Kriterier for opstart af handicapkoordinator på borgersag

Præsentationer af emnet: "Kriterier for opstart af handicapkoordinator på borgersag"— Præsentationens transcript:

1 Kriterier for opstart af handicapkoordinator på borgersag
Krav: At der er en aktiv sag i voksenhandicaprådgivningen, der indebærer handicapydelser efter serviceloven. At borgerens funktionsevne er betydeligt nedsat. (evt. via Funktionsevnemetoden) borger/familie og forvaltningen eller internt mellem offentlige instanser Behovet for handicapkoordinator er afhængigt af, hvor kompliceret borgerens sag er. Der foretages en vurdering af kompleksitetsgraden, hvor vurderingskriterierne er opdelt i krav og indikatorer

2 Indikatorer: At sagen er kompleks, fx flere problemstillinger, diagnoser og sociale problemer At borgeren har et svagt socialt netværk at ”trække på” At der er tale om sammensatte ydelser til borgeren og at der dermed er flere samarbejdspartnere involveret i borgerens sag At der er uklarhed om ydelser og muligheder for ydelser At der er faglig uenighed om behov og mål med indsatsen mellem

3 LTK Handicapkoordinator - funktionsbeskrivelse
Handicapkoordinatorens rolle og opgave er: At skabe overblik over hvilke samarbejdspartnere (internt og eksternt) der er involveret i den pågældende sag, og løbende at sikre formidling af relevante oplysninger f.eks. pr. til de involverede samarbejdspartnere og borgeren At orientere borgeren om koordinatorfunktionen og have løbende kontakt med og sikre at borgeren inddrages relevant i egen sag At sikre at der er aftalt et fælles mål for den samlede indsats

4 LTK Handicapkoordinator - funktionsbeskrivelse
At koordinere sagsforløbet, dvs. samordne de faglige tiltag både indholdsmæssigt og tidsmæssigt til målet Når udviklingen i sagen kræver det, så indkalde de rette fagpersoner til koordinerende møder (i rette tid), samt vurdere om der er behov for et arbejdsmøde eller et møde hvor borgeren og evt. pårørende også deltager Sikre at borgeren om nødvendigt bliver guidet rundt i det kommunale system og til relevante samarbejdspartnere Husk at ingen skal deltage i møder, der ikke giver mening, men man kan sagtens have gavn af at deltage selvom man kun har en lille aktie i sagen, da man enten kan få en masse viden forærende eller selv være med til at belyse sagen og kvalificere den samlede indsats Mødeleder-rollen svær for nyuddannede. Både selve rollen som leder af mødet (overblik over dagsorden, holde tid, samle op, komme videre, tysse eller bede om at komme til sagen…. Osv), men også svært pga. forventningspres om at man ved en masse. Usikker på egen formåen giver usikkerhed i rollen.

5 Hvorfor koordinering? Borgeren betragter kommunen som ét hele, du er kommunens repræsentant i mødet med borgeren I komplekse sager, fokus på Forskellige afdelinger involveret Forskellige lovgivninger Forskellige paragraffer med serviceniveauer i fx serviceloven Forskellige ledelsesmæssige / politiske prioriteringer Forskellige kulturer Forskellige doxa (faglige erfaringsbaserede selvfølgeligheder) Forskellige §§ i spil. Eksempel med § 95 + § 96, hvilket grundlag og §§ de hver især bygger på

6 Koordinering i praksis
Helhedssyn og overblik over enkeltdele og kompleksitet i en sag (evt. kompleksitetsmodel) Bringe flere fagligheder i spil Videnssøgning – Vidensdeling Fælles mål for den samlede indsats, evt. i form af en handleplan, ikke ukoordinerede parallelle indsatser Blive ”bedre klædt på” til egen opgaveløsning, men også bidrage med egen ekspertise, så andre faggruppers indsatser kvalificeres Øge fleksibilitet i egen praksis, for at den fælles indsats hænger sammen

7 Koordinering i praksis… fortsat
Fokus i forskellige faser i sagsbehandlingen Når sagens problemstillinger eller udviklingen i sagen gør en fælles mundtlig drøftelse nødvendig, afholdes koordinerende møde Løbende kontakt med borgeren og sikre at borgeren informeres og inddrages relevant i egen sag Én koordinator, som alle ved hvem er Koordinering er et fælles ansvar

8 Case Karen er 39 år, single og uddannet gymnasielærer
Karen fik i 2003 meningitis og har nu en erhvervet hjerneskade i form af massive følger derefter Karen er kørestolsbruger, og totalt afhængig af hjælp. Hun har ingen gå-funktion og kun en meget begrænset stå-funktion Hendes arme og hænder er delvis spastiske, men hun kan f.eks. godt betjene en mobiltelefon (SMS) Hendes talefunktion er hårdt ramt og hun er meget svært at forstå Hun er grådlabil, særligt når man ikke forstår hvad hun siger

9 Case – fortsat… Karen er netop flyttet til kommunen, og bor sammen med sin mor og mormor i mormorens hus Karen søger nu om en hjælperordning (BPA) i døgnets vågne timer, ca. 9 – 22 (det har hun ikke haft tidligere) Karen har ikke et dagtilbud, og ønsker det heller ikke. Hun træner dagligt med sin mor, som også er hjemmegående

10 Professionelle rundt om Karen
Tænk på, at når vi møder Karen, er vi måske professionelle nr.50 eller mere, det er ikke så underligt hvis borgerne er trætte af kitler og professionelle. Der kunne være endnu flere, hvis hun også havde haft arbejdsgiver….

11 Lyngby-Taarbæk kommune – for Karen

12 Case – vores arbejdsgange
Man kan ikke arbejde mono-fagligt i en sådan sag… Koordinator i voksen-handicapafd. Karen har brug for hjælp fra flere paragraffer, der lapper over forskellige forvaltninger Fælles visitationsbesøg i hjemmet Fælles møder med og uden Karen og familien Intern drøftelse af afgørelser inden de gives til borgeren – sikre helhedssyn og samlet vurdering + bevilling Videndeling, medtænke hinanden, specialister i forskellige ting

13 Erfaringer… Det er vigtigt at få alle afdelinger – ledere – medarbejdere med på ideen, det er umuligt at koordinere uden medspillere! Koordinerende sagsbehandling som metode er alles ansvar, ikke kun koordinatorens Svært for nye medarbejdere – koordinering kræver viden og overblik Videndeling er et helt centralt tema – en forudsætning for at koordinerende sagsbehandling overhovedet kan ske Videndeling: Ofte sker det, at der indhentes oplysninger som allerede findes andetsteds i kommunen, eller som der i hvert fald er en stor viden om andetsteds i huset. Eks. SDP indhenter noget vi allerede har, eller jobcentret beder om uddybning eller supplerende oplysninger som virker helt unødvendige, fordi vi har al mulig viden om hele problemet.

14 Erfaringer – fortsat… IT-løsninger Mails, telefonsamtaler og elektronisk sagsbehandling er godt, men kan aldrig erstatte det personlige møde. En fordel, at vi er i samme hus… Metoden er god. Tidskrævende for koordinatoren på den korte bane, men en gevinst for alle involverede på den lange bane

15 Perspektiver og muligheder sagsbehandling - ældre
Omverdenens forventninger Referenceprogrammer Hjemmehjælp, sygepleje, hjælpemidler, træning specialiseret indsats.

16 Visioner - sagsbehandling - Ældre
De komplekse borgerforløb bliver koordineret Borgerne oplever, at vi koordinerer Det giver mening for os selv Fornuftig ressourceanvendelse