Skoleledelse – hvad virker? Uddannelsesforum, Odense 3. november 2009.

Præsentationer af emnet: "Skoleledelse – hvad virker? Uddannelsesforum, Odense 3. november 2009."— Præsentationens transcript:

1 Skoleledelse – hvad virker? Uddannelsesforum, Odense 3. november 2009

2 De gode eksempler •På de højt-præsterende skoler er der mere effektive ledere, som tager fat på problemer på skolen, går ud i klasserne, har formuleret retningslinjer for udarbejdelse af virksomhedsplaner og årsplaner med en høj grad af medarbejderinddragelse •De højtpræsterende skoler er kendetegnet ved et klart værdigrundlag. (Mehlbye m.fl. 2004)

3 Norsk forskning i PISA Pluss •Lærerne har en tendens til at være usikre på deres egen rolle som ledere og ansvarshavende for elevernes læring og læringsaktiviteter •Lærerne har en tendens til at sammenblande begreber som aktivitet og læring •Brugen af elevcentrerede metoder synes at kombineres med uklare forventninger i fagene. (Norwegian reports from TIMSS and PISA2003, 2006)

4 Evaluering af Reform 97 i Norge •”Anpassad undervisning” – er mere retorik end praksis. Undervisningen domineres af det kollektive (Haug, 2004) •Der er et højt aktivitetsniveau i skolen, men en stor del har ikke tydeligt formål, savner systematik, og der er lave faglige krav (Klette, 2003) •Elever oplever undervisningen som afslappet men usystematisk. AFL har givet anledning til eftergivenhed (Dale og Wærness, 2003; Lyngsnes, 2003).

5 Evalueringer af norsk specialundervisning •Fastholdelse af skolens traditionelle undervisningsformer skaber et kunstigt behov for specialundervisning, og kun halvdelen af variationen i skolens behov for støtteindsatser kan forklares ud fra elevernes funktionsniveau (Skaalvik, 1999) •De specialpædagogiske interessenter har fortsat lov til at definere området (Nes og Strømstad, 2005).

6 Hvad skaber et inkluderende undervisningsmiljø i Danmark •Fleksibilitet i organisering af skolen •Viden om undervisningsdifferentiering •Skærpet løbende evaluering af progression •Tidlig indsats over for læse- og matematikvanskeligheder •Teamsamarbejde •Viden om specialpædagogiske principper og metoder •Tolerance over for forskellighed •Mulighed for støtte til ”det normale system” •Supervision fra ressourcecenteret og PPR •Ledelse og delegering af ansvar. (Egelund, 2003)

7 Indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø II •Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed •Teamsamarbejde •Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder •Velkvalificerede specialundervisningslærere •Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise •Forebyggende indsats •Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats •Supervision og støtte fra PPR •Godt forældresamarbejde •Brug af handle- og elevplaner. (Dyssegaard m.fl. 2007)

8 Indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever i LP-modellen •Gode relationer mellem lærere og elever – og mellem elever •Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler •Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne •Undervisningen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig undervisningsdifferentiering •Der er et godt forældresamarbejde •Klar virkelighedsopfattelse og klare værdier hos lærere •Der ses udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer kravene •Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd. (Nordahl, 2005)

9 Hvordan verdens bedste skolesystemer blev verdens bedste – en kvalitativ analyse •Få de rigtige personer til at blive lærere •Gør dem til effektive undervisere •Sørg for, at skolerne er i stand til at levere den bedst mulige undervisning til alle elever - Eller på en anden måde: •Et uddannelsessystems kvaliteter kan aldrig overstige kvaliteten af dets lærere •Den eneste vej til at få bedre resultater er at forbedre undervisningen •Gode resultater kræver, at alle elever bliver bedre. (McKinsey & Company, 2007)

10 Overordnet i den internationale PISA 2006 undersøgelse – det som giver gode resultater: •Enhedsskole frem til 15-års alderen med lav social segregering •Megen tid, hvor der foregår læring, såvel i som uden for skoletiden •Ekstern monitorering af standarder med offentligt tilgængelige resultater •Høj grad af autonomi til at formulere budget og ressourceallokering på skoler. (OECD, 2007)

11 Hvad er det, der karakteriserer den gode lærer? •Relationskompetence •Evne til klasseledelse •Faglig kompetence Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Dansk Clearinghouse for Pædagogisk Forskning, 2008

12 Effektundersøgelsen af specialundervisningen •Specialpædagogisk bistand i Danmark er stærkt individuelt tilrettelagt •De mest effektive former er understøttet af lærere med specialviden og specialfunktioner •Inkluderende undervisning kræver en fast struktur •Elever med særlige behov trives ikke i en undervisning med meget individuelt arbejde •Segregering-/integrationsgrad er ikke afgørende for specialundervisningens effekt •Ledelsens intentioner når tit ikke ud til de enkelte lærere •Elever der afslutter skolegangen i specialklasser og specialskoler har det svært i det videre uddannelsessystem. (Egelund & Tetler m.fl., 2009; Mehlbye, 2008)

13 Koncentration af etniske elever •Ressourcestærke forældre begynder at tage deres børn ud af skoler, når den etniske koncentration overstiger 30% (Rangvid, 2008) •Etniske elever opnår bedst resultater ved koncentration under 10%, og danske elevers resultater forringes ved koncentration over 50% •Forventningsniveauet sænkes ved koncentration over 50%. (Egelund & Tranæs, 2007)

14 Klasseeffekten - A4 •Op til 30% ressourcesvage har ingen effekter •For de ressourcestærke er der ingen negativ indflydelse med mindre klassegennemsnittet er meget lavt •For de ressourcesvage er det bedst at gå i en klasse med få ressourcesvage Glavind, 2005

15 Klasseeffekten – Københavns kommune •Elevernes socioøkonomiske baggrund i PISA KK forklarer 24% - mod 15% i PISA DK •Ved mere end 40% tosprogede ”går det galt” – < 12% 505 –12-37% 487 – > 37%437 •Klassestørrelsen har ingen indflydelse Allerup m.fl. 2008

16 Anbefalinger fra USA 2009 •Der må højest være 40% minoritetselever i en klasse •Der må højest være 25% elever på eller mere end 1 år under niveau i en klasse.

17 Hvad er det, de frie etniske skoler kan i København? •Skolelederen er en central figur med stor synlighed •Høje krav til faglighed og disciplin •Tydelig individuel opfølgning på elevernes faglige udvikling – karakterer fra 1. kl. •Tydelig lektiekultur •Stor stabilitet i lærerkorpset og lavt sygefravær •Stor gensidig respekt •Modersmålsundervisning •Eleverne føler sig almindelige. (Københavns Kommune, 2009)

18

19 Meta-metaanalyse •Sammenfatter ca. 800 metaanalyser •Omfatter ca. 50.000 enkeltundersøgelser •Omfatter ca. 200 mio. elever •- Og hvad viser sig så at have effekt? Hattie, 2009

20 Hattie’s resultater •Reducer forstyrrende adfærd 0,86 •Feedback til elever 0,72 •Acceleration af de dygtigste 0,60 •Reading recovery 0,50 •Lektier 0,30 •Individuel undervisning 0,20 •Delt skole 0,10 •Åbne vs. traditionelle klasser 0,00 •Oversidning-0,16 •Skoleskift-0,34

21 Der er meget at tage fat på - og det meste koster ikke andet end lidt tankevirksomhed, mod og beslutsomhed Tak for opmærksomheden!