Demokratisk dannelse i skolen

Præsentationer af emnet: "Demokratisk dannelse i skolen"— Præsentationens transcript:

1 Demokratisk dannelse i skolen
3. april 2017 Demokratisk dannelse i skolen samarbejde, medbestemmelse og fællesskab Promoting Social Skills Læreruddannelsen i Silkeborg Jens-Ole Jensen, Videncenter for Børn og Unges Kultur 23. november 2011

2 Planen Hvad er demokratisk dannelse? Aktionsforskning
Konkrete erfaringer fra et danseprojekt - Kropslige erfaringer

3 Sociale kompetencer Kan defineres som det
”at kunne etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende demokratiske værdier”

4 Demokrati Gøre Tænke Tale Deltagelse Bearbejdelse af modsætninger
Konkret Kropsligt Gøre Tænke Tale Styreform Folke-styre Fælles love og regler Valg og institutioner Antikke Grækenland Samværsform Samtale Diskurser Dialog og medindflydelse Hal Koch

5 Hvordan ved vi det? Dans i skolen – et aktionsforskningsprojekt
Demokratiske dannelse og æstetiske læreprocesser Lisbjergskolen Aarhus Kommune Dansens Hus Videncenter for Børn og Unges Kultur, VIA

6 Aktionsforskning Mere end 3 år Mere end 30 danseforløb
Mere end 30 aktionsforskningsmøder Mere end 300 børn

7 Aktionsforskning Forskellige aktører Anvendelsesorienteret viden
Forandringer Nærhed (distance) bottom up Kvalitativ hermeneutisk viden Lokal viden 1. person, 2. person og 3. persons viden

8 Aktioner (dans) Erfaringsopsamling Drøftelser Udvikling af modeller og begreber Nye aktioner (mere dans)

9 Fund eller operationalisering
1. Samarbejde 2. Medbestemmelse 3. Fællesskab i flow 4. Kommunikation

10 Introdans med indskolingen
En gruppe af piger arbejder sammen. En af pigerne er på nippet til at græde, og al aktivitet er ophørt. De står i en klump og diskuterer. Jeg spørger, hvorfor hun er ked af det, og de andre siger, at hun er ked af, at hendes idé ikke skal bruges. Men de andre piger synes, at hun allerede har bestemt meget. Jeg får dem til at vise og forklare mig de idéer, de arbejder med. De har masser af forslag. Jeg foreslår, at de jo kan bruge idéer fra dem alle hver især – ikke kun fra nogle få. Sætte det sammen og se hvordan det så går. Pigerne går straks i gang og arbejder derefter med 4-5 idéer. De arbejder nogenlunde koncentreret, modet og energien kommer langsomt tilbage. De fleste af pigerne fik ’en ting med’, og de virkede tilfredse med deres endelige produkt. (Pædagog)

11 Samarbejde Give noget af sig selv Lade andre komme ind på livet
Den generaliserede anden Relationerne varmes op Disciplinering - kollektive regler og omgangsformer – fx skabe ro, modtage en fælles besked, arbejde sammen med en man ikke selv har valgt Elevskabte koreografier

12 Medbestemmelse Medbestemmelsen er begrænset Medbestemmelsesstigen

13

14 Medbestemmelse Medbestemmelsen er begrænset Medbestemmelsesstigen
Musikvideoer Tidskrævende Øget motivation Risiko for reproduktion

15 Eufori og begejstring ”Danseren lagde meget energisk ud, og hurtigt ”glemte” de elever, der var lidt på tværs, deres modvilje. To og to skulle de løbe diagonalt over gulvet, og undervejs lave spring over kammerater der lå på gulvet. Der var høj rytmefast musik, fart, timing, udfordring, spænding over at hoppe over. Pludselig opstod det fælles fokus. Alle var optaget af at komme af sted, lave et flot spring, komme tilbage, og være klar igen. Ingen havde længere fokus på, hvem de var partner med. Der var en fantastisk stemning.” Pædagog

16 Flow ”… en tilstand hvor folk er så engagerede i en aktivitet, at alt andet synes uden betydning. Oplevelsen er i sig selv så nydelsesfuld, at folk ville udføre dette arbejde alene, fordi de nyder det, også selvom det skulle koste dem penge.” Csikszentmihalyi

17 Fællesskab i flow Manifest togetherness Spejlneuroner
Affektiv afstemning Samfundsmæssiggørelse eller sanselig erfaring med demokratiet som styreform Bevægelse er ikke moralsk!

18 Fællesskab i flow Intensitet: Højt tempo, høj puls, store bevægelser, mange gentagelser, høj musik, ”Keep it simple”. Niveau: Følelsen af mestring, udfordrende, koncentrationskrævende. Relation: Det er en fordel at være mange, tryghed og tillid, alle skal lave det samme, synkroni. Underviserrolle: Stram styring, faglig dygtighed, anerkendelse, humor, engagement, forførende.

19 Kommunikation Relationskompetence – at tale med kroppen Synlighed
Kropsligt kommunikativt udtryk Kroppen er aldrig ikke-kommunikerende Erfare verden gennem den anden

20 Dans og demokrati Deltagelse Bearbejdelse af modsætninger Konkret
Kropsligt Medskabende individuelle bevægelser Styreform Folke-styre Fælles love og regler Valg og institutioner Antikke Grækenland Samværsform Samtale Diskurser Dialog og medindflydelse Hal Koch

21 Dans og demokrati Deltagelse Bearbejdelse af modsætninger Konkret
Kropsligt Fastlagte synkrone trin Styreform Folke-styre Fælles love og regler Valg og institutioner Antikke Grækenland Samværsform Samtale Diskurser Dialog og medindflydelse Hal Koch

22 Hvad kan vi bruge det til?
Dans Krop og bevægelse Skolens ikke-fag Alle fag

23 Tak for opmærksomheden

24 Litteratur Jensen, J-O. (2011). Dans i skolen. Dansens æstetisk-demokratiske dannelsespotentiale. Børn og Unge, Aarhus Kommune Jensen, J-O. (2011). ”Jeg danser bedst i lænker”. FOCUS – Tidsskrift for Idræt. Nr. 2. Jensen, J-O. (2011). Dansens demokratiske dannelsespotentiale. TerpsiChore.