Kognitiv semantik & Uendelighed

Præsentationer af emnet: "Kognitiv semantik & Uendelighed"— Præsentationens transcript:

1 Kognitiv semantik & Uendelighed
Peter Kaspersen

2 Et par definitioner

3 Metode og sag er uafhængige af hinanden
Kognitiv metode kan bruges på alle emner Uendelighed kan undersøges med flere metoder

4 Kognition er kropsbunden mental aktivitet
Sansning Opmærksomhed Hukommelse Tænkning Sprog

5 Grundspørgsmålet i kognitive semantiske metoder
HVORDAN SKABER OG FINDER MAN MENINGEN MED NOGET?

6 Hvilken læringsteori ligger bag dette forløb?
Er der ikke tale om en afhumanisering af humaniora + en snakkende opblødning af matematik og naturfag?

7 Kognitiv og social læring

8 Sociokulturelle læringsteorier
Vygotsky: læring sker socialt og internaliseres bagefter Socialkonstruktionisme: al mening skabes gennem diskursive positioneringer, dvs. gennem sproget Organisatorisk læring Socialsemiotik, medieøkologi: mediernes form bestemmer meningsdannelsen

9 Kognitionsforskningens tre generationer
0. Piagets teori om ekvilibrium og erkendelsens stadier. Hjernen som en computer. Informationsbehandling. Kunstig intelligens. ff. Hjernen som en kreativitetsmaskine og et fortolkningsorgan. Kognition er indlejret i kroppen. Hjernen er plastisk, både kaotisk og hierarkisk. ff. Den sociale og emotionelle hjerne. Nærmer vi os en fælles læringsteori?

10 Den kognitive semantiks grundbegreber
Ni typer af skemaer og operationer

11 Den kognitive semantiks tre vigtigste opdagelser
Sindet er kropsbaseret De fleste kognitive aktiviteter er ubevidste Abstrakte begreber konstrueres og forstås oftest vha. konkrete metaforer der hviler på erfaringer der har deres grundlag i det senso-motoriske system. George Lakoff

12 Kognitive skematyper og operationer
1) Billedskema 2) Projicering og 3) Blending 4) Begrebsmetafor 5) Script, 6) Prototype og 7) Scenarie 8) Tekstverden og 9) Litteraturens verden

13 Det psykologiske grundlag for billedskemaer
FIGUR/GRUND (Edgar Rubin 1915).

14 Awareness test ature=related

15 Hvad er et billedskema? En kropslig, førsproglig, dynamisk erfaringsstruktur som kan danne grundlag for metaforiske projiceringer eller mappings. Kan manifesteres i alle modaliteter/repræsentationsformer: verbalsprog, kropssprog, billeder, diagrammer, musik, dans, formler, grafer osv. osv.

16 Billedskemaer i ”på” ”Maleriet hænger på væggen” Ved-siden-af-skema
Kontakt-skema Understøttelses-skema ”Skeen ligger på bordet” Over-skema Kontakt-skema Understøttelses-skema

17 Container-skemaets struktur
Et indre Et ydre En grænse

18 ”Bilen står i garagen” Container-skema
Containerens indre (ikke det ydre, eller selve grænsen) er profileret Der er et figur/grund- forhold mellem bilen (figur) og garagen (grund).

19 Bevægelsesskemaet Kilde-vej-mål-skemaet
En figur der bevæger sig En kilde, startpunktet Figurens intenderede mål Vejen fra kilde til mål Den aktuelle bevægelse Figurens position på et givet tidspunkt Figurens retning på et givet tidspunkt Figurens endelige position på sluttidspunktet Mulige udvidelser: hastigheden, sporet af den tilbagelagte bevægelse, forhindringer, kræfter, yderligere figurer osv.

20 Billedskemaer i matematik

21 Projicering og blend

22 Blend på forskellige niveauer

23 Begrebsmetafor: SUCCES ER EN VEJ FREM

24 Kilde-vej-mål skemaet indbygget i en begrebs-metafor
Regeringens vækststrategi

25 Begrebsmetaforer KÆRLIGHED ER VARME: ”jeg tænder på hende”
BETYDNING ER STØRRELSE: ”denne sag har stor betydning” LIGHED ER NÆRHED: ”de to hold ligger tæt på hinanden i spillestil” VANSKELIGHED ER BYRDE: ”jeg føler mig tynget af situationen”.

26 MORAL ER RENHED

27 Script = Typisk hændelsesforløb
Prototype = Persontype Scenarie = Typisk sted, miljø

28 Scripts og prototyper Han er ikke mere end lige begyndt på sin morgenmad, før en ung kvinde slår sig ned på stolen ved siden af ham. Med munden halvt skjult bag den ene hånd og med en tøvende tyrkisk-bayersk accent spørger hun, om han kunne have lyst til at gå i seng med hende for penge. (John le Carré: Absolutte venner. Forum 2003)

29 - og det tilhørende scenarie
Fra den blok hvor de bor – en slidt kasse af gammelt beton og udvendige ledninger – går mand og dreng tværs over en stor, ubebygget grund hen til et busstoppested, der er dækket af graffiti. Meget af det er grove skældsord. Blokken er, hvad man nu om dage kalder en etnisk landsby…. (John le Carré 2003)

30 Tekstens verden og dens modstykke: erfaringsverden

31 Litteraturens verden

32 Neurovidenskab og kunst Eric Kandel
”Læring forekommer når et faktisk resultat afviger fra det forventede resultat” (Kandel 2012:427). Kunstens berettigelse ligger først og fremmest i at den pr definition fremkalder uventede resultater, giver overraskelser.

33 En anden måde at stille det op på
Tre typer af operationer

34 Kognitive funktioner Topologiske funktioner: at fastlægge noget i tid og sted Metonymiske funktioner: at skære det overflødige væk i ét område og slutte sig (inferens) til manglende information ved at udfylde tomme pladser Metaforiske funktioner: at overføre mening fra ét område til et andet

35 Andersen som topolog H.C. Andersens første eventyr indledes tit med et solidt topologisk arbejde: en omhyggelig beskrivelse af en lokalitet ”omtrent en Miil fra Bogense”. Stedets historie fortælles, og ”et Nonnekloster rundtomkring omgivet med Voldgrave” placeres i landskabet. Herefter placeres en lille sø: ”Omkrandset af Skoven laae den lille Indsøe”. (H.C. Andersen: Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr (1830).

36 Helle Helle som topolog
Jeg brugte Vanløse-huset som ”kulisse”, fordi huset passede til historien. Eller måske var det omvendt. Ja, jeg tror faktisk, at jeg valgte huset først, og at det valg tilførte novellen en hel masse. Når en enlig kvinde bor i et hus med toilet og bad uden strøm i kælderen og firma- kontorer i stueetagen (som derfor ligger øde hen hver aften og weekend) er der grobund for uhygge, hvis det ringer på døren. (Interview af Johs. Fibiger med Helle Helle 2003 om novellen Fasaner 1996)

37 Metonymi og inferering
Man tænker metonymisk når man sparer detaljer væk - Og når man sætter dem ind igen

38 Andersen som metonymiker
Den stakkels Johannes var så bedrøvet, for hans fader var meget syg og kunne ikke leve. Der var slet ingen uden de to i den lille stue; lampen på bordet var ved at brænde ud, og det var ganske sildigt på aftenen (H.C. Andersen. Rejsekammeraten (1835).

39 De hænger fra hovedet En morgen stod jeg så op og tænkte: Nu må jeg skære helt ind til benet

40 Helle Helle som metonymiker
Det ringer på, og nede foran døren står en mand, der præsenterer sig som Richard. Hans tøj er vådt, det har regnet i flere timer, en opblødt avis ligger i rendestenen.

41 Kognitive analyser er kreativitetsanalyser
Metaforens utroskab. Hele tiden skaber billedernes bevægelser nye forbindelser, vi er ikke i kontrol, vi er vidner til vores egen deltagelse i det løb, kroppen trækkes igennem. Ingenting helligt, noget hidtil tilsyneladende fremmed føres sammen og forbindes indefra. Sådan forbinder sproget hele tiden kar, men det uden at alting derved løber sammen og bare bliver ét. Metaforer og metonymier, kædernes, bevægelsernes organiske måder. Måske er der netop her en mulighed for at tale om verden på en måde der ikke ødelægger den. (Josefine Klougart: Verden er en uredt seng. Politikens kronik ).

42 Hvad er et ’Hyperloop’? Elon Musk, som tidligere har opfundet forskellige elektroniske tjenester, bl.a. PayPal, har foreslået en ny type højhastighedsbane. Han kalder den ’Hyperloop’ og beskriver den som et blend af et Concorde fly, en railgun, som er en elektrisk kanon der virker som følge af vekselvirkningen mellem et elektrisk ledende projektil og et magnetfelt der genereres af de skinner projektilet bevæger sig ad, og et air hockey table, som er et bord man kan spille en slags bordhockey på med næsten ingen friktion.

43 Elon Musks Hyperloop: Blendets udvikling

44 To slags analysebegreber
Kognitive begreber Tekstanalytiske begreber Komposition Synsvinkel Tema Stil Fortolkning Perspektivering Mentale skemaer Kulturelle skemaer Hjerneaktivitet

45 Hvad skal vi med alle de irriterende begreber?
Teaching that leads to learning uses explanation and analyses that break down material into its analytic bits and juxtaposes diverse Discourses and their practices to each other. Such teaching develops meta-knowledge. While many ”liberal” approaches to education look down on this mode of teaching, I do not; I have already said that I believe that meta-knowledge can be a form of power and liberation (Gee 2003:145).

46 Litteraturdidaktisk refleksion
Hvorfor: Undervisningens mål er at eleverne udvikler analytisk-kreativ litterær kompetence, en form for æstetisk læring, og metakompetence Hvad: Alle tekster, mest gode + elevernes egne tekster Hvordan: Abduktiv didaktik: vekslen mellem deduktiv begrebslæring + induktiv erfaringslæring