Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Årsager til intl. harmonisering af eksternt.

Præsentationer af emnet: "Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Årsager til intl. harmonisering af eksternt."— Præsentationens transcript:

1 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Årsager til intl. harmonisering af eksternt regnskab Det eksterne regnskab bruges i stigende grad i andre lande end hjemlandet => argumenter for at harmonisere indenfor de enkelte lande gælder også mellem landene: • Investorerne: skal kunne forstå regnsk. fra udl. virks. + stole på at indholdet er pålideligt og sammenligneligt + have tillid til revisionen • Børsnot. virks.: bedre at promovere kap.udvidelser ved brug af standardiseret regnskabspraksis • Ej børsnot. virks.: lettere at vurd. udl.dattervirks., takeovers, udveksling af regnsk.folk fra hovedkontor til udl.filialer • Revisionsfirmaer: mere sikker/omk.effektiv revision • Lovgivere: fælles spilleregler fremfor laveste fællesnævner

2 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Hindringer for intl. harmonisering • Størrelsen af forskelle mellem landene • Harmonisering skaber ubalance, hvis regnsk.systemet i det enkelte land er afbalanceret ift. landets kulturelle, samf.mæs., og økonomiske omgivelser => evt. argument for to sæt regler • Mangel på stærk revisororganisation => IASB mangler samarbejdspartnere i visse lande • Nationalisme: staterne mister suverænitet, virks. mister (lobby-)indflydelse

3 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Disponering af gennemgangen • Internationaliseringsprocesser på overnationalt niveau • Harmonisering i EU - IASB-regi • Internationaliseringsprocesser på nationalt niveau • Harmonisering blandt selskaber • Harmonisering blandt lovgivere og nationale std.settere • Harmonisering blandt børserne • Indvirkning på standardsetningens infrastruktur • Nærmere om IASC - nu IASB Kilderef. Haller & Kepler, EAR 2002, 11:1, 153 -190

4 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Org. beskæftiget med harmonisering • IOSCO (Intl. Organisation of Securities Commissions): Samarbejdsorgan blandt børstilsyn i verden • IFAC (Intl. Federation of Accountants): IFAC strives to develop the profession and harmonize its standards worldwide to enable accountants to provide services of consistently high quality in the public interest • FEE (Fédération des Experts Comptables Européens): To work, in the public interest, towards the enhancement, harmonisation and liberalisation of the practice and regulation of accountancy in Europe in both the public and private sector, taking account of developments at a worldwide level and, where necessary, promoting and defending specific European interests. • G4+1: dannet i 91 af AUS, CAN, UK, US + IASC som observatør. Diskuterer regnskmæssige.spm. blandt lande med ensartede frameworks - nedlagt i 01 efter IASB reform

5 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Milepæle i harmonis. I EU/IASB regi Foreløbigt højdepunkt i internationalis. af ekst.regnskab = Eu’s forordning om IAS-std. for børsnot.virks. konc.regnsk.2005 Vejen derhen: • 1957: Rom-traktaten. formål at skabe ens øk.spilleregler i EU • 1978: 4. Direktiv • 1983: 7. Direktiv • 1990: EU’s beslutning om tættere samarbejde med IASC • 1995: EU tilkendegiver officielt sin beslutn. om aktiv medvirken til intl. standarder + støtte og samarb. med IASC, så der bliver overensstemmelse mellem IAS og direktiverne • 2000: EU tilkendegiver at den har til hensigt at kræve konc.- regnsk. fra børsnoterede aflagt iht. IAS fra 2005 • 2001: Tilpasning af 4. Direktiv til IAS39 • 2002: EU’s forordning vedt. + forslag om tilpasn. af dir. til IAS

6 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard EU’s 4. direktiv • Mål: sammenlignelig information, men ikke nødv.vis ens inf. = reducere variationsmulighederne og fælles minimums niveau af information • Indhold - bestemmelser om: • Formater/præsentation (nyskabende i UK, Ital, Spanien) • Måling • Retvisende billede (nyskabende i mange lande udenf. UK) • Mange noteoplysninger

7 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard EU’s 7. direktiv Indhold: bestemmelser om: • Identifikation af en koncern • Omfang af konsolideringspligt • Forpligtelse til at udarbejde, revidere og off.gøre koncern- regnskab • Metoder for konsolidering og ”koncerntilknyttede” metoder Koncernregnsk. var reguleret i UK før 7. Dir., men ofte ned- prioriteret/overset i andre lande - f.eks. ved brug af brede bestemmelser => mange forsk. metoder i brug før 7. Dir. (7. Direktiv stærkt inspireret af daværende IAS3 jfr. Nobes p. 83 = allerede her indirekte IAS-påvirkning)

8 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Motiver bag harmonis.bestræbelser i 4. og 7. Dir. Motivet bag regnskabsharmoniseringen i 4. og 7. direktiv = politisk 4. og 7. dir. anset for at være nødvendige byggestene for at nå en politisk vision om ét fælles økonomisk marked => stødte på national modstand mod at opgive sine egne måder at tænke og agere på for at opnå den politiske vision (”hvorfor ikke de andre?”) - f.eks. uvilje mod at opgive binding til skatteregnskabet og forsigtighed Løsning: kompromisser, dvs. indførelse af valgmuligheder i direktiverne (76 valgmuligheder indskrevet i 4. Direktiv!)

9 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Direktivernes slutresultat Valgmuligheder i EU-direktiverne Nationale regnsk.traditioner Jfr. lektion 1 + 2 National implementering Kultur, samf.- mæs. og øk. forhold, holdn. til prof. vurd. vs. kodific. lov Slutresultat: den tiltænkte grad af sammenlignelighed og harmonisering ej opnået

10 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Valgmuligheder i 4. Dir. og deres videreførsel i national regulering X = muligt at bruge den specifikke regnskabsmæssige behandling Kilde: Haller & Kepler, EAR2002, 11:1, figur 2 (X) = muligt hvis forskellige krav opfyldes

11 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Direktivernes bidrag - trods alt Direktiverne har haft indflydelse på følgende områder: • Luget ud i måderne regnsk.information stilles til rådighed på indenfor EU (Nu fælles at regnsk. er lovpligtigt kom.middel) • Obligatorisk kodificering af regnskabsregler med identisk rækkevidde => flere en 2 mill. virks. i EU skulle ændre deres metoder for at præs., publicere og revidere regnsk.inf. Især opstillingsformater, oplysninger og koncernregnsk. er blevet ensartede.

12 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Direktivernes svaghed Indholdet af og tallene i res.opg., balance osv. er ofte så forskellige, at de ikke kan sammenlignes på tværs af landene uden at tage højde for nationale særpræg => behov for korrektioner og ombearbejdninger selv indenfor EU Ved børsintroduktion skal alle børser i EU acceptere natio- nale regnskaber aflagt efter direktiverne som grundlag = i realiteten blot en politisk erklæring, som postulerer ensartethed, hvor det faktisk ikke findes

13 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Drivkræfter bag harmonisering siden 90’erne • Investeringer i udlandet • Børsnoteringer i udlandet • Eftersp. fra investorerne efter intl. anerkendt regnsk.inf., som er nyttig til økonomisk beslutningstagning • Erkendelse blandt virks. af at intl. anerkendt regnsk.inf. kan bruges internt til ledelsesmæssige opgaver og til benchmar- king af konkurrenter • Det amerikanske kapitalmarkeds betydning øget => US GAAP øget betydning (US børstilsyn SEC uvillig til gensidig aner- kendelse af US GAAP og EU dir.) • IOSCO: samarbejde med IASB => anbefaling med stor vægt bag

14 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Drivkræfter og EU kommissionens sit. Opsummering: markedskræfterne presser på for intl. aner- kendte regnskabsstandarder + andre organisationer end EU er gået i gang med at løfte opgaven => EU kommissionen har måttet se i øjnene, at de risikerer at blive koblet af fremtidig indflydelse på global harmonisering af regnskabet EU kommissionens opgave: • At sikre europæiske virks. mulighed for at deltage på intl. kap.- markeder uden konkurrencemæs. ulemper (fx afstemninger) • At forøge det europæiske kapitalmarkeds attraktion • (egen interesse): at holde sig selv inde i ”spillet”

15 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard EU kommissionens muligheder To muligheder: • Vælge at etablere et europæisk standardiserings board (revidere direktiverne efter markedskræfterne) • Samarbejde med eksisterende standardsetter Sidste mulighed valgt: i 1990 beslutter EU Kom. sig for et tættere samarbejde med IASC --------------->

16 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard 1990-beslutn. om tættere samarbejde med IASC EU’s strategi endnu ikke knivskarp, men vælger dog følgende: • EU kom. medlem af IASC’s consultative board • Observatør ved IASC’s bestyrelsesmøder • Danner Accounting Advisory Forum = samling af individuelle eksperter, som skal påvirke nationale standardsetteres arbejde samt rådgive kommissionen

17 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard 1995: Accounting harmonization: A new strategy vis-à-vis intl. harmonisation EU-kom. Tilkendegiver officielt sin beslutning om aktiv med- virken til udarbejdelse af internationalt accepterede standarder gennem støtte og samarbejde med IASC Formål: at samordne IAS-std. og EU-direktiverne Danner Contact Committee = embedsmandseksperter fra medl.landene, som skal fremme harmoniseret anvendelse af direktiverne, rådgive kommissionen og undersøge om IAS-std. er i overensstemmelse med direktiverne

18 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Undersøgelser af overensst. mellem IAS og dir. 1996: Contact Committee’s konklusion: pånær i to mindre væs. Tilfælde var IAS i overensstemmelse med direktiverne forudsat at man brugte de valgmuligheder i direktiverne, som var i overensstemmelse med IAS 1998: Kun én af disse tilbage fordi IAS-std. var blevet revideret Dvs. man kunne på baggrund af direktiverne faktisk på dette tidspunkt lave en lovgivning, som stort set var i overensst. Med IAS-reguleringen (men nye standarder kan jo hurtigt ændre på denne situation) 2001: Flere forskelle pga. nye IAS-std og revision af gamle

19 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard 2000: EU financial reporting strategy: The way forward EU-kom. tilkendegiver, at den har til hensigt at kræve koncern- regnsk. fra børsnoterede virks. aflagt iht. IAS fra 2005. Desuden tilkendegivelse af, at der skal laves en ”godkendel- sesproces” (endorsement), hvor nye IAS-std. skal unders. Man bemærker, at EU-kommissionens harmoniseringsfokus er skiftet fra selskaber med begrænset hæftelse til virks., der deltager aktivt på kapitalmarkederne

20 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard 2001: Dannelse af EFRAG European Financial Reporting Advisory Group EFRAG = privatsektororgan bestående af forsk. europæiske grupper med interesse i eksternt regnskab Formål: skal spille en central rolle i godkendelsesprocessen for nye IAS-std. ~ skal være mellemled mellem EU kom. og IASB Opgaver: Proaktivt påvirke IASBs standardsettingproces, undersøge udkast og std. for overensstemmelse med euro- pæiske regler og interesser, rådgive Kom. mht. godkendelse Indflydelse? ---------->

21 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Kan EU Kom. øve indflydelse på IASB? Afhænger af, om IAS-std. reelt bliver internationale standarder = accepteres i USA Hvis US accept betyder stor US-indflydelse: hvad kan Kom. så stille op? F.eks.: Ny std. påvirket af US interesser som er  EU Kom. interesser eller i modstrid med direktiver. Spm.: vil EU Kom. kræve, at disse ikke skal følges? => der opstår Europæiske IAS-std. Hvor er idéen så med intl. harmonisering + hvordan kan USA overbevises om, at de skal acceptere de intl. regler? Desuden: tegn på at EU tilpasser direktiverne efter IAS (IAS39) samt 28/5-02: forslag om at fjerne alle uoverensstemmelser!

22 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard 2002 forordningen Forordningen får betydning for ca. 7.000 børsnot. EU-selsk. ”Obviously the market forces have not exercised the same pressure on British companies to apply IAS, as they have done on those other European companies. Perhaps it is due to the similarities of the sets of standards or to the potential presumption that British standards are even of superior quality to IAS” Haller & Kepler, 2002, p. 167

23 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Intl.processer på nat.niveau - virksomhederne Harmonisering kan opnås ad to veje: De facto harmonisering: gennem praksis ved virks. egne valg De jure harmonisering: gennem lovgivning og standarder De jure uden de facto: hvis virks. ignorerer reglerne De facto uden de jure: hvis virks. i praksis ”frivilligt” samordner De intl. selskaber fra Europa har reageret på ydre pres for intl. sammenlignelig regnsk.information ved de facto harmonis. = Proaktiv fravalg af nat. regnsk.regler og tilvalg af intl. acc.std. Fx. Daimler Benz tilpassede sit nationale (koncern-)regnsk. til US GAAP, Adidas og Bayer: udarb. parallelle IAS-regnsk.

24 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Intl.processer på nat.niveau - nat. lovgivere og std.settere De facto harmoniseringsprocessen => pres fra virks. mod også at få de jure harmoni (virks. ønsker at undgå dobbelt-regnsk. efter forskellig regnskabspraksis) To mulige strategier for lovgiverne/std.setterne: (EU lande skal dog i begge sit. holde sig indenfor direktiverne) 1) Implementering af regulering, som tillader virks. under bestemte bet. at udarbejde regnsk. i overensst. med IAS (eller US GAAP) fremfor efter nationale regler 2) Tilpasse nationale regler så de følger IAS meget tæt Tyskland benyttet 1) og 2) samtidigt!------------->

25 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Ad 1) Implementering af regulering, som tillader virks. under bestemte bet. at udarbejde regnsk. i overensst. med IAS (eller US GAAP) fremfor efter nationale regler (X) = ”global players”

26 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Ad. 2) Tilpasse nationale regler så de følger IAS meget tæt UK, IRL, Holland og nu også DK er de europæiske lande, hvor nationale regler er mest i overensstemmelse med IAS Bevægelse mod IAS ses i: • Sverige • Finland • Italien • Spanien (pga. mange valgmuligheder i Spansk lovgivning er det muligt på samme tid at følge spanske regler og IAS) • Tyskland: har grundlagt German Accounting Standards Committee (GASC) som skal rådgive lovgiverne mhp at revi- dere tyske regler for koncernregnsk. så de bliver i overensst. med IAS

27 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Intl.processer på nat.niveau - nat. børser IOSCO anbefaler sine medl. at acceptere IAS-regnsk. fra udl. selskaber som grundlag for børsnotering - tillader dog at børserne kræver afstemning til egne regler og/el yderl. oplysn. Frankfurt: Tillader IAS/US GAAP for konc.regnsk., men NB! Kræver for ”Neue Markt” (vækstselskaber) at såvel koncern- regnsk. som selsk.regnsk. skal være aflagt efter IAS/US GAAP London: Kræver brug af regler, som er i overensst. med UK, IAS eller US GAAP Paris: Tillader IAS for udl. selskaber. Tillader IAS for indenl. selskaber, men kun for koncernregnskabet Kbh.: Tillader IAS el. US GAAP fra udl. selskaber uden afstemn. hvis disse regler er tilladt i hjemlandet. DK selsk. må gerne bruge IAS el. US GAAP, hvis de afstemmer til danske regler

28 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Intl.processer på nat.niveau - indvirkning på standardsettingens infrastruktur Organisering og opbygningen af std.setningsorg. i landene viser tendenser i retn. af et system som i USA= • autoritet gives til et prof. (ej statsligt) std.setting organ • bemandet med specialister indenfor regnskab Årsager: • Hurtige skift i regnskabets omgivelser => behov for aktuel og fleksibel std.setting proces • IASBs strategi er at samarbejde med nat. std.settere (løfte i flok, samordne) => behov for nogen at snakke med • Std.setting er dyrt => privatsektor for ej at dræne off. midler Dog stor forskel fra land til land mht. størrelse af org., uafhæn- gighed af offentlige inst., grad af autoritet knyttet til std. m.v.

29 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard IASC • Stiftet i 1973 af AUS, CAN, F, JPN, MEX, NL, UK, USA og D • Uafhængigt privatsektor-organ, men fra 83-01 tæt forbindelse til IFAC (samme medlemskreds) • Medl. 2001: 150 regnsk.org. fra mere end 110 lande • Mål: The Board is committed to developing, in the public interest, a single set of high quality, understandable and enforceable global accounting standards that require transparent and comparable information in general purpose financial statements. In addition, the Board cooperates with national accounting standard setters to achieve convergence in accounting standards around the world.

30 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard IASC • Organisation fra 83-01: bestyrelse (board) med op til 17 medl. (9-10 fra udviklede lande, 3-4 fra udvikl.lande, 4 fra andre org. - typisk fra IASCs ”consultative group”) • Funding: medlemsbidrag, via. medl.skab af IFAC, indt. ved salg af publikationer og donationer • Historie: 1973 - 1989: udarbejder standarder, men mange valgmuligheder => degradering af standardernes værdi • 1987: IOSCO åbner for mulighed for global accept af IAS-std. forudsat at valgmuligheder reduceres => 1989: IAS E32 improvement/comparability project => 1993: 10 rev. IAS-std. => ej nok for IOSCO: identificerer samlet 30 kernestd. som skal gøres færdige inden accept => kernestd. færdige i 2000 med IAS39 => IOSCO anbefaling i 2000

31 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Accept af IAS-standarder? • Udviklingslande: ja - f.eks. Nigeria, Malaysia, Singapore Årsag: billigt, sammenhængende system, undgår politisk at underlægge sig US/UK • ”Nye” lande: ja tendens ses i Kina, Rusland m.fl.: Årsag: har i overgang fra kommunisme mod kapitalisme brug for en ”kick start” indenfor regnsk.væsen • Kontinental Europa og Japan: Ambivalent holdning - på den ene side har holdningen været at IAS var trojansk hest, som pænt pakket ind blot indeholdt den slemme angelsaksiske fjende (holdn. i Tyskland, Italien og EU-Kom. indtil slutn. af 90’erne) - på den anden side også støtte at hente hos disse lande (repræs. i IASC’s bestyr., trænet i multinat.omgivelser, ønsker at styrke deres kap.markeder, intl.kap.tilførsel, alter- nativet ej spiseligt: accept af US-regler)

32 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard IASC - nu IASB 1999/2000: reformering IASC Kompromis mellem: øget uafhængighed og repræsentation 1) Deltidsansatte best.medl. ½ ben i praksis => uafhængighed? + uafhængighed opnås ved brug af officielt framework 2) Muliggøre at en bredere kreds af lande og org. kan være medl. af bestyrelsen yderligere årsag til reformering: ønske om øget omfang af partnerskaber med nat. std.settere April 2001: ny struktur træder i kraft IASB

33 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard IASBs opbygning

34 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard IASBs opbygning • Foundation: 19 trustees geografisk spredt Hovedopgave: at skaffe fin. til IASB, udnævne best.medl., fastlægge IASBs overordnede strategi • Bestyrelsen: 12 full-time, 2 part-time min. 5 rev., min. 3 udarb.,min. 3 brugere og min. 1 fra academe Hovedopgave: at udstede IFRS (ny betegnelse for IAS-std) • Std. Advisory Council: ca. 45 medl. geografisk spredt (SEC og EU-Kom. er observatører) Hovedopgave: rådgive best. om ting der bør komme på dags- ordenen, prioriteringer og input til std.setting-processen • Intl. Reporting Interpretations Committee: p.t. 12 medl. (IOSCO og EU-Kom. er observatører) Hovedopgave: fortolker standarder og udtaler sig om nye områder/-praksis indenfor eksternt regnskab

35 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard US indflydelse på IASB? • Tydelig US-indflydelse på IASB ved reorganiseringen: minder meget om FASB’s struktur • USA er det land, som har flest medlemmer af IASB’s best. • Store økonomiske bidrag til IASB fra US-selskaber og rev.fa. • Man er nødt til at lytte til verdens største kapitalmarked => snævert manøvreområde for IASB Allerede nu tegn på, at IAS-std. bevæger sig i retning af US-GAAP (f.eks. diskussion om pooling-met. og goodwill)

36 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Procedure ved udstedelse af nye standarder - IASB’s ”due process” Nyt IASB projekt igansættes af best. efter konsultation af Advisory Council og Advisory committee Evt.Discussion Document til offentlig kommentering Exposure Draft til offentlig komment. IFRS (ny betegnelse for IAS-std) Kræver godk. af flertal af best. medlemmer (8/14) Kræver godk. af flertal af best. medlemmer (8/14)

37 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Indholdet af IAS-reguleringen • IASB’s framework ~ US/UK/AUS-frameworks = investor- orienterede frameworks - balanceorienteret, dvs. def. af balancens elementer er overordnet def. af res.opg. elementer ~ principielt må bal. aktivside kun indeholde poster som op- fylder def. på aktiver og principielt bør den indeholde alt, der opfylder def. osv. (i visse std. ses der brud på dette!) Er der brugt midler i virks. og dette ikke fører til, at der er sket en forøgelse af aktiver eller reduktion af en forpligtelse => så er der en omkostning = reduktion af matchingprincippets betydning. Res.opg. bliver et sted hvor ”overskydende” debetpost. føres (se eks. i Nobes & Parker s. 109)

38 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Indholdet af IAS-reguleringen Prudence Predictive Completeness NeutralityConfirmative Substance over form Faithful representationMateriality Understanda -bilityReliabilityRelevanceComparability Qualitative characteristics Underlying assumptions: - Accrual Basis - Going concern Relevant inf.: øver indflydelse på brugerens beslutn.sit. (prognoseværdi, vurd. tidligere, nuv. eller fremtidige begivenheder, bekræfte el. korrigere tidl. vurd.) Pålidelig inf.: fri for fejl og tendentiøse påvirkninger, inf. indeholder på troværdig vis det den angiver eller forventes at indeholde

39 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Indholdet af IAS-reguleringen

40 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Indholdet af IAS-reguleringen Full allocation; liability method; balance sheet basis Partial or full allocation; deferral or liability method; profit and loss method Deferred tax (IAS 12) Amortized over up to 20 years (rebuttable presumption) Amortized over useful life or written off against reserves immediately Goodwill (IAS 22) Research: Expensed certain development must be capitalized Research: Expensed certain development can be capitalized R&D (IAS 9) (IAS 38) LIFO allowed with disclosure of FIFO LIFO allowedInventories (IAS 2) IAS (revised)IAS (original) Udvalgte områder (jfr. Nobes & Parker p. 80)

41 Harmoniseringsbestræbelser, EU, IASB Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Indholdet af IAS-reguleringen 2001: IASB annoncerer at den vil iværksætte et ”improvements project”, hvor 12 IAS-standarder revideres. Mål: The Improvements project aims to raise the quality and consistency of financial reporting by drawing on best practice from around the world and removing options in international standards. Maj 2002: IASB Publicerer udkast til improvements project, foreslår bl.a. at LIFO metoden fjernes som valgmulighed