Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Instituttet for Fremtidsforsknings medlemskonference

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Instituttet for Fremtidsforsknings medlemskonference"— Præsentationens transcript:

1 PESO-udfordringen! eller Hvordan skaber man produktive og attraktive servicejobs?
Instituttet for Fremtidsforsknings medlemskonference Er din virksomhed klar til fremtidens arbejdsmarked? juni 2002

2 Program 13.00 Velkomst / Anders Bjerre
13.10 PESO-jobs – fremtidens store udfordring / Søren Steen Olsen Hvorfor presset er særlig stort i personlig service og omsorg 13.40 Arbejdsværdierne bevæger sig modsat / Lotte Aabel Østergaard Folk ønsker mere selvstændighed, mere udvikling og bedre ledelse 14.20 Pause 14.40 Mulige strategier: Den gode, den onde og den grusomme / Anders Bjerre Øget værdi, øget effektivitet – eller eliminering Debat

3 Instituttet for Fremtidsforskning
PESO-jobs: Fremtidens store udfordring Hvorfor presset er særlig stort i personlig service og omsorg Søren Steen Olsen Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsmøde, juni 2002

4 Arbejdsmarkedet i fremtiden
Knaphed på arbejdskraft = ”sælgers marked” Hvordan sparer man på arbejdskraft? Hvordan rekrutterer og fastholder man kræsne medarbejdere? Hvordan gør man medarbejderne mere produktive?

5 Start h ere...

6 Det glade budskab! For første gang i verdenshistorien, kan
teknologien og organisationsformerne indrettes efter menneskets behov.

7 Fremtidens jobs: UFO Udefinerbare Flydende Opgaver Av..!
Hvad er målet? Hvad er midlet? Hvad koster det? Hvor lang tid tager det? Av..!

8

9 PESO-udfordringen PESO = Personlig Service og Omsorg
Produktiviteten er vanskelig at øge erstatte med maskiner? indføre maskinelle normer? gør-det-selv? hvordan måles kvalitet? Og hvis man man alligevel prøver? stress fremmedgørelse flugt fra området

10 Befolkningsprofil 2000 - Sverige Antal personer i 1 -
års aldersgrupper pr. 1. januar 2000 25000 50000 75000 100000 125000 150000 10 20 30 40 50 60 70 80 90 9 35 53 16 Kilde: Danmarks Statistisk

11 Befolkningsprofil 2001 - Danmark Antal personer i 1 -
års aldersgrupper pr. 1. januar 2001 25000 50000 75000 100000 10 20 30 40 50 60 70 80 90 34 54 6 17 Kilde: Danmarks Statistisk

12 Befolkningsprofil 2000 - Finland Antal personer i 1 -
års aldersgrupper 25000 50000 75000 100000 10 20 30 40 50 60 70 80 90 51 16 7 34 Kilde: Danmarks Statistisk

13 Befolkningsprofil 2000 - Norge Antal personer i 1 -
års aldersgrupper pr. 1. januar 2000 25000 50000 75000 10 20 30 40 50 60 70 80 90 30 6 16 53 Kilde: Danmarks Statistisk

14 Den grå fremtid... Antal 15-64 årige pr. person over 64 år
Kilde: Nordisk Statistik (IFF Medlemsrapport 2, 2002, s. 13)

15 Arbejdsgang - ”Taylor-made” Service på samlebånd
1. Kravspecifikation 2. Standardisering 3. Kontrol 4. Optimering

16

17 Arbejdsværdierne bevæger sig modsat
Lotte Aabel Østergaard Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsmøde, juni 2002

18 Diskussionsemner Hvordan forudsiger man arbejdsværdier?
Det lange sigt, baglæns og forlæns Samfundsudviklingen og arbejdsbegreber Megatrends Individualisering, lige ret, lige ansvar Immaterialisering Ansatser til et nyt arbejdsbegreb Gider vi at arbejde i fremtiden? Eller vil vi hellere rejse, spille kort og spise snobrød?

19 Vuggen Økonomisk vækst Teknologisk udvikling Demokratisk udvikling
gode konjunkturer immateriel fokusering Teknologisk udvikling logistik, præcision, hukommelse … -> driftsopgaver faldende betydning Demokratisk udvikling selvstændige individer differentieret undervisning, handleplaner etc.

20 Arbejdsbegreber i industrisamfundet
Den selvstændige levn fra landbrugssamfundet opretholdelse af livsværket Lønarbejderen 8+8+8 arbejdet en plage, fritiden livet Karrierepersonen opadstigen i hierarkiet arbejdet er livet Husmødrene kom på arbejdsmarkedet i 1970’erne omsorgsværdier

21 Arbejdsbegrebet under forandring
Hovedtendenser i blandt unge faldende autoritetstro stigende krav til arbejdets indhold Hovedtendenser i 2000 de unges værdier fra 1990 bæres af alle de unge føler ikke pligt til at arbejde (82% under 30) faldende betydning af arbejde - alle og især unge

22 58% 53% 34% 32%

23 Arbejdsbegrebet under forandring
Hovedtendenser i blandt unge faldende autoritetstro stigende krav til arbejdets indhold Hovedtendenser i 2000 de unges værdier fra 1990 bæres af alle de unge føler ikke pligt til at arbejde (82% under 30) faldende betydning af arbejde - alle og især unge

24 51% 39% Kilde: Danskernes værdier (2002)

25 Mindre betydning - større krav
Instrumentelle krav konstante løn, avancement, tryghed Bekvemmelighedskrav faldet lidt ferie, ikke pres, arbejdstid Krav om selvrealisering steget meget selvudfoldelse, at udrette noget Ansvarsfuldt job, interessant job - vigtigst

26

27

28 Konkurrence til arbejdet
Andre områder, hvor man kan foretage sig noget interessant og ansvarsfuldt sammen med andre mennesker i en ikke-hierarkisk struktur Fodboldklubben, vennerne, familien, rejsen…. Det frivillige, ulønnede arbejde (stigende)

29 Det lystbetonede arbejde
Myte 1: De vokser fra det De unges værdier spreder sig snarere til resten af samfundet Arbejdsværdierne er fremvokset sammen med samfundsudviklingen Myte 2: De nye værdier er egoistiske Det er karrierepersoner, der ser modsætning mellem individuelt ansvar og samarbejde

30 Det lystbetonede arbejde
Myte 3: Man kan rekruttere via brands og image Veludviklet crap-filter Gode udviklingsbetingelser og dygtige kolleger Myte 4: Der findes en ”reserve” til det kedelige Alle unge ønsker ansvarlighed

31 Det lystbetonede arbejde
Myte 5: Rengøring kan ikke gøres attraktivt Holde rent vs vaske gulv, tørre borde af Myte 6: Forkælede unger…. Det er hårdt arbejde at finde den perfekte partner Ny-romantiske idealister

32 Det individuelle ansvar - den individuelle skyld
Uendeligt mange valg - og ingen nødvendigheder Ingen gud, ingen stat 68ernes børn: Vil ikke skilles, man er selv ansvarlig Kolikken er afskaffet - børn, der skriger, har stressede forældre Man bliver syg af at bekymre sig Kræftsygdomme forsvinder, hvis man tænker sig rask Hvis man arbejder meget, er det et valg Hvis man ikke arbejder, er det også et valg ”Jeg har valgt ikke at blive fed”, vægtafgift på mennesker Årets ”ammehospital”

33 Det ser værst ud for... Målt på graden af Kasseassistenter
Kontorassistenter Chauffører Sygehjælpere Kokke Smørrebrødsjomfruer Sygeplejersker Målt på graden af indflydelse, udvikling, frihed, involvering social støtte, fællesskab, feedback, sociale relationer

34 Vi misforstår hinanden
De andre er mislykkede udgaver af mig! Lønarbejderen spilder sit liv med et kedeligt arbejde Karrierepersonen er magtsyg og kommer for let til tingene Den selvstændige er selvtilstrækkelig og ensom Husmoderen er omklamrende og uden egne mål Den sagsorienterede er en snakkende fagidiot, der holder for mange møder

35 De nye livsfaser Ca. 1950 Ca. 2000  20 40 60 80 Uafhængige Afhængige
20 40 60 80 Uafhængige Afhængige Forældre Ældre Frie I Frie II Ca 

36

37 Mulige strategier: Den gode, den onde og den grusomme Øget værdi, øget effektivitet eller eliminering Anders Bjerre - Instituttet for Fremtidsforskning - Medlemskonference juni 2002

38 Løsning 1: Øget effektivitet: Servicejobs på akkord
Glem alt om jobberigelse, et udviklende arbejde og det sociale miljø på arbejdspladsen McDonaldisering standardisering/industrialisering opsplitning, planlægning og ensretning Måske høj løn for at trække folk nok til

39 Skal jobbet være udviklende?
Livet kan ligge de andre 16 timer … siger de realistiske Arbejde er ikke vigtigt for alle (dalende interesse for unge) mange ønsker et veldefineret job med helt fast arbejdstid midlertidige jobs nye indvandrere - vil ofte acceptere hvad som helst Vikarbureauer i vækst: Høj løn, ikke engagement Skraldemandsjob: Socialt fællesskab + høj løn

40 Service-fabrikker: Rationel produktion
Jobfunktioner opsplittes nogle er ”udviklende”, krævende - andre banale banale automatiseres efterhånden - men ikke altid straks Service-fabrikker Privathospitaler m. specialiserede funktioner på samlebånd akkord, høj timeløn - hyper-specialiserede læger (knæ, øjne, hofter, …) fuld læge-uddannelse unødvendig? (m. ekspert-backup) McDonalds Call-centre Rationelle, hurtige, billige frisører - lav service, pæn timeløn

41 Hårdt, højtlønnet, no-nonsense
Individualiseret: ”Fri agent”-tankegang, fleksibel arbejdstid, ... Minimal tidsspilde, møder osv. Identifikation m. jobbet lav (midlertidigt, løn-drevet) Rationel tilrettelæggelse - fokus: Arbejdsproduktivitet stjerne-formede operationsstuer, få stole hvor der skal gøres rent, ... Specialisering på tværs af trad. faggrænser kort oplæringstid + e-learning mv. hurtig rotation (støttet af standardisering) - også for 24h-service Resultatløn: Høj løn pga. høj produktivitet Stort produktivitetspotentiale v. frigørelse fra total-systemet ? Diversificeret tilknytnings-strategi i fokus ?

42 Winner of the ” NOT MY JOB ” - AWARD
Dyr, kørt over af stribemalings-maskine på landevej - USA Specialisering, No-nonsense jobs. Ryger omsorgen ?

43 Løsning 2: Eliminering af behovet for service-arbejdskraft
Tre grunde til at service-arbejdskraft irrelevant: A Automatisering - mennesker er overflødige B Ingen vil betale (for dyrt/dårligt) - vi bruger pengene på noget andet i stedet C Behovet forsvinder - pga. andre ændringer

44 Behovene forsvinder … ? Teknologiske eller samfundsmæssige innovationer Strygefri skjorter. Vedligeholdelsesfrie huse. Medicinske innovationer: Færre, kortere indlæggelser Forebyggende indsats erstat sundhedspersonale m. røgforbud og cykelstier bedre børnehaver, færre støttepædagoger i skolerne Strategisk: Uden for den enkelte service-virksomhed - uden for denne rapport!

45 Automatisering af PESO-arbejde ?
Underholdning (sony aibo) Plæneklipper (Husquarna) Hjemmehjælper Barneplejerske Info-formidling (ananova) Støvsuger (electrolux trilobite)

46 Automatisering af PESO-arbejde
Automatisering skaber velstand landbrug, industri, service automatiseres … Automatisering hvor mulig, acceptabel, rentabel Hvor er det acceptabelt? Hele jobbet / dele af jobbet? digital signatur i handelslivet ? støvsuger-robot ? digital hjemmehjælper, sygeplejerske, … ? automatisering kombineret m. gør-det-selv (vaskemaskine) ?

47 Automatisering - cases
Sundhedssektor: E-journaler. Robotter til enkle operationer Hjemmehjælpere: Støvsugerrobot. Opvaskemaskine+GDS Detailhandel: Info-skærme v. hylderne, e-prisskilte Bestil burger på mobilen - klar når du kommer Industrirengøring: Fuldautomatisk Skoler, børneinst.: E-overvågning, intelligent alarmsystem. Sensorer i baby-bleer… Gør-det-selv info-services sparer call-centre: Banker, borgerservice, sundhedsvejledning, e-telefonbog, osv.

48 Automatisering - tab eller gevinst?
Først industrialisering: Opsplitning, styring, ”robotisering” - så automatisering ? Videns-delen kan ofte automatiseres. Tab eller gevinst? Men omsorgs-delen, empati, automatiseres ikke ! Job-udhulning v. automatisering - eller: Fokus på det egentlige, den personlige kontakt, rådgivning, omsorg? Kulturkamp, kompetencekamp, kompensationskamp !

49 Substitution i forbruget
Når det bliver for dyrt, så fravælger vi det. Meget forbrug kan erstattes af andet Case: Fra post til E-post

50 Substitution i forbruget: Dyr service spares væk !
Serviceforbrug erstattes m. hardware + gør-det-selv Fra pianist til pladespiller Fra vaskekone til vaskemaskine Fra barber til barber-maskine Dyre varer erstattes med billige Fra østers & mjød i stenalderen til bøffer & bordeaux nu Forbrug udgår helt - eller kvaliteten sænkes Fra gadefejere & ”pige i huset” til skidt på gaden & støv i hjemmet nednormering på hospitaler, i børnehaver, osv. Vi får råd til større hus, bil, skiferie, …

51 Løsning 3: Øget værdi - Attraktive servicejob
Hvis forretningsgrundlaget er at sælge service, eller man løser væsentlige sociale opgaver, så skal der skaffes arbejdskraft fremover Bedre serviceprodukter, større kundetilfredshed, bedre arbejdsvilkår, større engagement, større medarbejdertilfredshed, … Win - Win - Win: Medarbejdere, virksomhed, kunder

52 Attraktive servicejobs: Win-win-win
Fleksibilitet - IT-baseret individuel planlægning kunde og frisørs systemer er on-line Større indflydelse og selvstændighed i arbejdet Klar mission, klar vision. Klare rammer, værdier, incitamenter, … Selvledelse i grupper + incitamenter der fremmer samarbejdskultur Job-berigelse - inddrage medarbejderne i udvikling ”Den lærende organisation”, god personlig service, faglig stolthed, ... Aflaste f. kedelige, ikke-PESO-opgaver (fx e-patientjournal)

53 Kommuner og deres ansatte kan gøre det bedre, iflg. FOA & KL
Kommunerne er spundet ind i et væv af bureaukrati, som gør det svært for dem at udføre opgaverne ordentligt. - Det handler om at slippe kommunerne fri, så vi kan gøre tingene på vores egen måde. Men det forudsætter, at man vil acceptere lidt større forskelle i service, og at man samtidigt udviser lidt større tolerance, hvis en af vores medarbejdere begår en fejl. (Anker Boye, næstformand, Kommunernes Landsforening) Kommunerne bruger ikke de ansattes viden og erfaring godt nok. [...] Hvis man gav de ansatte lidt større ansvar, kunne de godt levere en større indsats - uden at det behøver at koste mere (Dennis Kristensen, formand, Forbundet af Offentligt Ansatte) JydskeVestkysten 8/6 2002

54 Attraktive servicejobs: Win-win-win (Ikke en total-løsning på samfundsplan)
Produktivitet: Øget engagement, flere visioner, mere udvikling, … Fleksibilitet: Mindre spild? Rekruttering, ”mikroplan”: Lettere for den enkelte virksomhed at skaffe folk Rekruttering, ”makroplan”: Inddrage flere ”marginalgrupper” i arbejdslivet. Rekruttere unge, rekruttere indvandrere, fastholde ældre, … Men strategien kan næppe stå alene på nationalt plan

55 CASES

56 Bedre ældrepleje – FOA’s bud
Væk fra enkeltelementer og tjeklister Fokus på udviklingsperspektiver og brugerens potentialer Mere indflydelse i jobbet Højere motivation Gladere brugere - individuel behandling Kontakten mellem bruger og medarbejder er nøglen

57 Magasins ambitioner Skabe ejerskab til virksomhed og job
Skabe rammer for selvstændighed og initiativ Få medarbejderne involveret i flere dele af processen Lederne bliver coaches MEN: Usikkerhed om roller Medarbejdernes vaner, virksomhedens kultur en barriere ”Mad & Vin”: Glade kunder giver stolte medarbejdere

58 Tak for i dag! HUSK at følge med på www.iff.dk IFF’s medlemsprogram
Tilmeld dig nyhedsbrevet Interessante artikler Bestil foredragsholdere til egne seminarer Se mere om projektsamarbejde med IFF skræddersyede projekter til din virksomhed


Download ppt "Instituttet for Fremtidsforsknings medlemskonference"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google