Klasserumsledelse og elevinddragelse

Præsentationer af emnet: "Klasserumsledelse og elevinddragelse"— Præsentationens transcript:

1 Klasserumsledelse og elevinddragelse
Arbejdsseminar 1, 20. januar 2014 Tendenser i startbilledet, Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning

2 Fælles undersøgelsesspørgsmål
Udfordring: Hvordan motiveres og inddrages en stadig mere sammensat elevgruppe? Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Udvikling, afprøvning, dokumentation Viden, dataindsamling, analyse Hele organiseringen i et skolenetværk er udtryk for det, man kan kalde ‘et eksperimentelt design’. Dvs: Der arbejdes systematisk med at afprøve forskellige udviklingstiltag, der alle kan ses som svar på samme udfordring. Del af tendens – væk fra ‘projektmylder’ og henimod at arbejde mere systematisk med foranderingsprocesser Systematisk indebærer, at der er en klar problemformulering og begrundelse – og at den er fælles. At vi har et fælles spørgsmål, som vi gerne vil blive kloge på – sammen Og samtidig med at vi også bliver klogere i relation til egen praksis. Tilsvarende rigtig vigtigt med et fokus på, hvordan Handler ikke om at bevise – men om at vise hvad der virker i forskellige praksisser. Allerede tænkt ind i flere projekters design: fx Aalborg Tech har organiseret odviklingsarbejdet som aktionslæring. Ny viden: Hvordan kan mere elevinddragelse og klasserumsledelse bidrage til at flere elever skal oplever motivation og læring?

3 Indsatsteori – et bud Indsatser Antagelser: Effekter (kort sigt)
Klasserumsledelse Elevaktiverende undervisning Antagelser: *Klare regler gør at elever lærer mere * Fleksibel undervisning tilpasset de enkelte elevers forudsætninger Effekter (kort sigt) Øget elevdeltagelse Øget motivation En stærk skolekultur Effekter (langt sigt) * Øget læring * Mindre frafald * Bedre studiekompetence Fokus på forandringsteori. Systematisk og vidensbaseret udviklingsarbejde. Arbejde systematisk med forandringsteori – forandringskæder sidst. Har I kunne bruge dem? Bud på samlet indsatsteori. De indsatser I arbejder med og afprøver afspejler nogle antagelser – enten på at øge lærerstyring, øget elevdeltagelse, elevaktivering, elevinvolvering. Sigtet fra UVM er at finde ud af om nogle af disse indsatser kan: Øge læring mindre frafald, bedre studiekompetence. Det kan være svært at måle på kort sigt i projekter der typisk løber et år. Derfor undersøger vi på kort sigt ‘tegn’ på at flere elever lærer mere: At de deltager mere, er mere motiverede og at skole/klassekulturen forbedres. Det er disse punkter, vi spørger til i startbilledet for gennem både de kvalitative studier og en opfølgende spørgeskemaundersøgelse til efteråret at finde ud af om tiltagen har nogle af disse effekter.

4 Formål med ‘startbillede’
Startbilledet skal bruges til at ’måle’ følgende aspekter i de deltagende klasser: Elevernes oplevelse af motivation Eleverne deltagelse i undervisningen Forhold, der har betydning for deltagelse og motivation Elevernes oplevelse af social og faglig integration ’Klasserumkulturen’ i de deltagende klasser – og hvad den betyder for elevernes motivation og integration Startbilledet skal dermed: give input til skolernes udviklingsarbejde (spidsformulere hvad der skal ændres) Måle kvantitative effekter af udviklingsarbejde (bliver eleverne mere motiverede, deltager de mere ect. Skal sammenholdes med de kvalitative effekter).

5 Deskriptiv statistik Gennemførsel Antal besvarelser Procent Gennemført
460 93,9 % Nogen svar 30 6,1 % I ALT 490 100 % Institution Antal besvarelser Procent Aarhus Statsgymnasium 274 55,9 % Kongsholm Gymnasium og HF 22 4,5 % Frederiksværk Gymnasium og HF 23 4,7 % Næstved Gymnasium og HF 53 10,8 % Aalborgs Tekniske Gymnasium 76 15,5 % Nykøbing Katedralskole 42 8,6 % I ALT 490 100 % Spørgeskema besvaret af ‘de elever der indgår i forsøg’. Store forskelle på hvor mange elever, der har deltaget. Svar% høj, men ikke fordelt ligeligt mellem skoler. Overvægt af Århus stats. Nogle af jer har valgt problem/indsatsklasse - her afspejler undersøgelsen måske kun disse klasser og ikke hele jeres skole. Ikke repræsentativ undersøgelse (også kun 490). Men følger tendenser i andre undersøgelser (Køn og læring, GL elevtrivsel, DGS nye elevundersøgelse). Viser afsæt for projekterne. Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

6 Deskriptiv statistik Køn Antal besvarelser Procent Drenge 192 39,2 %
Piger 298 61,8 % Klassetrin Antal besvarelser Procent 1g 258 52,7 % 1 HF 70 14,3 % 2g 91 18,6 % 3g 71 14,5 % I ALT 490 100 % Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

7 Hvordan er undervisningen? - 1
Bekræfter tendens fra andre undersøgelser. Klasseundervisning med overvægt af lærergennemgang og tavleundervisning dominerer, ofte med fokus på teoretisk stof. Ofte i kombination med gruppearbejde. Blev af flere elever i ‘Køn og læring’ omtalt som ‘en skabelon’ (først lærergennemgang, så gruppearbejde, så fælles opsamling og aftale om lektier). Nævnes også i de åbne svar. Kan være en af grundene til at 45 % synes undervisningen er ensformig. Ifht lærer-elevstyring, så er et helt overvejende læreren, der styrer Tilsvarende en række undervisningsformer eleverne ikke stifter bekendtskab med (projektarbejde, arbejde kreativt, afprøve stoffet i praksis.) Rent læringsmæssigt også nogle kritiske punkter: kun 37 % oplever at de får feedback. Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

8 Hvordan er undervisningen? - 2
Også forskelle mellem skolerne. Klasseundervisning mest udbredt (især på Århus, derfor også det mest hyppige svar). Forskelle: Nykøbing kat: mere afvekslende, mere feed back Frederiksværk: Mere afvekslende, ofte projekt Aalborg Tech: Ofte projekt, flere muligheder for at arbejde kreativt. Hvad tror I forskelle er udtryk for? Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

9 Hvornår lærer eleverne bedst? - 1
Elevernes oplevelser af den undervisnings de får står desværre på flere punkter i kontrast til hvordan de oplever, de lærer bedst (læringspræferencer). Her er topscorerne at de får feedback, at der er en god stemning, mulighed for aktivt deltagelse, arbejdsro og at de kan afprøve stoffet i praksis. Mens teoretisk undervisning, arbejde alene, klasseundervisning, lærerstyret – men også medbestemmelse – rangerer lavest. Samme tendens på alle skoler – og i øvrigt også i lignede undersøgelser. Eleverne ønsker at være aktive, at få hands on – også i gymnasiet, at få feedback om, hvad de kan gøre, og at der er god stemning og ro (behovet for ro øget med større klassestørrelser). Viser et paradoks omkring medbestemmelse: Eleverne har ikke medbestemmelse, men de efterlyser det heller ikke. Motivationsbog: Medbestemmelse, agengy, handlekompetence er noget, der skal læres – men uddannelserne har ikke fokus på det i dag og derfor glider det ud både af curriculum og af elevernes bevidsthed. Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

10 Deltagelse i undervisningen - 1
Forskellige deltagelsesmønstre på de forskellige skoler. Markant flere elever på Kongsholm og Næstved deltager for at få gode karakterer. Næsten ingen elever på Kongsholm deltager fordi det er spændende at lære nyt. Markant flere elever på Frederiksvær deltager kun i timer, der er interessante. Hvad er forskellene udtryk for Forskelle i skolekultur, undervisningsformer, elevsammensætning…..? Og hvad gør det ved kulturen og dynamikken i klassen, at der er disse forskelle? Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

11 Deltagelse i undervisningen - 2
Mere enighed om hvad der kan få eleverne til at deltage mere: Mere spændende undervisning (synes mellem 60 og 70 %) Men også at de selv var bedre forberedt (synes ml. 35 og 65 % - dog undtaget Næstved, hvor kun 5-6 % er enige) Tilsvarende enighed om at elevfremlæggelser er det der i mindst omfang kan medvirke til at øge deltagelse. Samme tendens i i gangværende undersøgelse om motivation og engagement. Elevfremlæggelser er meget udbredt, bla. fordi det gør at eleverne er aktive i undervisningen. Men tendensen er at det primært er den gruppe, der fremlægger, som får noget ud af det og er aktive – resten af klasse deltager som regel ikke. Eleverne heller ikke interesseret i feedback fra deres klassekammarater, men kun fra deres lærer. Hvad er det udtryk for? Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

12 Hvad kunne få dig til at deltage mere, åbne svar
Kategori Citater Antal svar Mere relevans, mere spændende undervisning Læreren skal gøre så man får den opfattelse af undervisningen, rent faktisk kan bruges til noget senere i livet. Så man føler man kan bruge det til noget. Den følelse har man fx ikke når man sidder og læser om antikke skuespil i oldtidskundskab, jeg kan overhovedet ikke se hvad jeg skal bruge det til. Hvis det handlede om at lære noget værdifuldt og rykke sig i sin bevidsthed fremfor at lære noget facit. 5 Andre undervisningsformer Afvekslende og spændende undervisningsformer. Mere praktisk undervisning og projektarbejde At lærerne ikke altid underviser på samme måde. Sådan halvdelen af klassen går ud og resten bliver inde hver eneste gang. Det kan godt blive kedeligt i længden. 12 Bedre klasserumsklima At der er ro i klassen, og at dem der ikke gider deltage bliver bedt om, at forlade lokalet. At man ikke får dumme kommentarer når man stiller spørgsmål Når andre ikke er meget bedre end jeg er, for ellers tør jeg ikke sige særlig meget i timerne Ændre egen indsats Mere entusiasme fra min side Hvis jeg har skrevet nogle noter ned så jeg ved hvad jeg vil sige, så jeg ikke ligner et kæmpe spørgsmålstegn når læren spørger mig om svaret. 6 Bedre muligheder for deltagelse/mere feedback/hjælp Mere feedback på min deltagelse i undervisningen og på mine afleveringer At det forventes jeg har forberedt mig og at læreren forventer noget af mig (ikke kører i tomgang) 14 Mere medbestemmelse 3 Andet I alt 55 Generelt: De forskellige kategorier hænger sammen. Fx deltager man mere og yder en større indsats, hvis man synes undervisningen er interessant. Mange svar handler om at læreren skal gøre noget anderledes. Alt fra andre/mere varierede undervisningsformer, skabe mere ro og tryghed i klassen, give bedre feedback og hjælp, gøre stoffet mere relevant og meningsfuldt. Mere relevans, mere spændende undervisning: Flere påpeger, at man deltager mere, hvis man synes det er interessant, meningsfuldt eller man kan se et formål med det fx ifht fremtidigt job. Andre undervisningsformer: forskellige bud på hvilke former, der skal mere af men mest hyppigt er: mere projektarbejde, mere kreativ undervisning, mere afvekslende undervisning. Nogle efterlyser ‘nytænkende undervisning. Bedre klasserumsklima: For nogle i form at mere tryghed, så man tør sige noget – fx ikke at være bange for dumme kommentarer eller ’vende øjne’. Andre at de andre deltager mere og/eller at der er mindre larm i klassen. Forskellige bud på hvad et godt klasserumsklima er. Ændre egen indsats: Fx at være bedre forberedt, mere udhvilet, mere entusiastisk Bedre muligheder for deltagelse/mere feedback/hjælp: Fx at læreren spurgte flere elever samt gav mere feedback på elevernes indsats. Det er den personlige feedback der efterspørges, men det er forskelligt, hvad eleverne konkret efterspørges. Nogle efterlyser mere hjælp til at forstå stoffet, mens andre ønsker flere udfordringer eller at der stilles højere krav.

13 Den gode elev - 1 Stor enighed blandt eleverne om hvad en god elev er: det er en der deltager aktivt (mundtligt), er velforberedt, interesseret, pligtopfyldende og en god kammerat Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

14 Den gode elev - 2 Svarer imidlertid ikke helt til, hvordan de selv er som elever. De fleste elever afleverer godt nok til tiden (75 %), men kun 44 % forbereder sig meget, og kun 28 % siger meget pgra. interesse. Ifht samarbejde og være en god kammerat bedre overenstemmelse – se sogså på næste slide. Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

15 Den gode elev - 3 Afleverer til tiden vs forbereder sig meget.
Afleveringer er ikke det samme som forberedelse. Hvorfor? Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

16 Det sociale miljø - 1 Lyseblå = gennemsnit Århus tæt på gennemsnit.
De fleste elever er enige i at skolen er et rat sted at være, at de laver gode arrangementer, og at den gør meget for at få eleverne til at føle sig tilpas i starten (ml. 75 og 90 %, samme tendens i GLs elevtrivselsundersøgelse). Men forskel på i hvilket omfang eleverne oplever de bliver inddraget i udviklingen (Århus 72 %, Frederiksværk 42%) Tilsvarende ifht ‘tager elevforslag seriøst: Her ligger Århus, Aalborg Tech og til dels Kongsholm på % - Frederiksværk og Næstved på %. Hvad er forskelle udtryk for? Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

17 Det sociale miljø - 2 Også forskelle ifht det social miljø i klassen.
Igen har ml. 75 og 90 % mange venner – og meget få – under 15 % oplever ikke der er meget konkurrence (dog 22 % på Kongsholm). Men også forskelle på hvordan eleverne synes de oplever miljøet i deres klasse: Færre på Næstved synes, der er et dårligt sammenhold og flere oplever der er mange kliker og mange ‘der ikke burde gå der’ Lidt samme mønster på Nykøbing og Kongsholm. Omvendt færre fra Århus og Frederiksværk, der oplever kliker, nogle uden for fællesskabet og nogle der ikke burde gå der. Hvad tror I forskelle er udtryk for? Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

18 Det sociale miljø - 3 Måler elevtrivsel og motivation.
Her er billedet mere ens på skolerne – men mere spredt mellem eleverne. På positivsiden: Meget lidt pjæk, få kommer for sent, få føler sig ensomme. Omvendt: 42 % føler sig stressede flere gange om ugen (Par. til DGS hvor 50 % ofte er stressede, 25 % har problemer med koncentration og søvnløshed. Tilsvarende oplever 28 % skoletræthed flere gange om ugen. Men et polarisert billede, fordi der også er 43 % der aldrig er skoletrætte og 25 % der aldrig er stressede. Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

19 Stoppe på uddannelsen? Omkring 20-22 % har overvejet at stoppe.
Flest på Frederiksværk og Næstved. Færrest på Nykøbing og Kongshold. Hvorfor forskelle (det virker som om der også er udfordringer på Kongsholm ml. meget konkurrence og kliker). Mest udbredte årsager: For højt fagligt niveau, passede ikke ind i klassen, manglende faglig interesse. Mange åbne svar, der bekræfter denne fordeling. Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

20 Overvejer at stoppe, åbne svar
Kategori Citater Antal Mangel på motivation/skoletræthed/ at gymnasiet opleves som ’formålsløst’ Jeg føler ikke at det er den rigtige uddannelse for mig. Jeg er meget skoletræt og synes det er rigtig hårdt. Træt af at være et masseproduceret uddannelsesprodukt. Kan tydeligt mærke hvordan ungdomsuddannelsen, ikke kun har begrænset min ellers kreative tankegang, men også bremset lysten til at gøre det. Ikke noget nogen kan bruget til en disse. 14 Stress/for mange lektier/være bagud Er nervøs for om niveauet bliver for højt med tiden, og at jeg så ikke kan følge med. Og så tager det rigtig meget af ens tid og jeg er rigtig stresset Mangler en masse afleveringer og har for højt fravær, så ved ikke om jeg kan klare mig et helt år uden at blive smidt ud. 9 Socialt klima i klassen Jeg følte ikke at jeg passede ind eller at det var her jeg skulle være. Dårligt humør i klassen, folk der taler nedladende. 7 Tvivl om valg/fortrudt valg Jeg har været i tvivl om min linje og om stx var den rette uddannelse. Jeg ved bare ikke helt om det er det rigtige, føler mig ikke helt tilpas Nogle gange tænker jeg at et efterskole år kunne have gjort godt. 8 Ønsker at lave noget andet HTX var et meget tilfældigt valg, og jeg er begyndt at blive ret glad for mit arbejde, så jeg overvejer at starte der på fuld tid. 3 Andet 1 2 Stress, mange lektier: flere beskriver bla præstationsangst, ’ikke at ’være i stand til at vise hvad jeg kan’. Jvfr DGS: Høj arbejdsbyrde, men ikke nødvendigvis høj læring Socialt miljø: Fx at der er et dårligt miljø, hvor man behandler hinanden dårligt, for mange kliker, oplevelsen af ikke at passe ind. Så selv om et flertal (75 %) synes der er et godt sammenhold i deres klasse, så har det stor betydning for dem, der ikke passer ind – bla synes de at være i større risiko for at falde fra.

21 Refleksionsspørgsmål:
Hvad bider I mest mærke i? Hvad har størst betydning for jeres projekter? Hvad ønsker I at forandre med jeres projekter (jvfr jeres forandringskæder)? Hvilke tal vil I gerne have ser anderledes ud, når projektet er færdigt)

22 Tidsplan for forsknings- og netværksprojekt
Aktivitet 5. september 2013 Startkonference 23. september 2013 Frist for at indsende projektbeskrivelse + forandringskæder Besvarelse af ‘startspørgsmål’ online (alle involverede elever) Januar 2014 Arbejdsseminar Tendenser i ‘startbilledet’. Hvad er udgangspunktet? Hvad skal ændres? Februar – maj 2014 Skolebesøg, kvalitativ dataindsamling Observation og elevinterview Juni 2014 2. Arbejdsseminar Fokus: Delrapport fra skolebesøg Evt. refleksionsinterview med projektansvarlige September 2014 Indsamling af data til slutbillede Oktober 2014 Skolerne indsender deres institutionsrapporter Januar 2015 Slutkonference En eksperimentperiode på 1 år – fra sept 13 til sept 14 Der skal findes format for rapporter, som også sikrer vidensspredning – fx refleksionsrapport, værktøj – med gode råd ect Tidspunkt og form for arbejdsseminar juni (af hensyn til analysen bliver det nødt til at være i juni). Skolebesøg – hvad er et godt tidspunkt, når vi gerne vil observere jeres forsøg. Interview med 4-5 elever hvert sted samt 1 lærer eller leder.