Sprogpakken Forældresamarbejde.

Præsentationer af emnet: "Sprogpakken Forældresamarbejde."— Præsentationens transcript:

1 Sprogpakken Forældresamarbejde

2 Opsamling overordnet De tre strategier Samtaler i hverdagen
Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde (Overvejende) implicit   Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit    Ustruktureret Delvist struktureret Struktureret Talesprog Talesprog  (Læse- og skrivekompetencer) Læse- og skrivekompetencer

3 Opsamling på tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk arbejde med fokus på struktureret og målrettet Sætter et sprogligt fokus på de aktiviteter, som I allerede arbejder med Tager afsæt i de temaer, som I allerede arbejder med, fx årstider, og sætter fokus på sprog Peger på sammenhæng mellem mål og evaluering Inddrager samarbejde med kollegaer: hvilke muligheder åbner sig? Hvad tager I med fra struktureret tematisk sprogarbejde?

4 Forældresamarbejde Hvorfor er forældre vigtige i sprogarbejdet?
Lovgivningen: § 11 Sprogvurdering og sprogstimulering Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

5 Forældresamarbejde Efter sprogvurderingen skal forældrene have forelagt resultatet. Hvis det vurderes, at det er nødvendigt med en fokuseret indsats, skal pædagoger og forældre sammen aftale, hvordan barnet fremadrettet skal understøttes sprogligt. Hvad er jeres praksis? Det kan være, at man aftaler, at forældrene skal læse bøger derhjemme, der passer til de temaer, man aktuelt arbejder med i børnehaven, eller det kan være, at man giver dem lister med målord med hjem, som er nødvendige for barnet at kende for at få udbytte af de aktiviteter, der foregår. Måske skal barnet trænes i forhold til udtale. Det afhænger helt af resultatet af sprogvurderingen.

6 Forældresamarbejde Hvorfor er forældre vigtige i sprogarbejdet?
Børn lærer primært sprog af voksne gennem implicitte læringsstrategier. Det vil sige, at børn lærer af det sprog, som de voksne anvender – og af den måde, som de voksne anvender sproget på. Forældre har mest ’taletid’ sammen med børn og er tættest knyttet til dem.

7 Nærhed Kommunikation, hvor barnet kan aflæse den voksnes reaktion
blikretning ansigtsudtryk har en direkte sammenhæng med størrelsen af barnets ordforråd. (Servicestyrelsen (2011): Sprogtilegnelsesteorier) Jo flere situationer med fælles opmærksomhed jo flere nye ord.

8 Forskningsbaggrund Der er lavet mange undersøgelser af, hvordan forældre kan støtte børn i deres sproglige udvikling, som viser, at alle voksne kan bruge samtaler i hverdagen og dialogisk læsning til at styrke udviklingen af børns sprog forældre kan instrueres meget nemt i at bruge understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning (både via videoinstruktion og telefon) En lille indsats gør en stor forskel (fx har blot 5 minutters dialogisk læsning en effekt) Forældre glemmer brugen af understøttende strategier efter en periode Forældre (og pædagoger) udpeger eller taler ikke af sig selv om skriftsprog, når de læser op. (Servicestyrelsen (2011): Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk Efteruddannelse)

9 Samtaler i hverdagen - et eksempel på en forskningsundersøgelse
Forskningsbaggrund Samtaler i hverdagen - et eksempel på en forskningsundersøgelse (Reese & Newcombe, 2007). Forældrene blev instrueret i, at vælge en enkelt begivenhed at tale med barnet om drage barnet ind i samtalen ved at bruge hv-spørgsmål reagere på barnets svar ved at rose barnets svar følge barnets svar op med relaterede spørgsmål omformulere spørgsmål og inddrage nye oplysninger, hvis barnet ikke reagerer gøre det sjovt for barnet

10 Samtaler i hverdagen - sprogkulturer
Samtaler i hverdagen – om at ændre sprogkultur Der er forældre (og pædagoger), der taler til børnene Der er forældre (og pædagoger), der taler med børnene

11 Samtaler i hverdagen Forskellige sprogkulturer i forskellige hjem.
Det handler ikke om etnicitet, men om forældrenes: socioøkonomiske status uddannelse viden om, hvordan børn udvikler sprog (Servicestyrelsen (2011): Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk Efteruddannelse)

12 Sprog og socioøkonomisk baggrund
Undersøgelse af risikofaktorer i sprogpakken viser, at: der er en lille sammenhæng mellem børns sproglige udvikling og morens uddannelsesniveau, som skyldes kvaliteten af samtalen mellem moderen og barnet: Mødre med en høj uddannelse opfordrer deres børn til at deltage mere aktivt i samtalen, de bruger flere forskellige ord og sætter flere ord på det, som barnet oplever Mødre med lav eller ingen uddannelse er mindre interaktive og bruger et mindre varieret sprog (Servicestyrelsen (2011): Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk Efteruddannelse)

13 Sammenfatning Forældres brug af samtaler i hverdagen
Gør brug af personlige fortællinger: Når forældre bruger fælles eller egne oplevelser som grundlag for fortælling og samtaler, viser det sig, at de bruger et mere komplekst sprog, der gør dem til gode rollemodeller, som børnene kan spejle sig i. Mål: øge barnets abstrakte tækning og evne til at ræsonnere ved at involvere barnet i dekontekstualiserede samtaler CURENTON ET AL. (2008) Use of decontextualized talk across story contexts: How oral storytelling and emergent reading can scaffold children's development. Design: Korrelationsundersøgelse Deltagere: 33 mødre og deres børn Børnenes alder: 4;10 – 5;2 år Interventionstype og varighed: Ingen intervention Variabler: Brug af komplekst sprog: konjunktioner, forskellige slags verber, adverbier, og udvidede navneord sætninger. Brug af kontekstualiseret og dekontekstualiseret tale

14 Sammenfatning Forældres brug af samtaler i hverdagen
Igennem samtale, hvor barnet er aktivt, får barnet: mulighed for at udvikle et stort ordforråd sociale erfaringer med sprogets anvendelsesformer

15 Flere sprog i hjemmet Pædagogen skal lytte til de erfaringer, den enkelte familie har med at benytte flere sprog i hverdage, og tilrettelægge sin rådgivning efter familiens situation. Det betyder, at pædagogen må tilpasse vejledningen til de enkelte forældre. Gennem årerne har det været en stor diskussion, om man bør tale dansk i hjemmet eller ej hvis man er en familie med flersproglig baggrund. Dette har medført, at en del forældre bliver meget stressede over, at deres børn taler dansk med deres søskende eller i det hele taget foretrækker at udtrykke sig på dansk. Uanset hvilke sprog børnene benytter, er det vigtigste i forhold til at tilegne sig sprog og begreber, at de taler, og at der er plads både ude og hjemme til at skifte mellem sprogene

16 Erfaringer med forældersamarbejder
Hvilke udfordringer oplever I, der er i samarbejdet med forældre i forhold til sprog? Hvilke muligheder er der i samarbejdet med forældre i forhold til sprog? Brug af direkte vejledning og instruktion. Se på vejledningsfilm til forældre i brugen af understøttende strategier. Drøft hvordan I vil anvende dem.

17 De understøttende sprogstrategier
Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Se film Punkt 3 Børn med et andet sprog – børn med talevanskeligheder – børn med ordmobiliseringsvanskeligheder – børn der stammer – generte børn osv.

18 Understøttende sprogstrategier
4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger Hvordan? 5. Hjælp barnet med at sætte ord på Hvordan? 6. Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen Se film Punkt 2: Gentagelse og anvende ordet på mange måder fx ved sang og rollespil – Se hør og røre anvend mange forskellige udtryksformer.

19 Understøttende sprogstrategier
7. Relater til noget, barnet kender Hvordan kan man koble ny viden til noget, barnet kender i forvejen, med udgangspunkt i hverdagsrummet? 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen Hvordan kan forældre understøtte deres barns fortælleglæde? 9. Ret ikke barnets fejl direkte Hvordan vil du forklare dette til forældrene? Se film 7. Hjælp forældrene i gang med at se nye muligheder i noget kendt? (Madkassebarnet )Madkassen har en form / hvad andre kasser kender barnet osv. – tilføj ny viden. 8. Identitets Fortællinger fra da mor var barn? Sår på knæet jeg slog mig da jeg var lille.

20 Forældre og dialogisk læsning
Forældrene skal understøttes i at anvende dialogisk læsning, fordi de ikke af sig selv samtaler med børn om bøger, de læser op. Uanset hvilken socioøkonomisk baggrund forældrene har, viser undersøgelser, at forældrene gerne læser dialogisk med deres børn, når de bliver præsenteret for muligheden. Vandermaas-Peeler m.fl. 2009

21 Forskningsbaggrund Dialogisk læsning - et eksempel på en forskningsundersøgelse (Whitehurst, Arnold et. La., 1994) Forældrene blev instrueret i, at stille hvem-, hvad- og hvor-spørgsmål, ikke ja-/nej-spørgsmål følge barnets svar op med spørgsmål gentage, hvad barnet siger stille åbnende spørgsmål udvide, hvad barnet siger have det sjovt

22 Sprogpakkens instruktion
Se vejledningsfilm til dialogisk læsning til forældre Drøft hvordan I vil vejlede forældre i at bruge dialogisk læsning

23 Materialer til forældre
Materiale til forældrene: film, visuelle tekster og tekst med sproglege Tilgange Forældremøder Information om det enkelte barn (sprogvurderingen) Information om sproglige aktiviteter Henvis forældrene til hjemmesiden.

24 Eksempler på sprogleg Kan du gætte, hvad jeg tænker på?
”Kan du gætte, hvad jeg tænker på?” er en leg, der kan leges alle vegne både i bilen, på cyklen og hjemme. Legen går i al sin enkelhed ud på, at barnet skal gætte, hvad den voksne tænker på. Det er vigtigt at vælge en genstand, som er i barnets synsfelt, hvis barnet ikke er så gammelt. Et eksempel kunne være: ’Det jeg tænker på, er noget man kan se sig selv i (Spejl)’.

25 Eksempel på sprogleg Følg min instruktion
Man kan fx gemme en lille Bamse et uventet sted og skiftes til at fortælle, hvor Bamse er. Fx Bamse sidder i entréen, på badeværelset eller i skuffe nummer tre i køkkenet. Bagefter kan barnet gemme Bamse og fortælle, hvor den voksne skal lede.

26 Forældreinddragelse Støt forældrene, så de kan tale med deres barn om
hverdagen i børnehaven. Brug f.eks.: Digitalbilleder fra dagen s med orientering Månedsplan/ugeplan ”Dør-beskeder” Herudover kan pædagogerne tænke i, at lave breve til hjemmet, som har både forældre og børn som modtagere. Det vil sige, at når man beskriver et tema, understøtter man beskrivelsen med billeder, som forældrene kan tale med deres børn om. På den måde kan forældre, som ikke er stærke i det danske sprog eller skriftsprog også få mulighed for at arbejde med deres barns forforståelse. At inddrage forældrene betyder også, at skabe rum, hvor de får mulighed for aktivt at understøtte deres børn. Og det gøres lettest ved, at man vælger en kommunikationsform, som tager højde for, at alle ikke læser og skriver lige godt. Men alle kan alligevel bidrage med at understøtte barnets sprog, hvis rammerne tillader det.

27 Om forældresamarbejde
Den professionelle rolle Samarbejdet mellem pædagoger og forældre er et asymmetrisk samarbejde Pædagogen indtager en professionel rolle i samarbejdet Pædagogen skal formidle viden om sprogtilegnelse til forældrene Pædagogen skal vejlede forældre i forhold til deres barns sproglige udvikling Det er derfor vigtigt, at man som pædagog er opmærksom på, at voksne er primære sproglige rollemodeller for børn – og forældrenes rolle kan i den sammenhæng ikke undervurderes

28 Dilemmaer i forældresamarbejdet?
Et grundlæggende dilemma i forældresamarbejdet? Ser vi forældre som brobyggere i barnets liv og som ligeværdige samarbejdspartnere? Ser vi dem som en uudnyttet ressource? Eller ser vi dem som nogen, der skal lære – til deres barns bedste? Slides 6 – 12, bygger på Peter Mikkelsen: Forældre, pædagoger og børns sprogtilegnelse, i Sprogvejlederhåndbogen, Dansk Psykologisk Forlag 2010

29 Deltagelsesrelation og samarbejdsrelation med forældre
At etablere samarbejde, som ikke usynliggør eller ser bort fra forskelligheder og uenigheder At skabe myndighed omkring alle parter i samarbejdet At skabe en direkte og sagligt orienteret relation (Kjær, 2011)

30 Saglighed i relationen til forældre
Klar og direkte kommunikation med tydelig dagsorden, fokus og rollefordeling Omhyggelighed, omsorgsfuldhed og venlig omgangstone Tydelighed i rollen som repræsentant for institutionen En afgrænset og meget fokuseret tilgang til eget arbejde Høj grad af skriftlighed og faglighed omsat i imødekommenhed (Jf. materialer til sprogpakken) (Kjær, 2011)

31 Afsluttende refleksioner
Hvordan vil I inddrage forældrene? Hvad vil I lægge vægt på, når I inddrager forældrene? Hvordan vil I konkret informere forældrene om sprogpakken?