GUNS Grænseoverskridende Undervisning i Nordiske Skoler Projektudviklingsseminar 22 og 23 november I Uddevalla Karsten Gynther University College Sjælland.

Præsentationer af emnet: "GUNS Grænseoverskridende Undervisning i Nordiske Skoler Projektudviklingsseminar 22 og 23 november I Uddevalla Karsten Gynther University College Sjælland."— Præsentationens transcript:

1 GUNS Grænseoverskridende Undervisning i Nordiske Skoler Projektudviklingsseminar 22 og 23 november I Uddevalla Karsten Gynther University College Sjælland www.gunsdevelopment.wikispaces.com

2 01.07.2014 Slide 2 Mandag den 22/11 kl. 12.00 – 18.00 12.00 – 13.00: Lunch 13.00 – 18.00: •Siden sidst •Interregs respons på ansøgningen (Carsten Wolfgang og Karsten Gynther) •Projektansøgningen (drøftelse af udkast) (Karsten Gynther) •Norges finansiering og deltagelse (Tor Arne Wølner og Odd Ericsen) •Udviklings- og implementeringsstrategi (hvor mange kommuner og hvor mange skoler deltager i hvilke faser af projektet?) (Ylva Dahl og Carsten Wolfgang ) •Budget /Økonomi (Eric Van Leenen) Dagsorden

3 Dagsorden Tirsdag den 23/11 kl. 8.30 – 13.00 •Oplæg fra Thomas Lingefjärd från Göteborgs Universitet: En grænseoverskridende nordisk merværdi i et samarbejde om matematik i grundskolen (30 min) •Arbejdsgrupperne jf. ansøgningen ( Drøftelse af: Mål, indhold, aktiviteter, deltagere, styring) (20 min. pr gruppe): •Matematik (Lena Paretto) •Norsk, Svensk, Dansk (Tor Arne Wølner) •Science (Odd Ericsen) •Historie/Samfundsfag (Rene Christiansen) •Teknologi (Carsten Wolfgang) •Almendidaktisk gruppe (Karsten Gynther) •Organisationsudvikling, implementering og spredning (Sarah Isberg/Ylva Dahl og Søren Mortensen/Carsten Wolfgang) • Planlægning af processen frem mod ansøgning. (Karsten Gynther) • 13.00 – 14.00: Lunch 01.07.2014 Slide 3

4 Interregs respons på ansøgningen Det positive: •Faglig god ansøgning •Projektide falder fint i tråd med både ”at binde regionen sammen” og ”fremme hverdagsintegration” og kan vinkles i forhold til begge programmer •Et aktivt involveret partnerskab •Meget positivt at Norge vil være med trods finansieringsvanskeligheder •Ingen kritiske kommentarer til organisering eller indhold •Alle fag er i ansøgningen begrundet ud fra en nordisk merværdi – men bilag skal uddybe begrundelserne •Næsten færdig ansøgning 01.07.2014 Slide 4

5 Interregs respons på ansøgningen Det negative: •Finansieringsproblemer •ÖKS puljen er næsten tom – trods indikationer om det modsatte for 2 måneder siden •Bl.a. fordi sekretariatet har fået mange ansøgninger de vil godkende ved ansøgningsrunden 1/9 2010 01.07.2014 Slide 5

6 Interregs respons på ansøgningen •Der er stadig penge i Öresundsprogrammet og i Kattegat/Skagerakprogrammet •Overvågningskomiteen for hele programmet vil i denne uge mødes og generelt drøfte om man kan/vil flytte penge fra de andre programmer til ÖKS programmet. •Delprogrammet ”at binde regionen sammen” er også overtegnet. •Hvis der flyttes midler over til ÖKS programmet eller hvis der kommer ubrugte midler vi kan søge skal projektet formodentlig genbeskrives i forhold til delprogrammet ”at fremme hverdagsintegration” •Dette vil efter Interregs vurdering ikke blive noget problem. •Interreg anbefaler os at gøre vores drøftelser om projektet færdige med henblik på at kunne færdiggøre en ansøgning når finansieringsmulighederne er afklaret. 01.07.2014 Slide 6

7 Projektansøgningen •Baggrund og motiv for projektet (6.1) •Projektudvikling (6.2) •Projektorganisation (6.3) •Projektets grænseoverskridende merværdi (6.4) •Aktivitets- og tidsplan (6.5) •Beskrivning af projektaktiviteter (6.6) •Projektmål (6.7) •Langsigtede effekter af projektet (6.8) •Indikatorer (6.9) •Horisontelle kriterier (6.10) •Målgrupper (6.11) •Samordning med og afgrænsning til andre projekter (6.12) •Informationsindsatser og kommunikation (6.13) •Planer for projektets videreførelse (6.14) 01.07.2014 Slide 7

8 Projektansøgningen •Baggrund og motiv for projektet (6.1) •Projektudvikling (6.2) •Projektorganisation (6.3) •Projektets grænseoverskridende merværdi (6.4) •Aktivitets og tidsplan (6.5) •Beskrivning af projektaktiviteter (6.6) •Projektmål (6.7) •Langsigtede effekter af projektet (6.8) •Indikatorer (6.9) •Horisontelle kriterier (6.10) •Målgrupper (6.11) •Samordning med og afgrænsning til andre projekter (6.12) •Informationsindsatser og kommunikation (6.13) •Planer for projektets videreførelse (6.14) 01.07.2014 Slide 8

9 Baggrund og motiv for projektet – samt hvordan projektet bidrager til det valgte indsatsområder (”binde regionen sammen” eller ”fremme hverdagsintegration”) (6.1) •At fremme integrationen i norden ved at binde skolesystemerne tættere sammen og ved at fremme en fælles nordisk identitet gennem konkrete fælles grænseoverskridende undervisningsforløb, hvor elever fra tre lande undervises sammen af en fælles gruppe lærere. •Med ny teknologi kan geografiske og økonomiske barrierer overvindes idet det nu er muligt at udvikle et fælles mødested for lærere og elever hvor de som en del af det at gå i en national skole også går i en fælles nordisk skole. •Gennem deltagelse i fælles undervisningsforløb opbygger eleverne viden og forståelse for de andre nordiske lande •Perspektiv: Barriererne for at flytte til andre nordiske lande for at arbejde og tage uddannelse mindskes. 01.07.2014 Slide 9

10 Projektudvikling (6.2) •Videreudvikling af et eksisterende projekt •Aktiv deltagelse fra alle partnere i projektudvikling •Et godt partnervalg (Kommuner og UC-er) •Forholdet mellem udviklingsdelen i projektet og implementerings- og spredningsmodel (selvstændigt punkt på dagsorden i dag) •Norges deltagelse: •Model A eller model B (Selvstændigt punkt på dagsordenen i dag) 01.07.2014 Slide 10

11 Projektorganisation (6.3) 01.07.2014 Slide 11 Projektledelse (Repræsentant for alle partnere. Leadpartner er formand) Koordinationsgruppe (Repræsentant for alle partnere) ModersmålHistorie/Sam. ScienceMatematik Almen didaktik Teknologi Udviklings- metoder Skoleudvikling /implementering Projektleder Kommunikations- ansvarlig

12 Spørgsmål til afklaring •Skal ledelsesgruppen og koordinationsgruppen være den samme? •Hvis ikke hvilke opgaver skal de to grupper varetage? 01.07.2014 Slide 12

13 Arbejdsgrupperne Fagdidaktiske arbejdsgrupper: a) Dansk/Svensk/Norsk (deltagere: lærere, elever og fagdidaktiske forskere fra de tre lande.) b) Samfundsfag/historie (deltagere: ditto) c) Sciencefag (deltagere: ditto) d) Matematik (deltagere: ditto) Disse grupper arbejder primært med fagdidaktiske problemstillinger: Hvilket fagligt indhold kan vi lave fælles undervisning om? Hvilke faglige metoder er velegnede til tværnationale undervisningsforløb? 01.07.2014 Slide 13

14 Tværgående arbejdsgrupper: Almen didaktisk arbejdsgruppe (deltagere: lærere, It vejledere og AD forskere fra de tre lande) •IT-didaktik (generelle problemstillinger vedr teknologistøttet undervisning) •Inklusion (fælles nordisk undervisning for alle elever) •Komparative faglige analyser •Evt koordination af undervisningsforløb på tværs af flere deltagende fag. Teknologier (deltagere: lærere, it-vejledere og e-læringsforskere fra de tre deltagende lande) •Arbejdsgruppen skal undersøge og løbende introducere konkrete teknologier som kan anvendes i konkrete undervisningsforløb. (Kommunikation - synkron/asynkron - lagring, udveksling, kollaboration) Udviklingsmetoder (deltagere: lærere, fagdidaktiske forskere og forskere med særlig kompetence i brugerdreven innovation) • Arbejdsgruppen introducerer/udvikler projektets brugerdrevne udviklingsmetode Skoleudvikling/kommunal implementering. (Deltagere: Lærere, skoleledelse, kommunale repræsentanter samt UC- forskere med kompetence i organisationsudvikling). Ansvar bred implementering og spredning 01.07.2014 Slide 14

15 Spørgsmål til afklaring •Deltager alle deltagende partnere i alle arbejdsgrupper? •Er der partnere som har prioriteret kun at deltage i nogle af de faglige arbejdsgrupper? •Deltager kommunerne i alle fire fag? •Deltager UC-erne med fagdidaktiske forskere i alle fire fag? •Deltagere kommunerne og UC-erne i alle de tværgående arbejdsgrupper: Almen (IT-didaktisk) arbejdsgruppe, teknologigruppen, udviklingsmetoder og skoleudviklingsgruppen 01.07.2014 Slide 15

16 Projektets grænseoverskridende merværdi (6.4) 1.Udvikling af et grænseoverskridende fællesskab mellem nordiske elever 2.Udvikling af grænseoverskridende undervisningsforløb 3.Udvikling af generelle samarbejdsmodeller inden for uddannelse 01.07.2014 Slide 16

17 Projektets grænseoverskridende merværdi (6.4) I de tre modersmålsfag (dansk, svensk og norsk): er det en del af disse fags læseplan at stifte bekendtskab med de andre nordiske landes sprog, litteratur og medier. Et grænseoverskridende undervisningssamarbejde i disse fag vil meget konkret øge kvaliteten af elevernes udbytte af undervisning i de nordiske sprog idet kommunikation og udveksling af forskellige tekster og medieformer direkte sættes ind i en for eleverne meningsfuld sammenhæng. 01.07.2014 Slide 17

18 Projektets grænseoverskridende merværdi (6.4) I fagene samfundsfag/ historie er det en del af disse fags indhold at eleverne tilegner sig viden om nordisk kultur og samfundsforhold ligesom udviklingen af den nordiske velfærdsstat og ikke mindst transformationen af denne i en global verden er centrale indholdsområder. Et grænseoverskridende nordisk undervisningssamarbejde om disse eksemplariske indholdsområder vil meget konkret have en nordisk merværdi for deltagerne. 01.07.2014 Slide 18

19 Projektets grænseoverskridende merværdi (6.4) I sciencefag som fysik, geografi, natur og teknik er en vigtig del af disse fags læseplaner natur og miljøforhold ikke mindst i et risikoperspektiv. Som der står i Interregprogrammet s. 28 så er "Øresund- Kattegat - Skagerak præget af fælles hav og naturområder, der betyder meget for regionens udvikling og attraktivitet". Undervisning med udgangspunkt i et fælles naturområde og en fælles miljøproblemstilling vil være eksemplarisk for de deltagende sciencefag og netop et grænseoverskridende samarbejde vil give helt nye muligheder for at eleverne kan engageres i indsamling, behandling og udveksling af miljødata om det fælles hav som rammesætter ÖKS-regionen. 01.07.2014 Slide 19

20 Projektets grænseoverskridende merværdi (6.4) Et vigtigt fælles perspektiv på matematikfaget i de nordiske lande er ”matematik i anvendelse". Der er i et nordisk perspektiv et stort behov for at udvikle undervisning som kan engagere elever i at tilegne sig konkret viden om forskelle og ligheder på de tre deltagende regioner. Med tilgangen matematik i anvendelse vil matematikfaget udvikle fælles nordiske undervisningsforløb hvor eleverne indsamler, behandler, visualiserer, udveksler og sammenligner statistisk materiale om ÖKS regionen. 01.07.2014 Slide 20

21 Aktivitets- og tidsplan (6.5) 1. Opbygning af og styring af projektorganisationen og aktiviteter 2. Strategi for anvendelse samt implementering af teknologi 3. Metodeintroduktion, udvikling og forankring 4A. Fagdidaktiske og almendidaktiske udviklingsspor FASE 1: Kortlægning. Kortlægningen foregår parallelt i de fire fag. Fælles problemstillinger kortlægges på tværs af almen didaktisk gruppe 4B. FASE 2 forløb 1: Ide- og planlægning (de fire fag planlægger parallelt. IT- didaktisk planlægning på tværs) 4C. FASE 3 forløb 1: Afprøvning og iterativ justering 4BC. FASE 2 og FASE 3 gentages med henblik på udvikling af nye undervisningsforløb i år to. 4D FASE 4: Generalisering - forankring på en hel skole og bredere kommunal implementering. 5. Forankringsstrategi og langsigtede perspektiver. 6. Rapportering og evaluering 01.07.2014 Slide 21

22 Beskrivning af projektaktiviteter (6.6) 01.07.2014 Slide 22 Ide- generering og planlægning Afprøvning og iterativ justering Gene- ralisering Kort- lægning En firfaset udviklingsmodel Design Based Research and Userdriven innovation

23 Aktivitets- og tidsplan: 1/8 - 2011 - 31/6 - 2014 01.07.2014 Slide 23 Efterår 11Forår 12Efterår 12Forår 13Efterår 13Forår 14 1. Opbygning af og styring af projektorganisation mv 2. Strategi for anvendelse samt implementering af teknologi 3. Metodeintroduktion, udvikling og forankring 4A. Kortlægning parallelt i fag og på tværs af fag 4B. Idegenerering og planlægning i fag og på tværs af fag 4C. Afprøvning og iterativ justering i de deltagende fag 4BC. Idegenering, planlægning, afprøvning og justering af forløb nr 2 5. Generalisering. Udbredelse og forankring på en hel skole, plan for kommunal implementering

24 Organisatorisk udviklingsmodel – drøftes som selvstændigt punkt på dagsordenen i dag 01.07.2014 Slide 24 Scaling up Den første generalisering Udvikling af ny viden •Mange lærere •Flere skoler evt kommunalt perspektiv •Flere lærere •Skoleperspektiv Evt flere skoler •Få lærere •Evt få skoler

25 Informationsindsatser og kommunikation (6.13) - mangler at beskrives I indikatorerne er følgende nævnt om informationsindsatsen: •Der opbygges et webite som informerer om projektet. Der udkommer nyhedsbreve to gange om året. Der produceres minimum 3 videoer med best practice erfaringer •I tilknytning til websitet etableres en blog og/eller en wiki for faglærere, elever og forskere hvor projektet kan følges. •Der produceres fire fagdidaktiske artikler og tre almen didaktiske artikler som publiceres i fagblade med lærere og skoleledere som målgruppe. •Der produceres fire fagdidaktiske og tre almen didaktiske anvendelsesorienterede forskningsartikler som retter sig mod uddannelse og efteruddannelse af lærere, vejledere mv. Artiklerne offentliggøres på projektets website og evt i et videnskabeligt tidsskrift. •Projektresultater formidles på fagdidaktiske og IT-didaktiske konferencer i de tre nordiske lande. •Projektet afholder en afsluttende åben konference om projektresultaterne 01.07.2014 Slide 25

26 Projektansøgningen - det videre arbejde •På hvilke punkter skal projektansøgningen revideres / justeres ? 01.07.2014 Slide 26