Rammer for pædagogiske læreplaner i SFO

Præsentationer af emnet: "Rammer for pædagogiske læreplaner i SFO"— Præsentationens transcript:

1 Rammer for pædagogiske læreplaner i SFO
SFO-konsulent Ulla Visbech Kolding Kommune Børne- og UddannelsesforvaltningenBørne– og Uddannelsesforvaltningen

2 Her kan skolernes læreplaner findes
Folkeskoler Den enkelte skoles hjemmeside SBI Børne- og Uddannelsesforvaltningen

3 Fakta SFO Ny Kolding 28 Folkeskoler heraf 27 med SFO
29 SFOer heraf 2 med for børn med der modtager vidtgående specialundervisning 3 SFO med special afd. 8 klubber 9 SFOer sammen med børnehaver Mindste SFO på 23 børn største på 329 Børne- og Uddannelsesforvaltningen

4 Grundsyn på SFO i Kolding Kommune
SFO er en del af skolen og er komplementær med undervisningen Fritidspædagogik i SFO er en særlig faglighed der skal være en ligeværdig og vigtig medspiller i skolestarten SFO er andet og mere end pasning og omsorg, den er også en vigtig medspiller i forhold til barnets livslange læring Børne- og Uddannelsesforvaltningen

5 Tidsplan for indførelse af læreplaner
Maj kommissorium vedtaget politisk for gl. Kolding og arbejdsgruppe igangsættes Okt Matrixkonference Februar rammer for pædagogiske læreplaner vedtages 1. Marts – 1. Juni skolerne udarbejder læreplanerne Maj 06 gl. Koldings læreplaner sendes i høring i ny Kolding Konsulenten holder orienteringsmøder i nye kommuner 1. Aug.06 skolerne i gl.Kolding arbejder ud fra de vedtagne læreplaner August Læreplaner godkendes af sammenlægningsudvalget Oktober 06 læreplanskonference ny Kolding Frem til 1. Juni skolerne udarbejder læreplaner Børne- og Uddannelsesforvaltningen

6 Arbejdet med læreplaner
læreplanskonference Personalemøder og møder i pædagogisk råd Skolebestyrelsesmøder og brugernævn Pædagogiske dage Erfaringsudveksling i ledernetværk Lokalt læreplanskursus Børne- og Uddannelsesforvaltningen

7 netværk Formål med og indhold i netværksgrupperne
At der kan foregå faglig sparring og erfaringsudveksling i arbejdet med at udfærdige læreplaner i SFO Eksempler på emner: Det konkrete skrivearbejde, udformning m.m. Motivation og engagement hos medarbejderne Processledelse Inddragelse af skoledelen og skolebestyrelsen Det der fylder Børne- og Uddannelsesforvaltningen

8 Ingen generelle krav til formen men…..
Hvad gør vi allerede, som kan passe ind Hvor kan/vil vi sætte nye mål og finde aktiviteter Hvilke grupper har vi af børn med særlige behov og hvordan tilgodeser vi disse Beskriv samarbejdet med undervisningsdelen Børne- og Uddannelsesforvaltningen

9 Opgaven har bl.a. været at sætte læring på dagsordenen
Hvordan lærer børn Hvor lærer børn Hvad lærer børn Af hinanden I garderoben I legen Når vi spiser I… Børne- og Uddannelsesforvaltningen

10 Hvorfor lave læreplaner i SFO ??
Børne- og UddannelsesforvaltningenBørne– og Uddannelsesforvaltningen

11 Hensigten med pædagogiske læreplaner
At fremme den didaktisk baserede fritidspædagogik lokalt i de enkelte fritidsordninger og samtidig sikre synliggørelse, kvalitet og udvikling i forhold til det pædagogiske arbejde i ordningerne. uddannelsesudvalget Kolding Børne- og Uddannelsesforvaltningen

12 Læreplaner er en slags pædagogisk storvask
Læreplaner kan vurdere de pædagogiske processer i den enkelte SFO Læreplaner kan sætte fokus på Hvad man gør Læreplaner kan stille spørgsmålet Hvorfor man gør som man gør Børne- og Uddannelsesforvaltningen

13 Skolestartsudvalgets anbefalinger
Der bør indføres mål- og indholdsbeskrivelse for fritidsordningerne – med respekt for balance og samspil mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter. Mål- og indholdsbeskrivelserne bør tænkes sammen med skolens undervisning, så fritidsordningernes særlige opgaver er præciseret i relation hertil. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

14 Og anbefalingerne bliver nok snart ført ud i livet…
Regeringsgrundlaget 2007 Hver kommune skal formulere en mål og indholdsbeskrivelse for sin skolefritidsordning Børne- og Uddannelsesforvaltningen

15 Evaluering af læreplaner under serviceloven viser
At udarbejdelsen af læreplanerne har bidraget til en større faglig bevidsthed blandt medarbejderne i dagtilbudet At halvdelen af institutionerne har iværksat nye aktiviteter som følge af læreplanerne At det i vid udstrækning er lykkedes at skabe ejerskab til de pædagogiske læreplaner blandt personalet og i en vis udstrækning blandt forældrebestyrelserne Børne- og Uddannelsesforvaltningen

16 Men læreplaner er også Dokumentation i forhold til politikere, forvaltning, forældre m.m. Sikkerhed for kvalitet Overblik Sammenligningsgrundlag Evaluering…. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

17 ……Evalueringens formål
Kontrol af læreplanenes gennemførelse Styring af indholdet af det der sker i SFOen Vidensdeling Kompetenceudvikling Personlig refleksion Børne- og Uddannelsesforvaltningen

18 Lærer og pædagoger har et fælles ansvar for at skabe den bedste læring og udvikling hos børn
”det ligger uddannelsesudvalget meget på sinde at præcisere, at arbejdet med pædagogiske læreplaner i SFO både skal tage udgangspunkt i den helt særlige tilgang til styrkelse af elevens udvikling, der ligger i fritidspædagogikken og samtidig skabe bro til undervisningspædagogikken i indskolingsområdet samt pædagogikken i daginstitutionsområdet. Helhed i barnets hverdag, leg og læring er nøglebegreber i den forbindelse”. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

19 Elevens alsidige personlige udvikling -et fælles ansvar
Børne- og Uddannelsesforvaltningen

20 1.del af rammer for pædagogiske læreplaner
Fritidspædagogikkens væsen Legens særlige betydning Samarbejde om det enkelte barn Børn med særlige behov Samarbejde mellem undervisningsdel og SFO Krop og sundhed Rammer for eventuel lektiehjælp i SFO-tiden Børne- og Uddannelsesforvaltningen

21 Fritidspædagogikkens væsen
tager et medansvar for det enkelte barns dannelse At arbejde med fællesskabet, grupper og gruppeoplevelser At der er rum og frihed til børns leg og udfoldelse At den udspiller sig på en særlig arena mellem skolens undervisning og hjemmet Børne- og Uddannelsesforvaltningen

22 Legens særlige betydning
En antagelse af at leg kan anskues ud fra 2 hovedprincipper; Leg der giver plads for børnenes egne spontane og uplanlagte principper. Børnene sætter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Leg der sættes i gang ud fra en didaktisk tilgang. Pædagogerne planlægger og igangsætter legen, mens børnene har medindflydelse og medbestemmelse indenfor nogle givne rammer. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

23 Krop og sundhed Der skal være fokus på sundhed generelt
Motoriske og fysiske aktiviteter skal være en del af fritidspædagogikken Der skal være fokus på kost og kostens betydning for trivsel og velvære. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

24 Samarbejde om det enkelte barn
Krav om at der er et formaliseret samarbejde mellem skolens undervisningsdel og SFOen om det enkelte barn Krav om at SFO og undervisningsdelen i samarbejde indgår i forældresamarbejdet om det enkelte barn Børne- og Uddannelsesforvaltningen

25 eksempel Teamet (klasselærer/kontaktpædagog) samarbejder omkring det enkelte barn ud fra skolens helhedssyn på barnet. Forældrene inddrages i barnets hverdag gennem skole/hjem samtaler, hvor der dels beskrives undervisningsdelens syn på barnet og dels beskrives, hvordan barnet bedst muligt stimuleres og dermed udvikles. Derudover er der alle de uformelle, men meget værdifulde snakke med forældrene om, hvordan deres barns hverdag er forløbet. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

26 Børn med særlige behov Krav om et særligt tæt samarbejde med skolens undervisningsdel Krav om at der laves handleplaner i fællesskab mellem SFO og undervisningsdelen Børne- og Uddannelsesforvaltningen

27 eksempel Børn med særlige behov kan eksempelvis karakteriseres som
·         børn der har svært ved at skabe sociale relationer ·         børn der har svært ved at forstå sociale sammenhænge ·         børn der er stille/kede af det, men normalvis sociale og initiativtagende ·         børn der har svært ved selv at vælge aktiviteter ·         børn der har svært ved at forstå legens uskrevne regler ·         børn der bliver mobbet/drillet ·         børn der har svært ved at koncentrere sig i en given aktivitet ·         børn der er inaktive/hyperaktive Det har primært været kontaktpædagogerne, der har haft fokus på og tilrettelagt pædagogisk praksis på børn med særlige behov. Målet er at hele personalegruppen er ansvarlig for at ovennævnte børn kan rummes i institutionen. Derfor har vi skabt et forum i hvilket, der laves handleplan, tilrettelægges pædagogisk praksis samt evalueres. Forældrene orienteres mundtligt og/eller skriftligt om, at der i en periode er særlig fokus på deres barn. Arbejdet med børn med særlige behov koordineres med lærerne i indskolingens undervisningsdel. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

28 Samarbejde mellem skolens undervisningsdel og SFO
Krav om at skolen laver en beskrivelse af og plan for samarbejdet og sammenhængen mellem skolens undervisningsdel og SFO. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

29 Eksempel Teamsamarbejdet:
Klassens sociale liv (handleplaner, planlægning af forløb, sociale handleplaner) Handleplaner på grupper i klassen Forberedelse af fælles forløb Forberedelse af forældremøder, skole/hjem samtaler Udarbejdelse fælles handleplan, indstilling til og møder med PPR. Mødetidspunkter til faste teammøder for klasselærer/kontaktpædagog, udvidet teammøder, fire årlige indskolingsmøder er skemalagte og planlægges før skolestart. Kontaktpædagogerne følger klasserne fra 0. – 3. klasse. I børnehaveklasserne kombineres kontaktpædagogen endvidere med en fast børnehaveklassepædagog. Kontaktpædagogerne til 3. klasserne er tilknyttet både 3. klasserne og børnehaveklasserne således, at primærindsatsen i efteråret ligger i 3. klasserne og primærindsatsen i foråret ligger i 0. klasserne Kontaktpædagogerne til 2. klasserne varetager en evt. glidende overgang eller anden indslusning for de kommende børnehaveklasser - dette for at sikre kontinuiteten for de nye skolestarter og det kommende samarbejde i teamet. Forældresamarbejdet: Teamet afholder fælles forældremøder Der afholdes fælles skole/hjem samtaler i 0. – 2. klasse, dog kun for de børn der går i SFO. I 3. klasserne deltager kontaktpædagogen kun i skole/hjem samtaler med børn med særlige behov. Teamet koordinerer arrangementer. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

30 eksempel Sammen om/med børnene:
Teamet/hele indskolingsafdelingen er sammen om planlægningen og i selve forløbet af specielle dage/begivenheder: Første skoledag, juleklip, fastelavn, motionsløb, temauger etc. Endvidere er der fokus på sociale forløb i klassen (forebyggende og indgribende: Trin for Trin etc.) og timeløse fag (færdsel, seksualundervisning, sundhed etc.), hvilket der er afsat tid til. Kommunikation mv.: Der er daglig overlevering /afkrydsning i klassen samt kommunikation via ”klasselog” i Intra. Fire årlige fællesmøder for hele indskolingen, hvoraf det ene er et planlægningsmøde for det kommende skoleår. To klyngekoordinatorer, som varetager opgaven i tre år. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

31 En god skolestart ”for at lykkes med skolestarten er det afgørende at tage hensyn til, at der er mange lighedspunkter mellem den gode leg og den gode undervisning. Overses dette, hæmmer man samarbejdet mellem lærer og pædagoger og kaster en falsk skygge over såvel dagtilbuddet og fritidsordning, hvor man pludselig ”bare leger” og over skolens undervisning, hvor børnene pludselig ”bliver sat til at lære på en børnefjendtlig måde” (side 19, skolestartsraporten ) Børne- og Uddannelsesforvaltningen

32 Eva Undersøgelse 2005 SFO er en merværdi for skolen
Via samarbejdet mellem lærer og pædagoger Pædagogernes særlige blik for sociale aspekter Pædagogers adgang til ”uformel forældresamarbejde” Graden af sammenhæng mellem undervisning og SFO afhænger ikke af timetal for pædagogers deltagelse i undervisningen, men af hvorledes samarbejdet er formaliseret og organiseret. SFOs mulighed for at arbejde fritidspædagogisk har en sammenhæng med den tid der er til rådighed. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

33 Anbefalinger fra regeringens skolestartsudvalg feb. 2006
Skoleledelserne opfordres til tydeligt at understøtte og fremme samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel Samarbejdet mellem indskolingens lærere og pædagogerne i dagtilbud, indskoling og fritidsordning bør opprioriteres Børne- og Uddannelsesforvaltningen

34 Samarbejdet i Indskolingen
Undervisning SFO Fælles ? Fritids- Pædagogik Undervisnings- pædagogik Børne- og Uddannelsesforvaltningen

35 Lektiehjælp i SFO Børne- og UddannelsesforvaltningenBørne– og Uddannelsesforvaltningen

36 Fra Koldings pædagogiske læreplaner i SFO
Lektiehjælp kan være et tilbud i SFO. For børn med særlige behov, er skolen forpligtet på sammenhæng i den pædagogiske indsats. Det betyder at evt. lektiehjælp altid skal være del af en handleplan. Dog er det vigtigt at understrege at lektiehjælp i SFO ikke specialundervisning Såfremt en skole vælger at iværksætte lektiehjælp i SFO, er det vigtigt at hjælpen evalueres sammen med undervisningsdelen. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

37 Vinkler på debatten om lektiehjælp
Lektiehjælp er en støtte til de børn, hvis forældre ikke vil eller kan påtage sig opgaven Lektiehjælp er en støtte til hjemmet Lektiehjælp giver barnet fri-tid når det kommer hjem. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

38 Er det også SFOs ansvar at støtte barnets læse- og skriveudvikling
Aase Holmgaard: ”læsevanskeligheder er et socialt problem” Pisa undersøgelsen: En stor gruppe danske børn i grundskolen har ikke læsefærdigheder i grundskolen som er tilfredsstillende Børne- og Uddannelsesforvaltningen

39 Opdragelse til læsning
At lære at læse er en kompliceret proces der kræver mere en god undervisning. Bl.a. Øvelse og træning Støtte og opmuntring Koncentration og opmærksomhed Børne- og Uddannelsesforvaltningen

40 Peter Mortimores opfordring til danske pædagoger
Erkend at læring og omsorg ikke er modsætninger Læring er ikke en modsætning til leg SFOer skal udvikles til læringssteder Opnå enighed om god læringspraksis Børne- og Uddannelsesforvaltningen

41 Inden lektiehjælp bør skolen være enig om
Hvad er det didaktiske formål med lektierne? Kan disse opfyldes, hvis lektierne bliver lavet i SFO? Er lektiehjælp et tilbud man som barn kan vælge fra? Hvad er formålet med lektiehjælpen? Hvem er ansvarlig for at lektierne bliver lavet. Barnet, SFO eller forældrene ? På hvilket tidspunkt er det mest pædagogisk hensigtsmæssigt at tilbyde lektiehjælpen? Lektiehjælp er ikke specialundervisning Børne- og Uddannelsesforvaltningen

42 SFO-læreplanstemaerne overordnede mål
Udgangspunktet for læreplanstemaerne er den antagelse, at pædagogisk virksomhed omfatter en bred vifte af situationer hvor der sker læring, opdragelse, udvikling og trivsel. Læring er en indre proces hos barnet, der sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver mulighed for fornyelse, fordybelse,forandring og erfaring. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

43 De 6 temaer Personlig kompetence Sociale kompetence Sprog
Krop og bevægelse Naturen og naturfaglig fænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børne- og Uddannelsesforvaltningen

44 Eksempel på mål for tema : Sprog
Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets sprog og fremme: Evnen til at skabe kontakt og kommunikere Evnen til at forstå og anvende kropssprog Muligheder for sproglig kreativitet Udvikling af sprog og ordforråd Barnets læse- og skriveudvikling Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: Lytte, fabulere, fortælle og genfortælle Indgå i samtale og dialog Indgå aktivt i demokratiske processer Børne- og Uddannelsesforvaltningen

45 Eksempel læreplanstema sprog (SMTTE)
Vilkår: En stor del af vores børn, har generelt behov for ekstra sproglig opmærksomhed. Hvert år får flere børn tilbud om sproglig stimulering i skolens regi. En del af vores børn mangler et bredt ordforråd og begrebsforståelse. Vi bruger mange ressourcer på at forklare ord, udtryk og begreber, både sprogligt og kulturelt. Vi oplever, at børn der mangler begreber og har et lille ordforråd, oftere har sværere ved at håndtere konflikter via dialog. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

46 Eksempel læreplanstema sprog
Mål: Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets sprog og fremme q       evnen til at skabe kontakt og kommunikere q       evnen til at forstå og anvende kropssprog q       muligheder for sproglig kreativitet q       udviklingen af sprog og ordforråd q       barnets læse- og skriveudvikling Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at q       lytte, fabulere, fortælle og genfortælle q       indgå i samtale og dialog q       indgå aktivt i demokratiske processer Børne- og Uddannelsesforvaltningen

47 Eksempel læreplanstema sprog
Tiltag: (uprioriteret rækkefølge) q       Vi samarbejder med skolen og talepædagogen om det enkelte barn med særlige behov q       Vi giver tid og rum for børnenes sprogtilegnelse gennem leg, samarbejde, aktiviteter, samtale og oplevelser q       Vi støtter børnene i at lære at udføre respektfulde diskussioner/samtaler q       Vi opfordrer børnene til at lære at lytte og give plads til andre holdninger q       Vi stimulerer børnenes lyst til at fortælle og hjælper dem med at skrive egne historier q       Vi hjælper med at sætte ord på følelser, handlinger, holdninger og begreber i hverdagen Børne- og Uddannelsesforvaltningen

48 Eksempel læreplanstema sprog
q       Vi bruger fotos og billedplancher fra forskellige aktiviteter som kan stimulere børnene til selv at fortælle om deres oplevelser q       Vi laver drama og leg for at afprøve og forstå kropssprog og mimik q       Vi synger og læser remser q       Vi læser højt og har fri afbenyttelse af biblioteksbøger q       Sammen med barnet slår vi op i leksikoner ved børnenes spørgsmål om omverdenen og naturfænomener q       Vi visualiserer med opslag på døre og vægge i form af skilte, sedler, programmer. q       Vi stiller krav om, at der som hovedregel tales dansk i SFOén Børne- og Uddannelsesforvaltningen

49 Eksempel læreplanstema sprog
Tegn: q       Når børnene sprogligt kan kontakte et andet barn / børn til leg og kan blive i legen q       Når børnene efterspørger drama, musik, dans eller andet der optager dem q       Når børnene stiller spørgsmål om nuancer i det danske sprog / kultur q       Når børnene tager initiativ til at fortælle om oplevelser (både mundtligt og skriftligt) q       Når børnene kan genfortælle en kollektiv besked eller en historie q       Når flere børn oftere håndterer små konflikter gennem dialoger Børne- og Uddannelsesforvaltningen

50 Evaluering En systematisk og tilbageskuende vurdering af SFOens indsats og udfald af pædagogisk praksis med henblik på at sætte læreprocesser i gang. Gør man det man tror man gør ? Formålet er ikke at lave test på det enkelte barn, man kan ikke dumpe i SFO Kan der findes en evalueringsform der kan bruges både i undervisningen og i SFO Børne- og Uddannelsesforvaltningen

51 Krav til Evalueringskulturen
Understøtte det enkelte barns læring og udvikling Understøtte den fælles kvalitetsudvikling Styrke institutionens skriftlighed Understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling Styrke samarbejdet med forældrene Understøtte den dialogbaseret ledelsesform Børne- og Uddannelsesforvaltningen

52 Hvad skal en læreplan indeholde
Den pædagogiske læreplan for SFO skal behandle de 6 temaer Den skal opstille målsætninger inden for læreplanstemaerne og opstille handleanvisninger Den skal beskrive hvordan man konkret vil arbejde med temaerne, og hvordan det leder frem til målene Den skal indeholde overvejelser omkring mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov, herunder evt. tosprogede børn Den skal præcisere, hvordan arbejdet med de pædagogiske læreplaner vil blive dokumenteret og evalueret. Børne- og Uddannelsesforvaltningen

53 Om læreplanerne i gl Kolding kan man generelt sige:
At de vidner om stor faglighed og bredde At de giver et godt billede af hverdagen i SFOerne At læringsperspektivet fylder mere end udviklingsperspektivet At der arbejdes med ”hverdagens pædagogik” At samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel er formaliseret At dokumentering og evaluering er blevet en integreret del af den pædagogiske praksis Børne- og Uddannelsesforvaltningen

54 I øvrigt kan man fremhæve at:
Der er nu på alle skoler taget stilling til lektiehjælp Der i mange SFOer arbejdes pædagogisk med demokrati At arbejdet med krop og sundhed er meget forskelligt Alle Læreplaner forholder sig til forældresamarbejdet Læreplanerne viser stor forskel på hvad der anses for ”normalt” At dannelsesperspektivet er en rød tråd i læreplanerne Børne- og Uddannelsesforvaltningen

55 Her kan skolernes læreplaner findes
Folkeskoler Den enkelte skoles hjemmeside SBI Børne- og Uddannelsesforvaltningen