Brug af underleverandører - Generelle sikkerhedsudfordringer

Præsentationer af emnet: "Brug af underleverandører - Generelle sikkerhedsudfordringer"— Præsentationens transcript:

1 Brug af underleverandører - Generelle sikkerhedsudfordringer
Jacob Thommesen Seniorforsker, DTU En model over problemer og løsninger/modforholdsregler Udviklet i EU-projekt iNTeg-Risk Litteraturstudie Interviews med udvalgte virksomheder i forskellige brancher og lande Andet perspektiv: farligt at bruge underleverandører – lad vær!

2 Kært barn… Leverandør: ”I bygge- og anlægsbranchen bruger vi ordet leverandører om dem der leverer produkter til byggeriet” (Peter Orby) Underleverandør: ”løser opgaver for en hovedleverandør. I industrien er det oftest betegnelsen for en producent, der stiller kapacitet og know-how til rådighed for produktion af emner og mere komplekse produkter efter hovedleverandørens tegninger og specifikationer.” (wikipedia) Entreprenør: ”en person eller et firma, der påtager sig at udføre et nøje beskrevet arbejde - en entreprise - for andre, ofte til en fast pris. Entreprenører kendes mest fra bygge- og anlægsvirksomhed.” (wikipedia) Tjenesteyder: f.eks. Banedanmark Contractor (subcontractor): f.eks. Offshore Outsourcing: ”en virksomhed vælger at købe varer/ydelser, den tidligere selv har produceret, hos en underleverandør” (Wikipedia) Leverandør: produkt, men også ydelse - I nogle brancher skelner man skarpt mellem leverandører og entreprenører - NB! Jeg vil ofte bruge underleverandør i en specifik betydning: subcontractor, dvs. leverandør i 2. eller 3. led Entreprenør: udfører arbejde – men: branche-specifik, ekstra-betydning=risikovillig,selvstændig Tjenesteyder: fokus på opgave Outsourcing: Kunden har tidligere gjort det selv – har valgt at overlade opgaven til andre - ekstra-betydning: produktion til lavtløns-områder, evt. med lempelig sikkerhedslovgivning ” Underleverandører anvendes specielt hvor en hovedleverandør fravælger at have en teknologi indenfor eget hus, eller hvor kapacitetsbehov gør det nødvendigt at tilkøbe yderligere assistance.” (wikipedia) - Outsourcing: har gjort det selv – valg mellem ‘make or buy’

3 Leverandører af sikkerhedskritiske ydelser
Leverandør: dvs. til en kunde, ikke direkte til en forbruger Sikkerhedskritisk: selve opgaven er sikkerhedskritisk, eller foregår på en farlig arbejdsplads Ydelse: udføre en opgave, ikke blot levere et produkt Tema: Sikkerhedsproblemer ved kontraktrelationer og fragmentering af arbejdsprocessen Leverandør: til en kunde, der skal bruge ‘leverancen’ i sin egen proces (ikke forbruger) Sikkerhedskritisk: selve opgaven er sikkerhedskritisk – eller foregår på en ‘farlig’ arbejdsplads (ikke kun arbejdsulykker) Ydelse: dvs. ikke ‘blot’ materialer ”I bygge- og anlægsbranchen bruger vi ordet leverandører om dem der leverer produkter til byggeriet og entreprenører om dem der udfører arbejde på pladsen. ” Problemer/udfordringer: det er ikke nødvendigvis farligere at bruge leverandører, eller mere sikkert at gøre det selv.

4 Ulykker Valujet 1996 BP Deepwater Horizon 2010
Ulykker Valujet 1996 BP Deepwater Horizon 2010 ”the rise of specialized service contractors and the general trend toward outsourcing multiple functions” calls for a ”new approach to risk assessment and management” (National Commission on the BP Deepwater Horizon Oil and Offshore Drilling) Various accidents have highligted threats to safety posed by subcontracting or outsourcing Most recently, the Deepwater Horizon disaster: Not a contributing factor But National Commission: management and regulation have not kept pace with subcontracting. Hatfield: restructuring of the UK railway industry, including subcontracting of maintenance. Rail accident due to rail ’fatigue’ – problems had been identified, but no interventions decided Problem with Railtrack’s use of maintenance contractor Valujet air crash: mishandling of equipment by contractor, inadequate supervision of contractor by client company (Airline) Hatfield 2000

5 Outsourcing – økonomisk, strategisk
Fordele Fleksibilitet Ekstra kapacitet i begrænsede perioder/opgaver Ekspertise Specialisering: kompetencer, udstyr Economies of scale and scope Konkurrence Ulemper Overvågning af kontrakter Sammenligne priser Overvåge opgaven Mindre kontrol over kritiske ressourcer Miste kerne-kompetencer? Afhængig af leverandør Fleksibilitet Ekspertise Konkurrence: Fordelen ved markedet: konkurrencen presser prisen og fjerner unødvendige udgifter Overvågning: men det kræver netop, at priserne kan sammenlignes – at man kan gennemskue, hvad de dækker over. Svært ved uforudsigelige opgaver - Kræver også, at man derefter kontrollerer/overvåger selve udførelsen af opgaven

6 3 + 2 typer af problemer 1. Selektion 2. Kontrakter
3.Organisering af arbejdet Små virksomheder Leverandør-ansatte Tilbud uden sikkerhed Produktivitetskrav med bøder Planlægning Begrænsede ressourcer Sikkerheds-kompetencer Usikre leverandører Kortvarige kontrakter Koordinering Uformel organisation Kendskab til arbejdsplads Ansvarsfordeling Rådighed Ikke-fast stab Tre overordnede typer af problemer Problemer valg af leverandør, og dermed også relationer mellem organisationer – så at sige ‘før’ kontrakten Problemer med selve kontrakten og de økonomiske interesser, der er knyttet til overholdelse af kontrakt (bøder mm.) Problemer med selve organiseringen af arbejdet og koordineringen af forskellige aktører på en fælles arbejdsplads Særlige problemer/udfordringer med - Små virksomheder - Styr på leverandørens medarbejdere: kompetencer, rådighed mm. Underleverandører Utilstrækkelig regulering

7 1. Selektion/Organisatoriske relationer
Tilbud uden sikkerhed Fokus på prisen Usikker leverandør Tilbud, hvor der slet ikke er taget højde for sikkerhed – konkurrencen presser pris på bekostning af sikkerhed Tilbud, men virkeligheden er helt anderledes

8 Selektion/Organisatoriske relationer - løsninger
Tilbud uden sikkerhed Usikre leverandører Tilbud skal indeholde sikkerhed Sikkerheds-indikatorer (ulykker, fravær…) Beløn ekstraordinære sikkerhedsinitiativer Uafhængig certificering Hvis tilbud skal indeholde sikkerhed, skal leverandører ofte have flere informationer Kræver mere forberedelse fra leverandør – større investering i usikkert tilbud Eks. Banedanmark Minimumskrav: alle samles om laveste fællesnævner -> beløn ekstraordinære initiativer Sikkerhedsomkostninger udenfor konkurrence: undgå at konkurrere på sikkerhedsomkostninger Usikre leverandører: man kan fokusere meget på selve tilbuddet, men der kan være stor forskel mellem papir og realitet – også nødvendigt at kigge på selve leverandøren Erfaringer…: godkendte leverandører, faste leverandører Mulighed for tilpasning og videndeling Hæmmer konkurrence – i strid med EU-regler for udbud Sikkerhedsindikatorer: kan ofte manipuleres Sikkerhedsomkost-ninger udenfor konkurrence Erfaringer fra tidligere kontrakter (f.eks. Faste/godkendte leverandører)

9 2. Kontraktforhold Leverandør ofrer sikkerhed Produktivitets-krav
Kortvarige kontrakter Ingen investering i sikkerhed Ingen tid til forberedelse Leverandør ofrer sikkerhed Produktivitets-krav Tidspres Uforudsete omstændigheder Økonomiske spilleregler i selve kontrakten Eksempel: håndværkere (entreprenører) på en byggeplads med forskellige deadlines: fokuserer på at overholde deres egne tidsfrister – med begrænset hensyn til projektet som helhed, eller til andres sikkerhed (især når de er under tidspres) - Ikke ond vilje, men økonomisk interesse

10 Kontraktforhold - løsninger
Produktivitetspres Undgå Komplementære sikkerhedsmål Helhedsorienterede sikkerhedsmål Kortvarige kontrakter Længere kontrakter Fremtidige kontrakter (fast leverandør) Uklart ansvar Definer ansvar i kontrakt Kunden ansvarlig Underleverandører Specifik allokering af ansvar Skal godkendes af kunden

11 3. Organisering af arbejdet
Kunden mangler centrale kompetencer Utilstrækkelig planlægning Usikre tilpasninger Leverandører mangler overblik Utilstrækkelig kommunikation Uklart ansvar Uforudsete omstændigheder Disse problemer vedrører selve organiseringen af arbejdet - selve den overordnede planlægning: kunden skal planlægge og koordinere (i det mindste sikre arbejdspladsen til forskellige leverandører), men har begrænset teknisk viden om leverandørernes arbejde (og sikkerhedsmæssige behov) Kommunikation og koordination undervejs – når der afviges fra planen Eksempel: uformel kommunikation er nødvendig for at få tingene til at glide, men er normalt selektiv og tilfældig – hvis kritisk information kun går via uformelle kanaler, bliver vigtige personer måske forbigået Piper Alpha-ulykken skyldtes bl.a. usikker kommunikation om status på vedligeholdelse

12 Organisering af arbejdet - løsninger
Usikre planer Inddrag leverandører i planlægning Køb ekstern ekspertise (konsulenter) Utilstrækkelig kommunikation/ koordination En fleksibel og gennemsigtig plan Understøt kommunikation Overvågning af sikkerhed – med feedback Fleksibel og gennemsigtig: så alle bedre kan forstå konsekvenser af egne justeringer – og foreslå ændringer på et informeret grundlag Understøt komm.: evt. sociale initiativer, der opbløder konflikter og gøder jorden for interaktion og gensidig forståelse

13 Små virksomheder Usikker rådighed Begrænsede ressourcer Kort levealder
Små virksomheder Usikker rådighed Allokering blandt forskellige projekter Ustabil arbejdskraft Få investeringer i sikkerhed Begrænsede ressourcer Kort levealder Tætte relationer Problemer for opsyn (myndig-heder) Svære at kontrollere Svære at kontakte Uformel struktur Few safety investments - Social relations/informal structure: no pressure from employees Uncertain availability of resources Challenges to regulation: - Informal structure

14 Små virksomheder - løsninger
Begrænsede ressourcer Reducer omkostninger til sikkerhedsuddannelse Uformel struktur Støtte Tilpas kommunikation Ustabil ‘availability’ Utilstrækkelig regulering Bedre overvågning Bedre ‘overvågning’ – evt. branchecertificering, kontrol ved 3.part

15 Leverandør-ansatte - løsninger
Sikkerheds-kompetencer Kompetence-styring Lokal-kendskab Introduktionskurser Ustabil arbejdskraft Langtidsplanlægning Invester i at fastholde kritiske kompetencer Begrænset brug af midlertidig arbejdskraft Banedanmark: sikre, at de har både formel viden (kursus) og praktisk erfaring