Årsmøde i ITS-Danmark Tirsdag d. 12. april 2011.

Præsentationer af emnet: "Årsmøde i ITS-Danmark Tirsdag d. 12. april 2011."— Præsentationens transcript:

1 Årsmøde i ITS-Danmark Tirsdag d. 12. april 2011

2 Baggrund I forbindelse med aftale om grøn transport af 29. januar 2009 blev der afsat en pulje til ITS på 600 mio. kr. til udmøntning i årene 2009 – 2014.

3 Ønske fra forligsparterne
Ønske om at fremme teknologiske initiativer, der først og fremmest kan forbedre mobiliteten samt reducere trængslen og dermed også bidrage til en mere miljøvenlig kørsel og mere sikker trafik på de mest trafikerede veje. Herudover ønske om at styrke sammenhængen mellem den kollektive trafik og vejtrafikken.

4 Udfordring Grundet den hastige udvikling i teknologi og muligheder kan det i mange tilfælde kan være vanskeligt at finde de mest optimale løsninger, der giver mest effekt for de investerede midler. Samtidig er ITS-området præget af mange private og offentlige aktører, hvilket stiller store krav til det løbende samarbejde på området.

5 FORMÅL ITS udviklingsforum oprettes som et offentligt-privat samarbejde, der skal målrette og styrke aktiviteterne på ITS-området og udarbejde en samlet Dansk strategi for ITS Afsat 5 mio. kr. til arbejdet Nedsat en arbejdsgruppe som skulle udarbejde et oplæg til strategien. ligesom kloakerne - det er først når de bryder sammen at helvede bryder løs

6 FORUMMETS MEDLEMMER DTU Transport Aalborg Universitet Trafikstyrelsen
ITS Danmark Dansk Industri Danske Erhverv Transportministeriet FDM Vejdirektoratet - varetager formandskab og sekretariatsbetjening

7 proces Afholdt 5 møder i ITS- udviklingsforum
Afholdt 5 møder i arbejdsgruppen Afholdt workshop Løbende feedback

8 Strategiens indhold Introduktion Status & udviklingstendenser Vision
Fremtidsbillede 2020 Fokusområder Anbefalinger Offentliggjort den 6. april 2011

9 Introduktion & fokus Strategien fokuserer på ITS i tilknytning til vejtransport, dvs. person- og lastbiltransport, samt kollektiv trafik Samspillet og integrationen med de øvrige transportformer Transportsystemet skal udnyttes optimalt – på tværs af transportformer – og dermed opleves som et samlet system.

10 Status for ITS i Danmark
Der eksisterer allerede en lang række ITS systemer i Danmark. Systemerne dækker dog kun en beskeden del af transportsystemet F.eks. dækker datagrundlaget til brug for trafikinformation og trafikledelse i dag kun en yderst begrænset del af vejnettet. Læs videre i strategien

11 Vision for ITS i Danmark
ITS er et centralt virkemiddel indenfor transport-området med henblik på at fremme et effektivt, sikkert og grønt transportsystem, der gennem høj mobilitet for borgere og virksomheder bidrager til velfærd, forbedret produktivitet og konkurrenceevne og dermed understøtter den økonomiske vækst.

12 anbefalinger Fyrtårnsprojekter Mere ITS på vejene
Information til brugerne Flere data om trafikken Mere viden Tværgående samarbejde

13 1. Fyrtårnsprojekter Der skal etableres et eller flere større, markante, innovative og fremadrettede fyrtårnsprojekter på tværs af transportformer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder. Projekterne skal bidrage til at opbygge viden og kompetence, afprøve nye teknologier og nye integrerede løsninger, der både kan vise effekterne af avanceret ITS og bidrage til gode vækstbetingelser for danske ITS-virksomheder. Fyrtårnsprojekterne skal demonstrere, hvorledes den hastige udvikling inden for ITS i løbet få år kan forbedre alle aspekter af vores mobilitet og dermed få stor betydning for den langsigtede planlægning af transportsystemet i Danmark.

14 2. Mere ITS på vejene ITS-systemer etableres på hårdt belastede motorvejsstrækninger og strækninger med sikkerhedsproblemer. Hastighedsharmonisering etableres på de mest trafikerede motorvejsstrækninger. Rampedosering etableres, hvor dette er relevant. Kørsel i nødspor etableres på motorvejsstrækninger med trængselsproblemer - hvor dette er relevant For større parkér og rejs parkeringspladser etableres realtidsinformation om ledige parkeringspladser.

15 2. Mere ITS på vejene (fort)
Information om og booking af rasteplaser. På udvalgte motorvejsstrækninger, hvor der er mulighed for at anvende kollektiv transport alternativer skiltes med denne mulighed. Der arbejdes fortsat med økonomiske incitamenter til at fremme introduktion af sikkerhedsfremmende udstyr i bilerne. Forsøg med vendbare vognbaner

16 3. Information til brugerne
Med udgangspunkt i et formelt samarbejde mellem myndigheder og operatører etableres og drives en fælles mobil platform for booking og betaling i hele transportsystemet. Der udpeges en "databaseadministrator" for realtidsinformation om kollektiv transport. Administratoren etablerer en service, der stiller informationen til rådighed for de rejsende på en let forståelig og ensartet form.

17 3. Information til brugerne (Fort)
Tjenester på internet og mobile platforme, der sammenligner kollektiv rejse med individuel transport, udbygges og markedsføres. Alle busser udstyres med GPS og rapportere løbende deres position og afvigelser fra køreplanen, til brug for realtidsinformation til de rejsende. Integration af flextrafiksystem med Rejseplanen

18 4. Flere data om trafikken
Der etableres en organisatorisk ramme med ansvaret for løbende opsamling, vedligeholdelse og formidling af skiltede hastigheder og andre vigtige vejattributter. Der etableres en organisatorisk ramme for koordinering af indsamling og formidling af aktuel trafikinformation på tværs af transportformerne. Der etableres en organisatoriske ramme med ansvaret for opsamling og formidling af standardiseret information om cykelfaciliteter.

19 4. Flere data om trafikken
Arbejde med indsamling og bearbejdning af GPS-data til historiske analyser og realtidsinformation intensiveres. Anonyme signaler fra mobiltelefoner og GPS'er (Bluetooth) anvendes til måling af rejsetider ved vejarbejder. Der etableres en system til anonymiserede og kontinuerte dataudtræk fra transportvirksomheder til brug for godsstrømsanalyser. Der etableres realtidsinformation fra alle kollektive transportmidler

20 5. Mere viden Der udarbejdes en samlet, overordnet systemarkitektur for ITS i Danmark. Delstandarder udarbejdes for en række kritiske områder, herunder styring og kommunikation med signalanlæg, realtidinformation fra kollektiv transport, busprioritering, og trafikledelsesanlæg og flextrafik. Der installeres intelligent hastighedstilpasning i en række offentligt ejede køretøjer.

21 5. Mere viden (Fort) Myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner deltager i international forskning, samt regel- og standardiseringsarbejde. Der arbejdes videre med forfining af multikriterie-metoder til prioritering af ITS investeringer. Der etableres ITS-miljø på et universitet, med professor, lektorer og et antal PhD-er. Der oprettes 10 PhD-er inden for ITS.

22 5. Mere viden (fort) Der etableres en masteruddannelse i ITS - støttet af danske virksomheder, der arbejder inden for området. En arbejdsgruppe under ITS Udviklingsforum følger arbejdet med ITS reguleringen i EU tæt - bl.a. ITS direktivet og EETS direktivet. Udviklingen i in-vehicle systemer følges, og behovet for offentlig involvering vurderes løbende.

23 6. Tværgående samarbejde
ITS forum etableres - som en fortsættelse af ITS Udviklingsforum - som et permanent organ til koordinering af den strategiske udvikling af ITS i Danmark. Der etableres central drift og overvågning af ITS-systemer, på tværs af myndigheder og organisationer. I Vejdirektoratet etableres en støttefunktion, der kan hjælpe kommunerne med at optimere signalanlæg. Regionale samarbejder om ITS udbygges. Der etableres en hurtigtarbejdende kommission til at etablere realtidsvision for kollektiv transport

24 Videre proces Udarbejdelse af handlingsplan for strategien
Arbejdet forsætter med at udvælge og konkretisere projekterne jf. anbefalingerne.

25