik og magtliderlighed Ny politisk involvering – et folkeligt projekt og genoplivning af den politiske organisering