Styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger – viden og værktøj

Præsentationer af emnet: "Styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger – viden og værktøj"— Præsentationens transcript:

1 Styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger – viden og værktøj
Lørdag den 11.januar 2014 Kl – og Kl Kristne Friskoler Odense Congress Center Oplæg v. Poul Rask Nielsen

2 Disposition Præsentation Udfordringer i samarbejdet Professionsforskelle og identitetsforståelse Metodik og analytiske redskaber Case skoleåret Refleksionsopgaver

3 ”Hvor oplever I de største udfordringer
Samarbejde imellem lærere og pædagoger Refleksionsopgave med sidemanden ”Hvor oplever I de største udfordringer i lærer pædagogsamarbejdet - når pædagogerne inddrages i undervisningen?”

4 Projektet det fleksible læringsrum skoleåret 2012 - 2013
Afsættet Meget lidt samarbejde mellem lærerne og pædagogerne var udgangspunktet Ingen pædagoger på lærerværelset SFO´en ukendt verden for lærerne Faldende børnetal i SFO´en – dårligt ry Noget måtte gøres!

5 Konceptet det fleksible læringsrum
Udvidet skoledag Tæt lærer - og pædagogsamarbejde Holddannelse på tværs af klasser og årgange Fleksible lærings- og undervisningsmiljøer (ude og inde) Fleksible skemaer Fokus på inklusion af alle elever i undervisningen Fleksibel og ”anderledes” undervisning Opgør med den traditionelle selvbestaltede lærer Skoledag med skemalagte aktivitetstimer for alle elever

6 Eksterne indsatser henover skoleåret
I forhold til personalet har samspillet bestået i forskellige roller og funktioner, som underviser, proceskonsulent og tovholder: a. kompetenceudvikling med ”påfyldning af viden” om muligheder og faldgruber i tværprofessionelt samarbejde b. konkrete skriftlige opgaver, som skulle løses tværprofessionelt i mindre grup-per fx udarbejdelse af en funktionsbeskrivelse, en slags samarbejdsafta-le om funktions, indholds- og rollefordeling i samarbejdet. Hvert team fik en grundig skriftlig tilbagemelding på opgavebesvarelsen med refleksioner og uddybende spørgsmål. c. et møde med pædagogerne for at drøfte med dem, hvad deres unikke bidrag kunne være i samarbejdet. Den opståede usikkerhed skulle især ses med afsæt i, at de agerede i nyt og for dem ukendt land d. et fælles møde med ledelse, pædagoger og lærere, hvor medarbejderne hver især skulle fortælle kollegaerne, hvordan de oplevede udviklingsprojektet på egen krop. Dette møde havde en intensitet, så ”man kunne høre en knappenål falde til jorden”. Der blev fortalt om personlig usikkerhed, sejre, muligheder, forandringer, forventninger, undren etc.

7 Ledelsens vurdering af det første år i ”Det Fleksible Læringsrum”
Følgende er blevet udviklet og højnet: Lærer og pædagogsamarbejdet Fleksibel undervisning Holddannelse Øget respekt og indsigt mellem de to medarbejdergrup-per i forhold til kompetencer, faglighed og fagidentiteter Kompetenceløft for pædagoger og lærer (klasserums-ledelse, teamsamarbejde, samarbejdskompetencer, tværfaglighed, relationskompetence og samarbejde med skolens ledelse) Teamsamarbejdet i tværfaglige teams

8 Næste udviklingstrin i projektet
De udfordringer indskolingen står overfor nu: Udvikle SFO-en til en læringsplatform Faldende børnetal i SFO grundet den udvidede skoledag Ny skolereform og nye arbejdstidsaftaler for lærerne i kommende skoleår Accept og anerkendelse fra få medarbejdere af, at ” Det Fleksible Læringsrum” ER en del af skolen fremadrettet, og dermed en realitet Et behov for at arbejde med den generelle udviklingsfor-ståelse i indskolingen, herunder en drøftelse af, hvor meget man kan forberede sig på forhånd ift. at ”skibet bygges, mens man sejler” i udviklingsprojekter.

9 Sandhed afhænger af, hvorfra man ser virkeligheden
Bogens fundament Sandhed afhænger af, hvorfra man ser virkeligheden

10 Skolen/institutionen
1.Iagttagelsespunkt Skolen/institutionen Skolen/institutionen 2.Iagttagelsespunkt Professionerne Pædagogerne børnehaveklasselederne Lærerne Lederne 3.Iagttagelsespunkt Individerne 2 6

11 Forstå og bliv forstået
Bogens fundament Forstå og bliv forstået

12 Tværfaglig samarbejdsmodel.
Det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger i en progression. Fusioneret tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde i begge faggruppers territorier Tværfagligt samarbejde i den ene faggruppes territorium Begyndende tværfagligt samarbejde med brobygning Intet tværfagligt samarbejde

13 Tværfagligt samarbejde i den ene faggruppes territorium
Indtræden i en faggruppes territorium - klasselokalet Mulighed 1: Komplementær position, hvor pædagogerne byder sig ind med de unikke kompetencer pædagogerne har. Begge faggrupper bibeholder fagidentiteten Ligeværdig kommunikation. kerneydelsen bliver bedre grundet forskellige øjne

14 Tværfagligt samarbejde i den ene faggruppes territorium
Indtræden i en faggruppes territorium - klasselokalet Mulighed 2: Dominansposition, hvor pædagogerne tilpasser sig lærernes ønsker og bliver hjælpelærer/kopilærer Den ene faggruppe reflekterer, den anden i mindre grad ikke ligeværdig kommunikation. Nedbryder pædagogens fagidentitet. Kan give samarbejdsproblemer de voksne imellem

15 Opsummering fra et pilotprojekt
”jeg ved godt, at jeg har domineret dig” ”Når dovne pædagoger møder nævenyttige overlærere”

16 Funktionsbeskrivelsen, et af redskaberne til at fremme samarbejdet mellem professionerne
Følgende kan indgå i funktionsbeskrivelsen, som er et aftalepapir for samspillet mellem de to professioner i hverdagen Forventningsafklaring, herunder definition af lærer, pædagog samt medhjælper roller, ansvarsfordeling, forventninger fx ift pauser, tilstedeværelse i klasseværelset, Principper vedr. mødeafholdelse (p-møder, afdelingsmøder, teammøder, skole/hjem samtaler, forældremøder, forældrekontakt) Samarbejdsaftaler Hensigtsmæssig og konstruktiv kommunikation mellem faggrupperne Konflikthåndtering/strategi Stillingsbeskrivelse af de forskellige medarbejdergrupper

17 Tre grundlæggende perspektiver for samarbejdet mellem professioner
Organisation Organisationsmåder og -modeller Profession Fagforståelse Interaktion Kommunikationsforhold

18 Organisationsperspektivet for samarbejdet mellem professioner
fysiske indretning 2. struktur og organisering (hverdagens opbygning, møde- og årsplan, virk- somhedsplan) 7. pædagogik og udvik- lingsforståelse Organisation 6. Samarbejdsniveau- er og -principper 3. ledelsens rolle og funktion i relation til samarbejdet 5. evalueringsrutiner i re- lation til samarbejdet 4.initiativtager til det nuværende tværfaglige samarbejde

19 Professionsperspektivet for samarbejdet mellem professioner
8. latente konflikter i samarbejdet 1. målet med det tvær- faglige samarbejde 7. potentiale og udviklings- områder for samarbejdet 2. professionernes ker- neydelser Profession 6. det gensige forståel- sesniveau mellem profes- sionerne (simpelt eller nuanceret) 3. funktionsbeskrivelser for samarbejdspraksis 4. de enkelte professioners konkrete bidrag til samarbej-det

20 Interaktionsperspektivet for samarbejdet mellem professioner
Tværfaglige møder Tværfaglige aktiviteter 1. typer af tværfaglige aktiviteter 10. indholdet på møder 2. rollefordelingen i aktiviteterne 9. mødernes organisering Interaktion 3. typiske problemfelter i det tværfaglige samarbejde 8. rollefordelingen på møderne 4. reaktionsmønstre ved fælles udfordringer 7. Forstår professionerne hinanden 5. hæmmere og frem- mere for samarbejdet 6. roller i teamet

21 Viden indenfor samarbejde mellem lærere og pædagoger
4 Samarbejdsniveauer Grundspørgsmål ”Værktøjskassen” Samarbejdsværktøjer Handlingsniveauet Hvad? Kun basisværktøj i værktøjskassen: Hammer, sav, knibtang Simple samarbejdsværk-tøjer: En faktuel viden om tværfagligt samar-bejde Metodeniveauet Hvordan? Hele værktøjskassen er fyldt med værktøj – men de fleste dele er ikke slidt Komplekse samarbejds-værktøjer: Viden om og færdigheder i tværfagligt samarbejde Teoriniveauet Hvorfor? En fyldt værktøjskasse og værktøjet bliver anvendt Hyperkomplekse samar-bejdsværktøjer: Evne til at tænke og handle i alternative baner i det tværfaglige samarbejde Meningsniveauet Hvilken betydning har samarbejdet set i et samfundsperspektiv? Både værktøjskassens værktøj og hele rummet bliver taget i brug Evne til at se meningen i at indgå i en samar-bejdskultur

22 2 principper for samarbejde
Komplementære princip Koordination af forskellighed, identifikation af samarbejdspartnerens faglige styrkesider og opgaver med sigte på at udgøre en bedre helhed Konvergente princip faglige forskelligheder bevæger sig mod en større fælleshed, så det fremstår homogent

23 Teamsamarbejde Fra konvergent til komplementær tilgang
Politikeren Æstetikeren Ingeniøren Entreprenøren Moderen

24 Samarbejde imellem lærere og pædagoger solo opgave
Min professionelle ressource ift. samspil med andre. 1. Karakteriser dig selv som professionel pædagog med to – tre sætninger. Hvad er dine spidskompetencer? 2. Hvilken rolle/funktion kan du bidrage med i det tværfagligt samarbejde? Kog det ind til en ”maggiterning” - et ord! (3. Tjek evt. med en af dine kollegaer)

25 Forskellige principper for samarbejdet
Pædagogiske aktiviteter Læring sammen- smeltes af leg og undervisning Forskellig pæda- gogisk tilgang som pædagogisk ressource Konvergent samordning Komplementær samordning Fælles fysiske lokaliteter Forskellige fysiske rammer Fysiske lokaliteter

26 Typiske reaktionsmønstre ved udfordringer
Traditionens vej Handlingens vej Samtalens vej Refleksionens vej

27 Hvorfor samarbejde?

28 Målet med det tværfaglige samarbejde
Et potentielt samarbejdsprojekt – en national fælles udfordring ”drenge klarer sig væsentligt dårligere end pigerne” 28

29 Kilde: Det ved vi nu, LP Undersøgelse
Målet med det tværfaglige samarbejde Kilde: Det ved vi nu, LP Undersøgelse Drenge – piger fordrer forskellig pædagogisk indsats Piger scorer bedre på alle områder (social kompetence, skolefaglige præstationer, karakterer og motivation). Forskning viser der forskel på hvad der motiverer drenge og piger: Drenge positioner, status, kontrol og autonomi, afhængige af ydre struktur, vil altid være først i rækken, optaget af egen dygtighed, motiveres af konkurrence og udfordring, samt frygt for at mislykkes, undgår at forsøge for at beskytte selvværd, kaster skylden på andre ting, når de ikke mestrer. Piger tilknytning til andre, støtte fra andre, tilpasning og konformitet, indre ønske om at lære og forbedre egne færdigheder.

30 Terje Manger: Motivation og Mestring, 2009.
Hvordan vælges strategier og tiltag på grundlag af forskningsbaseret viden? Case fra LP serien Terje Manger: Motivation og Mestring, 2009. Skolepræstationer forbedres og forventning om mestring øges når: Eleverne sætter mål på kort sigt Bliver oplært til at bruge specifikke læringsstrategier Får belønning baseret på fremgang 30

31 Motivation og mestring 3
Hvad kendetegner dygtige trænere i topidræt? Har høje forventninger til udøverne Giver udøverne støtte og vejledning i trinvis at nå de mål, som er forventet Undgår at sætte uerfarne udøvere i situationer, hvor de kan komme til at fejle Lægger vægt på detalje Giver støttende tilbagemeldinger på mestring af delmål Nedtoner fokus på ”vind eller tab”

32 Forslag til pædagogens rolle i skolen
Komplementere læreren med pædagogkompetencer: ”Lærer” i sociale kompetencer, arbejde med individ- og grupperelationer samt social udvikling indenfor skolens rammer Erfaringsbaseret og praktisk arbejde med børn

33 Gruppeopgave på tværs af professioner
”Liv og gnist i øjnene” Hvordan kan I som (lærere) og pædagoger gennem samarbejdet i indskolingen medvirke til, at børnene bliver motiverede for fortsat lyst til læring og til at lade sig udfordre livet igennem? Et særligt fokus er nødvendigt for at drengene ikke bliver læringstrætte, taber motivationen og lysten til udfordringer – hvad kan I gøre i indskolingen?

34 Tak for gode ører på FKF dagen! Poul Rask Nielsen
Mail: Mobil: