Kristendomskundskab 1. – 3. klasse

Præsentationer af emnet: "Kristendomskundskab 1. – 3. klasse"— Præsentationens transcript:

1 Kristendomskundskab 1. – 3. klasse
CFU 9. december 2009 Lene Norup

2 Kristendomskundskab 1. – 3. klasse
Kristendomskundskab er et af skolens bedste fag! .. og et af de vigtigste har elever i en undersøgelse for nogen år siden tilkendegivet. Idéer til forløb med eleverne i klasse CFUs materialesamling Øvrige ressourcer. Præsentation af nye forlagsmaterialer til faget Prøv det selv …

3 Kristendomskundskab – hvad og hvad ikke
Kundskabsmeddelende kulturfag Forkyndelse Forkyndende tekster! Formidling af menneskers tro på Gud Formidling af viden om tro på Gud Det religiøse spiller en rolle i menneskers liv og handlinger Muslimer tror på , at Muhammed er Guds profet Formidling af den eneste sandhed Formidling om Gud Forkynder Trosfællesskab Mission Muhammed er Guds profet

4 Kristendomskundskab Religionernes kilder Myte Kulturbærende fortælling
Historie - myte Tydning og tolkning Myte Al-tid Skabelsesmyten – hvorfor ser verden ud som den gør, hvad er mennesket vilkår Kulturbærende fortælling Fortællinger som forbinder mennesker med hinanden Fortællinger som har præget kulturen og er integreret i kulturarven Fortællinger, som ”man ikke kan undslippe”

5 Kristendomskundskab – Fælles Mål Formål
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Eleverne skal: Opnå kundskaber om .. /…til at forstå Få grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Fagets egenart/karakteristika: Den religiøse dimension Livsfilosofi og etik Livsopfattelse , livsanskuelser, livsspørgsmål & svar Individ og fællesskab Værdier: demokrati – personlig stillingtagen - medansvar Indhold: Kristendommen før og nu Bibelske fortællinger ikke kristne religioner og livsanskuelser.

6 Målet – med andre ord (Citat: Os og kristendom)
At styrke elevernes livsduelighed og gøre dem ansvarlige overfor sig selv og andre Eleverne skal finde frem til en holdning til: Hvad er et godt liv? Hvad er ondt og godt, rigtig og forkert? Hvordan får vi livsmod og selvværd? Hvordan skal vi behandle andre? Hvordan vil vi gerne selv behandles? Hvordan hjælper vi bedst, når nogen rammes af sygdom, sorg og død?

7 Den religiøse dimension
Hvordan er alt blevet til? Hvor kommer vi fra? Hvorfor skal vi dø? Hvorfor er der fjendskab mellem mennesker? Hvem er Gud?/ Hvad anses for guddommeligt? Hvad vil der sige at være menneske? Hvordan lever jeg bedst mit liv?

8 CKF’erne: De fire centrale områder
Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser.

9 Sammenhængen mellem fagets fagområder
Kristendommen og dens udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Bibelske fortællinger Livsfilosofi og etik Ikke-kristne religioner og livsopfattelser

10 CKF - Livsfilosofi og etik
Reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse Vurdere etiske principper og moralsk praksis Udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen. (sammendrag af slutmål)

11 Eksempel på indholdet i livsfilosofi og etik Hvad vil det sige at være menneske? Hvordan lever jeg bedst mit liv? Sorg og glæde Tilgivelse og hævn Fællesskab og ensomhed Tro, tvivl og tillid Omsorg Menneskets relation til naturen Liv og død Mening og tomhed Tro og tvivl Lykke og lidelse Frihed og angst Godt og ondt Sandhed og løgn Kærlighed og had Menneskesyn Verdens opståen Skyld og uskyld Skabelse og tilintetgørelse Evighed og uendelighed Frelse og fortvivlelse Magt og afmagt

12 Trinmål efter 3. klasse Livsfilosofi og etik Bøn
tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion.

13 Almene tilværelsesspørgsmål
Må man slå? Må man slå ihjel? Må man gøre gengæld? Hvordan hjælper man hinanden? Hvornår er man ond? Hvad gør dig glad? Hvad gør dig trist? Hvad kan trøste dig? Hvad ønsker du dig? Kan man være god hele tiden? Må man lyve?

14 Ressourcer på nettet - Etik og livsfilosofi
Barmhjertighed – UV-forslag, Emil og fattiglemmerne Børn og bøn – Artikel om børn og bøn Nu går solen sin vej – Aftensalem – m. oplæg om bøn Fadervor-net – webside med forslag til, hvordan der kan arbejdes. At filosofere med børn Per Jespersens sider på Skole-Forum Om at miste - hvad gør man? Forundringsbillede – samtalebillede Film i undervisningen – fra EMU Glæde - fra Lær-IT

15 Faglige begreber/religiøst sprog
Alter, apostel Barmhjertighed, bøn, bud Dommedag, Djævelen, dåb, discipel Evigt liv, evangelium, engel Frelse, fortabelse, forsoning, farisæer, fristelse Guds rige, gode Gud Himmel, Helvede, helligånd, hedenskab, helgen, det hellige, himmelfart Jesus, jul Kors, kærlighed, konfirmation, kirke Lidelse, lignelse Nåde, næste, næstekærlighed, nadver Martyr Opstandelse Paradis, pagt, profet, påske, pinse Retfærdighed, ritual Skabelse, skyld, synd, salighed, sakramente, symboler Tro, tre-enighed, tvivl, tilgivelse, testamente, trosbekendelse Under Velsignelse Åbenbaring

16 CKF - Bibelske fortællinger
udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen. give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund (sammendrag af slutmål)

17 Bibelske fortællinger
GT - Det gamle Testamente NT – Det nye Testamente Urhistorien Patriarkfortællingerne Moses Kongetiden Job Profeterne Jesu liv Lignelser Apostlenes Gerninger Paulus’ breve Åbenbaringen

18 Bibelske fortællinger
Det gamle Testamente – GT Det nye Testamente - NT Den historiske baggrund for den kristne tro Myter Fortællinger Historiske beretninger Love Salmer Ordsprog Profetier Poesi Beskrivelser og forklaringer om, hvad den kristne tro indebærer Evangelierne - Fortællinger om Jesus og hans disciple Apostlenes gerninger - Hvad skete der med apostlene efter Jesus’ død Paulus breve - Breve som fortæller, hvordan man skal leve Johannes Åbenbaring - Fortælling om, hvad der vil ske med verden ved tidernes ende

19 Trinmål efter 3. klasse Bibelske fortællinger
Den barmhjertige samaritan Efter 3. klasse: kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af de bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis.

20 Centrale fortællinger
GT - Det gamle Testamente NT – Det nye Testamente Skabelsesberetningen Syndefaldet Kain og Abel Noas Ark Abraham og Isak Esau og Jakob Jonas og hvalen Moses Josef David og Goliat Jesus’ fødsel Jesus’ disciple Jesus og ”de anderledes” Jesus’ død Undergerningerne Den barmhjertige samaritaner Den fortabte søn Arbejderne i vingården

21 Centrale fortællinger - ressourcer på nettet
GT - Det gamle Testamente NT – Det nye Testamente Skabelsen – filosoferende samtale om skabelsen Bibelske fortællinger og påklædningsdukker – fra EMU Når søskende strides – med udgangspunkt i fortællinger fra GT Plakat - Når søskende strides Animationer - Når søskende strides Lignelser – billedbase Barnetro – et spil om tro

22 CKF- Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
Forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er og vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark. forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sang (sammendrag af slutmål)

23 CKF- Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
Urmenighedens opståen - Pinse Paulus og kristenforfølgelser Kristendommens legalisering i Romerriget Klosterbevægelserne Kristendommens indførelse i Danmark Luther og reformationen Folkekirkens etablering Grundtvig og Kierkegaard Folkekirkens funktion og betydning i dag Kirkelige retninger Luthersk Mission, Indre Mission, Tidehverv m.m.

24 Trinmål efter 3. klasse Jellingestenen
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Jellingestenen gengive centrale begivenheder i kristendommens historie – med særlig vægt på danske forhold beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange

25 CKF- Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
Symboler Ritualer Kors Fisk Due Påskelilje Hjerte Rose Anker Skib Kristne symboler Fødsel - dåb Pubertet Bryllup Død - begravelse Jul Påske Pinse Gudstjeneste Bøn

26 Salmer & sange Op, al den ting Et barn er født I østen stiger solen op
Sov sødt barnlille Jeg gik i marken Nu titte til hinanden Lysets engel Dejlig er den himmel blå

27 Ressourcer på nettet Kristendommens udtryk
Verden set med to øjne Tro & viden – indskoling Salmer - tekst & melodi Salmer – ppt I østen stiger solen op Nu titte til hinanden Lysets engel Op, al den ting Fastelavn – skoletj.mat Jul – Fra EMU Kunstneriske udtryk

28 Tilgange og metoder … (rapport)
Den narrative (vi fortæller myter og historier). Den fænomenologiske (vi filosoferer i fællesskab over de almene tilværelsesspørgs-mål). Den hermeneutiske (vi sætter de religiøse udtryk - tekster, billeder, genstande, ritualer og symboler mv. - i relation til elevernes hverdag). Den religionsfænomenologiske (vi sammenligner elementer fra forskellige religioner). Den komparative (vi ser på slægtskab mellem udvalgte tekster, symboler og genstande fra forskellige religioner). Den historisk-kritiske (vi analyserer og stiller kritiske spørgsmål til stoffet). Den biografiske (vi sætter fokus på centrale personer og deres relation til religion). De æstetiske (vi arbejder praktisk- musisk med stoffet f.eks. drama, sang og billed-fremstilling). Den religionssociologiske (vi laver i mindre omfang undersøgelser i felten - feltarbejde). Den tværfaglige (vi arbejder tematisk med tværgående emner, hvor der måtte være indholdsmæssige overlap til andre fag som f.eks. historie, billedkunst, fysik og sam-fundsfag).

29 Tilgange og metoder … (rapport)
Metodens fokus Det narrative Fortællinger, myter og historier Det fænomenologiske Fælles filosofisk samtale om almene livsspørgsmål Det hermeneutiske Symboler, billeder, genstande Det religionsfænomenologiske Sammenligning af elementer fra religionerne Det komparative Slægtskab mellem religionernes udtryk Det historisk-kritiske Analyse og kritisk tilgang til de skriftlige kilder Den religionssociologiske Feltarbejde Den æstetiske Praktisk-musisk arbejde

30 Læseplan – juni 2009 Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling inddrages en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb skal eleverne arbejde med at Lytte og fortælle - samtale - klassevis, gruppevis og i par - debattere og diskutere - dramatisere - læse og skrive synge iagttage og fremstille billeder stille spørgsmål og foretage undersøgelser opstille og behandle problemstillinger reflektere og ræsonnere interviewe dokumentere fremlægge benytte audiovisuelle og elektroniske medier.