Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Sprogpakkens 6-dages kursus

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Sprogpakkens 6-dages kursus"— Præsentationens transcript:

1 Sprogpakkens 6-dages kursus
Dokumentation og evaluering 6. Dag Baggrundstekster til evaluering Næsby: T; (2007): Dokumentation og evaluering – mellem teori og praksis. I: SocialXpress. Pædagogseminariet i Ålborg, nr. 4, 2007 s Yderligere tekster til inspiration Dinesen, M,S & de Witt, C,K (2010): Innovativ evaluering. Upubliceret del af udkast til Innovativ evaluering, Dansk Psykologisk Forlag. Andersen, P.Ø; Hjort, K & Schmidt,K,S,L (2008): Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik. Afdelingen for pædagogik. Københavns Universitet. Lind, U (2006): ”Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner: et spørgsmål om magt, etik og pædagogik” Kroghs Forlag, 2006. Jørgensen, B & Andersen, J (2004): ”Hvad ser vi efter” I: 0-14 nr. 3, 2004. Danmarks evalueringsinstitut (2007) Dokumentation i dagtilbud. Kirkegaard, P (2009): LP modellen. I: Udsatte børn og sprogvurdering i Dagtilbud. Servicestyrelsen, 2009 s Andersen, F,B (2008): Tegn er noget vi bestemmer: evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-tænkningen, 1. udgave, 5. oplag. JCVU, 2008.

2 Evaluering ”En sannhet som man oppdager med egne øyne – om den enn er ufuldkommen – er verd mere enn ti sannheder som man får fra andre, for foruten å øke ens kunnskaper, har den også økt ens evne til at se” Fridtjof Nansen Fridtiof Nansen 10. oktober maj 1930) var en norsk polarfarer, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand

3 Indhold 9.00 – 9.30: Udfordringer og krydspres – oplæg ved underviser og fælles dialog Udfordringer i det pædagogiske arbejde, der initierer dokumentation og evaluering. Krydspres – egne oplevelser. 9.30 – 10.00: Dokumentation og evaluering – oplæg v. underviser og fælles dialog Om dokumentation og evaluering. Refleksionsspørgsmål. 10.00 – 11.15: Erfaringstrekanten – arbejde i grupper Egne bedste erfaringer, andres bedste erfaringer, erfaringer fra fortiden. Pause ca – 11.15– Udfordringer v. vidensproduktion - oplæg v. underviser og fælles dialog Udviklingsprocesser og vidensprocesser. Kontingensprincippet og aktiv perspektivisme. Planlægningslogikker og samspilslogikker som afsæt for vidensproduktion. 11.45 – 12.00: Opsamling og refleksionsspørgsmål - fælles 9-12: Dokumentation og evaluering i sprogarbejdet. Der indlægges en pause ca. kl Næsby: T; (2007): Dokumentation og evaluering – mellem teori og praksis. I: SocialXpress. Pædagogseminariet i Ålborg, nr. 4, 2007 s Susanne: Slides og vejl. til underviserne

4 Udfordring 1 i arbejdet med dokumentation og evaluering
Nok vises praksis gennem dokumentation – men der reflekteres ikke over praksis Det pædagogiske personale synes kreativt mht. aktiviteter og dokumentation af disse, men det er ikke systematisk i arbejdet med at vurdere (måle effekten af) og evaluere praksis. Næsby:2009:123 Billeder: traditionel billeddokumentation til forældre…. På tavlen ved indgangen til børnehaven Peter Ø Andersen (2003): Refleksivt forhold mellem teori og praksis – fordi teori ikke kan foreskrive praksis. Man skal reflektere over praksis – systematisk og struktureret - gennem dokumentation og evaluering.

5 Udfordring 2: Krydspres - derfor arbejde med dokumentation og evaluering
I dag krydspres mellem udefrakommende krav og de faglige kvalitetsnormer, som det pædagogiske personale arbejder efter. Udefrakommende krav om målrationalitet, systematisk og struktureret planlægning (fx læreplaner, sprogvurdering, børnemiljøvurdering, bedre kvalitet….). Indre faglige kvalitetsnormer bundet af hverdagens mange komplekse og samtidige pædagogiske handlinger (fx i arbejdet med omsorg, nærvær og væren i samværet med børnene). Viden i praksis italesættes ofte ikke og findes typisk ikke reflekteret og formidlet som viden om praksis fx gennem reflekteret dokumentation og evaluering. Dvs. det er vanskeligt at gå i dialog med omverdenen om kvalitet i dagtilbud, og det bliver vanskeligt at legitimere og begrunde pædagogisk praksis. En vej ud …? At det pædagogiske personale synliggør deres viden og den praksis, hvori de arbejder med børns liv, læring og udvikling. Dvs. at de skal kunne begrunde, planlægge og gennemføre pædagogiske processer. Udfordring 1 og 2 gør arbejdet med dokumentation på samme tid yderst relevant og presserende – men også vanskeligt!

6 Krydspres i egen praksis
Oplever jeg i min praksis et krydspres i forhold til sprogarbejdet? I så fald, hvordan håndteres krydspresset? Kunne det håndteres anderledes? Umiddelbare ønsker, idéer og bud på andre måder… Først individuel tænkeskrivning fx i processkema. Dernæst fælles dialog på hele holdet.

7 Om dokumentation og evaluering
3. april 2017 Om dokumentation og evaluering Viden og vidensformer Hvad er viden og hvordan kan man arbejde med forskellige former for viden? Hvad er evaluering? Pædagogisk evaluering. Evalueringsdidaktik. Evalueringsmodeller. Innovativ evaluering. Dokumentation og dokumentationsmetoder. Udviklingsproces og vidensproces – at skabe viden gennem evaluering Vidensproduktion Kontingensudfordringen. Aktiv perspektivisme. Evaluering af pædagogisk praksis ud fra hvilken logik – planlægningslogik eller samspilslogik. De fire evalueringsniveauer – eller tanker om hvordan ny viden omsættes i en daglig praksis – se også ift to kontekster for udvikling – dialog, meningsdannelse…. Tilfredshed Læring Jobadfærd – ændring af handling Resultat/Effekt Det gode spørgsmål kan overordnet være: hvad er i min organisation de bedste mulighedsbetingelser for at omsætte ny viden. Hvilken viden skal omsættes ift vores praksis (refleksion over forholdet mellem teori og praksis) – hvordan Kirkpatrick (1987, ifølge Asmussen,1996:75) mener, at følgende fem betingelser skal være opfyldt for, at der sker ændringer i kursistens jobadfærd efter endt kursus:1) Ønsket hos kursisten om at ændre adfærd, 2) Viden om, hvad der skal gøres og hvordan det gøres, 3) Befordrende arbejdsklima, 4) Støtte til at anvende det på kurset indlærte, 5) Belønning for at ændre adfærd. Bemærk at fire ud af de fem krav har at gøre med den konkrete jobsammenhæng og ikke kurset/uddannelsen som sådan! Når vi taler om transformation og i en mere nutidig formulering – kompetenceudvikling, så er det centralt at huske kontekstens betydning for, at de evt. erhvervede kundskaber faktisk får mulighed for at blive anvendt. Hvad betyder konteksten hos dig for anvendelse af nye kundskaber/vdein. Hvordan kan du få viden om kontekstens betydning?

8 Viden og vidensformer Viden ift. pædagogiske spørgsmål Praksis:
3. april 2017 Viden og vidensformer Viden ift. pædagogiske spørgsmål (jf. Bourdieu i ’Pædagogik i et sociologisk perspektiv’ 2007:151) Praksis: Den indforståede og intuitive hverdagspraksis: reflekteret i form af praktisk erfaring og ikke reflekteret i form af intuition. Praksis her og nu – praksis uden teori. Normativ praktisk teori Refleksioner over handlinger i form af mentale forestillinger og idékombinationer. Forsøger at foreskrive, hvordan praksis bør være forstået som teori for praksis og for fremtiden. Ikke videnskabelige og ikke forklarende, men giver praktikeren idéer og handleforslag. Videnskab Søger at forstå og forklare fortiden og nutiden. Søger de grundlæggende videnskabelige spørgsmål som, hvorfor ser verden ud som den gør og hvorfor? Videnskaben forsøger ikke at byde på fremtidig praksis – altså hvad praktikeren bør gøre. men forsøger at forklare, hvad der sker i praksis og forstå hvorfor. Teori om praksis. Dokumentation og evaluering bidrager til at skabe viden!!! Derfor arbejder vi med dokumentation og evaluering Men hvilken viden skaffes ved hvilke metoder og tilgange? Hvilke dokumentations- og evalueringstilgange og –metoder skaber hvilken viden – er et vigtigt spørgsmål – for viden er ikke bare viden… Man kan tale om viden for forskellige niveauer – i forskellige former og man kan tale om forskellig slags viden (se senere om viden udfra forskellige logikker – planlægningslogik og samspilslogik)

9 Pædagogisk evaluering
3. april 2017 Pædagogisk evaluering Ordet evaluere kan føres tilbage til det engelske ord Evaluate, som omhandler angivelse af værdien af noget. Værdisætning, en bedømmelse - en vurdering. Det vil sige, at man i en evaluering tager stilling til godt/skidt, bedre/værre. For at evaluere må angives kriterier for, hvornår noget er godt eller skidt. Evalueringen anvendes typisk som beslutningsstøtte og forløbet bliver: Data  vurdering  beslutning. Evalueringen kan starte med dokumentation og selve evalueringsopgaven ligger i vurderingsdelen og handler om, at afgøre, hvad vi har opnået med de resultater, vi har nået – er resultaterne gode nok? Og hvis ikke, hvor ligger barriererne da? Evalueringsspørgsmålet stilles i rummet mellem Mål og tiltag: Fx: Hvordan bidrager xx aktiviteter til yy mål? Teori og praksis: Fx: Hvordan omsættes teori til praksis? Vigtig pointe: Risiko kan være, at evaluering kan ende med blot at være dataindsamling. Hvordan undgår man det? Evaluering er netop ikke en opremsning af det opnåede, men en vurdering af, om det opnåede er godt/skidt i forhold til på forhånd fastlagte kriterier.

10 Evalueringsdidaktik – Hv-spørgsmål
3. april 2017 Evalueringsdidaktik – Hv-spørgsmål Evalueringsdidaktik Afklare hv-spørgsmål som hvorfor, hvordan, hvem, hvornår og hvad evalueres. Spørgsmålene er afgørende for at fastholde fokus på evalueringsgenstanden og evalueringsspørgsmålet i evalueringsprocessen. Evalueringsspørgsmål Evalueringens genstand: Hvem er evaluanden? Hvorfor evaluere Hvad skal evalueres Hvem evaluerer Mål med evalueringen

11 Evalueringsmodeller Målopfyldelsesmodel Brugerorienteret evaluering
3. april 2017 Evalueringsmodeller Målopfyldelsesmodel Afsæt i fastlagte mål: I hvilket omfang er målene nået? Klare evalueringskriterier, men målene eneste evalueringskriterier. Problem: det vi ikke har målsat, kan vi ikke vurdere. Brugerorienteret evaluering Afsæt i brugerens forventninger, ønsker og behov. Fokus på brugerens perspektiv. Forskellige evalueringskriterier. Virkningsevaluering el. effektevaluering Ikke udgangspunkt i formelle mål, ej heller brugerens ønsker, men begrundede med forestillinger om, hvorfor en given indsats fører til bestemte resultater. Programteori – teoribaseret evaluering – mål, aktiviteter, ønsket og set effekt/resultat. Innovativ evaluering Oftest selvevaluering med mål om at oparbejde intern evalueringskapacitet. Anvende evaluering til at innovere egen praksis. lægger op til refleksion mellem de involverede parter og egentlige evalueringskriterier dannes undervejs. Kræver refleksion hos aktører. Evaluering samskabes mellem evaluator, respondenter og andre interessenter.

12 Innovativ evaluering Systemisk tilgang: Etisk forpligtelse til altid at arbejde frem imod positiv udvikling. Systemisk validitetskriterium: I hvor høj grad undersøgelsen bidrager til anvendelse i praksis. Mål med evalueringen er at omsætte evalueringens resultater til udvikling i praksis. Derfor bliver dialogen og processen afgørende og et vigtigt element i evalueringsarbejdet. Evaluering Er ikke en objektiv vurdering som ikke påvirker praksis, men skal ses som en proces, der skal kvalificere det pædagogiske personale til at løse deres opgave bedre. Gennemføres som kvalificeret vurdering og refleksion af egen praksis og ikke gennem ekstern evaluering. Skal understøtte kobling mellem praksis og evaluering. Kilde: Dinesen, M,S & de Witt, C,K (2010): Innovativ evaluering. Upubliceret del af udkast til Innovativ evaluering, Dansk Psykologisk Forlag. Modsat et naturvidenskabeligt og positivistisk validitetskriterium: I hvor høj grad, man kan betragte evalueringens konklusioner som generelt sande. Se også slides om innovation

13 Observation Det sete, afhænger af hvem der ser og
3. april 2017 Observation Det sete, afhænger af hvem der ser og gennem hvilke ’briller’, verden betragtes Hvad betyder det – gennem hvilke ’briller’ jeg iagttager verden – hvad betyder min forforståelse, stemning, placering i personalegruppe, viden, erfaringer, ”Sandheden sidder i øjet på den, som ser”

14 Dokumentation og metoder
Susanne Minds 3. marts 2010 Dokumentation og metoder Gøre noget synligt eller tilgængeligt Mundtligt. Skriftligt. Visuelt. Etiske og æstetiske overvejelser, hvordan? analysere og vurdere dokumentation fx med henblik på udvikling af praksis. iscenesætte og tilrettelægge dokumentation, så vi henleder opmærksomheden på det, der ønskes. Kilde: Lind, U (2006): ”Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner: et spørgsmål om magt, etik og pædagogik” Kroghs Forlag, 2006. Fx: TRAS er en metode til tidlig registrering af sprogudvikling – hertil skal overvejes hvilke dataindsamlingsmetoder, der skal anvendes ift det man gerne vil vide noget om og derefter hvilken dokumentationsmetode, der skal anvendes for at gøre dataindsamlingen synlig… Hvad dokumenterer billedet – hvad kunne hensigten være med billedet - hvad har været ønsket at dokumentere? Diplom: DOkumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis

15 Begrundelser for at dokumentere
Synlighed af noget i forhold til nogen Øget kendskab og forståelse for det enkelte barn, den enkelte børnegruppe eller relationer mellem børn og voksne. Viden om et barn med særlige behov og vanskeligheder mhp. udviklende tilbud, udtalelse eller underretning. Give forældre indblik i og viden om børnenes liv og læreprocesser i institutionen. Videreudvikle og kvalificere personalet og det pædagogiske arbejde. Kommunen og forældrene ønsker at have kontrol. Kilde: Lind, U (2006): ”Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner: et spørgsmål om magt, etik og pædagogik” Kroghs Forlag, 2006.

16 Dokumentationsredskaber
Susanne Minds 3. marts 2010 Dokumentationsredskaber At vurdere overensstemmelse mellem mål og værdier, kræver Systematik. Skriftlighed. Redskaber Børns produktioner. Forældrearrangementer. Fortælling – Intention: ikke fuldstændig sandfærdige. Narrativitet (lave en historie om noget). Fortælling og iagttagelse (konkret - selvoplevet - personlig). Fortælling og narrativitet (subjektive historier, flertydighed, elementer: begyndelse, midte og afslutning). Observation: Intention opnå sandfærdighed. Skelne mellem subjektive vurderinger og objektive hændelser. Kilde: Lind, U (2006): ”Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner: et spørgsmål om magt, etik og pædagogik” Kroghs Forlag, 2006. Observation: Latin: iagttagelse eller undersøgelse, Tolker ikke, registrerer’ blot Observationsformer: deltagende, ikke deltagende, interaktionsbaserede Diplom: DOkumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis

17 Opgave: Erfaringstrekanten
Erfaringstrekanten – en nedefra og opstyret proces Find svar fra tre positioner Egne bedste erfaringer Arbejde med erfaringstrekanten kan bruges til at dele gode erfaringer med arbejdet med dokumentation og evaluering Erfaringstrekanten er en måde at arbejde med at organisere innovative processer induktivt (se slide fra ’innovation). Kilde: Kristian Aagaard Dahl: Redskaber til ressourcebaserede udviklingsprocesser. I Byplan 1-2, 2006 s. 44. Det vigtige spørgsmål kunne fx være: Hvad er de bedste mulighedsbetingelser for ’samtaler i hverdagen’ Prejektfasen – at åbne op og være søgende Gennem erfaringstrekanten kan man arbejde med involvering af medarbejderne – opnå meningsdannelse – i en nedefra og opstyret proces Erfaringstrekanten Det springende punkt i ressourceorienterede udviklingsprocesser er, at deltagerne aktivt udvikler løsninger på de udfordringer, de arbejder med. Hvis vi vil understøtte denne handlekraft og fremme kapaciteten for selvstændig problemløsning, bliver det derfor afgørende, at deltagerne kan anvende deres viden. Derfor er det interessant at overveje, hvilke former for viden, de udviklingskontekster, vi skaber, gør legitim. Her tilbyder den franske filosof Michael Focaults magtforståelse et interessant perspektiv. Ifølge Focault er viden ikke i sig selv magt, men magten består i selve definitionen af, hvad viden er. Man må derfor spøge sig selv: Hvordan kan jeg sikre, at den viden, som borgerne/medarbejderne/forældrene bærer, bliver legitim? Her består udfordringen ofte i, at teoretisk viden tit har forrang over for viden, der ikke er formaliseret i akademiske begreber, men i stedet bæres i historier og praktiske livserfaringer. Denne viden kommer ofte ikke til sin ret - med handlingslammelse og apati som følgevirkning hos dem, der bærer denne narrative viden. Kristian Aagaard Dahl mener at have udviklet et bud på, hvorledes man kan sikre praktisk viden en legitim position. Det tager udgangspunkt i, at ikke-formaliseret viden ofte har tre fikspunkter: egne bedste erfaringer, andres erfaringer og erfaringer fra fortiden (sagn & myter etc.). Nedenstående er et bud på, hvorledes erfaringstrekanten kan anvendes i praksis. Eksemplet stammer fra en børnehave i Grønland og er led i et større udviklingsprogram rettet mod at skabe nye handlemuligheder for daginstitutionssektoren. A) Mødet bliver (inspireret af Open Space Technology) åbnet med spørgsmålet: Hvilket spørgsmål er det vigtigste, vi finder svar på? Efter en kort rundbordssamtale kommer deltagerne hurtigt frem til, at det vigtigste spørgsmål er: Hvad stiller vi op med de vilde drenge? Dette søges der svar på ved at se på spørgsmålet ud fra hver af de tre positioner i erfaringstrekanten. B) Egne bedste erfaringer Hvad har I tidligere gjort, der virkede? Der dukker en mængde inspirerende erfaringer op, og deltagerne forbløffes over righoldigheden af deres egne erfaringer. C) Erfaringer fra fortiden Hvilke erfaringer har vi fra fortiden, der kan hjælpe os? Deltagerne dykker ned i kulturens righoldige skattekiste af historier. Et grønlandsk sagnet om Kassasuk kommer frem. Kort fortalt går sagnet ud på den stærke mand (Kassasuk) først falder til ro, efter at han har mødt sin overmand – Måske skal de vilde drenge have lov til at være sammen med de ældre børn, der kan udfordre dem? D) Andres erfaringer Hvis I spurgte andre, der kender drengene, hvad vil de så fortælle jer, at der er godt at gøre? Der kommer mange bud på, hvad venner og familie lykkes med at gøre. F.eks. lægger bedstemor altid en hånd på en af drengenes skulder og taler med ham, indtil han er blevet rolig etc. E) Der er nu skabt en overvældende stor mængde handlemuligheder. Med afsæt i de mange handlemuligheder tager deltagerne afslutningsvist med følgende spørgsmål: Hvordan kan I fremover arbejde på den her måde? Deltagerne beslutter sig for, at metoden skal anvendes på deres personalemøder. Herudover anvendes metoden fremover som et problemløsningsværktøj, der kan anvendes i samarbejde med forældrene ved f.eks. forældresamtaler Det vigtige spørgsmål Andres erfaringer Erfaringer fra fortiden

18 Egne bedste erfaringer Andres erfaringer
’Walk and talk’ to og to og interview hinanden om en oplevelse med arbejdet med dokumentation og evaluering af sprogarbejdet, som har fungeret særlig godt, og hvad der har fremmet arbejdet med dokumentation og evaluering (interviewguide udleveres). Sæt jer med et andet par og udarbejd mindmap over det, der virker i arbejdet med dokumentation og evaluering, og hvad der fremme processen.

19 Tidligere erfaringer Fortsæt i 4-personers gruppen med at tale om tidligere erfaringer mht. arbejdet med dokumentation og evaluering Hvilke gode erfaringer har vi med dokumentation og evaluering fra andre? Hvilke dokumentations– og evalueringsformer har vi tidligere set brugt med succes? Hvad har vi tidligere set, har fremmet processen med at arbejde med dokumentation og evaluering?

20 Opsamling erfaringstrekanten
Brug mindmappen og jeres notater om erfaringer med dokumentation og evaluering fra tidligere til at udvælge 5 tips/gode råd, som I vil give videre til en anden gruppe. Sæt jer sammen med en anden 4-personers gruppe – og formidl jeres 5 udvalgte tips og gode råd – bliv nu i fællesskab enige om at reducere til samlet 5 tips/gode råd om dokumentation og evaluering. Fælles opsamling og vidensdeling. Tips og gode råd vedr. dokumentation og evaluering har fokus på hvordan man bedst muligt kan arbejde med dokumentation og evaluering for at fremme den bedste praksis og skabe den bedste udvikling. Ha’ fokus på Det der virker Det der fremmer processen

21 3. april 2017 Projekter som udviklings- og vidensprocesser Dokumentation og evaluering til at skabe viden Projekt som en udviklingsproces Hvad skal udvikles? Hvilken strategi er lagt ned over? Hvilke aktiviteter skal gennemføres? Organisering af aktiviteter. Hvordan skal erfaringer formidles? Projekt som en videnproces Hvad skal læres? Hvor er de præcise (målbare – vurderingsbare) anvisninger på succes? Hvem skal verificere og hvordan skal det ske? Projekter som integrerede udviklings- og vidensprocesser Megen viden skabes ved at være del af en forandringsproces. Kurt Levin: ’Vil du forstå praksis, må du aktivt deltage i/involvere dig i at forandre den. Ved at deltage i forandringsprocessen ser man barriererne for at forandre den og det skaber større mulighed for forståelse og indsigt’. Evaluering bidrager til synliggørelse af vidensprocessen – evaluering skaber viden! Typisk bliver projekter blot udviklingsprocesser, men det er synd, for ellers opsamles viden ikke – den kan ikke deles, formidles og reflekteres. Vigtigt at kombinere udviklingsprocesser med videnprocesser – så der opsamles viden af projekterne – som det er muligt at evaluere og reflektere over, så projekterne kan formidles og indgå i en videre dialog og lærings- og udviklingsproces.

22 Vidensproduktion: Kontingens
3. april 2017 Vidensproduktion: Kontingens Kontingens: Alting kan være anderledes, men er det ikke … Afhænger af arbejdsbetingelserne. At være usikker på det stof, som man selv har valgt ud, som det mest relevante, da det jo har været op til én selv at udvælge det og kun har haft sig selv som referencepunkt. Hvordan ved man det er det rigtige? Kunne jeg ikke lige så godt have valgt noget andet? Luhmann: Kontingens reduceres gennem kommunikation.

23 Vidensproduktion: Aktiv perspektivisme
3. april 2017 Vidensproduktion: Aktiv perspektivisme Afsæt Viden er forgængelig og kan ikke begrundes ud fra sandhedskriterier. Objektet kan ikke afdækkes, men det, der ses, afhænger af den tilgang og det mål, man har med observationen. Udgangspunkt: hvilken viden og hvilke muligheder får jeg ved at anskue ’objektet’ med disse ’briller’. Den afsluttende vurdering vil gøre ’perspektivet aktivt’. Aktiv perspektivisme Den fremkomne viden afhænger af perspektivet på feltet. Acceptkriteriet imødekommes ved at arbejde med egne konstitutionsbetingelser, dvs. ud fra en ”aktiv perspektivisme, som drejer sig om, at man vil noget med sin analyse, at man retter den mod problemer, man vil overkomme, idet man ikke blot kan beskrive virkeligheden som den er” (Lars Henrik Schmidt,1995:38). Arbejdsform, der udstråler bevidsthed om sine egne forudsætninger og om sin egen medbestemmelse i tilskæringen af det objekt, den selv beskriver som netop sit objekt (Lars Henrik Schmidt: 1995). Hvilke ’briller’ har man på hvad er det bagvedliggende paradigme, praksisteori At være aktiv om sit perspektiv kan være at forsøge at være eksplicit om sin praksisteori (dvs Praktikerens eksplicitering af egne erfaringer og læring om egen praksis) Praksisteori: Hvordan fungerer min praksis? Hvilke antagelser har jeg om, hvordan mine handlinger påvirker andre mennesker eller det, jeg forsøger at opnår med min praksis? Hvad indeholder min praksis af begreber og virkninger? Når jeg reflekterer over min praksis, hvilke kategorier og mekanismer hægter jeg mine refleksioner op på. Eksplictet om egen praksisteori kan bidrage til at skabe en meningsfuld ramme for evalueringer, idet den sammen med fortløbende refleksioner over praksis kan bidrage til evalueringer, der er langt mere handlingsrettede og understøttende for den fælles commitment på opgaven Om aktiv perspektivisme betyder ”aktivt at arbejde med sine egne konstitutionsbetingelser” (Dahler-Larsen, 2002:102), og omhandler dermed en refleksion over det epistemologiske grundlag. (tilblivelsen) Den fremkomne viden afhænger af perspektivet på feltet. Acceptkriteriet imødekommes ved at arbejde med egne konstitutionsbetingelser, dvs ud fra en ”aktiv perspektivisme, som drejer sig om, at man vil noget med sin analyse, at man retter den mod problemer, man vil overkomme, idet man ikke blot kan beskrive virkeligheden som den er” (Lars Henrik Schmidt,1995:38). Man kan altid have valgt anderledes og dilemmaet er et præmis – vigtigt at tydeliggøre acceptkriterier (Hermann, 2002:19). kan håndteres gennem evalueringsmodeller: idet denne defineres ved sit organiserende princip–typisk et spørgsmål, som modellen er rettet mod at besvare.

24 Vidensproduktion: Evaluering af pædagogisk praksis I
3. april 2017 Vidensproduktion: Evaluering af pædagogisk praksis I De handlinger, der udføres i det pædagogiske arbejde bliver sjældent til efter en bevidst analyse og vurdering. Det er et falsum at tro, at pædagogiske medarbejdere gør det, de har planlagt. Samspillet og de konkrete handlinger har en tendens til at føre sit eget liv, som de fleste pædagogiske medarbejdere bevæger sig ubesværet i. Sådan er praksis til forskel fra teori. Det som karakteriserer en ’dygtig’ pædagogisk medarbejder er netop ikke, at hun følger en manual, men at hun har en god dømmekraft – en praktisk sans for den rigtige handling i den givne situation. Når vi arbejder med dokumentation, er det derfor vigtigt, at vi ikke blot har øje for dokumentation af, hvorvidt givne mål er realiseret, men også hvorvidt de udførte handlinger er relevante i en given sammenhæng. Det giver en bedre mulighed for at udvikle og vurdere de opstillede mål og valg af metoder. Kilde: Jan Jaap Rothuizen, Konference om dokumentation i pædagogisk arbejde. juni 2004

25 Vidensproduktion: Evaluering af pædagogisk praksis II
Forskellige logikker som baggrund for dokumentationen. Planlægningslogik, Dokumentationen handler her om at afgøre, hvorvidt regler/handlinger er fulgt. Her udvikles en regne det ud viden. Denne form for dokumentation er knyttet til et ønske om en præcis forudsigelse af, hvad der vil ske. Her er det muligt at lave en analyse, der kan anvendes til at bestemme regler/handlinger, som efterfølgende skal efterleves. Planlægningslogik egner sig ikke til pædagogisk arbejde. Samspilslogik Pædagogisk arbejde er snarere knyttet til en samspilslogik, hvor relevans får stor betydning. Her er der mere brug for dokumentationsmetoder, som tager afsæt i at udvikle ’vurderingsrelevant viden’. Vurderingsrelevant viden handler om at have dømmekraft, at kunne vurdere her og nu, hvad det er klogt/relevant at gøre. Vurderingsrelevant viden fremkommer ved at konstruere pejlemærker, praksisfortællinger, dyder eller kernekvaliteter. Hermed anvendes dokumentation og evaluering ikke alene til at måle kvalitet men også til at udvikle kvalitet! Kilde: Jan Jaap Rothuizen, Konference om dokumentation i pædagogisk arbejde. juni 2004

26 Dokumentation og evaluering af arbejdet med børns sprog: Opsamling og refleksion
Hvordan kan vi bringe dokumentation og evaluering i spil til at synliggøre og italesætte praksis og de grundlæggende værdier fra læreplaner, kommunale rammer og retningslinjer? Refleksionsspørgsmål: Hvad hæmmer og fremmer dokumentation og evaluering? Hvordan sikres evaluering i et lærings- og udviklingsperspektiv? Hvad er egnede dokumentations- og evalueringsmetoder, der kan bidrage til dialog og udvikle sprogarbejdet? Er der tale om forskellige roller i arbejdet med dokumentation og evaluering i bindeleddet mellem centrale krav, lokal organisering (dagtilbuddet) og det konkrete, udførende niveau? Konkret, udførende niveau: Pædagogisk medarbejder og pædagogiske teams/kollegafællesskab. Lokalt niveau: Dagtilbudsledelse. Centrale niveauer: Nøgleperson, sprogvejleder, kommune/forvaltning (kommunale politikker), Folketing (love mht. serviceloven, læreplanen etc.). Refleksionsspørgsmålene kan bearbejdes i grupper og noteres i processkemaet


Download ppt "Sprogpakkens 6-dages kursus"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google