Region Midtjylland Temamøde 4. januar 2011.

Præsentationer af emnet: "Region Midtjylland Temamøde 4. januar 2011."— Præsentationens transcript:

1 Region Midtjylland Temamøde 4. januar 2011

2 REG LAB Et medlemsbaseret ”laboratorium” der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling. Stiftet primo 2005 motiveret af strukturreformen. inspiration og viden om god praksis i arbejdet med at udvikle regionale rammebetingelser mødested for videndeling og erfaringsudveksling på tværs af myndigheder, videninstitutioner, rådgivere, brancheorganisationer, klyngeorganisationer mv. En ”ikke-erhvervsdrivende forening” med generalforsamlingsvalgt bestyrelse. 100% medlemsfinansieret. Midler: Fokusanalyser af centrale regionale rammebetingelser Videndeling og videnspredning Sammenligning, inspiration og networking.

3

4

5

6 Vækstens anatomi – vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer
Bag analysen står: Holstebro Kommune, Viborg Kommune, Herning Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, Køge Kommune, Silkeborg Kommune, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Region Sjælland, Region Midtjylland, Danske Regioner og KL.

7 Velstand og erhvervsudvikling i mellemstore byer
Statistisk baseret kortlægning af de mellemstore byers erhvervs- og velstandsudvikling over de sidste 20 år. Hvad karakteriserer de mellemstore byer? Hvilke kilder har haft betydning for væksten – og hvilke har haft mindre betydning? Caseanalyse som indeholder otte dybdegående casestudier fra Danmark, England, Belgien, Holland, Skotland og Sverige. Analysen skal identificere, afdække og dokumentere ”best practice” (vækstmæssige vinderstrategier og centrale vækstværktøjer) i et udvalg af danske og udenlandske case byer. Anbefalinger

8

9 Hvad gør de mellemstore byer i Midtjylland og andre steder rigere?
Vækstens anatomi Hvad gør de mellemstore byer i Midtjylland og andre steder rigere? Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011 Nogle fælles, markante træk hos succesbyer – mange af dem kan I sikkert genfinde hos jer selv…

10 Succesrige mellemstore byer træffer valg, tænker stort og langsigtet
Helmond satser på at skabe en klynge for underleverandører til bilindustrien med international rækkevidde. Det sker i et nyskabende samarbejde med erhvervslivet og videninstitutioner og med den ”store by” Eindhoven, de mindre kommuner og regionen. Peterborough vil være Englands miljøhovedstad. Byen har efter en omfattende proces sadlet om og med opbakning i byen, fra region og regering valgt bæredygtighed som omdrejningspunktet. Kortrijk har valgt ”design og innovation” som det altafgørende omdrejningspunkt for deres strategi og image. Investeringer på en lang række områder – byudvikling, iværksætteri, uddannelse, turisme – er styret af strategien. Oplandet tænkes med ind i strategien. Rækker ud over sine egne grænser…. Ja der er da konflikter/konkurrence med andre byer, men former samarbejder med andre byer og kommuner…. Fx Helmond… Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

11 Agenda De mellemstore byer er rige, men….
Forklaringer på velstanden i de mellemstore byer De midtjyske byers situation Vores anbefalinger til de mellemstore byer Spørgsmål og diskussion! Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

12 De mellemstore byer har ganske høje indkomster og tegner sig for en god del af væksten
Fordeling af vækst på de fire bytyper Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

13 Store forskelle i velstandsniveau og vækst mellem de 25 byer
I toppen: Silkeborg, Haderslev, Viborg, Horsens mfl. har haft den højeste velstandsvækst I bunden: Roskilde, Hørsholm, Køge, Slagelse mfl. ligger under gennemsnit Mønsteret kan kun delvis forklares med beliggenhed i forhold til store byer Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

14 Aflys den lokale ”konflikt” mellem byen og oplandet: Der er ikke særlig forskel på væksten i byen og oplandet Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

15 Det er gået godt i de mellemstore byer hidtil, men der er udfordringer forude
Væksterhverv og højtuddannede koncentrerer sig i de større universitetsbyer De mellemstore byer har en overvægt af traditionelle erhverv, som er ramt af tilbagegang og udflytning De mellemstore byer kan ikke satse på tilflytning som vejen til højere indkomster og arbejdskraft til det lokale erhvervsliv ”Mulighed for at gøre noget bliver mindre og mindre på grund af globaliseringen; tidligere havde man netværk og direkte adgang til virksomheder. I dag er Vejle filialiseret og beslutninger om arbejdspladser i Vejle tages andre steder”.…. ”Det er en kamp fra hus til hus.” Kilde: Interview med Mogens Toft, Vejle Erhvervsudvikling Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

16 Agenda De mellemstore byer er rige, men….
Forklaringer på velstanden i de mellemstore byer De midtjyske byers situation Vores anbefalinger til de mellemstore byer Spørgsmål og diskussion! Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

17 Forklaring på velstand: Produktivitet betyder meget for højvækstbyer
Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

18 Tilflytningen betyder gennemsnitligt ikke så meget for velstanden; dog ganske meget for flere midtjyske byer – i negativ retning Udvalgte kommuner Vækst i velstanden Tilflytningens andel af væksten i velstanden 1. Helsingør 57 % 34 % 3. Holbæk 56% 25 % 9. Silkeborg 69 % 17 % 11. Horsens 55 % 9 % 12. Viborg 61% 14. Vejle 56 % 8 % 17. Randers 47 % - 1 % 18. Holstebro - 5 % 21. Skive - 9 % 23. Herning - 12 % 24. Frederikshavn 50 % - 16 % Flere af dem man har fået har haft lavere indkomster…end dem der er rejst…. Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

19 De mellemstore byers vej til velstand – gennem tilflytning eller højere værdiskabelse i erhvervslivet? Vi har formuleret Byernes 80/20 regel: Omkring 20 procent af velstandsfremgangen kan tilskrives tilflyttere til byen Omkring 80 procent af velstandsfremgangen skyldes udviklingen i produktiviteten på arbejdspladser, hvor byens borgere er beskæftiget Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

20 Veje til øget produktivitet og værdiskabelse
De mellemstore byer er afhængige af fremgang i væksterhverv, der har højere værdiskabelse og vækst Uddannelse fører til højere værdiskabelse Iværksætteri bidrager også til værdiskabelse Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

21 Er tilflytningen vejen til at styrke lokale virksomheder og iværksætteri i den enkelte kommune?
Vores flytteanalyse viser, at effekten er beskeden Mellem og i den arbejdsdygtige alder er flyttet til hver af de mellemstore byer i perioden og bor der stadig i 2007 I gennemsnit ”konverterer” kun et mindre antal til lokale jobs Et eksempel: Hernings tilflyttere ”konverterer” kun i begrænset omfang til lokale jobs eller iværksætteri 110 tilflyttere er skiftet til lokale jobs 3.768 tilflyttere til Herning fra 2,9 % er ”konverteret” til lokale jobs fra 28 nye iværksættere er kommet til Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

22 Agenda De mellemstore byer er rige, men….
Forklaringer på velstanden i de mellemstore byer De midtjyske byers situation Vores anbefalinger til de mellemstore byer Spørgsmål og diskussion! Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

23 De midtjyske byers situation
De midtjyske byer ligger generelt pænt på velstandsniveau og vækst Silkeborg, Viborg, Horsens og Holstebro ligger i den gode ende og er vækstbyer Kun Randers og Herning ligger vækstmæssigt i den lidt ”tungere” ende Men der er også væsensforskellige træk og udfordringer Byerne i den østjyske millionby: Randers opnår ikke fordele af nærhed til Århus som Silkeborg og Horsens gør Byerne i det centrale Midtjylland: Viborg og Holstebro klarer sig bedre end Herning på vækst Et fælles træk er at de jyske byer har en større andel af klyngeerhverv En stor andel ser ud til at have udspring i traditionelle erhverv i området Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

24 Høj andel af klyngeerhverv i det midtjyske byer
Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

25 Klyngeerhvervene er vigtige for velstanden i de midtjyske byer
Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

26 Men byerne er ofte for små til at håndtere klynger alene – klyngeindsatser bør række ud over den enkelte by Regionale klynger kan godt have sit udspring eller en tyngde i bestemte mellemstore byer Her kan mellemstore byer spille en positiv, offensiv rolle og skabe sig en klar erhvervsmæssig profil Men de fleste mellemstore byer er for små til at opnå kritisk masse af klyngeerhverv Et bysamarbejde eller regionalt samarbejde er vejen til at understøtte klyngeerhvervene Der er en risiko for suboptimering, hvis hver mellemstore by ”kører sig eget løb” Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

27 Agenda De mellemstore byer er rige, men….
Forklaringer på velstanden i de mellemstore byer De midtjyske byers situation Vores anbefalinger til de mellemstore byer Spørgsmål og diskussion! Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

28 De otte casebyer Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

29 De otte byers veje til vækst
Niveauer i de mellemstore byers arbejde med erhvervs- og byudvikling Seks anbefalinger til mellemstore byer, der vil vækst #6 Nye organisationsformer til eksekvering #5 Nære og forpligtende partner- skaber uden for kommunen #4 Byledelse om én strategiretning ”Hvordan” Strategisk retning og ny organisering Vækstbyerne satser i større skala og går nye veje i udførelsen ”Hvad” Større, langsigtede og vedvarende satsninger #3 Ambitiøs byudvikling #2 Uddannelsesmiljøer, der matcher lokale behov #1 Specialiserede klynge- satsninger med rækkevidde Byerne er nogle særlige størrelser…. Kendetegn ”5 minutters byer” Personer har stor gennemslagskraft…. Også særlige træk i hvad de gør og hvordan de gør det….. De fleste byer arbejder med ”basics” Basics i den lokale erhvervspolitik og -service Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

30 Anbefalinger til hvad vækstbyer kan gøre
#1 Invester i specialiserede klynge- satsninger med rækkevidde Helmond: videncenter for underleverandører til bilindustrien er bygget sammen med industrien, nationale forskningscentre mfl. Karlstad: Gamle, ”tunge” industrier inden for papir og emballage er i fokus i The Paper Province og The Packaging Arena Inverness: Man opbygger Centre for Health Science med uddannelser, laboratorier og inkubator for at få en medicoklynge til at slå rod i den skotske udkant #2 Opbyg - eller sikre adgang til – ud- dannelser, der matcher lokale behov Karlstad: Universitet spiller en nøglerolle i at imødekomme lokal ingeniørefterspørgsel og specifik videnbehov på klyngeområder Kortrijk: En bacheloruddannelse inden for design, der skal styrke byens strategiske satsning og holde på de unge, er under opbygning Peterborough: Man arbejder på at etablere byens eget universitet på grundlag af nuværende, ”lånte” institutter Inverness: Nyt universitet er på tegnebrættet og skal spejle byens styrkepositioner Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

31 Anbefalinger til hvad vækstbyer kan gøre
#3 Invester i ambitiøs byudvikling - og inviter andre til at være med Kortrijk: Byen bruges konkret til at manifestere visionen om at design, kreativitet og innovation er relevant for alle og i alt. De 7 broer over Floden Leie og nye attraktive boligområder designet af unge arkitekter er eksempler på projekter Vejle: I Vejle omdanner man bydel for bydel og tilstræber at skabe en særlig identitet med forskellige byfunktioner i de enkelte kvarterer. Man inviterer førende arkitekter, investorer og byplanlæggere til at være med i udvikling og gennemførelse Holstebro: Byen har tidligt gennemført langsigtede og gennemgribende planlægningsgreb og investeret i kultur Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

32 Anbefalinger til hvordan vækstbyer kan arbejde med erhvervs- og byudvikling
#4 Proriter byledelse ud fra én strategiretning Kortrijk: Kommunens ledelse definerede udviklingsretningen for byen efter en SWOT-analyse og omfattende debat. Planen er blevet forfinet, kommunikeret og udbygget med stor vedholdenhed Peterborough: En omfattende proces med involvering af borgere, organisationer og virksomheder lagde grunden til valg af bæredygtighed som bærende Vejle: Vejle har man også taget et samlet strategisk greb på byudvikling og erhvervspolitik: byen skal være en attraktion og appellere til udvikling og kreativitet #5 Byg nære partnerskaber uden for kommunen om den operative indsats Helmond: Byen har etableret et tæt samarbejde med Eindhoven og andre kommuner, regionen, bilindustrien og forskningsinstitutioner Kortrijk: Byen har trukket på ekspertise i en designorganisation til at drive erhvervs- indsatsen på designområdet Inverness: Byen, regionen, uddannelser, hospitaler og lokale virksomheder er gået sammen for at etablere Centre for Health Science Køge: Byen har etableret et partnerskab med Realdania om Køge Kyst Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

33 Anbefalinger til hvordan vækstbyer kan arbejde med erhvervs- og byudvikling
#6 Brug nye organisationsformer til eksekvering Kortrijk: Man har gradvist givet større og større beføjelser til et udviklingsselskab til at kunne drive byomdannelsen Helmond: Man går efter en ”new governance”-model til at drive klynge- satsninger; det skubber kommunale interesser i baggrunden Peterborough: Man ønsker en ”private sector approach” og har etableret Udviklingsselskaber Vejle: Byen har en både-og tilgang – større projekter i selvstændigt regi; basics i kommunalt regi Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

34 Agenda De mellemstore byer er rige, men….
Forklaringer på velstanden i de mellemstore byer De midtjyske byers situation Vores anbefalinger til de mellemstore byer Spørgsmål og diskussion! Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

35 Rapport og folder kan rekvireres på info@reglab.dk
REG LAB medlemsarrangement februar 2011 om operationalisering af rapportens konklusioner og anbefalinger. Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

36 Back up Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011