Kontakt og anbefaling Baggrundslitteratur:

Præsentationer af emnet: "Kontakt og anbefaling Baggrundslitteratur:"— Præsentationens transcript:

1 Kontakt og anbefaling Baggrundslitteratur: www.socialpsykiatri.dk
Udfordringer til Rehabilitering i Danmark 2011, kapitel 16 (google, download gratis) Google: Nationella riktlinjer för psykosociala insatser vid schizofreni eller schizofreniliknande tillstånd Slade: 100 ideer til recovery-orienteret arbejde 2010 ( til gratis download) Eplov, Korsbek, Olander, Petersen: Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering – en recoveryorienteret tilgang 2010 Wilken & Hollander: Rehabilitering og recovery - en integreret tilgang 2008 Hvidbog om rehabilitering (google, download gratis) Finn Blickfeldt Juliussen

2 Helhedsorientering og metoder med dokumenteret effekt
Borgeren til roret JYFE Jysk socialforskning og evalueringssamarbejde 23. Maj 2013 Finn Blickfeldt Juliussen, Socialstyrelsens Videnscenter

3 Hvad er Recovery? Videnscenter for Socialpsykiatri bragte reocverybegrebet til det officielle Danmark omkring år Indtil da herskede kronicitetsparadigmet uimodsagt. ”Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces, som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv, mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger” Kilde: Dr William Anthony 2000

4 Hvad er Recovery? Der skelnes mellem recovery i ”personlig” og i ”klinisk og social” forstand Personlig recovery er udsprunget fra erfaringer som mennesker der selv har oplevet psykisk sygdom har gjort sig Her er fokus på trivsel i livet som den person man er Fokus er på personligt meningsgivende fortællinger, herunder de såkaldte ”vendepunktsfortællinger”. Vendepunktsfortællinger leverer viden til den kvalitative recovery forskning

5 Hvad er Recovery? Recovery i ”personlig” forstand er en rejse over 4 stationer Udvikling af en positiv identitet. Livskvalitet og trivsel er dybt personligt. Udvikling af en ramme, en meningsfuldhed omkring det psykiske krise. Udvikling af autonomi, en rejse fra andres forvaltning af en, mod større selvforvaltning Udvikling af værdsat social rolle, enten generobring af en tidligere værdsat rolle, eller udvikling af ny rolle. Afgørende er at personen får mulighed for at være tæt med sit netværk, også under kriser Kilde: Mike Slade: 100 ideer til recovery-orienteret arbejde

6 Hvad er Recovery? Forskning i recovery i ”klinisk og social” forstand
60% af de som får diagnosen skizofreni kommer sig. 35% af de som får diagnosen skizofreni, kommer sig i social forstand 25% kommer sig i klinisk forstand Kilde: Topor, Alain (2002): At komme sig. Et litteraturstudie om at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri

7 Forskning ”Recovery starts when you find someone to relate to” Professor Roberto Mezzina Trieste
Menneskers identitet skabes I netværk. Af de fortællinger andre og de selv gør sig Det er borgere, der har et socialt netværk uden for det psykiatriske system, som re-cover. Ensomhed og isolation er omvendt de faktorer, som har størst negativ indflydelse på recovery Adgang til fællesskaberne: uddannelse, arbejde og lokalsamfund er faktorer som understøtter recovery Derfor står deltagelsesperspektivet centralt i moderne professionel praksis Kilder: SFI Metropol 2012

8 Forskning Borgerens håb om bedring er en central betydningsfuld
enkeltfaktor for recovery Håb som bæres i det betydningsfulde netværk omkring borgeren er central betydningsfuld enkeltfaktor for recovery Kilde: Topor, Alain (2002): At komme sig. Et litteraturstudie om at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri

9 Hvad er professionel Recoveryorientering
Personorientering: borgeren mødes som en unik person som har konkrete problemer, forhåbninger og drømme. Personinvolvering: indsatsen inddrager borgerens egne erfaringer. Selvbestemmelse: borgeren tilbydes valgmuligheder Potentiale for udvikling: alle har mulighed for recovery
 Kilde: Professor William Anthony

10 Hvad er professionel Recoveryorientering?
Målt stigning I borger tilfredshed Indflydelse på valg af kontaktperson Handleplan på baggrund af borgerens selvdefinerede behov og egne ønsker Mulighed for akut hjælp. Kilde: CSU Aarhus kommune, undersøgelse 2007 og 2009 (kilde 26 I kilder/2013) Hvor god er socialpsykiatrien til at støtte brugerne i at få et godt liv? Århus kommune, socialforvaltningen. CSU Center for Socialfaglig Udvikling. 2. Brugerundersøgelse I forbindelse med recoveryimplementeringen I Aarhus kommune. Marts 2010 ISBN

11 Hvad er Recoveryorientering?
Undersøgelse I 2009 konkluderer at medarbejderne i socialpsykiatrien I 2009 fremtræder mere lyttende og personorienterede målt I forhold til 2007 Det mest betydningsfulde for borgerne: Et liv båret af mening og håb Bedring og forebyggelse af tilbagefald Adgang til rigtigt arbejde og rigtig uddannelse Kontakt med socialpsykiatrien Kilde: CSU Aarhus kommune, undersøgelse 2007 og 2009

12 Hvad er recovery orientering?
Det sociale indikatorprojekt 2013 Jo højere grad der er arbejdet med borgerens netværk og relationer, desto mere har det betydet en udvikling på dette område Jo mere der er blevet arbejdet i forhold til borgerens ønsker omkring relationer, jo mere opleves dette område i bedring Jo mere der er arbejdet med borgerens mestring og selvhjulpenhed, jo mere er borgerens situation forbedret Jo mere tilbud og muligheder skræddersys til den enkelte borger, i jo højere grad sker der udvikling på dette område Kilde: CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

13 Handicapkonventionen 2009
Krav på støtte til at kunne leve og være inkluderet i samfundet. Fuld deltagelse i samfundslivet. Respekt for privatlivet. Lige muligheder. Frihed til at træffe egne valg. Uafhængighed af andre personer. Handicapkonvention og recovery-perspektiv på tværs af arbejdet med borgere med funktionsnedsættelser Fra diagnose til funktion. Det sociale handicapbegreb Fra kronicitetsparadigme og omsorg til inklusion og mestring Deltagelsesperspektivet står centralt i moderne professionel praksis (ICF og inklusionsdagsorden) Kilde Verdenssundhedsorganisationen WHO

14 Dansk lov Retssikkerhedsloven
Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Man tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Serviceloven Borgerens inddragelse og aktive deltagelse. Tro på at det enkelte Menneske ønsker at klare sig selv, hvis forudsætningerne er til det. Der lægges op til at det enkelte menneske generobrer magt over eget liv.

15 Forskning forløbsundersøgelser
Opmuntring til at bruge egne ressourcer til at tage ens liv i egne hænder fører til recovery Støtte i netværket er bedre end professionel støtte Støtte i nærmiljøet er bedre end hospitalsindlæggelse Skræddersyet færdighedstræning orienteret til at blive brugt i nærmiljøet, virker Bredspektrede programmer er bedre end enkeltstående intervention Wilken og Hollander 2008

16 Forskning Støtte i konkret beskæftigelse, direkte på rigtige arbejdspladser, er mere effektiv end træning i beskyttede rammer (recovery understøttende) Kognitiv træning forbedrer det psykosociale funktionsniveau (recovery understøttende) Åben Dialog og andre modeller for familieintervention reducerer tilbagefald Kilde: CEPI Sverige 2011

17 Hvad er Rehabilitering?
1) målrettet 2) tidsbestemt 3) Samarbejdsproces 4) koordineret 5) videnbaseret. Kilde: Hvidbog om rehabilitering 2004

18 Hvad er Rehabilitering?
En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Kilde: Hvidbog om rehabilitering 2004

19 Hvad er Rehabilitering?
Borgerorientering: der arbejdes på grundlag af borgerens forståelse af situationen, vedkommendes betingelser og forudsætninger, og alle beslutninger tages af borgeren i samråd med de involverede fagpersoner Rehabilitering: er helhedsorienteret og integrerende, det betyder bl.a at rehabilitering hviler på en: ”bio-psyko-social” forståelse af mennesket. både hvad angår årsagstænkning og indsats Kilde: Hvidbog om rehabilitering 2004

20 Hvad er Rehabilitering?
Sigtet med rehabilitering er borgeroplevet trivsel, bedring og inklusion. Målsætningen er at borgeren får adgang til et selvstændigt og meningsfuldt liv Vi vil ikke have det i tilbyder, vi vil have det i har ! Vi vil have familie, netværk, job, uddannelse og tryghed (Unge borgere) Rehabiliering sigter efter at tilrette omgivelserne til det unikke individ – det samme gør de fleste nye metoder med dokumenteret effekt. Traditionel praksis handler mest om at tilrette individet til omgivelserne, eksempelvis gennem at træne mestringsstrategier

21 Hvad er Rehabilitering?
Samfundsniveau: lovgivning, masterplaner og økonomi Forvaltningsniveau: §141 handleplan, koordinering på tværs af forvaltninger, valg af metoder med dokumenteret effekt Praksisniveau: Pædagogisk handleplan, samarbejde med lokale arbejdsgivere, foreninger og skoler. Implementeringen af metoder med dokumenteret effekt, coaching af borgeren som hjælp-til-selvhjælp, netværkinddragelse

22 Hvad er Rehabilitering?
Fra problemfokus til ressourcefokus Hvad er ressourcefokus? Hvad virker? Hvad virker for hvem? Hvad virker for hvem hvornår? Hvad virker for hvem, hvornår og i hvilken sammenhæng?

23 Fra problem til ressource fokus
Domæne tænkning 4 livs domæner Bo – Arbejde – Læring – Hvile 4 personlige domæner Egenomsorg – Helbred - Formål og mening - Socialt tilhørsforhold ICF og Voksenudredningsmetoden (VUM) er professionel domænetænkning og forsøg på at anlægge en højere grad af ressourcefokus i synet på borgeren Kilde: Wilken & Hollander Kilde WHO

24 Fra problem til ressourcefokus
Hvad er ressourcefokuseret udredning af borgeren? Først udredes de funktioner borgeren varetager ved egen hjælp Dernæst udredes de funktioner borgeren kan klare ved hjælp af nærmeste netværk Dernæst afklares hvilke funktioner borgeren kan klare ved hjælp af ressourcer i lokalmiljøet? Først herefter vil behovet for specialiserede rehabiliterende indsatser blive defineret Kilde: Wilken & Hollander 2008

25 Fra problem til ressource
I disse år omlægger kommunerne indsatserne. Fra et traditionelt individuelt omsorgsperspektiv med fokus på diagnose, til et aktivt rehabiliteringsperspektiv med fokus på funktionsniveau Der indføres metoder med dokumenteret effekt. De nye metoder med dokumenteret effekt sigter efter at tilrette omgivelserne til det unikke individ Netværk og pårørende inddrages som afgørende samarbejds partnere fordi Menneskers identitet skabes I netværk. Af de fortællinger andre og de selv gør sig ”Recovery starts when you find someone to relate to” Kilde: Professor Roberto Mezzina Trieste

26 Nationella riktlinjer
Den svenske socialstyrelse udsendte i 2011 nationale retningslinjer ift indsatsen for borgere med svær psykisk sygdom/funktionsnedsættelse. Retningslinjerne er udviklet i et tværgående samarbejde mellem den svenske socialstyrelse, sundhedsstyrelse og brugernes organisationer og på baggrund af forskningsresultater fra det meste af verdenen. Retningslinjerne er udviklet med det formål at kvalificere de fremtidige beslutninger i både kommuner og regioner. Meget tyder på at de effektive elementer i organiseringen af den professionelle indsats ofte er konkrete samarbejdsmodeller som inkluderer fag professionelle fra både den sociale sektor og fra sundhedssektoren. Den svenske Socialstyrelse anbefaler at samarbejdet finder sted over evidensbaserede metoder Kilde: Nationella riktlinjer för psykosociala insatser vid schizofreni eller schizofreniliknande tillstånd

27 PCOMS eller CDOI Borgeren i definerende hovedrolle
Client Directed Outcome Informed – metode til ligeværdig dialog og udvikling efter borgerens ønsker Målgruppe: Bred 
Varighed: Individuelt.
 Dokumentation: Evidens Aktuelt: Anvendes i danske kommuner. Kilde evidens: SAMSHA (Substance Abuse and Mental Health Services Administration)

28 PCOMS eller CDOI Borgeren i definerende hovedrolle
Partners for Change Outcome Managment System PCOM PCOMS (eller CDOI) arbejder med to skemaer: 1) ORS-skemaet, der måler borgerens oplevelse af effekten af en indsats. 2) SRS-skemaet, som måler borgerens oplevelse af samarbejdsrelationen til den professionelle. ORS-skemaet er et effektmålingsskema, som forsøger at indfange borgerens oplevelse af den forgangne uge ud fra 4 parametre. Foruden en status er det med til at give et billede af om borgeren oplever forandringer i den retning det ønskes. SRS-skemaet er et samarbejdsskema. Her skal borgeren igen score ud fra 4 parametre, men udelukkende i relation til det samarbejde der har været mellem den professionnelle og borgeren. Dialogen omkring scoringerne er med til at opfange ufrugtbare indsatser og sikre bedst muligt samarbejde. Scoringer fra begge skemaer indplaceres i en graf, som med tiden viser en kurve, der er med til at indikere om der finder udvikling sted eller ej. Det er dog dialogen om scoren ved hver samtale der er den vigtigste Kilde Obbekær, Nettet Kgs. Lyngby.

29 IPS Individual Placement and support.
Borgeren i definerende hovedrolle Målgruppe: Evidensen er målt i forhold til borgere med svære sindslidelser, herunder borgere med diagnosen skizofreni                          Varighed: Individuelt 
 Dokumentation: Sikker evidens. I Sverige anbefaler Socialstyrelsens nationale retningslinjer, at både den sociale sektor og behandlingspsykiatrien koordineret anvender tilgangen
 Aktuelt: RCT-forskning i forhold til IPS sker i en dansk og i en svensk kontekst. IPS er under implementering i danske kommuner Kilde: CEPI Sverige

30 IPS Borgeren i definerende hovedrolle Individual Placement and Support (IPS) IPS er en jobskabelsesmetode og oversættes ofte til ”håndholdt individuel jobindsats”. Her integreres borgere med svær sindslidelse på det ordinære arbejdsmarked frem for i beskyttet beskæftigelse. IPS er et opgør med traditionel ”train then place” og § 103 som hoved-værktøjet ift jobskabelse IPS virker omvendt - gennem ”place then train”

31 IPS Borgeren i definerende hovedrolle
Individual Placement and support (IPS) Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked Alle som ønsker et job kan deltage. Ingen bliver ekskluderet Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet IPS integrerer den sociale og den beskæftigelsesmæssige indsats samt integrerer en psykiater i teamet Indsatsen er baseret på borgerens egne præferencer, ønsker og valg af job Støtten på jobbet varer så længe, der er behov for det Borgeren vejledes omkring sociale forhold og arbejdsliv En fleksibel jobkonsulent arbejder tæt sammen med både borger, arbejdsgiver og lokal mentor

32 CTI Borgeren i definerende hovedrolle
Criticial Time Intervention (CTI) og ”Housing first” princippet Critical Time Intervention (CTI) er en metode, som anvendes til at sikre en vellykket overgang for den enkelte borger fra en institutionslignende bolig (herberg, hospital, fængsel eller lignende) til egen bolig Metoden fungerer på den måde, at borgeren skal igennem et forløb på tre faser over 9 måneder hvor borgeren gradvist får mere og mere ansvar, så han eller hun ikke falder tilbage i hjemløshed Kontinuiteten opretholdes ved, at borgeren knyttes til en CTI-medarbejder, allerede inden borgeren flytter i egen bolig. Kontinuiteten sikres desuden ved, at der skabes stærke bånd til behandlings- og støttetilbud samt familie og venner, som kan støtte borgeren efter CTI-forløbets ophør.

33 Åben Dialog Borgeren i definerende hovedrolle Åben Dialog netværket i DK – et 8 år gammelt tværsektorielt netværk Dansk Åben Dialog uddannelse i Aarhus, Aktuelt forundersøgelser til egentlig forskning i effekt af Åben Dialog Psykiatriens hus i Silkeborg koordinerer over Åben Dialog tilgangen Åben Dialog er en tilgang som i virkeligheden blot er en ramme for et godt samarbejde på tværs” Kilde: ledende overlæge Klaus Müller-Nielsen Region Syddanmark

34 Professionel Åben Dialog Individual Placement and Support Familieinterventioner PCOMS-CDOI Kognitiv mestringstræning Mindfulness stress reduktion Signs of Safety Critical Time Intervention Social Færdighedstræning Illness Managment and Recovery Shared Decision Making Forandringskompasset Psykoedukation af borgeren og netværket sammen Wellness Recovery Action Plan ACT- teams

35 Professionel Unge ønsker en støtte, som kan bringe dem videre frem mod et liv så nær det normale som muligt Hovedfokus flytter fra diagnose til funktionsniveau når det handler om udredning og tildeling af ydelser Professionelle skal fjerne barrierer for deltagelse - og modvirke udviklingen af ”tillært hjælpeløshed”

36 Borgerrollen Peer- to-peer og PO (personligt ombud) samt frivillighed, Empowerment og ”Hjælp til selvhjælp” ”Hvis du har behov for en besøgsven, hvorfor så ikke selv blive besøgsven?” ”Hvis du kan lide at spille skak, er dygtig på PC, klaver, fitness eller til matematik - hvorfor så ikke lære andre det du kan?” Personal budgets

37 Udfordring ”At beslutte sig for at arbejde med mål i dagligdagen, vil for mange medarbejdere betyde at de skal indføre en ny måde at tænke på” For et praksisfelt der historisk har været selvforsynende med aktiviteter og tilbud, er det en udfordring at tænke ud over rammerne, og udvikle et positivt samspil med lokalsamfundet Ofte fokuseres mere på at udruste borgeren med færdigheder, og mindre på at inddrage det omgivende samfund, eller på relationen mellem borger, omgivelser og netværk Kilde: Knud Ramian

38 Diskussion 82 pct mener at ”borgerne ikke evner at få et større socialt netværk og blive en del af flere fællesskaber” 85 pct. mener, at ”borgerne ikke evner at bestemme over økonomi og indkøb” 67 pct. mener, at ”borgerne ikke evner at bestemme forhold omkring egne aktiviteter” 79 pct. mener, at ” borgerne ikke evner at have fuld indflydelse på aktiviteterne i socialpsykiatriske tilbud” 58 pct. mener, at ”borgerne ikke evner selv at bestemme om madlavning, spisetider mv.”

39 Kontakt og anbefaling Baggrundslitteratur: www.socialpsykiatri.dk
Udfordringer til Rehabilitering i Danmark 2011, kapitel 16 (google, download gratis) Google: Nationella riktlinjer för psykosociala insatser vid schizofreni eller schizofreniliknande tillstånd Slade: 100 ideer til recovery-orienteret arbejde 2010 ( til gratis download) Eplov, Korsbek, Olander, Petersen: Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering – en recoveryorienteret tilgang 2010 Wilken & Hollander: Rehabilitering og recovery - en integreret tilgang 2008 Hvidbog om rehabilitering (google, download gratis) Finn Blickfeldt Juliussen