Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Modul C Kommunikation Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Modul C Kommunikation Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’"— Præsentationens transcript:

1 Modul C Kommunikation Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’

2 Spørgsmål til i går? Start dag to med at afklare, om der er uklarheder fra undervisningen i går.

3 Indhold Kommunikation under pres Problematisk kommunikation Strategier
Struktureret kommunikation Entydig sprogbrug Brug af navne, white board og øjenkontakt Redskaber: ISBAR Tjek-svar ISBAR med SALSA Feedback

4 Kommunikation… …er en proces for informationsudveksling mellem mennesker. Formålet er, at modtageren forstår, hvad afsenderen mener …sikrer teamsamarbejdet

5 Kommunikation under pres
Forholdet mellem relationer og indhold ændres, fx Indhold Indhold Dette slide viser, hvad der sker, når vi bliver travle, udfordrede fagligt eller stressede. Figuren viser, at fra at kunne fokusere på indholdet af kommunikationen i rolige omgivelser, kan man komme til at fokusere mere på relationer, når man har vanskeligere ved at overskue en opgave. (NB! Ikke alle mennesker fokuserer mere på relationer end på indhold, når de kommer under pres. Men mange gør. ) Eksempel: Anæstesilægen, der bliver kaldt som bagvagt til en hektisk situation, og for at markere, at nu kommer teamlederen, der nok skal klare ærterne, sparker døren op til stuen med ordene: ”Hvad så, bitches – skal vi aldrig hjem?”. Denne sætning falder i god jord, i rolige situationer, da man her sagtens kan klare, at bagvagten joker eller kommer med let provokerende kommentarer, for at lette stemningen. Den samme kommentar falder ikke i god jord, hvis man er under pres. Slidet lægger op til, at det kan være relevant, at have aftalt, hvordan man kommunikerer i stressede situationer, da det kan styrke opmærksomheden på indholdet. Relationer Relationer Ref.: Morten Ejlskov

6 Problematisk kommunikation
’hint and hope´ Forkortelser Slang (speciale, faggruppe) Nedsættende udtryk Sarkasme Faggruppers og specialers forskelligheder Til daglig fungerer det meste af den kommunikation der foregår på sygehusene uden problemer. Men det er erfaringen fra bl.a. rapporteringer af utilsigtede hændelser, at følgende eksempler forekommer og kan give problemer i patientbehandlingen: ’Hint and hope’: Fra de sorte bokse, der optager kommunikation i cockpit i cockpittet under flyvningen, kender man alvorlige eksempler på, at medlemmer af besætningen har haft en fornemmelse af, at noget var ved at gå galt forud for flyulykker. Men høfligheder og en kultur, hvor det ikke er legalt at sige fra, forhindrede dem i at kommunikere denne viden til en overordnet. Det var fx det, der gjorde sig gældende i forbindelse med flykatastrofen på Tenerife i 1977: Co-piloten havde på fornemmelsen, at et andet fly var på vej ud på den samme landingsbane, men holdt ikke fast på overfor den meget autoritære kaptajn. Resultatet var, at maskinen taxiede ud på landingbanen, og 580 mennesker omkom, da to Boeing-maskiner stødte sammen under take off (en mere uddybende beskrivelse kan læses på fx Wikipedia ( eller på hvor en komplet udskrift af kommunikationen kan læses). Eksempler fra rapporteringer af utilsigtede hændelser: Sygepl. til patient under operation: ’Hvordan har du det, gør det ondt?  Mente ’Operatør NN, patienten er bleg, jamrende og klamsvedende. Jeg er bekymret. Skal vi ikke stoppe inddgrebet til vi har undersøgt, hvorfor?’ Operatøren forstår ikke hentydningen – fordi han er optaget af indgrebet – med det resultat, at patienten ligger længere end nødvendigt med stærke smerter. Forvagt til bagvagt, der er på vej hjem på tilkald: ’Jeg er ikke helt tryg ved NN’  Mener: ’Jeg er bange for, at NN bliver dårlig. Hvad gør jeg så?’ Bagvagten forstod ikke forvagtens hentydning – og forvagten tolkede bagvagtens manglende reaktion, som om, at bagvagten havde styr på patienten og, at forvagten ikke skulle være urolig. Kort efter at bagvagten var kørt hjem fik patienten hjertestop og forvagten stod som uerfaren teamleder af et hjertestophold indtil bagvagten kom ind igen. Patienten overlevede ikke. Forkortelser: Der findes uendeligt mange – her kommer et par stykker: CPAP (continuerlig positive airway pressure) , SAH (subarachnoidal haemorage), GCS (Glasgow Coma Score) CTG (cardio tocogram), LOP (local operating procedure), SOP (standard operating procedure), p.n. (efter behov), p.o. (per oralt), i.m. (intra muskulært), TUR-B, TUR-P (Trans Urethral Resektion af prostata/blæren) etc., etc., etc. Slang: Dolly Parton (to store poser til luft på en fugter til iltbehandling), Talerstol (høj gangramme), Hollywood-kateter (næsekateter til ilt), Brian-fraktur (fraktur efter slåskamp af højre 4. Metacarp) Nedsættende: ’Det gamle rådne lort’ om fx maskiner, der ikke virker ’Bundsvin’ om forvagter ’Knoglesnedkere’ og ortopædkirurger ’Klinisk komiker’ om en klinisk kemiker ’De små gymnaster’ om fysioterapeuter [Deltagerne kan måske andre eksempler, der ikke egner sig til offentliggørelse…] I luftfarten er det, i cockpittet og når man er i uniform, ikke tilladt at bruge nedsættende udtryk eller at tale om ting, der kan ophidse én fx lønforhandlinger eller skilsmissen, da ophidselse kan ændre ens måde at betjene apparaturet på fx kan man i affekt reagere ved at slå i instrumenterne eller fornærme kolleger, hvilket kan være kompromitterende for sikkerheden. Sarkasme: Fødestue med en utålmodig jordemoder til den unge forvagt, der tøver med at trække på cuppen: ’Nå, skal vi nu ikke snart holde fødselsdag’. Mente: Jeg er bekymret for barnets tilstand. Hvorfor tøver du med at forløse moderen? Operationspersonale til langsom kirurg: ’Nu skal du passe på, at granulationsvævet ikke overhaler dig’. Mener: ’Det går langsomt det her og vi skal videre i dagens program. Hvornår skønner du, at du er færdig?’ Faggruppers forskellighed: Med fare for at generalisere groft kommer her et par eksempler på faggruppers forskelligheder, der kan give kommunikationsproblemer: Sygeplejersker er uddannet til beskrive og læger er uddannet til at stille diagnoser. Dette kan forhindre sygeplejersker i at foreslå diagnoser de har set (og som lægen måske ikke har set), fordi de formoder, at lægen også kan se det. Jordemødre er uddannet til at forløse raske kvinder. Læger kan betragte de fødende som patienter. Kirurger er uddannet til at ’fjerne problemerne operativt’ – medicinere er uddannet til at skabe sig et overblik og behandle mere komplekse tilstande. Almen medicinere behandler patienten ud fra viden om patienten, familieforhold og ressourcer. Hospitalslæger er specialister, der behandler den konkrete lidelse uden at fokusere på sociale aspekter. Udsagnet: ’Patienten er dårlig’ kan for ovenstående forskellige faggrupper og specialer have helt forskellig betydning Lad deltagerne inddrage deres egne eksempler!

7 Strategier Nu beskrives strategier til et godt teamsamarbejde. For at nå dertil må vi starte med at beskrive, hvordan det enkelte teammedlem arbejder sig hen mod et teamsamarbejde i det der kaldes ’situationsbevidsthed’.

8 Struktur (strategi 1) Erfaringer fra luftfarten, USA, atomubåde og utilsigtede hændelser Afsender: Tænker før man taler Støtte ved Kompleksitet Uerfarenhed Travlhed/panik Modtager: Forudsigelighed Det nødvendigste Den første strategi går ud på, at man skal strukturere kommunikationen om patienterne. Formålet er: at tvinge afsenderen til at tænke sig om kun inddrage det nødvendige inden man beder om hjælp og At give afsenderen en støtte til at fokusere på det rigtige. Modtageren har fordel af struktur, fordi man ved, i hvilken rækkefølge man kan forvente de komplekse beskeder. Det er særligt vigtigt, hvis man er uerfaren, Fortravlet eller står med meget komplekse informationer, der skal struktureres for modtageren. Strukturen kan med fordel anvendes både i akutte og ikke-akutte situationer, da strukturen er lettere at anvende akut, hvis den er kendt fra hverdagssituationer. Erfaringerne stammer fra luftfarten (brug af tjeksvar, sikre sætninger og tjeklister for kommunikation (Vi kender alle den strukturerede remse fra kabinepersonalet umiddelbart før take off på en flyvning: ’Cabin crew, close doors-arm slides-cross check and safety annoncement’, ’cabin checked’ og ’cabin clear’ (det sidste til cockpittet) og så er der take off) og atomubåde (SBAR). Desuden viser gennemgang af et større antal alvorlige utilsigtede hændelser at struktur kunne være en løsning i forbindelse med kommunikation i sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet indfører struktur flere steder: Tjek-svar (anbefales af bl.a. Joint Commission til medicinordinationer ’SBAR’ indføres p.t. På 400 amerikanske hospitaler Briefing som struktureret indledning til operation ( anbefales af sundhedsstyrelsen (

9 Her kan man strukturere
Supervision Konferencer Vagtskifte Overflytning Indlæggelse Mundtlige ordinationer Teamsamarbejde Supervision: Fx ringe efter hjælp hos erfaren kollega Konferencer og sygeplejerapport: Struktureret fremlæggelse af patientcase Vagtskifte: Struktureret fremlæggelse af patientcase Overflytning: Struktureret overdragelse af vigtige detaljer Indlæggelse: Den praktiserende læge kan afgive patientndata struktureret Mundtlige ordinationer: Anvendelse af tjek-svar for korrekt opfattet ordination Teamsamarbejde: Bestemt kommunikationsstrukturer omkring teamdannelse, opgaveløsning og afslutning af opgaven

10 Entydig sprogbrug (strategi 2)
Tal tydeligt, klart og evt. med struktur Tal direkte - brug navne & spørg v. tvivl Overvej brug af slang og lokale forkortelser Undgå sarkasme og nedsættende udtryk Skab enighed om betydninger (Sikre Sætninger) Anbefalinger i forlængelse af slide 7. Dette slide leder også tilbage til modulet om den menneskelige faktor: Assertion, dvs. at udtrykke sig klart og ’sige til og fra’. Der vendes tilbage til de Sikre Sætninger i næste modul.

11 Direkte kommunikation (strategi 3)
Brug navne Skab overblik (white board) Skab øjenkontakt Brug af navne medvirker til at skærpe opmærksomheden og målrette det der bliver sagt, når det skal målrettes mod en enkelt. I en snæver vending kan man bruge titler i stedet (fx ’Læge, vil du’). Slidet viser to white board, der bliver brugt forskelligt. Slidet til højre viser et white board, som de anvendes på de fleste stuer: Tilfældigt. På slidet til højre ses et white board, der ikke blot identificerer patienten og indgrebet, men også de tilstedeværende. Øjenkontakt styrker kommunikationen, da man ved, hvem der bliver talt til og øger fornemmelsen af at høre sammen som et team.

12 Efter beskrivelsen af problemerne og fremlæggelsen af strategien for at løse det kommer her redskaberne, der skal skabe struktur Redskaber

13 Kommunikation om patienter
ISBAR er et redskab til kommunikation om patientbehandling (se håndbogens side 4 og 5). ISBAR er en fordanskning af dem amerikanske ’SBAR’ (situation, background, assesment and recommandation), der p.t. indføres på over 400 hospitaler i USA. Fordele: Afsenderen når at overveje, hvad vedkommende vil sige inden der ringes op. Kun det nødvendigste – ikke andet Modtageren opnår forudsigelighed Modtageren kan lettere prioritere, hvis man har fået en analyse af situationen fra de øjne der ser og et råd om fx at komme nu eller indenfor en time eller bare ringe tilbage Ulemper: For fastlåst – det kan være relevant at tage B før S eller tilpasse S til den enkelte opgave Fikseringsfejl: ’A’ fastlåser modtageren på problemstillingen, der kan være forkert

14 Dvd – 9 minutter Vis her ISBAR-filmen, der viser, hvordan man kan bruge ISBAR’en til at kommunikere om patientbehandling

15 Sådan giver man en ISBAR:
Identifikation: Dit og patientens navn, afdelingsnummer og patientens alder. Situation: Kun overskrifter. Vitalparametre sek. i alt. Baggrund: Sammenhængen, objektive data. Indlæggelsesdiagnose og –dato. Analyse: Hvad tror du problemet er? Råd: Hvad har du behov for? Hvornår? Gennemgå, hvordan man giver en ISBAR. Det skal understreges, at det skal være en hjælp – ikke en hindring. Fx kan det i nogle tilfælde være relevant med en IBSAR.

16 Lokal tilpasning af ’S’
Fx tilkald af team til sectio: Indikation/CTG Præsentation Skalp-PH Gestationsalder Stuenr. Fx tilkald af neurokirurg til SAH-patient: Debut Bevidsthedsniveau Det kan være relevant at udstikke lokale retningslinier for tilpasning af særligt ’S’.

17 Tjek-svar (closed loop)
Anvendes ved medicinordinationer tal og numre detaljer Konkrete aftaler Metode Afsender: Giver besked Modtager: Gentager og skriver ned og læser op Afsender: Accepterer Side 6 i håndbogen. Tjek-svar tvinger modtageren til at bevidstgøre sig om det sagte, da han eller hun skal gentage beskeden. Forhindrer derfor særligt rutinebaserede fejl samt fejltagelser (hørte forkert).

18 Utilsigtet hændelse Tvillinger, early feeding, i.v.-glucose-infusion:
Sygepl. 1 (undrer sig over den høje indløbshastighed): ’Skal det løbe ind med 55,5 ml/t?’ Sygepl. 2 (optaget af venflon): ’Ja’. Sygepl. 1 kontrollerer alligevel ordinationen og opdager, at droppet skulle løbe m. 5,5 ml/t. Et eksempel på en hændelse som et tjek-svar sandsynligvis kunne have forebygget, da den havde tvunget sygeplejerske 2 til bevidstgørelse.

19 At give et tjek-svar Afsender: ’Det er bioanalytiker Birgitte Hansen med et hastesvar på en blodprøve på Anna Nielsen, – 2566: Se-Kalium er 6,2 mmol/L’ Modtager: ’Se-Kalium på Anna Nielsen – 2566 er 6,2 mmol/L’ Afsender: ’Tak’ Sådan kan en mundtlig engangsordination med anvendelse af tjek-svar lyde. Fleregangsordinationer skal altid ordineres først i medicinlisten/medicinmodulet. Akutte engangsordinationer skal ordineres i medicinmodulet efterfølgende. Det skal understreges, at tjek-svar kan anvendes ved modtagelse af alle typer beskeder, der på nogen måde kan misforstås, fx kritiske blodprøvesvar fra laboratoriet eller ved indtelefonering af recepter til apoteker (obligatorisk flere steder), telefonnumre, cpr.-numre og komplekse beskeder. Hvis man som afsender forventer et tjek-svar, men ikke får det kan man sige: ’Vil du gentage?’.

20 Overflytning af patient
Håndbogen side 8 og 9: ’ISBAR med SALSA’ er en huskeregel for de detaljer, man kan viderebringe i telefonen til en kollega i forbindelse med overflytning af en patient. Internationalt tales der om hand over eller hand off-communication. En procedure for hand off communication anbefales af bl.a. af: Joint Commission WHO NHS Den Gode Medicinske Afdeling (se referencelisten til håndbogen) ISBAR med SALSA!

21 Overflytning af patient 2
Giv modtageren mulighed for at stille spørgsmål Brug tjek-svar for at bekræfte detaljer og aftaler Afgiv så vidt muligt informationen uden afbrydelser Gennemfør evt. overdragelsen sammen med patienten eller de pårørende Sørg for at oplysninger og aftaler fremgår af journalen Jf. Håndbogen s. 8, er ovenstående et kondensat af de internationale anbefalede (og almindeligt fornuftige) råd om kommunikation ved overflytning af patienter eller overdragelse af patientansvar.

22 Feedback Formel eller uformel Fokus på: Mål:
Hvad gik godt? Hvad var svært? Hvad har du lært? Mål: Umiddelbar Målrettet og opgavespecifik – ikke personlig Respektfuld Forbedringsorienteret Er del af ’gensidige opbakning’ (jf. Modul B) Kan lægges ind i en ’afrunding’ (se Modul D) Dette slide ligger i forlængelse af ’Gensidig opbakning’ fra det andet modul. Feedback afprøves i den følgende øvelse og de fremtidige undervisere bør derfor lægge vægt på ovenstående model, der stimulerer refleksion over egen praksis og giver mulighed for ros og opmuntring til kolleger. Det mest forbedringsorienterende er, at lade den der lærer, selv forsøge at besvare spørgsmålene. Start så vidt muligt altid med det positive først. ’Umiddelbar’ betyder ’lige efter opgaven’, da man ellers glemmer detaljer. Problemer med feedback: Forsinket feedback (detaljerne er glemt af alle parter) eller negativ offentlig feedback, da den der får feedback kan føle sig ydmyget.

23 Øvelse Dan tværfaglige grupper á tre personer
1. person ’ringer’ 2. person ’tager telefonen’ 3. person observerer og giver feedback Gennemgå ’ISBAR’ og ’tjek-svar’ vha. cases (udleveret) – fire gange hver Prøv derefter en ’ISBAR med SALSA’ Giv feedback: Hvad gik godt? Hvad var svært? Hvad har vi lært? Fokuser på kommunikation – ikke på klinik 30 minutter… Lad evt. deltagerne gå ud i grupper á tre evt. til andre lokaler eller sætte sig lidt væk fra de andre. Kan også afholdes i et større forum, hvor man bliver siddende og øver tre og tre fx i et auditorium. Der uddeles kliniske cases (medfølger læringssættet), der kan anvendes, men deltagerne kan også opfordres til at tage fat i noget lavteknologisk á la: I: Hej mor, det er NN. S: Jeg ringer fordi jeg står og laver sovs, og nu er den blevet alt for salt og jeg har ikke mere fløde B: Gæsterne kommer om fem minutter A: Maden bliver uspiselig, hvis vi ikke finder på noget R: Jeg har brug for, at du siger, hvad jeg skal gøre for at få den til at smage godt. Angående tjek-svar i øvelsen: Tjek-svar kan øves, hvis man fx når frem til en aftale i ’R’. I så fald gentager afsenderen eller modtageren aftalen og den anden bekræfter. Afslut øvelsen med at få feedback: Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Hvad har de lært? Giv dem god tid til at øve redskaberne og afslut med at tale om, hvordan det gik.

24 Opsummering Kommunikation under pres Problematisk kommunikation
Strategier Struktureret kommunikation Entydig sprogbrug Brug af navne, white board og øjenkontakt Redskaber: ISBAR Tjek-svar ISBAR med SALSA Feedback Hvis der er tid opsummeres modulet


Download ppt "Modul C Kommunikation Referencer til de enkelte redskaber findes i bilag 1 i ’Sikker Mundtlig Kommunikation. Baggrund, begreber og litteratur’"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google