Undervisning, læring og it i videregående uddannelse

Præsentationer af emnet: "Undervisning, læring og it i videregående uddannelse"— Præsentationens transcript:

1 Undervisning, læring og it i videregående uddannelse
Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

2 Man kan… … lave en rød elefant og få den til at flyve!
Man skal bare installere et plug in på target computeren og køre de scripts der følger med softwarepakken. Det interessante er sjældent hvad man ”kan” med et program Men hvad man skal… Og hvad man gør… I hvilke sammenhænge … Og (i vores sammenhæng) om computere kan understøtte dette Og ikke mindst: Hvorfor man skal og gør sådan i disse sammenhænge…

3 Slut med hypet! It er ikke løsningen på alt! E-learning findes ikke…
… der findes elever og studerende der indgår i aktiviteter og derigennem lærer. Elevers aktiviteter kan organiseres gennem, Struktureres af, Kontrolleres af osv. … it Og de og deres lærere kan bruge it til at finde, udveksle og organisere tekster.

4 Er læreren (u)undværlig?
Læreren kan ikke undværes. Selv om der er nogle der tror det, og mange undervisningsprogramproducenter der forsøger at skabe teacher-proof materialer. Edutainment er den forkerte vej at gå! Det er snyd og humbug. Det er sukker på den bitre pille. Det opdager eleverne hurtigt. Og så finder de igen måder at unddrage sig det kedelige på. Men: Lærerens rolle kan forandre sig gennem anvendelse af it. Vejleder, coach, organisator, ekspert mester!

5 Tre typer It som organiserende platform It og fjernstudier
It som læringsredskab

6 It som organiserende platform
Publicering af materiale Kommunikation om undervisningen og studierne Nyheder/announcements Diskussionsfora Chat (hvem er online?) Organisering Interaktive skabeloner for semesterplaner Kalender med invitationer til undervisningen Sms-liste til aflysninger og hastende meddelelser Overblik Aktuelt Hvad er læsestoffet og forberedelsen

7 It og fjernstudier Videooptagelser af forelæsninger
Studerende skriver weblogs Med referater Diskussioner Overvejelser over eget projekt i lyset af forelæsningens emne Studerende kommenterer hinandens weblogs Diskuterer fagligt Eksempel på video Eksempel på blog med diskussion

8 Begrundelser og udfordringer
Autentisk kommunikation. Faglig diskussion. Socialt læringsfællesskab. Videooptagelser – etiske og fagpolitiske aspekter Livslang læring – dvs. i mange livssituationer Men hvor meget hensyn skal universitetet tage til mere eller mindre rimelige ”omstændigheder” – fx fuldtidsarbejde ved siden af fuldtidsstudier? Arbejde 24/7? Hvordan ”måler” vi arbejdstiden

9 Andre eksempler…? Gode og dårlige eksempler på fjernundervisning

10 It som læringsredskab Diskussioner via nettet Rollebaserede dialoger
Projektarbejde struktureret via net Samarbejde på tværs af klasser og måske med eksterne parter Kommunikation med omverdenen – hjemmesider, webhøringer, weblogs, wiki Interaktive assistenter Læringsspil

11 Træningsprogrammer Simple træningsprogrammer Behaviorisme
de stiller en opgave og giver feedback i form af rigtigt/forkert på elevens svar Behaviorisme Signallæring (klassisk betingning) Forsøg-og-fejllæring (operant betingning) (Skinner) Stimuli-respons Keiding, Tina Bering, Erik Laursen & Lene Østergaard Johansen (2003): "It og Bateson – et læringsteoretisk perspektiv" I: Helle Mathiasen (red.): It og læringsperspektiver. København: Alinea.

12 Avancerede træningsprogrammer
Produceret med større ambitioner om at simulere "den 'gode lærers' mere empatisk orienterede vejledning” Svarer til en atletiktræner der ikke (kun) vil træne en højdespringer ved at ordinere flere af de spring der mislykkes og vise videooptagelser af ideelle spring, men detaljeret vil "analysere springerens bevægelsesmønster i alle springets faser, og identificere de svage elementer. Det kan være "afsættet", eller at det ene ben "hænger" og så videre”” hvis en computer skal udføre en sådan mere vejledende fejlretning, så forudsætter det "en mere nuanceret iagttagelse af elevens beslutninger samt feedback herom fra program til elev”

13 Kunstig intelligens er drømmen
Repræsentationsproblemet Svært det er at få en maskine til at "forstå" hvad en ytring, der er bare lidt kompleks, henviser til; fx et ironisk udsagn (som er et udsagn der er sin egen kontekst). Kontekstproblemet For at forstå og kunne forholde sig til en problemstilling (dvs. kunne indgå i en avanceret dialog), skal man kunne forholde sig til konteksten for problemstillingen. Og da der er et uendeligt antal kontekster vil det selv hvis man forestiller sig at man kan give computeren alle oplysninger om en enkelt kontekst, være umuligt at fodre den med alle oplysninger om alle kontekster. Problemet med at lære at lære Hvordan opbygger man viden – og hvordan får man en computer til det. Det forudsætter at maskinen kan simulere kreativitet og intuition. Kirkeby, Ole Fogh (1989): Kroppens tanke: om kunstig intelligens – det umuliges kunst. København: Samfundslitteratur.

14 Udforskende programmer
Giver eleverne mulighed for at udforske og eksperimentere indenfor et afgrænset fagligt emne. muligheder for en enkel grafisk præsentation og visualisering af komplekse sammenhænge Tre typer Programmer der illustrerer Programmer med hvilke man kan udforske konsekvenser af ændringer af variabelværdier og Programmer til modellering af relationer Kognitiv læringsteori (Piaget)

15 Tænk sammen/Computer Support for Collaborative Learning
Traditionel undervisningsstruktur: IRF Initiering. Respons. Feedback (eller Follow up) Træningsprogrammerne imiterer denne struktur: Computeren initierer, brugeren responderer, og computeren giver feedback. IDRF D for Diskussion Desuden: Computeren skifter imellem at simulere læreren (med sit initierende spørgsmål), og en mere passiv opdagelseslæringsresurse Det styrker læringspotentialet eleverne får lejlighed (og tid) til at diskutere og til at bruge computeren til at udforske en problemstilling Derved kombinerer computeren tutorrollen ("learning as transmission") med "learning through discovery" man får: "[...] these often contrasted modes of teaching and learning in one basic educational exchange" Wegerif, Rupert (2004): "The role of educational software as a support for teaching and learning conversations" I: Computers & Education. Volume 43. Nr. 1-2.

16 Faglige loops i projektarbejde

17 Interaktive assistenter
Computerprogram, der tager udgangspunkt i en konkret opgave, som en elev – eller gruppe elever - skal løse Eller en problemstilling, de skal forstå Assistenten leder eleven/den studerende gennem arbejdsgangen eller erkendelsen Computeren strukturerer – eleven tænker Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs - integreret

18 Interaktive assistenter II
Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice” Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre Computeren integrerer elevens respons i den videre proces Computeren styrer processen Computeren er god til at strukturere Eleven er god til at tænke

19 Eksempler Skribo Informationssøgning – søgning på nettet Interview
Forbered respons Etc.

20 Et læringsspil(?): Redaktionen

21 Ekstra Bladet Redaktionen
En platform til avisproduktion Alle faser fra profil over planlægning, research og skrivning til layout

22 Hvorfor? Strukturerer elevernes arbejde Giver læreren overblik
Faglighed integreret i arbejdet Et flot resultat… … som trykkes i 1000 eksemplarer Gratis

23 Hvad var problemet? Vi gider ikke! (Motivation)
Projektarbejdets udfordringer: Faglighed Kaos At få alle med

24 Fordi … Motivationen er i top
Mål x Personlig handleselvtillid x følelser Autentisk kommunikationssituation Målet er tydeligt og væsentligt: 1000 trykte aviser som nogen skal læse Det er overskueligt! Eleverne oplever at de kan Det er sejt! Systemet er lækkert og professionelt at arbejde i

25 Fordi… Kaos håndteres Struktur på arbejdet fra start til slut
Eleverne opretter artikler … … fordeler opgaver … … sætter deadlines Eleverne ved hvad de skal Læreren får overblikket Gennemarbejdede tekster Respons & Korrektur

26 Samarbejde Situated learning Ekspansiv læring Lave & Wenger
Læring sker i læringsfællesskaber Legitim perifer deltagelse Motivationen til at lære stammer fra kulturelt værdsat fælles praksis Ekspansiv læring Engeström Den primære analyseenhed er et kollektivt, artefaktmedieret og objektorienteret virksomhedssystem Virksomhedssystemer er historiske Modsætninger er dynamiske og produktive Mulighed for ekspansive transformationer i virksomhedssystemer

27 Faglige diskussioner Diskussion af en teoretiker, evt. i forhold til en anden. Læreren kommer med et oplæg til diskussion De studerende diskuterer Men hov!? Der sker ingenting… Eller læreren og en enkelt studerende diskuterer livligt.

28 Hvorfor nu det? Diskussionens indhold Intet endepunkt Uklare roller
Abstrakte diskussioner af nye og formodet svære tænkeformer og omverdensbeskrivelser Intet endepunkt Hvad er formålet med diskussionen? Hvem skal have noget ud af at læse diskussionen? Hvad er der i det for de studerende? Uklare roller Hvilke holdninger kan man tage Generthed… De andre skal ikke opdage at jeg ikke har styr på det hele

29 Principper Autentiske kommunikationssituationer
Motivation: Mål x Personlig handleselvtillid x Følelser Opgaveudgift: Energi x Selvinvestering x Tid Motivation > Opgaveudgift Udviklingen af (trygge/positivt oplevede) sociale relationer kan fremme interaktionen

30 Rollediskussioner Forberede og præsentere Opponere Mediere Diskutere
En gruppe studerende har læst nogle tekster og fremlægger dem fx ved at opstille en række påstande Eller de har lavet et produkt som de præsenterer Opponere En opponentgruppe indtager det modsatte synspunkt (evt. efter at have læst nogle modstridende tekster). Eller giver konstruktiv respons på produktet Mediere En medieringsgruppe kommer med forslag til hvordan der kan skabes gensidig forståelse Eller ”forsvarer” produktet Diskutere Alle grupperne diskuterer i en periode Medieringsgruppen styrer ved at samle op og foreslå veje for den videre diskussion Fremlægge Grupperne bliver enige om en fælles fremlæggelse i plenum

31 Eksempel: Kollegarespons
Curriculumteori og institutionsdidaktik København Forelæsningsrække Ca. en gang om måneden mødes de fagdelte hold (musik, materielle kulturstudier, matematik og dansk). Overblikspapirer afleveres inden mødet De forgangne forelæsninger sættes i et fagligt perspektiv Studerende lægger deres opgave op på nettet Og giver hinanden respons inden mødet

32 Gruppedannelse og respons
De to første svarer på tråden: Jesper Jespersen: Min opgave Niels Nielsen: Og her er min. Søren Sørensen: Og her er så min Signe Sunesen: Så starter jeg en ny gruppe Solveig Salmonsen: Så er jeg med Hanne Hansen: Også jeg Dette er gruppene – og de studerende kan nu give respons på hinandens opgaver. Gør de studerende til fagpersoner for hinanden Giver gode ideer videre Træner faglig respons og faglige diskussioner

33 Webparlament En række hold arbejder med samme emne.
Emnet skal være til at have en mening om eller til at skabe produkter inden for. Fx Fremtidens danskfag med underemner som formål, litteratur, kommunikation, nye medier ”Hvad er danskfagets kerne”, ”Hvad er meningen med litteraturen i dansk? Og hvordan bør der undervises i den?”, ”Er dansk et kommunikationsfag?”, ”Er Arto en opgave for danskfaget?” Eller et konkret læreplansarbejde hvor der skal udarbejdes (og begrundes) læreplaner (Fælles Mål), eksemplariske undervisningsplaner etc. Eller Ungdomspolitikken i Gentofte Kommune. Eller Dyrevelfærd

34 Webparlament - organisering
Flere hold/årgange eller studerende fra flere uddannelser arbejder sammen Studerende arbejder i grupper lokalt. Disse grupper har samarbejdsgrupper på de andre uddannelser Der samarbejdes via en elektronisk platform Forløb Forberedelse – oplæg produceres lokalt Fremlæggelse og diskussion Webhøring (en moderator som samler op og leder videre) Opnåelse af konsensus eller demokratisk afgørelse Fremlæggelse ved paneldebat – fx med deltagelse af lokalpolitikere, embedsmænd el.lign. Eksempel 6. klassernes parlament

35 Kommunikation med omverdenen
Studerendes hjemmeside som portefølje Studerende skriver fagbog som wiki – med andre studerende som konkrete modtagere og responsgivere Studerende skriver weblogs om deres projektarbejde

36 DPUJournal Studerende formidler forskning som de har arbejdet med i deres projekter Studerende der har formidlet tidligere, fungerer som redaktører. Redaktionen foregår via fora. 2 redaktører pr. skribent. Redaktørerne udvikler sideløbende et undervisningsmateriale med wiki-teknologi Næste semester er dette semesters skribenter redaktører DPUJournal sælges/gives som papirtidsskrift og ligger gratis på nettet Udbytte? 5 ECTS?

37 Videre læsning Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Odense: Forlaget Ark. Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it- didaktik. København: Gyldendal. Helle Mathiasen (red.) (2003): It og læringsperspektiver. København: Alinea. Buhl, Mie, Birgitte Holm Sørensen & Bente Meyer (red.) (2005): Medier og it – læringspotentialer. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

38 Et læringsspil for DPU-studerende?
Som kunne understøtte de studerendes x-kompetence Fx et spil hvor de studerende er Y der skal holde styr på hele Z Så de får en fornemmelse af alle processens faser. Måske med mulighed for at fordybe sig i deres dele af processen Hvor der skal Samarbejdes Projekteres Styres processer osv. I samspil med andre studerende der spiller andre roller

39 Rollediskussion Diskussionspunkter: I grupper af to
Fordele og ulemper ved videoorganiseret fjernundervisning Fordele og ulemper ved Blackboard Fordele og ulemper ved læringsspil I grupper af to For den ene og imod den anden. Og moderator på den tredje