Et fragmentarisk perspektiv på ungdoms- og fritidsliv

Præsentationer af emnet: "Et fragmentarisk perspektiv på ungdoms- og fritidsliv"— Præsentationens transcript:

1 Et fragmentarisk perspektiv på ungdoms- og fritidsliv
Man har tiden, men alligevel har man den ikke, for der er så meget andet, man også gerne vil lave. Et fragmentarisk perspektiv på ungdoms- og fritidsliv København 4.november 2010

2 Fragmenter af et spejl…
Fragment 1: Når man vokser op i en”Terkel i knibe-familie” – om det at vokse op i deskriptive kulturer… Fragment 2: Fra opdrager til logistikchef – relationen til forældre…. Fragment 3: Jens Vejmand har fået konkurrence bag skærmen – fritidsaktiviteter som rituelle frirum Fragment 4: Når verden får et nyt omdrejningspunkt – om lektier og erhvervsarbejde…. Fragment 5: Når projektet ikke er at finde men at skabe sig selv – at kunne håndtere modsætninger Fragment 6: Fremtiden er faseopdelt Et par udfordringer…..

3 Fragment 1: ”Hvad skete der i skolen i dag,Terkel
Fragment 1: ”Hvad skete der i skolen i dag,Terkel?” – om det at vokse op i primært beskrivende kulturer Unge lever primært i såkaldt ”beskrivende” eller ”manifestationskulturer” – mens det halter lidt i forhold til det at analysere….. Det er den lamme der leder den blinde, hvilket dels hænger sammen om ændringer i legekulturen, dels samtalen omkring middagsbordet…..

4 Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder
Børne og ungdomsliv i ”gamle dage” Børne- og ungdomsliv anno 2010 Ofte i flok Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte”, men lige så mange venner! Uorganiserede aktiviteter Faste aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange ”venner” i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre De lærer af jævnaldrende, ”ældre”søskende eller ved selv at være ”bruger Varierede legefomer Mindre variation i ”legeformer”

5 Fragment 2: Det er ikke ukompliceret at vokse op i familier hvor far har en federe hættetrøje og mor har et lavere BMI….. Det er en udfordring at spille på den samme kulturelle spilleplade som de voksne man omgiver sig med…. Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er der det nødvendigt med såkaldte ”rum for refleksion”…..og de rum opstår primært hvor der er ”voksne” der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarerne!

6 Familien står for det praktiske
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Familien står for det praktiske ”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort… Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay” (Sebastian). Succeskriteriet er ofte fraværet af konflikter…..- men reelt efterspørger de ofte ”autoritative demokrater”!

7 Forældre er vigtige samtalepartnere i forhold til tiden efter folkeskolen…..
Guider jeres forældre jer i forhold til, hvad I skal efter folkeskolen? - Der vil jeg gerne lige sige noget – min far er sådan obs på, at jeg finder noget forholdsvist hurtigt. Han er ikke tilhænger af, at man finder noget i sidste øjeblik. Og at man bare finder et eller andet, man skal lave. Og det er meget sådan – nu er jeg oppe ved ham hver anden weekend – og så spørger han: Nå, har du tænkt på noget? Vi må også til at finde ud af noget. Og det ved jeg jo ikke endnu – det er simpelthen for langt at tænke frem. Jeg tænker tre måneder frem – højest. Og han tænker alt for lang tid frem. Hvordan oplever du det? - På en måde er det ret irriterende. Det er irriterende, at han hele tiden skal spørge om det, og det er irriterende, fordi jeg jo hele tiden er nødt til at sige det samme. Han giver ligesom bare ikke en tid til selv at tænke over tingene. (Dreng, 9. klasse) 83% angiver at de oplever at forældrene formår at give dem gode råd omkring hvad de skal efter folkeskolen…..

8 Hvordan er det selv at stå med ansvaret?
Hvad med jeres forældre – er de inde over gymnasieprojektet? (1): Nej, slet ikke Hvorfor ikke? (2): Sådan er det bare i gymnasiet. Lærerne er f.eks. Slet ikke i kontakt med vores forældre. I folkeskolen kendte de jo hinanden. Men der er ikke længere noget, der går igennem vores forældre. Vi snakker selv med læreren, hvis der skulle være noget. (1): Her bliver vi meget behandlet som voksne – det er dit ansvar og få lavet dine ting, og hvis du ikke gør det, falder hammeren med det samme. Hvordan er det selv at stå med ansvaret? (1): Det er vel fint nok, og det er vel også sådan, det skal være, hvis vi skal udvikle os som mennesker. (Drenge, 1.g)

9 Forældrenes funktion – forældrene som et helle
Hvad bruger du dine forældre til i det daglige? Når man ikke kan klare det mere, så er det bare meget rart at komme hjem og sige: Jeg kan slet ikke overskue det. Hvad fanden skal jeg gøre? Nogle gange er jeg bare sikker på, at jeg slet ikke kan gennemføre gymnasiet. Min mor er sådan bedre til at sige: Ok, nu kigger vi lige lidt logisk på det her. Så gør du det her, og så er der styr på det igen. (Pige, 3.g) Når tingene brænder sammen, er familien et helle, hvor man samler kræfter til en mulig nyorientering

10 Forældrenes øvrige funktioner …
52 pt. oplever, at deres forældre hjælper dem med lektielæsningen. Forældrene giver gode råd i forhold til uddannelsesvalg og karriere - 72 pct. angiver dette, men det er dog ikke altid helt uproblematisk …

11 ”Hvad forventer du af dine forældre?”
Meget enig/enig Pige Dreng I højere grad spørger ind til uddannelsesvalg/ karriere 57 62 46 I højere grad snakker med mig, hvad der foregår i mit liv 54 63 37 At de i højere grad hjælper mig med mine lektier 43 41 23 At de havde mere tid til at snakke med mig 25 19 At de har færre forventninger til mit skolearbejde - At de i højere grad spørger ind til mit forhold til kærester/kærlighed 17 14 11

12 De uudtalte forventninger…..
Hvordan mærker du generelt det her pres? Dels fra samfundet og dels fra mine forældre. Nu er det jo blevet sådan for mig, at jeg jo i hvert skal fald på universitetet og have en uddannelse. Det har mine forældre ikke fået, og det er de sådan lidt kede af, at de ikke har. Nu får jeg så gode karakterer – det ligger bare lidt i luften. Hvordan har du det med? Lidt underligt, fordi jeg bare nogle gange bare få lyst til at lave noget helt andet. Hvad burde jeg egentlig lave? Jeg er sådan lidt ubeslutsom omkring det i forvejen, og når der så er nogen, der mener, jeg bør gøre noget – ja, det er ikke så fedt. (Pige, 3.g)

13 Fragement 3:Fritidsaktiviteter i perioden 1995-2010 7-9.kl
2000 2005 2010 Internet - 28,6 75,1 96,9 Fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 Lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 Venner 87,7 85,7 83,7 76,2 Sport 64,3 65,1 68,4 70,1 Fritids-arbejde 46,0 35,3 30,5 Kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6

14 Primære fritidsintereser
Pct. Sport ,8 Fritids- eller ungdomsklub ,1 Politisk ungdomsarbejde ,7 Ungdomsskole ,0 Kirkeligt ungdomsarbejde ,0 Spejder ,1 Musikskole ,0 Andet ,3 Hvilken aktivitet anvender du mest tid på?

15 Fritidsaktiviteter Aldersgruppen år er væsentligt mindre engagerede end år. Tilbagegangen modsvares af en mindre vækst i antallet af idrætsudøvere, der dyrker selvorganiseret idræt Også de kirkelige B&U-organisationer, spejder og i de partipolitiske ungs. oplever en medlemsmæssig tilbagegang.

16 Til og fravalg af fritidsaktiviteter
Til- eller fravalg Procent Tilvalgte faste fritidsaktiviteter 11 Fravalgte fritidsaktiviteter 29 Fravalgte, men fortsatte i selvorganiseret regi 13 Nej, valgte at fortsætte med aktiviteterne 48 16

17 60 pct. er aktive i organiserede fritidsaktiviteter – og de aktive er aktive i 2,6 aktivitet!
Man har ofte en primær aktivitet og en sekundær aktivitet. Primær: Lang historie, seriøst, prioriterer og skemalægger aktiviteterne. Sekundær: Dyrkes, når der er ”huller i kalenderen”. Det er i højere grad pigerne, der vælger fra – drengene forsøger i højere grad at integrere gymnasiet med deres fritidsliv.

18 Hvad går de til? Procent Fodbold 23 Håndbold 14 Svømning 6 Anden idræt 44 Kreative 27 Spejder 4 Politisk ungdomsarbejde Kirkeligt ungdomsarbejde 5 Andre faste fritidsaktiviteter 38 Andre: E-game, aktiviteter i naturen, socialt frivilligt arbejde

19 Hvad er fritidsaktiviteterne i konkurrence med?
Stigende lektiemængde, afleveringer, der skal afleveres Erhvervsarbejde, der skal finansiere et stadigt stigende forbrug

20 Pigerne vælger fra…. Flere piger end drenge vælger fritidsaktiviteter fra, hvilket er i god overensstemmelse med, at Flere piger arbejder Flere piger vil prioritere deres lektier

21 Fragement 4: Når verden får et nyt omdrejningspunkt – om lektier
Altså, hele mit liv handler om gymnasiet, også når jeg er derhjemme, og hvis jeg ikke går i skole, så er jeg sammen med nogen fra gymnasiet eller laver lektier. Der er ikke noget tidspunkt, hvor det ikke handler om gymnasiet. Så du har fået et nyt centrum i dit liv? Ja. Og sådan er det bare. Det må man acceptere, hvis man vil være her. Og når I siger, at alt handler om gymnasiet - hvad mener i egentlig – er det det faglige, sociale eller? Det sociale hører med hele tiden. Det faglige er i skolen, og når man laver lektier. Vi ses jo tit i weekenden og laver også lektier sammen. (Pige 1.g.) Mødet med gymnasiet opleves i vid udstrækning af eleverne på den måde, at der skrives en ny dagsorden i deres liv

22 Hvor meget tid anvender de på lektier?
Tidsfor-brug i timer 1.G drenge 2.G drenge 3.G drenge 1.G piger 2.G piger 3.G piger 0-5 39 34 24 16 11 9 5-10 52 46 41 57 10-15 18 20 33 32 15-20 2 8 12 +20 4 1 13

23 Pigerne er mere lektieparate, når de begynder, men drengene haler ind…
Pigerne er som gruppe mere flittige end drengene Der sker en fordobling af antallet af piger der anvender mere end 10 timer, men en firedobling af antallet af drenge der anvender mere end 10 timer Blandt de rigtigt flittige der anvender mere end 15 timer er udviklingen mere markant – fra 14 til 25 pct. for pigerne og fra 2 til 15 pct. af drengene!

24 Strategier – hvad gør man, når man gerne vil nå det hele?
Planlæggerne: Gymnasieelever, der fuldt ud klør på med det individuelle håndteringsprojekt – ud fra forventningen om, at det jo kunne blive bedre efter næste eksamen, og når man i det hele taget får lidt mere styr på sit liv (oftest piger). De resignerende: Der er en gruppe, oftest i drengegrupper, der, ud fra ræsonnementet om, at man jo ikke kan nå det hele alligevel, resignerer og opgiver at planlægge deres tid på en skematisk måde. De lader det flyde, hvilket ofte betyder, at de hurtigt kommer bagud med det meste

25 Piger og lektier For mig er lektiebyrden den største udfordring. Fordi der er et pres på hele tiden, og det hele skal nå at køre rundt hele tiden. Det føles bare lidt tungt nogle gange. Man kan blive sådan psykisk tynget. Folk er forskellige men jeg er nok sådan lidt perfektionistisk omkring det. Jeg kan bare ikke aflevere for sent. Jeg har vist kun afleveret for sent én gang. Almindelige lektier kan jeg godt sige: Okay, det er der ikke tid til, men afleveringer er jeg bare nødt til at få klaret. (Pige, 2.g)

26 Man er bare doven…. Hvad er den største udfordring?
(1): Lektierne – der er mange lektier (Du har afleveringer hver uge, og du skal selv finde tiden, og det er nok de sværeste. Hvorfor det? (2): Fordi vi er 16 år, og man er tit doven. Det er man bare, når man er 16 år! Man har tiden, men alligevel har man den ikke, for der er så meget andet, man også gerne vil lave. Hvad kunne det være? (2): Bare det at smide sig foran fjernsynet eller sidde foran computeren. Man kan ikke bare smide sig foran fjernsynet og nyde det, hvis man ved at man skal lave en opgave senere – det kan man altså ikke! – men nogle gange sker det alligevel. (Drenge, 1.g) For disse to drenge er det ikke så meget lektiemængden i sig selv, der er problemet. Det er mere evnen at til at prioritere!

27 Planlægning er alfa og omega!
Hvis nu det hele kører op i en spids, og du er nødt til at vælge mellem håndbold og lektier, hvad vælger du så? Hvis det bare er almindelige læse-lektier, så ville jeg nok vælge håndbolden, så det hele ikke bare går op i lektier, fordi jeg føler generelt, at jeg er rimeligt godt med, og sådan en enkelt gang ville ikke gøre så meget. Er det en aflevering, plejer jeg at planlægge det sådan, at det ikke kommer til at falde sammen. Jeg er ikke sådan rigtigt kommet ind i den der, hvor jeg stod med valget imellem en aflevering og håndbold. Så har jeg måske haft noget af en aflevering tilbage, som jeg kunne klare, når jeg kom hjem fra håndbold. Så der blev tid til det hele. Men jeg har da nogle veninder, som siger. Ej, vi skal lave afleveringer nu, så vi kan ikke komme til håndbold. Jeg prioriterer bare rigtig højt at komme ud og få det der frirum. (Pige, 3.g)

28 Drenge er lidt mere ”loose”
(1): I vores klasse tager drengene det sådan lidt stille og roligt. (2): Der er mange af drengene, der er sådan: Jamen, jeg har ikke lige afleveret … (1): I går kom en af drengene f.eks. en time for sent, og så siger han: Nå, ja, men jeg kommer jo, ik? (2): De har måske bare mere sådan ro over det hele. (1): De tager det sgu, som det kommer, ik? Vi piger er sådan lidt mere: Aaargh, jeg når ikke at få det afleveret. (Piger, 3.g)

29 Erhvervsarbejde er IKKE til forhandling….
Arbejder du? Jeg skal begynde på arbejde i dag, og jeg ved godt på forhånd, at jeg kommer til at vælge skolen fra. Chefen er ikke sådan én, hvor man lige siger, at man ikke kan komme, fordi man har dansk for. For lidt siden fortalte du mig, at det vigtige er ikke at få fravær, og at det handler om at få lavet alle sine lektier? Jeg vil aldrig blive væk fra en time for at gå på arbejde, men jeg kunne sagtens finde på at droppe lektier. Altså afleveringer – dem laver man altid til tiden – men lektier, det er sådan mere fleksibelt. (Pige, 1.g)

30 Erhvervsarbejdet er et must ..
Hvor ofte arbejder du? Næsten hver dag eller hver dag 3 Flere gange i ugen 39 Ca. én gang i ugen 25 Sjældnere end en gang i ugen 9 Har ikke erhvervsarbejde 24 I alt 100

31 Jeg kan også nå lidt, når jeg kommer hjem….
Har I arbejde? (1): Ja, jeg arbejder lige henne i det store indkøbscenter derovre. Der arbejder jeg tre gange om ugen – det synes jeg lige, jeg kan overskue. Men det er selvfølgelig ikke altid lige til at vide med skolen, om man pludseligt får travlt til næste dag. (2): Jeg arbejder også. Det er så på et teater. Som det ser ud nu, hænger det fint nok sammen. Jeg kan også nå lidt, når jeg kommer hjem. (Piger, 2.g)

32 Hvad bruges pengene på? Hvad bruger I flest penge på? (1): Det ved jeg faktisk ikke. (2): Tøj og sådan nogle mærkelige udgifter til buskort og sådan nogle ting. Det løber bare rigtig hurtigt op. Så skal lige købe en kjole, på café, købe lidt mad, måske købe en CD. Det hele får hurtigt ben at gå på. (1): Det er bare sådan en masse små ting. Bare sådan et buskort - det er eddermame dyrt. Det er sådan 900 kr. et eller andet – væk. Og bare 10 klip – nu cykler jeg stort set altid – hvis man nu skal et eller andet, og hvis man nu bliver rigtig fuld, så gider jeg ikke tage cyklen. Så går der altså bare mange klip lige pludselig, ik. (Piger, 3.g). Drenge fester – piger køber tøj!

33 Stress!

34 Stress– primært et pigefænomen?
Primært piger oplever at være stressede! Ofte Af og til Sjældent/aldrig I alt Dreng 21 52 27 100 Pige 37 54 9

35 Jeg bryder sammen…. (…) Jeg bryder sammen, når jeg ikke planlægger. Så hober det hele sig op. Så bryder jeg sammen og græder. Det har jeg prøvet flere gange. Hendes veninde supplerer: Jeg brød sammen i efterårsferien, fordi jeg kørte mig selv for hårdt. Jeg tænkte, at jeg skulle nå alt det, jeg ikke nåede i hverdagen, og det kunne jeg bare ikke. Og nu har jeg planlagt, at jeg trækker stikket fuldstændigt ud i den kommende weekend. Jeg tager til Nordsjælland, og så efterlader jeg al elektronik derhjemme, fordi så kan jeg bedre slappe af. (Piger, 2.g)

36 Stresset? Er I stressede? Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har været stresset – det tror jeg egentlig ikke. Der kan jo være situationer, hvor der er nogle ting, man gerne vil, men bare er nødt til at prioritere anderledes, men stresset – det tror jeg sgu ik! Vi har haft travlt og mange lektier, men der altså mere til at stresse mig. (Dreng, 1.g)

37 Mine venner holder mig oppe!
Hvad betyder noget for dig i hverdagen? Mine venner vil jeg sige. Hvis man synes, at skoletiden er lidt hård, så kan man komme og være sammen med dem, og så holder de en lidt oppe. (Pige, 3.g) Jeg tror bare, at det at gå i gymnasiet bare kræver, at man tit bryder sammen. Det er der flere fra vores klasse, der gør. Det hænger ikke sammen, så nogle gange er man nødt til bare lige at kaste det hele og så tude lidt over, hvor fucked-up det hele er. (Pige, 2.g) Tilværelsen håndteres individuelt, men man søger hjælp og trøst hos vennerne! – og den fælles oplevelse af, at det er hårdt, er vigtigt for mig, for så er det ikke kun mig!

38 Vennerne skubbes til weekenden!
Det er noget nemmere at få fritidsaktiviteterne end vennerne indpasset i forhold til gymnasieprojektet - fritidsaktiviteterne ligger netop fast – vennerne kan der jo skubbes med. Især pigerne skubber tiden med vennerne til weekenden. Drengene kan bedre overskue at være sammen med deres venner i løbet af ugen.

39 Skemalagte aktiviteter – ja tak!
De selvorganiserede aktiviteter er for mange – i praksis vanskeligt at administrere. Det er væsentligt nemmere at få tid til de faste fritidsaktiviteter – de er allerede i kalenderen!

40 Hvis man dyrker selvorganisieret idræt er det ofte noget, man gør i hovedet snarere end med resten af kroppen! Jeg holdt op med håndbold, før jeg skulle i gymnasiet, fordi jeg godt vidste, at det fik jeg nok ikke tid til, når jeg også skulle lave lektier… Dyrker du stadig en eller anden form for idræt? Ja, jeg løber hver 2. dag. Det er vigtigt for mig at holde mig i form! Hvor meget løb du i sidste uge? [lang tavshed] Ja, i sidste uge … hm ... der løb jeg slet ikke! (Pige, 1.g)

41 Fritidsaktiviteternes funktion: Et ritualiseret frirum, der giver overskud til lektier
Hvorfor spiller i stadigvæk fodbold? (1): Fordi det er sjovt. (2): For at have det sjovt. (1): Og for at få en pause i hverdagen, tror jeg. (2): Man tænker på noget andet, når man spiller fodbold. Man tænker aldrig på lektier. Men hvis man er sammen med sine venner, tænker man, ”ej, jeg skulle også have været hjemme og lave lektier i stedet for at se FIFA eller et eller andet…” (Drenge, 1.g) … Jeg vil ikke droppe håndbolden, fordi det også er et frirum. At lave noget helt andet. Det vil jeg aldrig nogensinde droppe. Jeg prioriterer det rimeligt højt. (Pige, 3.g) … Så kommer jeg hjem fra fodbold, og så er jeg også mere frisket op, synes jeg. Når man har udøvet en fysisk aktivitet, så er man mere klar til at lave lektier ... (Dreng, 1.g)

42 Fritidsaktiviteternes funktion
Oplever nødvendigheden af et break i en presset hverdag. De faste fritidsaktiviteter spiller her en vigtig rolle Det forhold, at aktiviteterne griber tilbage i en gammel historie, spiller en vigtig rolle. Når de skal prioritere mellem aktiviteter, vælger de at fortsætte med de aktiviteter, hvor de har den længste historie.

43 Fragement 5: At kunne håndtere modsætninger/dilemmaer
Modsætningen mellem selvrealisering og det at være en del af et fællesskab Modsætningen mellem at være ”unik” – og alligevel ha´ fornemmelsen af, at alle gør det samme for at være forskellige (kollektive individualister) Modsætningen mellem de mange valgmuligheder og den enkeltes faktiske muligheder Modsætningen mellem det at træffe et valg i dag, som måske viser sig at være forkert i morgen Modsætningen mellem det at vide, at “verden er fyldt af komplekse problemer” og så ikke at have overskud til bare at engagere sig i et enkelt fordi jeg har en aflevering i morgen… Modsætningen mellem det at leve på forbrugerens præmisser samtidig med, at man godt ved, at 'lykken' findes et andet sted

44 Fragment 6: Fremtiden fylder en del – især hos pigerne …
I høj grad I nogen grad I mindre grad I alt Dreng 45 42 13 100 Pige 58 33 9 Gns. 53 36 10 Overvejer du, hvad du skal lave efter gymnasiet? Fordeling på køn 44

45 Især den nære fremtid er vigtig
Gymnasieeleverne orienterer sig mod den nære fremtid. Fremtiden længere ude virker en smule uoverskuelig Dels fordi man ikke nødvendigvis ved, hvad man vil være i forhold til uddannelse og karriere. Dels fordi man ikke ønsker at blive ”låst fast”, når det gælder familie, hus m.v. 45

46 Udfordringen består i at vælge!
Hvad er de største udfordringer ved at være på jeres alder? (1): Du skal alligevel snart til at vælge – om du skal tage en videregående uddannelse (2): Og de der forventninger – folk er sådan: Hvad skal du efter 3.g.? (1): Og du skal have den rigtige uddannelse. Du kan ikke pludselig ombestemme dig midt i det hele. Så kan du ikke få SU hele din uddannelse igennem. (2): Der er bare sådan en i vores klasse. Hun har fuldstændigt styr på, hvad hun vil – og jeg har det bare sådan lidt – gid det var mig. (1): (…) Ja, fordi det er jer jo hele tiden sådan: Nu skal du vælge, nu skal du vælge. Det er nu! Det er det på sin vis også, men det bliver meget sådan – det er nu!! (2): Der er jo også angst i det – fordi hvis man nu vælger forkert – hvad så? (Piger, 3.g) 46

47 De faseopdelte drømme Hvad med sådan noget med at stifte familie på et tidspunkt? (1): Jeg har det meget sådan: Jeg skal have mig en uddannelse. Det er mig selv, der bestemmer. Der er ikke nogen, der skal gå ind og sige, hvad jeg skal. (2): Man skal lige have styr på det, have en uddannelse, et arbejde, et stabilt liv, og så kan man begynde at tænke på det andet … (Piger, 2.g) 47

48 Familie – det er fuldstændig fjernt!
Hvad med sådan noget som parforhold og familie og sådan noget? (1): Uh, det har jeg slet ikke tænkt på. (2): Det har jeg virkelig heller ikke. Men er det noget, I drømmer om? (1): Nej, slet ikke. Jeg drømmer om at få gjort et eller andet interessant ved mit liv. Jeg vil bare ikke gå og kede mig. (2): Og hvis det så er – og så snakker vi ikke fem år – men nok snart ti år i hvert, og jeg så finder en eller anden, og vi skal have børn, og vi skal bo i et eller andet rækkehus – så fair nok – så er det på det tidspunkt. Men jeg som jeg har det lige nu, kan jeg slet ikke se mig selv i sådan noget. Overhovedet ikke. Det ville være fuldstændigt fjernt, og jeg ville føle mig fanget. (1): Nu er vi jo også unge, og vi skal ud at leve livet. Altså meningen med livet for mig er at have det sjovt. Så derfor så gør man jo bare ting, som man synes, er sjovt. På et tidspunkt tror jeg også, det bliver sjovt for mig at finde en mand og måske få nogle børn og et eller andet. Men overhovedet ikke nu. Det er ude i fremtiden. (2): Og det er langt ude i fremtiden. Det ligger slet ikke i baghovedet. (Piger, 2.g) 48

49 Et par udfordringer….. Uddannelsesvejledning er i vid udstrækning også livsvejledning…. Uddannelsesvejledning handler også om skabe rum for refleksion…..- og gerne flere forskellige rum – f.eks. det virtuelle rum eller arenaer hvor man blive set på med andre øjne af nogen der ikke har noget på dig…. Uddannelsesvejledning handler om at klæde de vigtigste vejledere på til opgaven….. Det kræver en ”afrikansk landsby” at opdrage et barn – og måske kræver det også en landsby at vejlede en ung!