1 At gå fra projekt til program… Fyraftensmøde, København 9. oktober 2008 Medarbejdere fra Sierra Leones lærerforening. 2007. Prøv lige at se denne sms.

Præsentationer af emnet: "1 At gå fra projekt til program… Fyraftensmøde, København 9. oktober 2008 Medarbejdere fra Sierra Leones lærerforening. 2007. Prøv lige at se denne sms."— Præsentationens transcript:

1 1 At gå fra projekt til program… Fyraftensmøde, København 9. oktober 2008 Medarbejdere fra Sierra Leones lærerforening. 2007. Prøv lige at se denne sms fra vores nord- partner… Endnu en fiks ide… PROGRAM-AFTALE? Sende oplæg inden 14 dage!

2 2 At gå fra projekt til program 17:00 – 17:30Introduktion og baggrund: Hvorfor er ”program-tænkning” på aktuelle dagsorden lige nu? De norske erfaringer Projektrådgivningens erfaringer hidtil 17:30 – 17:45Erfaringer fra Nepenthes Hvorfor søge Programaftale? Hvilket fokus har programmet? Hvor ser I de største konkrete udfordringer? 17:45 – 18:30HUM oplæg Visionen med programaftaler Processer og retningslinier Konkret status på aftaler og igangværende drøftelser 18:30 – 19:00PAUSE 19:00 – 19:30Spørgsmål og debat 19:30 – 20:00Opsamling

3 3 Hvad er en programaftale? Lettere tilrettet definition fra opdaterede civilsamfundsstrategi: ”… samlede indsatser, der sikrer større tyngde, mere kontinuitet og bedre dialog med samarbejdspartnere i udviklingslandene…[og] …der i deres virke har et tydeligt strategisk fokus (geografisk, sektor- eller temamæssigt)…”

4 4 Hvorfor program-tænkning? Effektiviserings begrundelser Faglige begrundelser Mindre donor-adminstration: Hvis bevillinger til NGOerne samles i større ”klumper” kan donors administrative omkostninger nedbringes. NGOerne vil få lov til at tænke mere strategisk, og mindre projektteknisk Paris erklæringens resultat-orientering: Programmer kan effektivisere indsamling af resultater. Mere kvalitet: Der kan opnås synergi mellem ”projekt øer” Bedre mulighed for mere langsigtede indsatser og inddragelse af syd partnere

5 5 Kunsten i overgangen til program- tænkning er … …at det ikke kun bliver effektivisering der bliver resultatet, men at de faglige begrundelser for programaftaler

6 6 Hvad står der i civilsamfundsstrategien? ”Programaftaler: Sigtet med programaftaler er at tilvejebringe grundlag for samlede indsatser, der sikrer større tyngde, mere kontinuitet og bedre dialog med samarbejdspartnere i udviklingslandene.  Større tyngde (synergi)  Mere kontinuitet  Bedre dialog med partnere Støtte til programaftaler vil kunne søges af organisationer, der i deres virke har et tydeligt strategisk fokus (geografisk, sektor- eller temamæssigt), som gør det relevant at samle organisationens aktiviteter eller dele heraf i et samlet program frem for at gennemføre enkeltstående projekter.  Fokus  Geografisk, sektor eller tema  Samle aktiviteter Indgåelse af programaftaler vil ske på baggrund af kapacitetsvurderinger.” (fra opdaterede civilsamfundsstrategi pp. 30)  Kapacitetsvurderinger

7 7 Konklusion:  Der er således fokus på faglige begrundelser. Men man kan få den tanke af effektiviserings hensynet spiller en væsentlig rolle når der under afsnittet om enkeltbevillingen: ” Hovedparten af støtten til de danske organisationer, der gennemfører mere omfattende udviklingsarbejde, vil dog på sigt blive søgt kanaliseret gennem ramme- og programaftaler.” (pp. 30)

8 8 Status efterår 2008  Der er ikke decideret retningslinier endnu  Der er en række organisationer der er realitetsforhandlinger med HUM om programaftale  HUM meget interesseret i at få gang i programaftaler, men der er budgettekniske udfordringer (tilsagnsbudgettering) for HUM ift. at indfase programaftaler.

9 9 Erfaringer fra Norad / bistandstorget Bearbejdet version af konsulent Annette P. Simonsens oplæg på kursus i Oslo d. 8.-9. april 2008

10 10 Baggrund - Norad  Støtte til ca. 100 norske org.  Heraf har 28 i 2007 haft samarbejdsaftale  Både enkeltorganisationer og ”paraplyer”  Overgang til program tænkning fra 2006 AvtalepartnerTilskudd 2006 Afghanistankomiteen4.500.000 Atlas-alliansen75.000.000 Bistandsnemnda140.000.000 CARE Norge48.000.000 Caritas Norge19.000.000 Flyktninghjelpen17.000.000 FOKUS18.000.000 Forum for utvikling og miljø**5.450.000 FORUT26.500.000 Kirkens Nødhjelp151.200.000 Landsorganisasjonen25.000.000 Namibiaforeningen5.500.000 NHO8.500.000 Norges Idrettsforbund8.000.000 Norges Røde Kors55.000.000 Norsk Folkehjelp112.000.000 Norsk Sykepleierforbund6.000.000 Plan Norge28.000.000 Redd Barna105.700.000 Regnskogsfondet25.000.000 SAIH17.500.000 SOS Barnebyer8.000.000 Strømmestiftelsen34.000.000 Tørrlandskoordineringsgr.5.800.000 Utdanningsforbundet6.000.000 WWF-Norge***15.500.000

11 11 Norad – overgang til programtilgang  Program tilnærmning:  Før 2007 tog NORAD alle afgørelser om støtte helt ned på projektniveau  Efter 2007 er det de norske organisationer som må følge op og reagere hvis resultaterne i projektet udebliver  NORAD delegerer ”reaktionsansvaret” til projektniveau  NORAD indgår kun aftaler på programniveau  NORAD sikre sig ved at indføre:  Ansøgningsskema med fokus på strategisk tænkning og kompetence i den norske organisation  En organisationsvurdering skal være gennemført  Krav om øget professionalisering ved overgang til programtilgang – strategisk tænkning!

12 12 NORAD – overgang til programtilgang NORADs brev til organisationerne – juni 2006: ” I den nye praksis ligger det at Norad i større grad forholder sig til organisationer med samarbejdsaftale på et overordnet niveau snarere end at fokusere på enkeltprojekter. I stedet vil NORAD fokusere og vurdere organisationernes mål, strategi, merværdi, kapacitet og evne til at opnå resultater.” Læs mellem linierne: Det er organisationen som nu skal overtage ansvar for kvalitetssikringen og opfølgningen af enkeltprojekter

13 13 Hvorfor NORAD overgang til programtænkning?  Ønske om en mere strategisk tilgang – er projekttilgangen måske ikke så effektiv?  Pres fra pressen, politikerne og analytikere om at kunne fremvise resultater  ”styrke modtageransvar”  Administrative hensyn – et lille antal sagsbehandlere i Norad forsøger at forvalte store summer med få ressourcer  Norad kan ikke vide alt om ca. 1500 projekter – det er hensigtsmæssigt at uddelegere ansvar og kompetence til de rigtige niveau  Ligger i tråd med Paris Deklarationen: alignment, harmonisation, managing for results and mutual accountability

14 14 NORAD - Programmer Der er mange måder at binde et program sammen på: -Samme land / region -Fælles målgruppe -Fælles metodisk tilgang i projekterne eller et -Fælles tematisk fokus -Der kræves faglig sammenhæng og konsistens og at programmet indgår i en overordnet strategi -De enkelte projekter skal bidrage til et fælles mål og dette mål skal kunne måles -Det er ikke tilstrækkeligt at gruppere spredte enkeltprojekter og derefter kalde det et lande / temaprogram -Sådanne ”falske programmer” kan blive meget arbejdskrævende og vil ikke sikre koncentration og professionalisering

15 15 Norad - Nyt ansøgningsskema Del 1 – ORGANISATION OG STRATEGI -Forstærket fokus på organisationen -Stærkt fokus på information om systemer -Kvalitetssikring ift. programmerne, ansøgninger, rapporter og reviews / evalueringer og videreudvikling af systemerne -Systemer for resultatopfølgning og evaluering af eget indsats

16 16 Norad - Nyt ansøgningsskema Del 2 – Programmet /programmerne -Der er nu krav om information på programniveau -Programmerne skal passe ind i organisationens overordnede strategi -Helst geografisk program – men også tematisk program og ”metode”-program baseret på fælles ”metode” / tilgang

17 17 Nogle udfordringer fra norske erfaringer Modtagerinvolvering -Konsekvenser for partnere: Hvis en norsk NGO skal bede en partners projekter om at ”tilpasse” sig et program; hvad har det for konsekvenser for ejerskab og modtageransvaret? -Syd ejerskab #1: Hvordan kan det sikres at et program bliver baseret på modtagernes prioriteringer og behov? -Syd ejerskab #2: Er programdokumentet og målet en strategisk indretning forankret i den norske NGO – eller er det tilpasset og forankret hos modtagerne

18 18 Nogle udfordringer fra norske erfaringer  Krav om synergi: NORAD ønsker ikke ”falske” programmer  Strategi baseret: Programmer skal udspringe af en strategi for land / tema – baseret på behov – der hvor synergi effekterne er størst  Fokus og faglighed: Husk koncentration og professionalisering for at sikre fremtidig støtte  Resultat opsamling: Sikre mulig indsamling af fælles indikatorer fra projekter indenfor rammen af et program  Kan betyder udfasninger: Husk at grupperingen af projekter i programmer er begyndelsen på en overgangsperiode som må raffineres over tid – dvs. udfasning af uønskede projekter og indfasning af ønskede og passende projekter i forhold til egen strategi.

19 19 Projektrådgivningens erfaringer  Programaftale er en god mulighed for en række erfarne organisationer Men:  Ikke relevant for alle erfarne organisationer lige nu. Derfor:  Vigtigt at enkeltbevilling fortsættes  Der er klare signaler fra HUM om at muligheden for programaftaler er kommet for at blive, således at organisationer kan koncentrere sig om god forberedelse af programmer, og ikke fokusere på at ”komme på toget”

20 20 Syd involvering Projektrådgivningen har især oplevet spørgsmål ift. syd partneren involvering. Især:  God forberedelse: Forberedelse af program er meget tids- og koordinerings krævende, hvis syd partnere skal have reel indflydelse  Syd i førersædet? Hvordan skal program i praksis være drevet af syd partnere?

21 21 Synergi koster på de indre linier…  Hvis målet om at et program skal bidrage med mere end summen af enkelte projekter, er det vigtigt at anerkende at koordinering, faglig fokusering, og forvaltningssystemer koster flere ressourcer Partner/ projekt B Partner/ projekt C Partner/ projekt D Partner/ projekt A PROGRAM -Faglig fokus -Koordinering -Aggregering af resultater

22 22 Udfordring til Projektrådgivningen Programtænkning betyder endnu mere fokus på organisationernes evne til:  strategisk tænkning,  udvikling af specifik faglig viden/kapacitet,  egne M&E systemer,  forvaltningsansvar. Forhold der vil være udfordringer for de fleste potentielle programorganisationer. PR bør opgradere sine ydelser på disse områder.

23 23 Projektrådgivningen vil arbejde for  Program tænkning bliver ikke ensidig effektiviserings proces, men også fokus på faglig kvalitet  Udvikle faglige tilbud med relevans for organisationer der er i proces hen mod programaftale  Arbejde for HUM melder klart ud om betingelserne for programaftale muligheden. Derfor har vi stillet HUM en række konkrete spørgsmål (næste slide)

24 24 Konkrete spørgsmål til udmøntningen af programaftaler Principielle emner:  Hvorfor er programaftaler en god måde at styrke civilsamfundet i syd?  Vision med finansieringskanaler: Kort forklaring af CCSs vision med henh. Rammeaftaler, programaftaler og enkeltbevillinger. Hvad står der i CSS, og hvad menes der (f.eks. at enkeltbevillinger ”…på sigt kanaliseret gennem ramme- og programaftaler”).  Kriterier: Hvilke kriterier vil blive anvendt i vurdering (og hvornår vil de være klar). Fokus på hvor de vil adskille sig fra vurderingsprincipper for enkeltbevillinger.  Processer:  Ansøgningsfrister og konkret tidslinie for typisk forløb (konceptnote, feedback, ansøgning, kapacitetsvurdering, revideret ansøgning, endelig aftale)  Format for ansøgning (kan NORADs format inspirere?)  Budgetformat (vil der være plads til flere omkostninger til faglig udvikling, M/E, koordinering i syd, identifikation af nye relevante partner, innovative projekter indenfor fokusområdet mv.)  Aftalegrundlag og længde af programaftale (2,3, 4 år?)  Adgang til andre puljer: hvordan vil programaftaleorganisation kunne søge yderligere finansiering (i f.eks. minipulje, alliance, miniprogram)?  Kan paraply organisationer søge programaftale? Konkret:  Hvordan er budgetmæssige rammer for ”ind-fasningen” af programaftaler?  Hvilke organisationer er konkret i spil 2009/2010?  Hvor mange vil der realistisk være plads til i 2011/2012?