Hvordan sikre cykeltrafikken prioritet? - internationale erfaringer Nasjonal Sykkelkonferanse Drammen 23.-24. september 2002 Civilingeniør Thomas Krag.

Præsentationer af emnet: "Hvordan sikre cykeltrafikken prioritet? - internationale erfaringer Nasjonal Sykkelkonferanse Drammen 23.-24. september 2002 Civilingeniør Thomas Krag."— Præsentationens transcript:

1 Hvordan sikre cykeltrafikken prioritet? - internationale erfaringer Nasjonal Sykkelkonferanse Drammen 23.-24. september 2002 Civilingeniør Thomas Krag Thomas Krag Rådgivning

2 1. Hvad betinger cykeltrafik? Historiske og globale erfaringer Thomas Krag Rådgivning 2. Eksempler fra Europa Planer og organisering Konklusioner

3 Hypotese: Thomas Krag Rådgivning Hypotesen holder hvis ”forholdene” opfattes i bred forstand Cykeltrafikken kommer af sig selv, hvis ellers forholdene er til det Hypotesen holder ikke hvis vi alene taler infrastruktur

4 Cykeltrafik afhænger af… Thomas Krag Rådgivning  om der er et net af veje og stier, man kan cykle på  om det er socialt acceptabelt at cykle  om den enkelte ofte opfatter cykling som det bedst mulige alternativ

5 Faktorer i valg af transportmiddel (gang, cykel, bil, bus, tog, fly) Thomas Krag Rådgivning  hastighed  pris  tryghed  velvære (tilgængelighed, kendskab, vane)

6 Thomas Krag Rådgivning Krags 1. lov Faktorer i valg af transportmiddel Praktisk taget alle, der har adgang til bil, vil om muligt bruge bilen til enhver transport, hvor det ikke bedre kan betale sig at flyve.

7 hastighed – pris – tryghed – velvære… Thomas Krag Rådgivning

8 1.stor cykeltrafik 2.vækst i biltrafik, cykeltrafik tager af 3.mest biltrafik, cykeltrafik? Typisk historisk udvikling

9 Thomas Krag Rådgivning  ændring af konkurrenceforholdet  øget trafik og hastighed for biler på fælles arealer  eliminering af cykelstier  forbud Forebyggelse af cykeltrafik

10 Thomas Krag Rådgivning Ændring af konkurrenceforholdet…

11 Thomas Krag Rådgivning Øget trafik og hastighed på fælles arealer…

12 Thomas Krag Rådgivning Forbud…

13 Thomas Krag Rådgivning  ændring af konkurrenceforholdet  tilpasning af biltrafik på fælles arealer  anlæg af cykelstier  tilladelse til cykling og cykelparkering … integration – i planlægning og praksis Prioritering af cykeltrafik

14 Thomas Krag Rådgivning  mere cykling i nord end i syd  højere prestige i vest end i øst  mest omsorg i protestantiske lande  eksempler: Holland, Danmark, Tyskland og Frankrig Europæisk overblik

15 Thomas Krag Rådgivning  bevidst beslutning om ikke at fortrænge cykeltrafikken  udbredt net af cykelstier  mangel på plads til de mange biler  Masterplan Fiets - målsætninger for cykling, ulykker og tyveri Holland

16 Thomas Krag Rådgivning  konkrete mål for cykeltrafik, cykelulykker og cykeltyveri  statslige forsknings- og udviklingsprojekter  lokale projekter med støtte fra statspuljer Masterplan Fiets

17 Thomas Krag Rådgivning  accept af aktiv cykelfremme  mange nationale målsætninger for cykeltrafik (+50% trafik, -50% ulykker)  "cyklen er et langsomt transportmiddel - derfor skal den gives den mest direkte vej" Inspiration fra Holland

18 Thomas Krag Rådgivning  nedlæggelse af cykelstier i 1960'erne  dog enighed om at ”sikre cyklisterne”  cykelstiudbygning siden 1980  statspuljer til cykelstier  strategi til fremme af sikker cykeltrafik Danmark

19 Thomas Krag Rådgivning  lokale projekter med 50% statstilskud  Odense – Den Nationale Cykelby  kampagner og infrastruktur  stor stigning i cykeltrafik i København (høj skat på biler) Cykelfremme i Danmark

20 Thomas Krag Rådgivning  kampagner virker  cykelstier giver mere tryghed og mindre hastighed, mens sikkerheden er uvis  cykeltrafik er integreret i planlægningen (officielt ingen ”cykelansvarlige”)  uformelt netværk for embedsmænd Danske erfaringer

21 Thomas Krag Rådgivning  opdelt i enkeltstater  program i Nordrhein-Westfalen  støtte fra (del)staten til aktiviteter  særlig indsats i modelbyer Tyskland

22 Thomas Krag Rådgivning  indpasning i eksisterende infrastruktur  stor indsats med information og cykelture  cykelandel i Troisdorf øget fra 16% til 20% (og bilandel fra 45% til 41%)  100 cykelcentre (tog+cykel)  faglig forening for byer og kommuner Aktiviteter i Nordrhein-Westfalen

23 Thomas Krag Rådgivning  udveksling af erfaringer  rådgivning om fælles problemstillinger  henvendelser til offentligheden ”Fahrradfreundliche Städte und Gemeinden in Nordrhein-Westfalen”

24 Thomas Krag Rådgivning Kommunale målsætninger øge andelen af cykeltrafik i modal split klar kommunal cykelpolitik Retningslinier for nye medlemmer Prioritering af cykelfremme grundlæggende politisk beslutning organisatoriske, personelle og finansielle ressourcer fremskrivning af cykeltrafikplanlægningen Cykelvenlig infrastruktur cykelveje, cykelstriber, cykelgader cykelsluser og cykelfelter i kryds tempo 30 trafiksanering cykling i begge retninger på ensrettede veje hensyntagen i signalanlæg cykelparkering, cykelstationer (B + R) rekreative cykelruter, vejvisning bekæmpelse af sorte pletter cykelkurertjeneste Cykelvenligt klima kombinere cykel- og kollektiv trafik offensiv marketing (reklame, medier) borgerinformation (arrangementer) samarbejde med lokale foreninger cykelvenlig detailhandel og arbejdsgivere fremme af cykelturisme kommunale nøglepersoner på cykelsagen

25 Thomas Krag Rådgivning  latinsk og overvejende katolsk  vidtgående bil-implementering  succes med ”Club des villes cyclables”  prioritering af cykeltrafikken i Paris Frankrig

26 Thomas Krag Rådgivning prioritering af cykeltrafikken i Paris…

27 Thomas Krag Rådgivning prioritering af cykeltrafikken i Paris…

28 Thomas Krag Rådgivning  mange cyklister (omsorg) Hvad betinger politisk opbakning  tro på cyklens muligheder (begejstring)  svigtende tro på motoriseringens universelle genialitet (desperation)  forståelse af trafikale og planlægnings- mæssige sammenhænge (viden, fornuft)

29 Thomas Krag Rådgivning skal de nu bruge vores penge til sådan noget? (embedsmænd) skulle jeg måske køre på cykel? (borgere) ordene ”cyklister” og ”bilister” betegnelsen ”svage trafikanter” Barrierer og farlige begreber

30 Thomas Krag Rådgivning  høj sproglig kompetence, mindst ét fremmedsprog  høj grad af specialisering  intens anvendelse af informationsteknologi … men kun få har kompetence i at cykle Viden- og kompetencesamfundet

31 Thomas Krag Rådgivning  fokus på dem, der ikke cykler – endnu Sådan opnås prioritering af cykeltrafik  ændret opfattelse af at cykle  øget kompetence – både hos planlæggere og potentielle cyklister  ressourcer  ildsjæle  modige politikere