Velkommen til Fællesskaber for Alle for Folkeoplysningsklubberne!

Præsentationer af emnet: "Velkommen til Fællesskaber for Alle for Folkeoplysningsklubberne!"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til Fællesskaber for Alle for Folkeoplysningsklubberne!
Eksempler: Alle drengene har behov for at røre sig, så vi skal lave en fysisk aktivitet. Oskar kan ikke løbe, derfor vælger vi en aktivitet, hvor alle kan være med på lige fod. Vi klatrer op ad en skrænt. Det kan alle i gruppen. Jeres eksempler! I eksemplet blev alle mødt, også Oskar som ikke kan løbe, men har brug for at være fysisk.

2 Dagens program Velkomst og præsentation af deltagerne.
Præsentation af Fællesskaber for Alle og Fællesskaber by Night Hvad er inklusion og hvordan arbejde vi med inklusion? Pause De unges fællesskaber. Hvilke fællesskaber har vi i klubben? De 3 kompetencer & min personlige ”rygsæk”. Frokost – Opæg om Sløjfemodellen v. Stine Aslak Yde Forberedelse af praksis besøg. Afslutning

3 Og nu er det tid til lidt Bingo - Banko

4 Fællesskaber for Alle Byrådsbeslutning.
Projektet skal medvirke til at styrke og udvikle det eksisterende arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber. Via: Fokus på de voksnes kompetencer Videndeling i det faglige fællesskab Refleksion over egen og andres praksis Besøg i praksis Blive klogere på det der virker …

5 Temaer i FFA Inklusion: Fællesskaber og Relationer: Kernekompetencer:
Børn / Unges fællesskaber Relationen mellem barn / ung og voksen Voksnes fællesskab og relationer – samarbejde Forældreperspektivet Kernekompetencer: Ledelses-, relations- og pæd. / organisatorisk kompetence.

6 Ledelseskompetence Pædagogens evne til at tage ledelse af pædagogiske processer med henblik på at skabe inkluderende fællesskaber. Autoritet - autensitet Tydelighed - synlighed Tilstedeværelse Organisere - strukturere Rammesætte Skabe tryghed - støtte Tage ansvar for kvaliteten Skabe deltagelsesmuligheder for alle Aktiverer og motiverer Igangsætte

7 Relationskompetence Have et anerkendende og empatisk forhold til barnet/den unge og kunne afstemme sig. Skabe fælles opmærksom i det fælles tredje At vende blikket - kunne anlægge et barn/ung perspektiv Opmærksomhed på børn/unge som bevæger sig væk fra de voksne At kunne se bagom en uhensigtsmæssig adfærd At insistere og fastholde kontakt til børn/unge som udfordrer

8 Pædagogisk organisatorisk komp.
De 8 H´er Hvad skal vi lave/lære? – indhold Hvorfor skal vi lave det? – skabe mening Hvornår laver vi det? – tidspunkt Hvor skal vi lave det? – placering Hvem laver vi det med? – voksne, børn, unge Hvordan laver vi det? – metode Hvor længe laver vi det? – tidsperspektiv Hvad skal vi lave bagefter? - indhold

9 Fællesskaber for Alle Hvem er med: Skoler og SFO Dagtilbud
Ung i Århus + FO klubberne Dagplejen Medarbejdere fra Børn og unge

10 Fællesskaber by Night Fælleslørdag d. 6. april kl Gensidigt besøg i 2 FO klubber Besøg hos Ung i Århus Opsamlingslørdag d. 4. maj kl

11 Rollefordeling Vores udgangspunkt er:
I er eksperter på egen praksis, derfor vil I selv kunne komme med kvalificerede ideér, løsninger og svar - I kommer med indholdet. Vores opgave er: Skabe rammerne Skabe tilpas forstyrrelse Lede processen

12 Pejling på forventninger og ønsker
Op at stå - find en makker fra en anden FO klub En kort snak om hvilke forventninger I har til Fællesskaber by Night (10 min.) Hvad håber du at få med fra forløbet? Hvad vil du gerne bidrage med for at opnå det? Hvad er vigtigt for dig? Noter´ 3 forventninger og ønsker på post it.

13 At fremme forskellighed som en positiv ressource er inklusion.
Hvad er inklusion Ligeværdig samspil om fælles mål, der defineres ud fra såvel den enkeltes som de fælles behov. Alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Hvad er inklusion At fremme forskellighed som en positiv ressource er inklusion. Plads til alle uanset individuelle forskelle, så som handicap, religion, kultur, seksualitet. Alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke individer de er.

14 Det modsatte af inklusion er eksklusion
Udelukkelse af fællesskaber At holde nogen udenfor, som allerede er ude At støde nogen ud af et fællesskab. Bent Madsen Udelukkelse på grund af manglende sprog. På grund af manglende mimik.

15 Integration & Inklusion
I et inkluderende miljø prøver man at tilgodese alles behov. Ved integration prøver man at ”normalisere” dem, der ikke passer ind. Tilbage til eksemplet med Oskar. Det er normalt at børn har regntøj med i bhv. Det har Per ikke. Er det Pers problem?

16 Inkluderende pædagogik
Analyse af struktur, organisering og praksis, der fremmer inklusion. Optimale udviklings og læringsmiljøer. Anerkendende tilgange. Systemisk tænkning.

17 Inklusion – Hvad gør vi? Fremmer de aktiviteter, materialer m.v., der giver deltagelsesmulighed for alle. Vi er opmærksom på de eksklusionsprocesser, der foregår blandt børn og unge. Støtter de børn og unge, der ekskluderes af deres kammerater. Møder alle børn og unge, der hvor de er, som de unikke individer de er. Ser på helheder, relationer og sammenhænge. Alle har deres egen virkelighed, og ingen virkelighed er mere rigtig end en anden. Hvordan møder man mennesker der hvor de er? Børn og unge gør som de gør fordi de ikke kan andet! Vær opmærksom på vores egen forforståelse. Men det er også den vi bruger til at strukturere verden med (vores egen virkelighed).

18 Gruppe diskussion Hvordan arbejder vi med inklusion i min klub?
Hvad vil vi fremhæve som en spidskompetence i forhold til at inkludere alle unge i klubben? Kan vi blive bedre til at få øje på eksklusionsprocesserne i klubben? Hvem kan hjælpe os med det?

19

20 Den enkeltes sociale kompetencer Gruppens inklusionskraft
Unges Fællesskaber ”Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af” (Maja Røn Larsen) Må jeg også være med? Den enkeltes sociale kompetencer Gruppens inklusionskraft

21 Unges fællesskaber Ønsket om at være sammen med nogen, er mere styrende for børn og unges adfærd, end det de er sammen om. Adgangen til deltagelse går via en mestring af ”noget” og / eller en status der giver anledning til fuld eller perifer deltagelse (forskellige positioner for deltagelse) Adgang er noget, der forhandles eller kæmpes om. Nogle unge indtager eller tildeles kontinuerligt udsatte positioner i fællesskaberne.

22 4 typer af Fællesskaber Forudbestemt relation Forudbestemt aktivitet
- Gruppen forudbestemt - Aktivitet forudbestemt 1. Type fællesskab - Gruppen vælger aktivitet 2. Type fællesskab - Deltagelse frivillig - Gruppen varierer - Aktiviteten forudbestemt 3. Type fællesskab: - Relationen er frivillig - Aktiviteten er frivillig 4. Type fællesskab Forudbestemt aktivitet Frivillig aktivitet Frivillig relation

23 Oplevelse af fællesskab
Inklusion fordrer - tilstedeværelse Fysisk Aktiv deltagelse Interaktion Oplevelse af fællesskab Gensidig berigelse Jørn Nielsen

24 Hvilke typer af fællesskaber
Snak med sidemanden Hvilke forskellige fællesskaber kan I få øje på i jeres klub ? Hvad kendetegner disse? Eller blandt de unge i området? Hvad giver adgang til fællesskabet / grupperne? Hvad er statusgivende? Kriterier for at opleves som kompetent? De unges egne kriterier for deltagelse? Hvilke typer af fællesskaber tilbydes i klubben?

25 Kompetence hjulet Pædagogens kompetencer Børne- fællesskaber
Ledelseskompetence Relationskompetence Pædagogisk/organisa- torisk kompetence Børne- fællesskaber Barn/voksen relationen Voksen/ voksen Forældre-perspektiver

26 De 3 kompetencer Set i jeres perspektiv, hvad kendetegner så:
Ledelseskompetencen? Relationskompetencen? Den organisatoriske kompetence?

27 Landkort Hvor kommer du fra? Lav et landkort.

28 Landkort På hvilken måde har dette sted formet dig?
Værdier, holdninger, erfaringer ect. Del jeres historier -

29 Frokost Pause

30 Tønnesvang Sløjfemodellen
Oplæg v. Stine Aslak Yde Tønnesvang Sløjfemodellen

31

32 2 gange skal du være vært i egen klub
Besøg i praksis 2 gæstebesøg i FO klubber + 1 besøg hos UngiÅrhus 2 gange skal du være vært i egen klub Varighed: 1 time til besøg 1 time til videndeling og refleksion mellem vært og gæst Timetildeling: 5x1 time til videndeling og refleksion 3x1 time til gæstebesøg (ikke incl. 2x1 time til værtsskab) 3x1 time til transport 3x1 time til forberedelse, aftaler og egen opsamling.

33 Vært og gæst Vært / værtsrollen: Gæst / gæstens rolle:
Værterne byder indenfor i sin praksis Stiller sig ”bare” til rådighed for gæsternes refleksion Skal ikke forberede sig særligt til besøget Gæst / gæstens rolle: Skal ikke hjælpe værten ”Har antennerne ude” Fokusér på det der går godt og hvorfor …. Vær nysgerrig Vær nærværende ”stjæle” gode ideer

34 Videndeling – fælles refleksion - inspiration
Formål med besøg At gæsterne reflekterer over egen praksis ud fra det, de oplever på besøget Videndeling – fælles refleksion - inspiration Formålet med videndelingen: At indvie værten og de øvrige gæster i sine tanker og refleksioner over det, man så og oplevede: Fokus på det, der virkede godt - Vær konkret! Fokus på det, jeg blev optaget af - Kom med eksempler! Ingen kritik og vurdering, vær ikke optaget af fejl

35 Zoom ind på det der virker …
Besøg hos: Aktivitet Handling Ledelses komp. Relations komp. Organisatorisk kompetence

36 Zoom ind på det der virker …
Besøg hos: Aktivitet Relationer Unges fællesskaber Ung – voksen relation Voksen fællesskab

37 Logbog noter efter besøg
Hvad så jeg? Hvad tænker jeg om det jeg så? Hvad har inspireret mig mest? Hvilke idéer og tanker har jeg fået om / til min egen praksis? Hvad er jeg blevet bekræftet i? Hvad vil jeg bringe med tilbage?

38 Hvad er god etik ved besøg?
Inspirationsspørgsmål: Hvordan gør vi det til en god oplevelse at besøge kollegers praksis? Hvordan forholder man sig til de unge i klubben? Hvordan forholder man sig til konflikter som opstår i ens nærhed? Hvad ville jeg selv ønske af en gæst? Hvordan møder jeg værten anerkendende og respektfuldt og samtidig får vent det der undrer?

39 Spiralsamtale om besøg
I får ordet efter tur – max ½ min. I har mulighed for at sige pas Der kan ikke brydes ind i runderne Ingen forklaringer og begrundelser Ingen vurderinger eller bedømmelser

40 De tre lytte niveauer Øvelsen går ud på at lytte på 3 forskellige måder og niveauer, og træne sin opmærksomhed på, hvordan man lytter, til den man taler med. Formålet er at give opmærksomhed til ens egen lyttepræference, og reflekterer over betydningen i forhold til dialogen.

41 De tre lytteniveauer Lytteniveau 1: Intern lytning
Selvoptaget lytning. Den dobbelte monolog. Her holder lytteren fokus på sig selv, og samtalen bliver brugt til selviscenesættelse. Hvad betyder historien for mig? Hvad kan jeg genkende fra eget liv? Hvad minder historien mig om?

42 Intern lytning Sammen parvis
Person A fortæller en historie fra eget arbejdsliv – en historie med passion. Person B lytter til samtalen på niveau 1 og relaterer indholdet til sig selv og kommenterer løbende ud fra egen optagethed. Tid: 5 min .

43 De tre lytteniveauer Lytteniveau 2: Fokuseret lytning. 100% fokus på fortælleren. Fokus på at fortælleren skal udvikle sig og lære af samtalen. Egne erfaringer, oplevelser, følelser etc. holdes helt uden for samtalen. Hvad betyder denne historie for fortælleren? Hvilke spørgsmål vil være værdifulde at stille til fortælleren lige nu?

44 Fokuseret lytning Sammen parvis – samme makker.
Person A fortæller videre på sin historie. Person B lytter til samtalen på niveau 2 og holder således fokus 100% på den anden. Person B stiller nysgerrige og udviklende spørgsmål. Tid: 5 min.

45 De tre lytteniveauer Lytteniveau 3: Global lytning. Fokus på fortællerens læring og udvikling. Opmærksomhed på mere end det talte sprog. Fokus på det der foregår i rummet, hos fortælleren og de to imellem. Hvordan er atmosfæren og energien? Hvordan er fortællerens kropssprog? Hvad siger min intuition og mavefornemmelse mig?

46 Global lytning Person B fortæller en historie fra eget arbejdsliv – en historie med passion. Person A lytter på niveau 3 og har således fokus på såvel det verbale som nonverbale indhold. Person A stiller nysgerrige spørgsmål, spejler person B og gir´ feedback på det nonverbale. Tid: 5 min.

47 De tre lytteniveauer Refleksion :
Hvordan var det at lytte på de tre forskellige niveauer? Hvad var forskellen? Hvilke konsekvenser havde det enkelte lytteniveau for historien og dialogen ? Hvad er jeres personlige lytte præferencer? Hvordan kan I bruge de tre lytteniveauer i samtaler med kolleger?

48 Check ud – En ting jeg går herfra med…