Tordenskrald eller Rundetårn? - Om at evaluere innovation

Præsentationer af emnet: "Tordenskrald eller Rundetårn? - Om at evaluere innovation"— Præsentationens transcript:

1 Tordenskrald eller Rundetårn? - Om at evaluere innovation
Om mig: Ph.d. studerende: Tillid og også innovation Inden da: Chefkonsulent i det offentligt – særligt arbejdet med innovation de sidste tre år. Projektleder på tværkommunalt projekt om innovationsledelse. Begrænset forskning i netop dette tema, Afsæt i dag er ikke min egen forskning, men i høj grad egne erfaringer krydret med forskning om innovation OP at stå: Placere sig i rummet…… (Husk at lave plancer med ”Helt enig” og ”Helt uenig”) Hvor mange af jer kommer fra en organisation hvor man har en innovationsstrategi? Hvor mange af jer af jer kommer fra en organisation hvor man arbejder strategisk med innovation? Dvs. forløb hvor man aktivt forsøger at skabe innovative løsninger ? Hvor mange af jer kommer fra en organisation som har fast projektmodel der arbejdes efter? Summe to og to: Hvornår er noget innovation? Inkremietel/ radikal innovation Skal den være nyt i hele verden?? (Det nye er kontekstafhængigt) Skal implementeres og skabe værdi før det reelt er innovation (En ide er ikke nok) Værksted på KL’s innovationsdag 2013 Tina Øllgaard Bentzen Roskilde Universitet, Offentlig forvaltning,

2 Hvad er det nye i innovation?
Fælles: Samarbejdsdreven, fokus på at involvere brugerne, borgere, samarbejdsparternere. WICKED PROBLEMS: Selvom vi ”hiver” i en problemstilling fra én side, så sker der ikke noget hvis ikke vi får alle relevante aktører med i gamet. Det i sig selv udfordrer: Kræver nogle helt andre samarbejdsprocesser end vi er vant til…Meget nemmere at opfinde løsningerne trygt bag skrivebordet. Kræver faciltator, proces og konflikthåndteringskompetencer. Kræver at man kan ”tåle at være i processen uden at vide på forhånd hvilken løsning vi i fællesskab vil finde.. UKENDT destination: Nu skal man jo altid være forsigtig med at bruge metaforer, men for mig er er der altså noget over det der billede af at være på ekspedition i et for én ukendt land, som minder lidt om den innovative proces. Især når vi taler om den mere radikale innovation, hvor vi taler større brud med den eksisterende praksis. Der er man jo dybest set på jagt efter noget man ikke ved hvad er! Eller om man overhovedet kan finde den nye, banebrydende løsning. Faktisk er der jo en masse forskning som peger på, at dét at udvikle nye ideer indebærer en kalkuleret risiko for at den STORE ide ikke nødvendigvis kommer hver gang….. At man skal forvente innovationsforløb som ikke lykkedes fordi det jo er piv-svært det med at finde noget man ikke ved hvad er. Og det føles IKKE nødvendigvis rart med den usikkerhed og risiko når man er i forløbet. Fælles søgen efter en ukendt destination (uden kort og kompas)

3 Innovationsmodeller?

4 Nogle faser i innovationsprocessen….?
Udforske Udfordring Videnindsamling Ideudvikling Feedback: afprøvning Planlægning Implementering Evaluering Drift (Spredning) Mange modeller (KIE, INNOVATIONSLOOPET; KLs innovationsmodel.. De fleste af dem indeholder én eller flere af de kasser jeg har skitseret her…. Nogen går kun til ideen er udviklet andre hele vejen til ideen er spredt som best practice. GENNEMGÅ MODEL MED FLERE ORD: OBS PÅ SPRING I MODELLEN SUM MED SIDEMAND? Hvilke dele af loopet er der mest erfaring med i din organisation? Er der steder i loopet hvor erfaringen er mere sparsom?

5 Kompleksiteten i innovationsprocessen
Udforske Ud-fordring Viden Ind-samling Ide-udvikling Feedback: afprøvning Plan-lægning Imple-mentering Evaluering Drift Høj kompleksitet Løsning ukendt ”Kaos” Løsning kendt ”Lidt mindre kaos” Løsning implementeret ”Noget mere orden!” Mange ideudklingsprocesser – f.eks. U-teori, men også innovationsloopet og KIE-modellen er designet til at tackle lysten til at få fast grund under fødderne. Argyris taler om forskel på ord og handling. Selvom vi i princippet godt kan italesætte behovet for at udforske udfordringen og blive i kaoset, så vil en stor del af vores adfærd i praksis være rettet mod at skab en eller anden form for orden og kontrol i feltet. Susanne Justesen taler om tendensen til at homogenisere i innovationsgrupper:

6 PREJEKT, PROJEKT, DRIFT og EVALUERING?
UDFORDRING INDSIGT IDE- UDVIKLING - AFPRØVNING FEEDBACK Ide Planlægning Implementering Evaluering Drift Måske har vi brug for tænke evaluering ift. pre-jekt, pro-jekt og drift?? En leder: Hvordan kan det være at vi bruger så mange kræfter på at sætte så mange projekter i søen, hvor 80 % enten ikke gennemføres eller også gennemføres de uden at få den effekt vi havde håbet på? Det er som om vi kører 150 km i timen uden at være sikre på retningen. Behov for at professionalisere arbejdet med ideudvikling. Dvs. forstå den egentlige udfordring og ikke bare overfladebehandling. Måske flytte ressourcer fra implementering til ideudvikling , men så til gengæld få større succesrate med det vi laver? Peter Plys: ” Det nytter ikke at skynde sig, når man ikke ved hvor man vil hen” Vil også give mulighed for at arbejde mere seriøst med det samarbejdsdrevne helt fra start. Dvs. inddrage brugere, medarbejdere, samarbejdspartnere i alle dele af prejektet. Det store spørgsmål: Hvilke evalueringsredskaber skal der til?

7 Pattons evalueringsformer
Traditionel evaluering Evaluering af innovation Formål: Forbedringer Ny udvikling Evalueringens relation: Evalueres ”udefra” for at sikre objektivitet Evalueres ”indefra” for at integrere evalueringen med indsamling og fortolkning af data Evaluerings-kriterier: Fastsættes af eksterne autoriteter Centreret omkring innovatørernes engagement for at gøre en forskel Målinger: Måles ift. forudbestemte mål og SMARTE succeskriterier Udvikler målinger i takt med at målene viser sig. Kan ændre sig i takt med at processen udvikler sig. Resultater: Detaljerede, formelle rapporter. Validering af ”best practice” Hurtige, nu-og-her feedback, brugervenlig feedback. Målrettet læring. Håndtering af kompleksitet: Evaluator forsøger at kontrollere evalueringsprocessen. Navigering i kaos. Afsæt i hvordan tingene udvikler sig og reagere ift. det….. Standarder Analytisk, kritisk tænkning Metodisk fleksibilitet. Evne til at facillitere refleksive processer. GENNEMGÅ PATTONS MODEL OP AT STÅ IGEN: Hvor mange er i organisationer som har traditionelle evalueringsværktøjer i deres organisation? Hvor mange er fra organisationer med evalueringsværktøjer som vil egne til evaluering af innovation? I PLENUM: Har nogen konkrete eksempler på de to evalueringsformer patton taler om? Michael Quinn Patton: "Developmental Evaluation: Applying Complexity Concepts to Enhance Innovation and Use." Guilford Press New York. 2011

8 Pattons evalueringsformer
PRE-JEKT PROJEKT DRIFT UDFORDRING INDSIGT IDE- UDVIKLING - AFPRØVNING FEEDBACK Ide Planlægning Implementering Evaluering Drift En leder: Hvordan kan det være at vi bruger så mange kræfter på at sætte så mange projekter i søen, hvor 80 % enten ikke gennemføres eller også gennemføres de uden at få den effekt vi havde håbet på? Det er som om vi kører 150 km i timen uden at være sikre på retningen. Behov for at professionalisere arbejdet med ideudvikling. Dvs. forstå den egentlige udfordring og ikke bare overfladebehandling. Måske flytte ressourcer fra implementering til ideudvikling , men så til gengæld få større succesrate med det vi laver? Peter Plys: ” Det nytter ikke at skynde sig, når man ikke ved hvor man vil hen” Vil også give mulighed for at arbejde mere seriøst med det samarbejdsdrevne helt fra start. Dvs. inddrage brugere, medarbejdere, samarbejdspartnere i alle dele af prejektet. INNOVATIONSEVALUERING TRADITIONEL EVALUERING

9 Redskabernes magt ”Når redskaberne ikke passer til de problemer som skal analyseres, kan man faktisk lade sig forvandle til fange i sit eget redskabsrum” (Bent-Åke Lundvall) OP AT STÅ IGEN: Hvor mange har evalueringsværktøjer som understøtter projekter? Hvor mange har evalueringsværktøjer som understøtter/ eller VILLE kunne understøtte pre-jektet? Rejs jer op og find to samtalepartnere i rummet: Hvilke værktøjer ligger øverst i din organisations værktøjskasse? Egner de sig til evaluering i pre-jekt, projekt og/eller drift?

10 Evaluering i springet fra Pre-jekt til projekt
UDFORDRING INDSIGT IDE- UDVIKLING - AFPRØVNING FEEDBACK PROJEKT Ide Planlægning Implementering Evaluering 1. Ideen virkeliggøres! Innovation er risikabelt og hvis ideerne skal have flyvehøjde, må vi også forvente at ikke alle ideer vil blive gennemført. Her er det vigtigt at forventningsafstemme om hvem der vurdere ideerne: Hvem beslutter? Hvilke kriterier? Hvem inddrages? 3. Ideen droppes 2. Ideen skal modnes yderligere

11 Styring evaluerer også…. Snubletråde for innovation?
Aftalestyring som eksempel: Aftales én gang årligt Aftalernes mål og indsatser skal være præcist formuleret for at blive godkendt Ofte født under tidspres og bag et skrivebord….. Måles ved ”blinklys” Leders bonus er afhængig af aftalernes fremgang. Udfordringer ift. innovation Vi har lukket os fast på løsning uden at kende udfordringen godt nok. Vi har ikke involveret vigtige aktører og samarbejdspartere i udviklingen af løsningen = > Dårligere løsning og vanskeligere implementering. Den innovative overlægger sættes ikke for højt, for at være sikker på ”grønt lys” og den bonus der følger med… Aftalestyring: Ideer skal afleveres én gang årligt i november, i en i øvrigt travl periode ift. budget mv. Aftaler skal være formulerede præcist med klare mål, indsatser og succeskriterier. Man måles på fremgang i arbejdet med grøn, gul, rød farve. Dvs.

12 Evalueringsudfordringer ift. innovation…?
HVORDAN SIKRER VI ……..evalueringsredskaber som understøtter hele innovationsprocessen? ….at vi ikke bliver ”fanget” af de redskaber vi (tilfældigvis) kender bedst? …….at evalueringen i vores styringsværktøjer OGSÅ understøtter innovation?

13 Tak for i dag! Og god innovationsvind resten af dagen!