Om Planetree Rådgiver, underviser og fungerer som fortaler for et sundhedsvæsen, hvor behandling og pleje er centreret omkring patienternes behov Grundlagt.

Præsentationer af emnet: "Om Planetree Rådgiver, underviser og fungerer som fortaler for et sundhedsvæsen, hvor behandling og pleje er centreret omkring patienternes behov Grundlagt."— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til planetree og pilotprojektet i Finsencentret på Rigshospitalet

2 Om Planetree Rådgiver, underviser og fungerer som fortaler for et sundhedsvæsen, hvor behandling og pleje er centreret omkring patienternes behov Grundlagt i USA i 1978 af en patient, som en nonprofit organisation Amerikansk organisation med mange samarbejdspartnere Samarbejder med 500+ hospitaler/organisationer i USA Internationalt samarbejde Planetree Holland Planetree Quebec, Canada Brasilien – Hospital Israelita Albert Einstein i Sao Paulo Kontakt/rådgivning til flere andre, fx Japan og Frankrig

3 Èn patient startede Planetree på baggrund af frygtelige oplevelser på et højtspecialiseret hospital
“…the ideal hospital would combine the best of modern medicine, with the best possible patient care experience to become a truly healing environment, where just being there is healing .” Angelica Thieriot, 1978

4 Hvorfor hedder det Planetree?
Den græske læge Hippokrates sad under et platantræ, når han underviste i medicin. Han lagde bl.a. vægt på, at sundhed beror på en ligevægtstilstand mellem kroppens og sindets funktioner

5 Hvad indebærer arbejdet med Planetree-modellen?
Udgangspunktet er 10 komponenter med tilhørende kriterier Uddannelse af ledere og medarbejdere i patientinddragelse Organisationsanalyse – gennem gruppeinterview Iværksættelse af konkrete initiativer Mulighed for ”designation”

6 Finsenscentrets målsætninger for de næste 3 år - udvalgt af centerrådet
Indenfor de næste 3 år har vi fundet en god model for systematisk involvering af patienter og pårørende i alle relevante beslutninger Mærkbare forbedringer i patienttilfredshed Mærkbare forbedringer i medarbejdertilfredshed Målsætningerne er prioriteret af centeråret på i januar måned Når vi kender resultatet af dataindsamling og gruppeinterview vil vi sammen kunne udvælge yderligere målsætninger

7 Planetree: En ramme – ikke en kogebog
Modellen er ikke en kogebog med præcise anvisninger for, hvordan organisationer skal arbejde med inddragelse af patienter og pårørende De konkrete initiativer skal udvælges og udvikles i et samarbejde mellem patienter, pårørende og medarbejdere på baggrund af gruppeinterview og dataindsamling Modellen er en ramme og struktur for at forbedre patienters oplevelser og medarbejderes trivsel Der afspejler et underliggende værdisæt om at sætte mennesker i centrum på respektfuld og støttende vis

8 Tidsplan – Pilotprojekt på Finsencentret Fase 2: Organisationsanalyse i Finsencentret
Periode Aktivitet April – maj 2013 Afholdelse af gruppeinterview med patienter, pårørende, medarbejdere, ledere Juni – august 2013 Opsamling af resultater fra fokusgruppeinterview og udvikling af anbefalinger Ultimo august – september 2013 Præsentation af resultater og anbefalinger

9 Gruppeinterview med patienter, pårørende, medarbejdere og ledere
Formål: At identificere mulige indsatsområder i Finsencentret inden for Planetree-modellens ti komponenter med henblik på at få en mere patientcentreret praksis. Gennemført 9. april – 28. maj 2013 Rekruttering: Deltagere rekrutteres af afdelingen Varighed og form: 1½ time inkl. prioritering Interviewguide: Fokus på de 10 Planetree-komponenter Kan I sige lidt om praksis og rammer, som de er i dag? Hvad fungerer godt? Er der noget ved den nuværende praksis/de nuværende rammer, der kan være bedre? Rapport: Resultater på klinikniveau

10 Dataindsamling 43 gruppeinterview
243 patienter, pårørende, medarbejdere og mellemledere Antal gruppeinterview (gennemsnitlig antal deltagere pr interview) Patienter Pårørende Medarbejdere Mellemledere I alt Hæmatologisk Klinik 5 (4) 1 (6) 3 (6) 1 (8) 10 (5) Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi 3 (5) 1 (4) 2 (8) 7 (6) Onkologisk Klinik 6 (5) 1 (5) 7 (7) 15 (6) Radioterapiklinikken 4 (5) 9 (5) Medarbejdere på tværs af klinikkerne (staben i Finsencentret og nyansatte) 18 (5) 17 (7) 4 (6) 43 (6)

11 De 10 Planetree-komponenter

12 1. Patientcentreret organisation
Medarbejderne efterlyser større systematik i klinikkernes brugerinddragelse Klinikkerne har forskellige traditioner for organisatorisk brugerinddragelse I klinikker, hvor patienterne har kortvarig kontakt med klinikken, udtrykker patienterne manglende interesse for deltagelse i brugerråd. Alternative forslag er evaluering af forløb efter endt ophold, fx spørgeskema, interview. Patienternes feedback skal kunne resultere i ændringer i praksis. Klinikkerne er gode til at igangsætte nye initiativer, men der mangler opfølgning – og ressourcer hertil. Medarbejderne motiveres af anerkendelse fra patienter, kolleger og den nærmeste ledelse, men nogle efterspørger også anerkendelse fra øverste ledelse. Mellemlederne er synlige og gode til at sætte fokus på temaer i de enkelte afsnit, men medarbejderne efterlyser mere dialog og større synlighed fra den øverste ledelses side Klinik- og centerledelse kunne få bedre føling med medarbejdernes dagligdag og behov, hvis de kom på hyppigere besøg i de enkelte afsnit.

13 2. Respekt og valgfrihed Personalet i Finsencentret er venlige, imødekommende, empatiske, og kompetente. Patienterne har tillid til lægernes faglige dygtighed, men nogle patienter savner, at lægen udviser empati, giver hånd, har øjenkontakt og lytter til patienten. Patienter og pårørende pointerer, at personalekontinuiteten er vigtig, fordi den giver ro, større fortrolighed og bedre kommunikation – og efterspørger større kontinuitet i nogle af enhederne. Patienterne oplever, at personalet forsøger at tilrettelægge behandlingen, så der så vidt muligt tages hensyn til patientens familie- og arbejdsliv. Personalet overvejer endvidere mulighederne for udvidede åbningstider i ambulatorierne og mere personale i sengeafsnittene om aftenen, så patienterne eksempelvis kan få taget blodprøver og tilbydes træning og bad om aftenen. Personalet ser gerne, at patienterne motiveres til at komme ud af sengen, gå i eget tøj, løfte flere af de praktiske opgaver selv, og at klinikkerne kan tilbyde patienterne genoptræning under indlæggelsen.

14 Citat ”Jeg har hele vejen igennem troet på, at det de gjorde, det var det rigtige for mig.” Patient i Hæmatologisk Klinik

15 2. Respekt og valgfrihed Ventetid er trættende og stressende, og patienterne oplever ventetid I blodprøvetagningen I ambulatorierne (på kemobehandling) Det er derfor bedre, hvis klinikkerne kan blive bedre til at undgå ventetid og/eller informere om estimeret ventetid Efterspørgsel på mere tid til patienterne Både patienter, pårørende, personale og ledelse efterspørger mere tid til patienterne Manglende tid forklares bl.a. med ressourcemangel – og øgende registreringskrav Stor frustration blandt patienter, personale og ledelse over ikke-fungerende IT systemer, ventetid på tilsyn, blodprøvesvar fra andre hospitaler, blodprøvetagningen på Rigshospitalet mv. Efterspørgsel på bedre sammenhæng mellem forskellige specialer/klinikker på Rigshospitalet, mellem forskellige hospitaler og på tværs af sektorer.

16 2. Respekt og valgfrihed Når patienterne oplever fejl…
Er personalets håndtering af fejlen god, når de har taget fejlen seriøst, taget sig tid til at tale med patienten om fejlen og undskyldt. Er personalets håndtering af fejlen dårlig, når patienten oplever, at personalet negligerer fejlen, og at fejlen ikke bliver indrapporteret. Er det vigtigt for patienterne, at personalet beklager fejlen og tager ved lære af den så gentagelse af fejlen undgås. Er patienterne tilgivende. En patients udtalelse om en fejl, der resulterede i to ugers ekstra indlæggelse: ”Det var en lille smutter. Det går nok. Det er mere frihedsberøvelsen [den ekstra indlæggelse], når man har set frem til et åndehul”. Patient i Onkologisk Klinik

17 3. Information og uddannelse af patienter
Patienter og pårørende oplever generelt, at de bliver godt informerede om sygdom, behandling og bivirkninger i forbindelse med deres behandling i Finsencentret. Informationsmængden kan være overvældende, særligt i starten af forløbet. Personalet fortæller, at det er vanskeligt at reducere mængden af information pga. lovmæssige krav til, hvad patienten skal informeres om. Forslag om at slække på kravene, mere ”selvbetjening” eller hjælpe patienten med at selektere. Generel efterspørgsel på flere forskellige informationskilder: pjecer i afsnittet, hjemmeside, videoklip, lydfiler, apps. God adgang til journal og/eller prøveresultater, men efterspørgsel på blodprøveresultater i e-journalen og egne scanningsbilleder. Efterspørgsel på mere tværfaglig undervisning til patienter og pårørende, gerne ved brug af tidligere patienter. Efterspørgsel på vejledning fra psykolog, socialrådgiver, diætist og fysioterapeut.

18 Citat ”Jeg synes, det var hårdt med den første samtale med læge og sygeplejerske med alle de ting, de skulle fortælle om alle de ting, der kunne gå galt. Og man sad der og tænkte: Hold da op… men det er klart, det skal man også have at vide. Det går jo også galt indimellem. Det var rigtig mange informationer at sluge på en time.” Patient i Hæmatologisk Klinik

19 4. Inddragelse af pårørende
Pårørende er – og føler sig – velkomne i alle klinikker i Finsencentret. Personalet er imødekommende, informerende og gør meget for at tage hånd om de pårørende og inddrage dem i patientens forløb. Patienterne bliver opfordret til at tage pårørende med til samtaler og behandling, og denne åbenhed er med til at afmystificere behandlingen. Ifølge både personale, patienter og pårørende er det vigtigt at få afstemt forventninger omkring inddragelse af pårørende – både med patienten og de pårørende. Der er fysiske barrierer i forhold til inddragelse af pårørende, idet der generelt mangler plads, herunder enestuer, opholdsrum og samtalerum, som ville gøre det nemmere for pårørende at have en fortrolig samtale eller overnatte hos kritisk syge patienter. Personale, patienter og pårørende efterspørger (information om) støttemuligheder for pårørende.

20 Citat En pårørende om sine erfaringer med deltagelse i støttegruppe, arrangeret af Kræftens Bekæmpelse: ”Vi mødes en gang om ugen. Det er fantastisk. Vi får talt om nogle virkelig gode ting […]. Egentlig kan man også grine af nogle ting, som man ikke troede, man kunne grine af. Det kan man kun grine af i sådan en gruppe, fordi man har den erfaring til fælles. Andre ville tro, at man var blevet fuldstændig vanvittig eller blevet kynisk.” Pårørende til patient i Onkologisk Klinik

21 5. Kost og ernæring Patienter med kort ophold i ambulatoriet finder udbuddet af mad og drikke mindre væsentligt. Maden til indlagte patienter bør i højere grad tilpasses patienter i de pågældende klinikker Patienterne i Finsencentret er ofte småtspisende og har kvalme. Efterspørgsel på begrænsning af mad med kraftig duft og på at gøre service, bestik og spisemiljøer mere tiltalende og imødekommende for patienterne. Efterspørgsel på større valgfrihed – både i forhold til menuen og i forhold til spisetidspunktet - flere nævner ”Hvidovre –modellen”. Medarbejderne efterspørger adgang til billigere mad og udbringning til afsnittene. Medarbejdernes spiseomgivelser varierer i Finsencentret. Nogle medarbejdere er tilfredse med deres frokoststuer, mens andre klager over manglende siddepladser, højt støjniveau, manglende rengøring og mange forstyrrelser under frokosten.

22 6. Arkitektur og indretning
Finsencentret mangler plads, og de fysiske omgivelser trænger til en kærlig hånd. Radioterapiklinikken, Reumatologisk Klinik og nogle teams i ONK skiller sig ud, idet interviewpersonerne generelt har et positivt indtryk af arkitekturen og indretningen i disse klinikker. Pladsmanglen har betydning for patienternes mulighed for privatliv og bevægelsesfrihed, personalets mulighed for at kunne gøre deres arbejde og pårørendes mulighed for at kunne være i klinikken. Patienter, pårørende, personale og mellemledere efterspørger: Flere enestuer, bufferkapacitet, flere og større toiletter og bad, samtalerum og undersøgelsesrum, opholdsstuer, spisearealer og venteområder, patient-/pårørendekøkken. At der er mere lyst og hjemligt, fx med farve og kunst på væggene, planter, behagelige møbler, sofahjørner og hyggekroge. At patienterne har bedre muligheder for selv at kunne regulere på lys, temperaturer og lyde/støj. Patienterne efterspørger fx mindre støj om natten, bedre indeklima, tætte vinduer og bedre reguleret udsugning. Personalet efterspørger mindre rod på gangene og på repos ved elevatorerne.

23 Citater ”Det er altså lidt svært at sidde og være ked af det, når der er et gardin, og man kan høre, at der er andre, der går forbi. Der ville et samtalerum være at foretrække.” Patient i Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Om venteområde i ambulatorium: ”Det der med at sidde og kigge direkte over på hinanden, det er lidt småubehageligt. Fordi, man er jo ikke de pæneste mennesker under sådan et kræftforløb, så det er ikke så opløftende at se på.” Patient i Hæmatologisk Klinik

24 7. Aktiviteter og adspredelse
Vigtigere for indlagte end for ambulante patienter Ambulante patienter medbringer selv adspredelse, fx læsestof eller pc/tablet, men efterspørger også flere og nyere blade og aviser, samt fjernsyn i venteområderne. Patienterne efterspørger hurtigere trådløst netværk og mulighed for at låne en pc/tablet, flere tv-kanaler. Patienter og personale efterspørger: Bedre muligheder for at dyrke motion, mens patienterne er i Finsencentret. Bedre information om fælles arrangementer på Rigshospitalet og muligheden for, at flere aktiviteter flyttes ud i klinikkerne. ”Hvis de skal se fjernsyn, er de tvunget til at ligge i sengen – ellers kan du ikke rigtig se det i den rigtige vinkel. Så i virkeligheden er der ikke meget andet, man kan foretage sig, og det lægger ikke op til, at man bliver mobiliseret ud af sin seng.” Team-/driftsleder i Hæmatologisk Klinik

25 Det videre forløb Periode Aktivitet Sep. 2013-nov. 2013
Prioritering og iværksættelse af konkrete initiativer på baggrund af anbefalinger fra gruppeinterviewene Nov Implementering og løbende opfølgning på konkrete initiativer

26 Effekten skal dokumenteres via separat evaluering
Løbende indsamling af data Hvad virker? Og hvorfor? Kvalitative og kvantitative målinger i forhold til succeskriterier Ph.d-studerende Mette Brehm Johansen vil anvende Finsencentrets arbejde med Planetree-modellen som en case i sit ph.d.-studie Baselinemåling Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Spørgeskemaundersøgelse blandt personalet

27 Tak for opmærksomheden
Vil du vide mere? Karen Skjødt Hansen Telefon: