Velkommen til BA-projektseminar International Virksomhedskommunikation

Præsentationer af emnet: "Velkommen til BA-projektseminar International Virksomhedskommunikation"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til BA-projektseminar International Virksomhedskommunikation
7. november 2013 Flemming Smedegaard

2 Program Formelle krav til BA-projektet
Tilmelding til BA-projektskrivning Vejledning Valg af emne Informationssøgning Gode råd til akademisk opgaveskrivning Afsnit i BA-projektet: Hoved- og serviceafsnit Kildebrug og referencer Undgå eksamenssnyd BA-projektsynopsis Flemming Smedegaard

3 Hvad kan BA-projektet skrives i?
BA-projektet skrives inden for det ene af uddannelsens to spor eller som en kombination af de to spor, dvs. IVK i to fremmedsprog: BA-projektet skrives inden for et af fremmedsprogene eller som en kombination IVK i et fremmedspog og medier: BA-projektet skrives inden for det valgte fremmedsprog eller inden for medier eller som en kombination mellem de to dele IVK i et fremmedsprog og kommunikation: BA-projektet skrives inden for det valgte fremmedsprog eller inden for kommunikation eller som en kombination På arabisk og kommunikation skal der skrives to BA-projekter, nemlig et projekt i arabisk og et projekt i kommunikation. Flemming Smedegaard

4 Eksamensbestemmelser (1)
Prøveform: BA-projekt med mundtligt forsvar. Vægtning: 15 ECTS, dvs. beregnet til 420 timers arbejde! Sideomfang pr. studerende: normalsider pr. studerende inkl. noter, ekskl. resumé, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Ved to studerende fordobles sidetallet, ved tre tredobles det Resumé (abstract): sideomfang pr. studerende: Ca. 1 normalside placeres forrest i projektet. Bidrag fra flere studerende: Mulig. Maks. 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuel bedømmelse. Flemming Smedegaard

5 Eksamensbestemmelser (2)
Sprog: Skrives BA-projektet inden for fremmedsproget, skrives det normalt på fremmedsproget. Skrives BA-projektet inden for medier eller kommunikation, skrives det normalt på dansk. Det endelige sprogvalg aftales med vejleder. Sprog, resumé: Skrives projektet på fremmedsproget, skrives resumeet på dansk, og skrives projektet på dansk, skrives resumeet på et fremmedsprog. Alle projekter skal udover en titel på projektets sprog have en titel på engelsk – begge titler skal fremgå af projektets forside. Flemming Smedegaard

6 Eksamensbestemmelser (3)
Efter aflevering af det skriftlige BA-projekt forsvares projektet ved et mundtligt forsvar, hvor den studerende indleder eksaminationen med et oplæg af maks. 10 minutters varighed efterfulgt af en faglig dialog mellem eksaminator, censor og den studerende om specialet. Der gives ud fra et helhedsindtryk én samlet karakter for det skriftlige projekt og det mundtlige for­svar. Karakteren fastsættes umiddelbart efter det mundtlige forsvar. Varighed: 30 minutter pr. studerende inkl. censur Forberedelse: Ingen Sprog: Normalt samme sprog som det skriftlige projekt Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Flemming Smedegaard

7 Målbeskrivelse Ved udarbejdelsen af projektet skal den studerende dokumentere evne til inden for et selvdefineret emne – at behandle et afgrænset fagligt problem inden for uddannelsens fagområde – at skaffe sig overblik over et afgrænset problem og opstille en problemformulering – at indsamle og bearbejde relevant materiale – at analysere det studerede emne – at fremstille det som en samlet logisk helhed – at kunne anvende et fejlfrit og nuanceret sprog, der udviser sikkerhed inden for morfologi, syntaks, semantik og pragmatik. Flemming Smedegaard

8 Bedømmelseskriterier
Under hensyntagen til karakterbekendtgørelsen, eksa- mensformen og niveauet på bacheloruddannelsens 6. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den stude- rendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i § 1, særligt pkt. 1-5, 7-9, 12, 13, 15 og 16. Flemming Smedegaard

9 Generelle kompetencemål (1)
Den studerende skal kunne afgrænse og definere et fagligt problem kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag kunne indgå i en faglig dialog have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi Flemming Smedegaard

10 Generelle kompetencemål (2)
9 anvende et sprog – skriftligt og/eller mundtligt – der er emneorien-teret, præcist og korrekt 10 formidle et fagligt stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 11 kunne indgå i et samarbejde, herunder kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 12 kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 13 anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 14 kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog 15 kunne formulere sig nuanceret korrekt om faglige emner 15 kunne anvende internetbaserede databaser, anvende en for emnet relevant litteratursøgning, begrunde anvendelsen af den udvalgte litteratur samt dokumentere denne. Flemming Smedegaard

11 Karakterskalaen (1) 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af målene med nogle mindre væsentlige mangler. 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyl-delse af målene med en del mangler. Flemming Smedegaard

12 Karakterskalaen (2) 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af målene med adskillige væsentlige mangler. 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstre-rer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af målene. 00 gives for den utilstrækkelige præstation,der ikke demon-strerer en acceptabel grad af opfyldelse af målene. -3 gives for den helt uacceptable præstation. Flemming Smedegaard

13 Eksamenstilmelding (1)
Tilmeldingsblanketten til BA-projektskrivning i forårssemestret 2013 skal afleveres senest 2. december. Tilmeldingsblanketten tæller som eksamenstilmelding. Afleveringsfristen bliver senest 2. maj kl. 10. Du kan fra 1. januar 2014 ikke længere framelde dig eksaminer. Du kan kun få udsættelse med aflevering, hvis der foreligger helt ekstraordinære årsager, fx dokumenteret sygdom. Tidspres er ikke en ekstraordinær årsag! Flemming Smedegaard

14 Eksamenstilmelding (2)
Hvis du ikke består BA-projektet i juni måned, skal du til reeksamen i august. Du kan ikke starte på en kandidatuddannelse, før dit BA-projekt er bestået. Det rigtige gode råd: Aflever til tiden! Flemming Smedegaard

15 Vejlederens allervigtigste opgave
Vejlederens vigtigste opgaver er at sikre: - at du har defineret og afgrænset en faglig problem-stilling inden for rammerne af IVK-studiet - at BA-projektet er afgrænset og planlagt på en sådan måde, at det kan gennemføres inden for en rammerne af et halvt semesters arbejde. Flemming Smedegaard

16 Vejledning Sørg for fra starten af at etablere klare aftaler med din vejleder om vejledningssamarbejdet: - Hvor mange vejledninger kan du forvente? - Hvordan aftales vejledninger? - Gives der vejledning pr. telefon og pr ? - Hvad skal du aflevere inden vejledningen og hvornår? - Hvor meget kan du forvente, at vejlederen vil læse? (Bemærk: Der er ikke nogen, der læser alt). Flemming Smedegaard

17 Retningslinier for vejledning ved lærere fra Institut for Sprog og Kommunikation
Du har krav på 4 timers vejledning inden aflevering. De 4 timer omfatter: - selve vejledningen - vejlederens forhåndslæsning af afleverede materialer - svar på s - downloade og udskrive vedhæftet materiale Du kan forvente en reaktion på s inden for 3 arbejdsdage (forudsat at vejlederen ikke er bortrejst eller er engageret i heldagsarrangementer på SDU). Det indgår ikke i vejledningen at give udtalelser eller tilsagn om karakterniveau. Flemming Smedegaard

18 Valg af BA-projektemne (1)
Et BA-projekt er en undersøgelse af et fagligt problem ved hjælp af relevante teorier og metoder fra faget. De to mest afgørende punkter for et godt BA-projekt: Du demonstrerer at beherske den akademiske arbejdsform. Du udvikler/løser noget, der er fagligt interessant. Skal begge disse punkter opfyldes på en gang, kræver det en god afgrænsning. Der er mange projekter, der bliver kritiseret for at være for brede, mens det er yderst sjældent, at projekter kritiseres for at være for snævre. Flemming Smedegaard

19 Valg af BA-projektemne (2)
Et BA-projekt drejer sig ikke om at vise alt, hvad du ved og kan, men om din evne til at selektere og løse et fagligt problem. Den gode projektidé er let at huske og kan forklares over for udenforstående på et par minutter. Et fagligt problem kan være både teoretisk, analytisk og empirisk, men skal i alle tilfælde undersøges ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder. Vær opmærksom på evt. problemer mellem en opdragsgivers og universitetets krav. Flemming Smedegaard

20 Valg af BA-projektemne (3)
Du har måske allerede valgt emne eller er startet overvejelserne. Emneområdet betyder imidlertid erfaringsmæssigt mindre, end de fleste tror. Når man først kommer i gang, viser de fleste emner sig yderst interessante. Det er derimod meget vigtigt, at du relativt hurtigt finder projektets idé (eksistensberettigelse). Hvad er projektets teoretiske/analytiske/empiriske pointe? Når du har en god historie at fortælle, bliver det hele meget lettere, og hvorfor også spilde både egen og andres tid på dårlige historier? Flemming Smedegaard

21 Projektet skal vise din virksomhedskommunikative faglighed
Godkendelse af et BA-projekt er en optagelse i en ”faglig loge”, nemlig i logen af dem, der kan besmykke sig med det pågældende fags titel, fx bachelor i IVK. IVK er et bredt fag, som trækker på mange forskellige fagligheder, men det er ikke det samme, som at man kan gøre alt inden for fagets rammer. Uanset emne vurderes graden af teoretisk og metodisk refleksion altid meget højt ved bedømmelsen af et BA-projekt. Flemming Smedegaard

22 Informationssøgning Uanset hvad du skal skrive om, skal du have fundet en masse relevant litteratur om dit emne (bøger, artikler mv.) Universitetsbiblioteket tilbyder i februar 2012 målrettede informationssøgningskurser til BA-projektstuderende på IVK. Du opfordres kraftigt til at deltage heri! Nærmere information om tidspunkter og tilmelding lægges ud på IVK info ca. 1. februar. Flemming Smedegaard

23 Akademisk opgaveskrivning
Sproghandlinger/ytringsfunktioner i akademiske opgaver: BA-projekter skal: BA-projekter skal ikke: - argumentere - agitere - begrunde - anmelde - bevise - bekende - diskutere - belære - nuancere - causere - problematisere - formidle - undersøge - lovprise - vurdere - missionere - nedgøre - postulere - underholde Flemming Smedegaard

24 Kvaliteter ved det gode BA-projekt
Har ét fokus og skaber sammenhæng Postulerer ikke, men argumenterer Har struktur og bruger metatekst Transformerer viden frem for at genfortælle den Præsenterer resultater, ikke processen Har stof, der ligger højt på Blooms taksonomi Flemming Smedegaard

25 1. Har ét fokus og skaber sammenhæng
Et snævert fokus – hellere meget belæg for et lille tema end et stort tema med lidt belæg – og en klar rød tråd uden afstikkere. Dvs. det modsatte af typiske Tv-nyhedsudsendel- ser. Flemming Smedegaard

26 2. Postulerer ikke, men argumenterer
Dårlige BA-projekter er primært postulerende, gode BA-projekter er primært argumenterende. Skelner klart mellem påstande, belæg (grundene for påstandene) og hjemmel (den gyldighed eller vægt, som grundene har). Henter sit belæg og sit hjemmel i teori eller i teoretiske funderet analyse og refleksion. Det er ikke akademisk at hente sit belæg i almen viden og ordsprog. Flemming Smedegaard

27 Videnskabelig argumentation
Videnskabeligt acceptable belæg er fx: faglige autoriteters udsagn, fx teorier eller definitioner andres undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik egne undersøgelser, fx analyser, interviews og statistik Følgende er derimod ikke acceptable belæg: mener, synes og tror uredelig brug af teorier, undersøgelser, statistikker osv. Flemming Smedegaard

28 Eksempel 1 på ikke akademisk argumentation
”Jeg har valgt at benytte Andersens model til kommunikationsplanlægning (Andersen 2002), idet jeg betragter den som et godt værktøj til planlægning af ekstern kommunikation, som der vil være tale om i dette tilfælde.” Flemming Smedegaard

29 Eksempel 2 på ikke akademisk argumentation
”Til selve planlægningen har jeg valgt Flemming Smedegaards dynamiske kommunikationsplanlægnings-model. Ikke alle punkter vil blive gennemarbejdet, men størstedelen af dem.” Flemming Smedegaard

30 Eksempel 1 på akademisk argumentation
”Det teoretiske udgangspunkt for besvarelsen er Smedegaards model for dynamisk kommunika-tionsplanlægning (Smedegaard 2003). Valget af denne model er begrundet i tre overordnede forhold: teoretisk kohærens, dynamik og anven-delse.” …hvorefter følger en nærmere uddybning af de tre argumenter. Flemming Smedegaard

31 Eksempel 2 på akademisk argumentation
”Kommunikationsplanlægning afhænger i høj grad af, hvilken forståelse man har af kommunikation og proces-serne omkring det. Forskellighederne mellem fx de første transmissionsorienterede kommunikationsmodel-ler, receptionsteoretisk forståelse og nyere dialogiske modeller illustrerer med al tydelighed kommunikations-synets store betydning for, hvordan man teoritiserer over og praktisk tilrettelægger kommunikation”. … og herefter følger så yderligere 3 siders nuancerede begrundelser for opgavens valg. Flemming Smedegaard

32 3. Har struktur og bruger metatekst
Metatekst betyder strukturmarkering, dvs. at man gør meget du af at begrunde overfor læseren, hvad hver enkelt del af teksten skal med for. Strukturen skal ikke blot være der på et meta-plan, men også mellem de enkelte sætninger. Dvs. kohæsion og kohærens. Flemming Smedegaard

33 4. Transformerer viden frem for at genfortælle den
Dårlige projekter har det med at udøse alt, hvad man ved. Til gengæld har man ikke så meget man vil med det, man ved – andet end at vise, at man ved det. derfor bliver det i høj grad blot en gengivelse af, hvad andre mener uden noget egentligt mål hermed. I gode BA-projekter er der derimod foregået en transformation af viden: Der analyseres, tolkes og vurderes. Flemming Smedegaard

34 5. Præsenterer resultater, ikke processen
Du skal præsentere dine resultater på grundlag af en solid faglig argumentation. Vurderinger af typen ”det har været interessant at arbejde med…” er uinteressante i forhold til den akademiske genre, hvor det handler om at benytte en faglig argumentation. Det er kun den metodiske proces, der er interessant. Flemming Smedegaard

35 6. Har meget stof, der ligger højt på Blooms taksonomi
6. Vurdering: Bedømme ud fra forskellige kriterier 5. Syntese: Kombinere og abstrahere 4. Analyse: Se system/ struktur/ principper, nedbryde i dele, skille ad 3. Anvendelse: Afprøve, bruge 2. Forståelse: Demonstrere, forklare med egne ord, fortolke 1. Viden: Skelne, genkende, gengive Flemming Smedegaard

36 Gode BA-projekter Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med ét emne
Handler om en relation mellem begreber Meget belæg og hjemmel for påstande Indordner hvert afsnit under hovedformål Angiver hvert afsnits indordning under hovedformål eksplicit v.h.a. metatekst Megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi Flemming Smedegaard

37 Dårlige BA-projekter Refererer viden uden at bruge den til noget
Går ikke i dybden, bringer mange emner på bane Savner enten belæg eller påstand Indordner ikke hvert afsnit under hovedformål Angiver ikke en sådan indordning eksplicit Megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi Flemming Smedegaard

38 Akademisk sprog Emneorienteret Klart, præcist, økonomisk
Skaber og støtter en klar struktur på såvel stofniveau som ordniveau 4. Korrekt Flemming Smedegaard

39 Emneorienteret Der skal være fokus på emnet og ikke på afsenderen.
Sprogligt skal være sagligt og ikke præget af afsende-rens følelser eller imponatorord. Opgaven skal ganske vist rumme faglige begreber – men de faglige begreber er ikke et mål i sig selv. De skal ikke bruges til at imponere med. Du skal kun bruge de begreber, der hjælper dig med at belyse dit problem. Brugen af passiv sprogbrug vs. Brug passivkonstruktioner, hvor man vil fremhæve generelle fremgangsmåder. Brug aktive verber og jeg, når man skriver om de handlinger, som du har foretaget i forbindelse med din undersøgelse, dvs. jeg anvender, jeg udvælger, jeg foreslår, jeg konkluderer, jeg argumenterer for, jeg viser osv. – men ikke jeg synes! Flemming Smedegaard

40 Klart, præcist, økonomisk
Skarpe definitioner Klar og entydig brug af begreber Fjernelse af fyldord Flemming Smedegaard

41 Klarhed på stofniveau Kun relevant stof er med
Vægtning efter vigtighed Gennemtænkt rækkefølge Klar blokinddeling af teksten ved hjælp af afsnitsinddeling og overskrifter Forbundne blokke står sammen Brug af metatekst (sproglige signaler) Overordning og underordning markeret Blokkenes indbyrdes funktion markeret Flemming Smedegaard

42 Klarhed på ordniveau Klar sætningsbygning
Brug af visuelle/ typografiske signaler Samme ord for samme ting Fremhævelse af det vigtige Kursiv Mellemrubrikker Flemming Smedegaard

43 Hovedafsnit og serviceafsnit
En universitetsopgave består af hhv. hovedafsnit og serviceafsnit. I hovedafsnittene står det egentlige faglige indhold. Serviceafsnittene har til formål at gøre det lettere for læseren at bruge hovedafsnittets faglige indhold. Serviceafsnit er de afsnit, der hjælper læseren med: overblik (fx indholdsfortegnelse, abstrakt/ resumé) identifikation (fx forside) dokumentation (fx kilde- og litteraturfortegnelse, bilag, noter) orientering og brug (fx forord, indledning, konklusion) opslag og henvisning (fx indholdsfortegnelse) Flemming Smedegaard

44 Serviceafsnit i et BA-projekt
Før hovedafsnit: forside indholdsfortegnelse evt. forord resumé indledning med problemformulering I hovedafsnit: noter (løbende noter vs. fodnoter) Efter hovedafsnit: konklusion kilde- og litteraturfortegnelse bilag Flemming Smedegaard

45 Indholdsfortegnelser
er et redskab til at slå op i er overblik over indholdets omfang er indtryk af opbygningen af teksten Når man skal lave en indholdsfortegnelse, skal man: finde ud af, hvor detaljeret indholdsfortegnelsen skal være vælge en praktisk opstilling og typografisk udformning Indholdsfortegnelsen skal afspejle dispositionen: Det er vigtigt, ar der er overensstemmelse mellem afsnitsbeteg-nelserne i indholdsfortegnelsen og overskrifterne i selve teksten – både i ordlyd og typografisk. Overskrifter – ikke for mange typer overskrifter og ikke for mange decimaler. Flemming Smedegaard

46 Dokumentation Noter Litteraturnoter i løbende tekst.
Forklaringsnoter som fodnoter. Citater Korte citater (under en linje) sættes i citationstegn i løbende tekst. Længere citater markeres typografisk ved linjeoverspring og indrykning. Citater skal altid være en ordret gengivelse. Kilde- og litteraturfortegnelse har som formål: dokumentere brug af kilderne. lette informationssøgning for læserne. Flemming Smedegaard

47 Kildebrug og referencer
Læs folderen: Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Flemming Smedegaard

48 BA-projektsynopsis En Ba-projektsynopsis bør indeholde:
Den aktuelle problemformulering (for sådan en skal du have på et hvilket helst tidspunkt af projektskrivnin-gen, selv om den ofte ændres og specificeres flere gange undervejs). En foreløbig disposition (som efterhånden bliver mere og mere udbygget). Den aktuelle tidsplan (så både du selv og vejlederen ved, hvad de aktuelle planer er). En foreløbig bibliografi (som efterhånden også bliver mere og mere udbygget). Flemming Smedegaard

49 Husk i afslutningsfasen!
Resumé på ca. 1side: - på dansk, hvis projektet er skrevet på fremmedsprog - på fremmedsprog, hvis projektet er skrevet på dansk Nøje referencer til alle benyttede kilder. Bibliografi med benyttet litteratur. Bilagsdokumentation (så lidt som muligt, så meget som nødvendigt!) Ved projekter med flere bidragydere: Nøje angivelse af, hvem der er ansvarlig for hvilke sider. Flemming Smedegaard

50 Tak for i dag! God fornøjelse med BA-projektskrivningen!
Flemming Smedegaard