Hvad, hvorfor og hvordan?

Præsentationer af emnet: "Hvad, hvorfor og hvordan?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad, hvorfor og hvordan?
Seksuel sundhed: Hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard og Bjarne B. Christensen Sex & Samfund

2 og reproduktiv sundhed !
20% af al sygdom i verden er relateret til manglende seksuel og reproduktiv sundhed ! (WHO) Stor tak til folketingets tværpolitiske netværk for dette initiativ. Vi har været utroligt glade for denne politiske interesse og for at kunne være med til at forberede denne høring. Manglende sundhed i forbindelse med seksualitet og graviditet udgør et enormt personligt og samfundsmæssigt problem. Det gør det i verden – og i Danmark. Derfor behøver vi nogle stærke visioner for arbejdet for seksuel sundhed – og vi behøver politisk støtte til at føre dem ud i livet. Det håber vi denne dag kan bidrage til. At vi alle forlader dagen med inspiration, motivation og vilje til at forbedre den seksuel sundhed. I vores indledende oplæg vil jeg sammen med Christian blot dække tre spørgsmål: HVAD er seksuel sundhed ? HVORFOR er seksuel sundhed vigtigt ? HVORDAN kan vores vision for seksuel sundhed formuleres? Christian vil du starte…?

3 Seksualiteten rummer…
Biologiske aspekter Psykologiske aspekter Sociale aspekter Kulturelle aspekter Moralsk-juridiske aspekter Eksistentielle aspekter Spirituelle aspekter Ja tak, lad os starte med en banal - men i denne sammenhæng meget væsentlig – pointe, nemlig at seksualitet er et bredt og mangetydigt begreb, som rummer andet og mere end biologiske aspekter alene… Og det er vigtigt at forstå, så ens forebyggende og sundhedsfremmende arbejde ikke bliver for fattigt og endimensionalt.

4 WHO’s seksuelle sundhedsdefinition (1975)
Seksuel sundhed er en integration af kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter af seksualiteten på måder, som er positivt berigende, og som forstærker personlighed, kommunikation og kærlighed. Seksualiteten er kendetegnet ved sin bredde og dét må naturligvis afspejle sig i vores begreber om seksuel sundhed, som ikke kun kan gøres op i medicinsk- biologiske termer (selv om det er klart det letteste), men også må tage hensyn til alle de andre aspekter. Hertil kommer, at seksuel sundhed ikke alene kan defineres negativt (altså som fravær af sygdom), men snarere må defineres positivt (som evnen til at undgå eller håndtere sygdom). Sundhed handler ikke blot om noget, som ikke er der, men i lige så høj grad som noget, der er der. Lad os engang se, hvad autoriteterne mener. Her har I WHO’s klassiske seksuelle sundhedsdefinition fra 1975.

5 WHO’s seksuelle sundhedsdefinition (2002)
Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, emotionel, mental og social velbefindende i forbindelse med seksualitet; det er ikke alene fravær af sygdom, dysfunktion eller handicap. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have lystfyldte og sikre seksuelle oplevelser, fri for tvang, diskrimination og vold. For at opnå og opretholde seksuel sundhed må ethvert individs seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes. Og her ser I Verdenssundhedsorganisationens endnu mere ambitiøse definition fra 2002.

6 WHO’s sundhedsdefinition er…
Holistisk (bio-psyko-social) Positiv Individualiseret Fokuserer på livskvalitet Rettighedsbaseret Kort sagt: Ifølge WHO må tilgangen til seksuel sundhed (og til sundhed i det hele taget) være holistisk, positiv, individualiseret, fokuseret på livskvalitet frem for absolut sundhed og rettighedsbaseret.

7 Kodeord for seksuel sundhed
Relevant viden Ansvarlighed Livsmod, selvværd Handlekompetencer Handleberedskab ved kriser, risici og utilsigtede hændelser Seksuel sundhed handler selvfølgelig om at bekæmpe overgreb, sexsygdomme, uønsket graviditet og ufrivillig barnløs – men det handler også om så vidt muligt at sikre den enkeltes trivsel og livskvalitet, og for at nå dertil må vi et spadestik dybere og interessere os for, hvad der kræves, for at et menneske kan tage vare på sin egen sundhed. Nogle centrale forudsætninger for seksuel sundhed bliver derfor… Vigtig pointe: Succeskriterierne for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats kan ikke kun aflæses i sygdomsstatistikkerne, men handler også om mere uhåndterlige størrelser, som er svære at gøre op i grafer og procenter.

8 Seksuel sundhed i folkeskolen
[Folkeskolens elever skal] støttes i at tilegne sig basale kundskaber og færdigheder på det seksuelle og reproduktive felt. Eleverne skal have livsmod, viden og kompetencer til at udvikle et meningsfuldt, givende og ansvarligt seksualliv. Og de skal kunne håndtere og forebygge risici som uønsket graviditet, sexsygdomme (inkl. hiv/aids) og seksuelle grænseoverskridelser. Sex & Samfunds strategipapir (2006) Kan også formuleres på en anden måde: En væsentlig målgruppe, når det gælder seksuel sundhed, er naturligvis børn og unge – og her er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvad der skal til for, at eleverne bedst muligt støttes i at tage ansvaret for deres eget liv og deres egen sundhed. Fakta og passiv viden kan ikke stå alene, vi er nødt til at arbejde bredere. I Sex & Samfunds strategi for forbedring af skolernes seksualundervisning (2006) er visionen formuleret på denne måde…

9 Hvorfor seksuel sundhed?
Folkesundhedsfremme Samfundsøkonomi Central parameter for mestring og livskvalitet Basal menneskerettighed Så nu har jeg sagt lidt om, HVAD seksuel sundhed er for en kompleks størrelse. Når det gælder spørgsmålet om, HVORFOR seksuel sundhed er vigtigt, kan man pege på fire centrale begrundelser…

10 Hvad er vigtigst at lære i skolen (foruden at læse, skrive og regne)?
Drenge Piger Demokrati (87%) Seksualitet (85%) Seksualitet (78%) Sundhed (82%) Sundhed (64%) Kreativitet (71%) Samfund (63%) Religion (67%) Religion (59%) Sprog (60%) Børnerådets 8. klassesundersøgelse (2005) Og til sidst: At seksualitet og seksuel sundhed er vigtige størrelser, er ikke noget, vi har fundet på. Lad os kaste et hastigt blik på begge ender af aldersspektret: Først de helt unge 8. klasseselever, som angiver seksualitet som ét af de allervigtigste emner i skolen. Her fra en undersøgelse, Børnerådet foretog i 2005…

11 Ældresagens medlems-undersøgelse (2004)
Og endelig en rundspørge blandt Ældresagens medlemmer, som angiver seksuelle problemer som en sundhedstrussel på niveau med forhøjet blodtryk og høretab – og som faktisk hellere vil miste håret, tre kindtænder eller en tå på venstre fod end deres evne til sex. Så seksuel sundhed er vigtigt, hvis man spørger befolkningen – men Bjarne: Hvad skal der til, og hvordan sikrer vi bedst den seksuelle sundhed i det danske samfund?

12 Forebyggelsens byggeklodser
5 strategier 2 dimensioner : sundhed & uddannelse 5 aktører: Kommunale, regionale, centrale, forskere og private 4 særlige udfordringer: Balance forebyggelse og behandling Synergi mellem lokale og centrale initiativer Undgå sorte huller i forebyggelsen Fremme politiske visioner for området De arbejder på en akse mellem ”forebyggelse” og ”behandling / støtte” – udfordringen bliver at turde satse tilstrækkeligt på forebyggelse selv om ”besparelsen” i høj grad finder sted i budgetlinier andre steder (regionen). De arbejder mellem lokalt forankrede aktiviteter og centrale initiativer. – udfordringen bliver at få centrale og lokale initiativer til at spille bedre sammen og sikre der på alle niveauer er politikker, visioner, og midler til at prioritere området. I oplægget fra Holland kommer Marise Kok nærmere ind på hvordan de har organiseret dette samspil – og hvordan de har prioriteret området økonomisk.

13 De 5 elementer / strategier!
Adgang til prævention og sundhedsydelser Rummelighed til at tale om seksualitet og arbejde mod tabuer og fordomme Viden om seksualitet og reproduktion ”Empowerment” Styrke og selvtillid til at forhandle og kræve sin rettigheder Lovgivning Der beskytter mod vold, tvang og overgreb, diskriminitation … Hvordan forebygges ? Der er 5 hovedstrategier for at kunne tilvejebringe seksuel sundhed Viden …. Adgang…. Rummelighed…. Empowerment Lovgivning Ved at sætte ind på disse fem områder kan vi skabe en ideelt grundlag for forebyggelse i Danmark.

14 Sundhedsdimensionen Styrke primære sundhedssektor fagligt og ressource
mæssigt Kampagner Materialer Standarder Monitorering evaluering Afsætte tilstrækkelig ressourcer til at støtte rammeplan og mål Udvikle rammeplaner og mål for forebyggelsen Sundhedsstyrelse / Sundhedsministeriet Sundhedsdimensionen Sundhedsstyrelsen har en glimrende rammeplan for forebyggelsesindsatsen, som Jan Fouchard præsentere senere i dag. Den indeholder gode analyser af sundhedsproblemerne og med foreslag til indsatsområde. Den har to store svagheder Dens anbefalinger er ikke bindende for lokale aktører (fordi det i så fald vil koste udligningsmidler) Den har så få ressourcer tilknyttet, så den potentiale bliver stærkt stækket.

15 Undervisningsdimensionen
Supplerende seksualundervisning: Brug den Skoler: Faglig udvikling Faglige miljøer Gode materialer Uddannelse og timer Seminarier: Obligatoriske kurser metodeudvikling efteruddannelse Ministeriet : Vejledninger Faglige standarder Rammer på seminarier og skoler Undervisnings Undervisningsdimensionen Undervisningsområdet er oplagt i forhold til at nå børn og unge med viden og dialog. Status i dag: kun hver 1/10 lærer er tilfreds med seksualundervisningen Seminarerne udbyder ikke undervisning i området (det ændre sig forhåbentligt med den nye bekendtgørelse) Der er ingen faglige miljøer omkring seksualundervisning De supplerende seksualundervisnings tilbud er sporadiske og kan ikke dække behovet

16 Kommunale indsatser Monitorer og evaluer situationen og indsatserne
Faglig forankring af seksuel sundhed Støt landsdækkende og lokale kampagner Støt skolernes undervisning Afsæt ressourcer Udarbejde politiker Kommune Kommunerne har i dag det primære ansvar for forebyggelsen af seksuel sundhed. De står med en helt ny opgave. Det er en mulighed for at tilrettelægge forebyggelsen bedre og mere borgernært. Det er en risiko for at området sættes på stand by og andre tilsyneladende vigtigere områder prioriteres i stedet. Lige nu ved vi ikke rigtigt hvad der sker i kommunerne – måske oplægget fra Nina Gath kan hjælpe os på vej. Sundhedsudvalget spurgte til hvad der sket i kommunerne på området Seksuel sundhed i efteråret – men der er ikke kommet noget ud af denne henvendelse. Vi sendte brev ud om samarbejde til 98 kommuner i januar – vi har fået svar på brevet fra 1 kommune. Resten er tilsyneladende endt i et ingenmandsland. Vi frygter at seksuel sundhed kan blive et sort hul som ingen rigtig tager hånd om og som landermellem mange stole. Vi frygter at store folkesygdomme som KRAM beslaglægger al ledig kapacitet. Der er brug for kommunerne prioritere området, får en politik samt afsætter penge og ressource personer til at gå målrettet ind i arbejdet.

17 Private aktører Private organisationer supplerer
Og komplementere offentlige indsatser Initiativer til professionelle: abortnet.dk sexsygdom.dk bedre seksualundervisning træning / efteruddannelse Initiativer målrettet unge: Sexlinien sikker sex kampagner supplerende sex undervisning Hiv / Aids organisationer Målgruppe rettet forebyggelse støtte til smittede rådgivning til offentlighed Vi har en lang tradition for privat offentlig samarbejde i Danmark. Det findes også på seksuel sundhedsområdet, hvor især aids organisationerne siden 80’erne har løftet en fantastisk vigtig opgave i forebyggelse og støtte. Men potentialet i de private organisationer er ikke tilnærmelsesvist udnyttet optimalt. Penge til at støtte organisationer der arbejder med seksuel sundhed /(dvs. hiv/aids, soi, graviditet og prævention) var i 1988 på ca. 32 mill. Kroner. I dag gives der ca. 17 mill. I driftpuljer. Dertil kommer midler fra aborthandlingsplanen som udløber i år. Bevillingerne til Aidsområdet har været enten direkte faldend eller stagnerende de sidste 20 år til trods for der aldrig har levet så mange med hiv som der gør i dag. Bevillingerne til indsatsen på det bredere seksuel sundhedsfelt er primært taget fra aidsarbejdet uden at gøre de samlede bevillinger større.

18 Vision Seksuel trivsel Ingen sexsygomme Ønskebørn
Hvor mennesker udnytter seksualivets mulighed til at få et rigere liv Ingen sexsygomme Hvor mennesker livkvalitet ikke forringes unødvendigt af seksuelt overførbare infektioner Ønskebørn Hvor enhver skal kunne beslutte om og hvornår man vil have børn Vores vision for seksuel sundhed er klar: Vi ønsker et samfund hvor alle kan nyde seksualiten, uden at blive syge af det, uden overgreb og at kunne vælge hvornår og hvormange børn man ønsker. Vores appel til politkerne er ligeledes klar: Vi ønsker politikere med visioner for seksuel sundhed, som udarbejder politiker – både centralt og lokalt – og som afsætter de nødvendige ressourcer (tid og penge).

19 God forebyggelse starter med politiske visioner og engagement …..
Kommunale politikker og indsatser Samarbejde med organisationer Ressourcer til Implementering Centrale politikker Vision for seksuel sundhed Visionen er hermed givet videre. Tag godt imod den. Brug den. Og gør den til virkelighed.

20