TEMA III MEDIER OG SUNDHED

Præsentationer af emnet: "TEMA III MEDIER OG SUNDHED"— Præsentationens transcript:

1 TEMA III MEDIER OG SUNDHED
Helena Sandberg, docent, Institutionen for kommunikation og medier Lunds universitet, har haft hovedansvaret for udformningen af temaet i samarbejde med Karin C Ringsberg, professor, Nordic School of Public Health NHV.

2 H Sandberg og KC Ringsberg
Formål Formålet med Tema III, er at deltagerne gennem at reflektere og diskutere, skal forstå mediernes påvirkning, samt udvikle deres kritiske vurderingsevne, i både positiv og negativ forstand, til det der formidles og rapporteres i medierne. H Sandberg og KC Ringsberg

3 Tema III er opdelt i fire diskussionsområder
Sundhedskompetence: Diskussion og refleksion omkring hvorfor sundhed er mediemæssigt gangbart, samt trends angående rapportering. Kort og kompas. Medier styrer en stor del af vores hverdag. Diskussion om hvordan medier sætter dagsordenen i samfundet på forskellige niveauer. Hvordan ser vores medie hverdag ud? Digitale medier og internettet har forandret voksne, unge og børns medievaner. Diskussion ud fra deltagernes egne erfaringer Hvorfor er børn så interessante for markedsføring? Hvordan reklamer kan påvirke børn og forskellige mediers håndtering af reklamer, samt hvad vores egen holdning er diskuteres. H Sandberg og KC Ringsberg

4 Hvorfor er sundhed mediemæssigt gangbart?
Altid aktuelt. Høj opmærksomhedsværdi. Betydningsfuldt Ofte omdiskuteret H Sandberg og KC Ringsberg

5 Diskussionsspørgsmål
Hvilke kanaler henvender sig til småbørnsforældre? Hvis der findes sådanne, hvilke emner tager de op? Hvis I leder efter viden om børns sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter. Hvor leder I? Hvor godt forstår I information om børns sundhed? H Sandberg og KC Ringsberg

6 H Sandberg og KC Ringsberg
Tabel 1. De fem almindeligste kilder, som nordiske forældre anvender når de leder efter information om børns sundhed (2011). Skilde: NordChild 2011. H Sandberg og KC Ringsberg

7 H Sandberg og KC Ringsberg
Tabel 2. Nordiske forældes forståelse af information angående børns sundhed i aldersgruppen 2-6 år. Skilde: NordChild 2011. H Sandberg og KC Ringsberg

8 Medierne fungerer som kort og kompas
BILLEDER FRA INTERNET, TROR IKKE VI KAN ANVENDE DEM PGA OPHAVSRETTEN!? BRUG FOR ALTERNATIV ILLUSTRATION HER! H Sandberg og KC Ringsberg 8

9 Diskussionsspørgsmål - øvelse 1.
Hvilket/hvilke emner eller sundhedsproblemer har I en oplevelse af får meget plads netop nu i medierne. Mangler I et emne? Hvorfor tror I at det er blevet sådan? H Sandberg og KC Ringsberg

10 Medierne er magtfulde på grund af deres:
Tilpasningsevne (mediernes logik sætter sit præg på samfundet og dets aktører). Inspektionskraft (medierne gransker og overvåger samfundsinstitutioner og politiske processer). Publicitetskraft (medierne bestemmer dagsordenen i samfundet). H Sandberg og KC Ringsberg

11 Diskussionsspørgsmål - øvelse 1.
Hvilken slags billeder har I set i forskellige reportager eller indslag om sundhed. Hvad kendetegner billederne? Hvem eller hvad portrætteres? Hvordan påvirker valget af billeder os? Hvilke fordele og ulemper giver det store informationsudbud i vore dages medier? H Sandberg og KC Ringsberg

12 H Sandberg og KC Ringsberg
Udbudets fordele Sundhedsvæsenet afmystificeres Afstanden mellem producent-konsument bliver mindre. Lettere at deltage i beslutninger angående egen sundhed. H Sandberg og KC Ringsberg

13 H Sandberg og KC Ringsberg
Udbudets ulemper Svært at sortere Ringere kvalitet. Dårlig vejledning. Unødig uro. Status quo. H Sandberg og KC Ringsberg

14 Hvordan ser vores medie hverdag ud? Diskussionsspørgsmål
Hvilken slags medier anvender dit barn? Hvor mange timer om dagen ser barnet TV? Plejer I at se TV sammen med barnet? Hvilke programmer ser barnet? Noter om der kommer reklameindslag, hvor længe og for hvilke produkter. FINT HVIS MAN KUNNE INDSÆTTE BILLEDE/ILLUSTRATION HER MED FORKELLIGE TYPER MEDIER (MORGEN OG AFTENAVISER, RADIO, TV, BIO/DVD, UGEBLADE, SERIETIDSKRIFTER, CD, COMPUTER, BØGER, MOBILTELEFON, E-BOGSLÆSER, SOCIALE MEDIER ETC, FOR AT VISE MANGFOLDIGHEDES OG INITIERER SAMTALER OM EGEN ANVENDELSE) H Sandberg og KC Ringsberg 14

15 H Sandberg og KC Ringsberg
Tabel 3. Nordiske børns (2-6 år) medieanvendelse. Gennemsnitligt antal timer 1996 og 2011. Skilde: NordChild 2011. H Sandberg og KC Ringsberg

16 H Sandberg og KC Ringsberg
Tabel 4. Nordiske forældres begrænsning af barnets anvendelse af medier. Børn i aldersgruppen 2-6 år 2011. Skilde: NordChild 2011. H Sandberg og KC Ringsberg

17 Børn og unges mediehverdag
FORSLAGSVIS LÆGGES ILLUSTRATION/BILLEDE AF BØRN IND HER SAMT TABELLER MED DATA FRA NORDISKE BØRNS MEDIEVANER, karins tabeller? H Sandberg og KC Ringsberg 17

18 H Sandberg og KC Ringsberg
Tendenser Mere rapportering om sundhed i medierne. Større kommercialisering. Børnene, en stadigt vigtigere målgruppe. H Sandberg og KC Ringsberg

19 Hvorfor er børn så interessante for markedsføring?
Større velstand, flere penge at forbruge for. Ændrede værdier, øget status, stor indflydelse på husholdningens forbrug og indkøb. Fremtidens forbrugere. H Sandberg og KC Ringsberg

20 H Sandberg og KC Ringsberg
Mad og markedsføring Madpræferenser og mad valg påvirkes af reklamer. Marknedsføringen teknisk sofistikeret og diffus/embedded. Reklameinvesteringer flyttes fra traditionelle medier til ”nye” medier. H Sandberg og KC Ringsberg

21 H Sandberg og KC Ringsberg
Internet og reklamer Frivillig interaktion. Forklædt reklame. Varemærkeambassadører. Børn ubevidste om reklameksponering. Naive overfor kommerciel påvirkning indtil de er næsten voksne. Strengere regulering fører ikke per automatik til færre tilfælde af overvægt hos børn/usundhed. Markedet er ikke den eneste opdrager i børns forbrugersocialisering og sundhedsudvikling. H Sandberg og KC Ringsberg

22 Uddybende læsning/resurser
Instituttet for reklame og mediestatistik von Haartman, F. (2009) Stakeholder views on policy options for marketing food and beverages to children; Findings from the PolMark project in Sweden (2009:9). Karolinska Institutets folkhälsoakademi 2009:9, ISBN Hastings, G., McDermott, L., Angus, K., Stead M. & Thomson, S. (2006) The extent, nature and effects of food promotion to children: A review of the evidence. Nordicom-Sverige (2011) Mediebarometern 2010 Ekström, L. & Sandberg, H. (2010). ”Reklam funkar inte på mig…” Unga, marknadsföring och internet. Nord 2010:502. København: Nordisk ministerråd. Sandberg, H. (2010) Godis och medier: en söt sur eller besk upplevelse? I K.M. Ekström (red). Unga konsumenter – utsatta och kapabla (s. 78–89). Karlstad: Konsumentverket Rapport_Unga_Konsumenter_utsatta_och_kapabla.pdf Sandberg, H. (2005) ”Medier som arena för hälsokommunikation”. Nordicom Information, 27(2): 27–36. Småungar och medier 2010 (Medieanvändningen hos barn 2–9år) Unga och medier 2010 (Barn och ungas (9–16 år) medievardag) H Sandberg och KC Ringsberg