Danskfaget nu og i fremtiden

Præsentationer af emnet: "Danskfaget nu og i fremtiden"— Præsentationens transcript:

1 Danskfaget nu og i fremtiden
Regionalmøde i samarbejde med Dansklærerforeningen Sune Weile, fagkonsulent

2 Disposition Innovation i dansk HF-IT forsøg Udviklingsprojekter
Skriftlig dansk Litteraturhistoriedidaktik Eksamen – mundtlig og skriftlig Spørgsmål

3 Innovation og dansk

4 Hvad siger Bekendtgørelsen?
Bekendtgørelsen for STX: ”Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.”

5 Hvad er innovation? Innovation = nytænkende forbedring af noget i verden (Michael Paulsens slides og bog) Det kræver: At man kan vurdere om dette noget er nytænkende - hvilket kræver viden om ‘den gamle verden’ og dens tænkemåder (eleven argumenterer). At man kan vurdere om dette noget er en forbedring - hvilket kræver værdimålestokke + måleevner. Dertil bør man - for at begrunde relevans - kunne argumentere for, at den pågældende del af verden trænger til nytænkende forbedringer - hvilket kræver indblik i “verdens aktuelle problemer og tænkning”. Tre innovationsforståelser: Den markedsorienterede (faget innovation) Den alment orienterede (formålsparagraffen) Den fagligt orienterede (fagenes læreplaner)

6 Innovation i dansk Fagets fokus er på at undersøge, hvordan tekster virker I de tre stofområder kan fokus være både receptivt og produktivt: Særligt i det sproglige stofområde arbejder eleverne med både et analytisk (receptivt) fokus og produktivt fokus fx i egne tekster. Det gælder i mindre grad det mediemæssige og litterære stofområde, hvor fokus primært er på det receptive. I fagets produktive del spiller formidling en afgørende rolle. Eleverne arbejder modtagerorienteret fx med stilistiske virkemidler, argumentationsformer m.m. Se bilag om fagsærtræk i innovationsprojekter her.

7 Proces i arbejdet med en innovativ løsning i dansk
Undersøgelse af problemet Udarbejdelse af løsningen Vurdering af løsningen

8 Metode, produkt og teori
Sproglig analyse fx argumentation, retorik, diskurs Medieanalyse fx filmiske virkemidler, fakta- fiktionskoder Litterær analyse fx komposition, fremstillingsform, tema Vurdering af eget produkt fx Jacobson: Undersøgelse af problemet Udarbejdelse af løsningen Vurdering af løsningen Med udgangspunkt i undersøgelsen anvendes fagets metoder til at udarbejde en løsning fx kampagne, formidlingsstrategier, event, performance, journalistiske strategier

9 Hvordan får vi unge til at læse mere?
Analyse og vurdering af egen løsning Analyse af nuværende materiale og modtagere Undersøgelse af problemet Udarbejdelse af løsningen Vurdering af løsningen Udarbejdelse af fx en kampagne, et website m.v.

10 Hvorfor ser (læser) unge ikke nyheder?
Analyse af de ”nye” nyheder: nyhedskriterier, målgruppe m.v. Analyse af nyheds-udsendelser fx nyheds-kriterier, vinkling m.v. Undersøgelse af problemet Udarbejdelse af løsningen Vurdering af løsningen Modtagerorienteret: Vinkel, medier, nyhedskriterier?

11 Hvordan formidler vi en udstilling om samtidskunst for en 1.g-klasse?
Analyse og evt. afprøvning af det nye materiale Analyse af nuværende materiale, modtagere, baggrundsstof m.v. Undersøgelse af problemet Udarbejdelse af løsningen Vurdering af løsningen Udarbejde folder, videoer, website, (udkast til) app m.v.

12 Vurdering – faglige mål i AT
tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

13 HF IT-forsøg

14 Køreplan Første forsøgseksamen er i 2015
Der udarbejdes tre forsøgssæt: Marts 2014 Oktober 2014 Februar 2015 (anvendes evt. som terminssæt) Skolen tilmelder selv hold Alle sæt sendes til skolerne De to prøveformer (ordinær og IT) kører sideløbende i en periode

15 Overvejelser ifm. faglig udredning
Internet og digitalt materiale: Eleven har adgang til internettet under prøven. En del af materialet består af digitalt materiale. Den tematiske binding: Gruppen overvejer, om den nuværende tematiske binding bør ophøre. Prøveformen har som anført været kritiseret for sin kompleksitet og for at være for udfordrende og uoverskuelig for hf-kursisterne. En del af kompleksiteten beror på den store tekstmængde, der følger med den todelte prøve og de to teksthæfter, der udleveres undervejs i prøven. Gruppedel: Det 1½ times indledende gruppearbejde, har været et af de væsentligste argumenter for den tematiske binding i den eksisterende prøveform. Gruppearbejde og tema har således betinget hinanden; med temabindingens ophør vil grundlaget for gruppedelen naturligt forsvinde sammen med det fælles tekstmateriale. Samtidig vil tiltaget til at bringe gruppedelen til ophør imødekomme flere års genkommende kritik af den todelte prøveform.

16 Udkast til HF-IT sæt 1

17 Udkast til HF-IT sæt 1

18 Skriftlighed

19 Rettestrategier og skriftlig progression
”Der er ingen tvivl om at den rutinerede stileretter med tiden er blevet mere og mere ferm til at rette fejl, men spørgsmålet er om eleverne nødvendigvis er blevet bedre til at skrive af det. Al nyere skrivedidaktik viser at vejen til bedre skrivere er vejledning undervejs, bevidsthed om skrivehandlinger, genrer, træning, tekstrevision og respons- ikke mindst mens det endnu kan influere på den endelige opgaves kvaliteter.” Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret, 2009 (Kap. 8: Efterskrift til læreren som eleven gerne må læse)

20 Idéudvikling Arbejdsgruppe som består af tre lærere nedsat i januar.
Udarbejdelse af idékatalog færdigt til udgivelse på EMU’en i august. Indeholder konkrete bud på rettestrategier og skriftlig progression i danskfaget. Konference afholdes den 9. april i Odense. Præsentation af arbejdsgruppens foreløbige arbejde. Oplæg om skrivedidaktik og rettestrategier, Prof. Ellen Krogh, SDU Tre workshops med mulighed for idéudvikling og afprøvning. Link til tilmelding på

21 Diskussionscirkel Vurdering og foreløbig konklusion
(c) Sune Weile / Diskussionscirkel Hvilke andre synspunkter kan man have på emnet? Kort forklaring af andre vinkler på emnet? Hvilken betydning har synspunkterne for et konkret eksempel? Hvilke erfaringer eller teorier kan kaste lys over eksemplet? Kort og objektiv forklaring af synspunktet sammenholdt med emnet Evt. kort om argumentationsformen Holder synspunktet? Hvad mener du? Hvilke konsekvenser har synspunktet for emnet? Vurdering og foreløbig konklusion Synspunkt fra teksten Overvejelser for og imod Inddragelse af eksempel

22 Konkret eksempel Vurdering og foreløbig konklusion
(c) Sune Weile / Konkret eksempel På den ene side er det elevernes eget ansvar at få den søvn de behøver […] På den anden side mener jeg, at hvis lærerne har et højt engagement i undervisningen, kan det påvirke og motivere eleverne til at lære mere i undervisningen, selvom de er trætte. I en artikel fra Aarhus Universitet d. 3 november 2001 skriver Rikke Carlsen om det, at have en yndlingslærer og hvad der gør undervisningen bedre. […] Per Fibæk Laursen mener, ”Den skal være velstruktureret, med en rød tråd og klare mål.” Dorte Ågård argumenter for, at de unge bruger for meget tid på mobilen og sover for lidt og at det gør, at de unge har svært ved at koncentrere sig. […] jeg mener alligevel, at hvis lærerne i højere grad fulgte Hans Kjeldsens råd og inddrog eleverne ville flere elever slippe blikket fra skærmen og følge med på tavlen. Vurdering og foreløbig konklusion Synspunkt fra teksten Overvejelser for og imod Inddragelse af eksempel

23 Refleksionscirkel Nye vinkler på problemstillingen
(c) Sune Weile / Refleksionscirkel Hvad er vigtigt i eksemplet? Hvilken betydning har det? Hvad kan det have sammenhæng med? Hvilke konsekvenser får det? Hvilke erfaringer eller teorier kan understøtte refleksionen? Hvilke erfaringer eller teorier kan kaste lys over eksemplet? Hvad har vi lært? Beskrivelse af det konkrete eksempel, så læseren kan forstå det væsentlige. Hvor ser vi tilsvarende tendenser? Hvilke konsekvenser har det? Nye vinkler på problemstillingen Konkret erfaring/eksempel Refleksion og Analyse Abstraktion og Generalisering

24 Konkret eksempel Nye vinkler på problemstillingen
(c) Sune Weile / Konkret eksempel Burde journalisten have gjort noget? Reklamerer journalisten for dårlige ting? Er der en grænse for, hvad journalistik bør formidle? Vi hører mange andre ting i medierne som er meget værre. Journalister skal rapportere fra virkeligheden. Særligt den som ganske få kender. Journalistik skal skabe debat, men også forståelse. En journalist interviewer en trainsurfer, og følger ham bl.a. imens personen sidder uden på toget og journalisten inden i toget. Et år senere dør trainsurferen. Journalisten reflekterer over sin rolle. Kan vi acceptere alt i medierne? Hvilken betydning vil det få for mediebilledet? For vores debatkultur? Nye vinkler på problemstillingen Konkret erfaring eller eksempel Refleksion og Analyse Abstraktion og Generalisering

25 Hvad med litteraturen?

26 Anne-Marie Mai om litteraturhistorie
”Der er brug for en nytænkt formidling af kultur- og litteraturarven, hvis nutidens læsere skal kunne orientere sig i de mange bøger og i film, musik og billeder og finde ud af, hvad der er tilgængeligt, hvad det betyder, og hvad det har betydet.” (s.212) ”Men problemet med oversigterne er, at de præsenterer historien som et raslende skemaskelet, der ikke giver eleverne en chance for at se historisk analyse som et selvstændigt arbejde med et spændende stof. Litteraturhistorien bliver ikke et objekt for selvstændig analyse. Alt er tilsyneladende fuldstændig kortlagt og vedtaget på disse facitlister.” (s.215) ”Historiefortællingen forsvinder simpelthen blot ud af fremstillingen til fordel for informative og loyale referater af klassikerne og forfatterskabsportrætterne, idet man med et svagt ekko af ideen om sammenhængen mellem nationens og individets udvikling understreger, at ”et forfatterskabs udvikling ofte er med til at tegne periodens profil”” (s.225) Hvor litteraturen finder sted, Gyldendal 2010

27 Litteraturhistoriedidaktik?
Uni-netværksmøde i januar med fokus på litteraturhistoriedidaktik bl.a. på baggrund af debat i Politiken. Litteraturhistorien er en vigtig del af danskfaget, som sikrer fagets almendannende formål. Vi skal undersøge, hvordan vi kan gøre litteraturhistorien relevant for eleverne. Se bl.a. interview på EMU’en og i Politiken.

28 Eksempel Kreative skriveopgaver til Sildig Opvaagnen:
Forestil dig at du arbejder som journalist i byen, da doktoren begår selvmord. Du skal skrive en artikel om det til den lokale avis ved at bruge de oplysninger du har fået i novellen. Under politiets efterforskning af selvmordet har de fundet Elises breve, og dem har du været så heldig at komme i besiddelse af. Derfor skal du også inddrage en eller flere dele brevene i din artikel og kommentere på dem. Skriv en SMS-samtale mellem Elise og Kaptajnen efter de har været sammen første gang til maskeballet. Overvej hvordan de hver især vil håndtere situationen. Vil den ene mere? Forsøger en af dem at holde sig tilbage og lægge låg på? Lav en Fakebook-profil til Elise, Præsten og Kaptajnen ( Lav mindst 3-7 opslag, tilknyt venner m.m.

29 Eksamen

30 FAQ Mundtlig eksamen Hvor mange spørgsmål skal jeg udarbejde ved få elever? Spørgsmålene skal afspejle det, der er arbejdet med gennem de tre år. Der er intet krav om, at der skal stilles spørgsmål i alle forløb. I vejledningen står bl.a. Følgende: "Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene inden for hvert af de tre stofområder skal fordeles passende over de læste emner/delområder med en vægt, der svarer til emnernes/delområdernes vægt i undervisningsbeskrivelsen.” Og det gælder stadig at antallet af eksaminander plus 3. Jf. Eksamensbekendtgørelsen §12 stk.4. Må man anvende et andet uddrag fra fx en roman som ukendt tekst? Der er intet i vejen for at anvende et andet uddrag, end det der er arbejdet med i undervisningen. Eleven må dog ikke kunne overføre de væsentligste pointer fra det kendte til det ukendte uddrag. Det vil sige, at der skal være rum til, at eleven selvstændigt skal analysere og fortolke/vurdere. Må eleven have adgang til internettet til mundtlig eksamen? Det er den enkelte skoles rektor, der fastlægger reglerne for anvendelse af computer til eksamen. Det fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, som gælder for alle uddannelser og ikke kun for dansk. I kan læse mere her: Må man bede om perspektivering til en bestemt tekst? Der er intet i vejen for, at eleven skal perspektivere til en bestemt tekst. Det vil ofte være en tekst, der er arbejdet med i undervisningen. Men man skal være opmærksom på, at teksten tæller med i de 8 normalsider, som materialet må bestå af. Selvom det er en kendt tekst, vil det være naturligt, at teksten er vedlagt, så eleven ikke selv skal til at finde den frem.

31 Digitalt materiale til eksamen: Nyhedsformidling

32 Digitalt materiale til eksamen: Multietnolekt

33 Digitalt materiale til eksamen: Dokumentar

34 Praktisk Brug evt. screendumps som bilag til eleven. Men uden krav om inddragelse. Klippene kan ligge på et USB. Computer med ind i forberedelseslokalet. Computer med ind til bordet. Max 12 min. afspillet tekst.

35 Digital eksamen på stx og hf
De digitale prøver på stx har et stigende antal deltagere. I dansk vil sættene oftest indeholde følgende: To kronikker hvoraf den ene er ikke-danskfaglig To analyserende artikler hvoraf den ene er med digitalt materiale, mens den anden som regel er en traditionel ”litterær artikel” Ét essay Den analyserende artikel kan fx indeholde: Valgvideoer Kampagner Dokumentar-uddrag

36

37