Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012.

Præsentationer af emnet: "Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012."— Præsentationens transcript:

1 Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012

2 UDSIGTSPUNKT

3 FAGHÆFTE 1 It og medier i danskundervisningen
Anvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af, læring om og læring med it og andre elektroniske medier. Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står fire temaer: Informationssøgning og informationsindsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer i den daglige undervisning og det daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge og kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer. Undervisningen med og om it og medier foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med computeren, mobiltelefonen, digitale kameraer etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, storskærmsprojektor, tv og andre digitale undervisningsmidler. Man må i det hele taget være åben over for den udvikling, der hele tiden foregår på dette område. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden, med sig ind i undervisningen, men det er ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet. Derfor skal det ‘medbragte’ bearbejdes og stimuleres i forskellige undervisningssituationer. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen. Her må fx analyse af computerspil, som mange børn beskæftiger sig en del med i deres fritid, indgå.

4 FAGHÆFTE 1 It og medier i danskundervisningen
Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer… Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer…. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen…. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.

5 FAGHÆFTE 48 Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning: Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

6 MEDIALISERINGEN UDFORDRER
Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) Fagforståelsen og lærermidlerne Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

7 Børns og unges mediebrug
Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug Lukkede og åbne platforme og sociale sites Mediering og remediering (remix) Medialisering: Indirekte og direkte

8 Gendering ICT in everydaylife
ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderingictineverydaylife/ ntationer%202009%20Lowres%20-%20til%20web/15_Gendering%20ICT%20in%20everyday%20life.pdf

9 Mediefortællinger - veluddannede familier
Dreng, 15 år: ”Jeg blev født i -97, og der var teknologien ikke så højt udviklet, som den er nu… Vi er født i en tid, hvor vi ikke havde så gode computere og heller ikke herhjemme..” Pige, 14 år: ”Vi bruger f.eks. aldrig medier i matematik. Vi laver alle modeller i hånden… Der lærer vi så ikke at bruge medierne, og når man så kommer i gymnasiet eller på arbejdsmarkedet, så bruger du ikke andet end medierne til at lave f.eks. søjlediagrammer. Du sidder jo ikke bare og tegner et søjlediagram i hånden”.

10 Mediefortællinger - veluddannede familier
Dreng, 14 år: ”Det trådløse net virker for det meste... Men man kan ikke bare gå ned og tage en computer, det kan man ikke få lov til… Jeg føler, at jeg arbejder mere, hvis jeg arbejder på en computer”. Far: Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling. Mor: Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

11

12

13 Den pædagogiske dagsorden udfordres
Lærer Elev Mediepædagogisk udfordring Skolens læringskultur Fagdidaktisk projekt Uformelle læringskompetencer Undervisning

14

15 Drivkræfter Rapporten viser dog en masse muligheder for netop at gøre op med denne traditionelle undervisning og udvikle didaktikken og læringsrummets muligheder… En af de muligheder, som rapporten i øvrigt peger på, for at udvikle sin brug af tavlen i undervisningen er at se ud over brugen af det tavletilhørende software og i højere grad anvende de tilgængelige læringsressourcer, som den pågældende underviser har på sin arbejdscomputer, men også at inddrage det væld af gratis læringsressourcer, som efterhånden er udviklet og er tilgængelige for alle online… Lærerens monopol på tavlen også brydes ved at lade elever være penneførende eller tavleansvarlige, hvorved der opstår mulighed for kollaborative læringsprocesser med tavlen som teknologi/medie. Det pointeres, at der er mange pædagogiske fordele ved at lade eleverne deltage på denne måde, fx fremhæves det, at fagligt eller socialt svage elever kan få succesoplevelse ved fx at være den penneførende elev. Det foreslås også, at enkelte elever på skolen udpeges til at være ansvarlige for, at it-udstyr er på plads i det klasserum, hvor de skal bruges, samt at tavlen er tændt og klar til undervisningen.

16 Barrierer Det problematiseres således, at tavlerne ikke i højere grad anvendes som en teknologi, der kan udvikle skolens didaktik, men at de snarere betyder et tilbageskridt til mere traditionel, lærerstyret undervisning… En anden af de forhindringer, som rapporten peger på, er teknik, som ikke virker. Når opsætning og login på netværk tager for lang tid, eller når systemet ikke virker, så har det enten den konsekvens, at underviserne må sig, eller at de helt undlader at anvende teknologien….

17 Udviklingsperspektiv
Vidensformer Pædagogisk iscenesættelse Praksisfokus 1. ordensviden: Digitale medier som supplement Håndtering af software og hardware, (kontekstfjerne) kurser Kvalifikationer 2. ordensviden: Digitale medier som integration Erfaringer med medier i en undervisningskontekst, understøttelse af pædagogisk praksis Kompetencer 3. ordensviden: Digitale medier som udfordring Fag og fagligt indhold planlægges, gennemføres og evalueres på nye måder, udfordring af mediepædagogisk og didaktisk praksis Eksperimenter 4. ordensviden: Digitale medier som kultur Samfundets og undervisningens medialisering, hverdagskultur Kultur

18 UNDERVISNINGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK 2. 0 Rene B
UNDERVISNINGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK Rene B. Christiansen og Karsten Gynther: Folkeskolens læremiddelkultur under pres Didaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i videnssamfundet i: Didaktik 2.0.

19 Traditionel læremiddelkultur Nye læremiddelkulturer
Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – open source – freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i form af bibliotekarer og IT-chefer Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses Styret af en læremiddeltradition – et institutionsperspektiv Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) Driftsikre Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.) Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i ”Fælles Mål”) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Tilbyder sikring og styring gennem ”ekstern didaktisering” Eleverne bliver didaktiske designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. (Didaktik 2,0) Eksempel: ”Lærebogen” Eksempel: ”Wikipedia”

20 Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold
Indholdet er produceret fra ”bunden” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions-former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT-teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds-producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter

21 Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel
Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden

22 UDVIKLINGSPROJEKTET SVENDBORG KOMMUNE 2011-2013
Hver skole bedes indsende 1 til 3 korte, uredigerede videooptagelser (af max. 5 min. varighed), der belyser arbejdet med de udvalgte digitale værktøjer sammen med elever og lærere. Vigtigt: Hver video indledes med en meget kort præsentation af: skole, matrikel, klassetrin og tema (fag/emne/projekt). Video(erne) kan optages på mobiltelefon,  videokamera eller iPad. Gør hvad der er nemmest for jer. Jeres video streames direkte på den fælles private Bambuserkanal. Det er således kun deltagerne i projektet samt Ole og jeg der kan se jeres optagelser. Giv filen en titel der indeholder skolens navn og temaet. Videoerne benyttes som udgangspunkt for en senere vejledning sammen med Ole og Merete. Deadline: d. 3.februar 2012 Opskrift: Gå ind på log på med fælleskoden: Username: xxxxx Password: xxxxx Installer en BambuserApp på en smartphone, eller brug videokamera eller…, optag, læg jeres video som Privat.

23 Mediepædagogiske vejledningsværktøjer
Informationssøgning Wordle.net Sortfix Produktion og præsentation Prezi Bambuser YouTube Wix Analyse og brainstorming MindMeister Kommunikation og samarbejde Blogger Wikispaces Skoleintra Dropbox You Tube / Skole Tube Facebook Mail Sms

24 Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle erfaringer
Fokus er rettet mod digitale værktøjer (understøttelse af praksis) Fokus skal flyttes til æstetik og formsprog (udfordring af praksis) Fokus skal flyttes til arbejdsformer Fokus skal flyttes til roller og positioner

25 Læringsrum og læringsformer
Roller og relationer Ressourcer og læremidler

26 Læringsrum og læringsformer
Det innovative læringsmiljø Roller og relationer Ressourcer og læremidler

27 Skolen og medierne – Svendborg Kommune – 2012
Ole Christensen og Lars Tjørnelund Nissen (2012): Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis

28 Læreren siger? I skal lave en brainstorm eller tænke over et emne... Læreren siger? I skal lave en fremlæggelse... Eleven skal tænke: Online officepakke Eleven skal tænke: Mindmeister Læreren siger? I skal skrive eller regne... Læreren siger? I skal opsamle og lave logbog... Eleven skal tænke: Blog Eleven skal tænke: Prezi Læreren siger? I skal dokumentere eller evaluere... Læreren siger? I skal søge Info... Eleven skal tænke: You tube eller bambuser Eleven skal tænke: Google

29 Mediestok - pejlemærker i en mediebaseret undervisning
Målsætning Indsamle Bearbejde Formidling Evaluering Skoletubes mediesuite YouTube Prezi Wix Slidemaker Animoto Screenomatic Mindmeister Voice Thread Tiki toki - Tidslinje Google YouTube Bambuser Smartphone Tablet Dropbox Mindmeister Cloud office Moviecut Lydstudie Blog

30 Nordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdreven
innovationsprojekt mellem Absalons Skole Roskilde og University College Sjælland

31 Didaktiske læremidler og åbne læringsressourcer i dansk
Lærernes kreative brug af bloggen i Nordic Smart-projektet er et godt eksempel på, hvor mange forskellige didaktiseringsmuligheder, der ligger i det enkelte software.

32 At undervise i film med weblogs og SMART Board
Projektet har vist, at både når det handler om at fastholde et fagligt fokus og om at lade eleverne komme til orde, har brugen af sociale medier og interaktive whiteboards potentialer til at kvalificere det analytiske arbejde SMART Boardet og et web 2.0 værktøj som bloggen har det tilfælles, at de synliggør undervisningens processer og støtter sammenhængen fra oplæg til gruppearbejde og evaluering. Lærerne peger på den øgede synlighed som en særlig gevinst ved at inddrage disse teknologier i undervisningen.

33 Skab og del – tegneserieproduktion med kreative gratisprogrammer
Også set fra en mere snæver faglig synsvinkel ligger der i et stort læringspotentiale i at udnytte elevernes motivation i produktorienterede forløb – vel at mærke, hvis de tilrettelægges på en måde, der leder til æstetiske erkendelser. Når eleverne skal producere, er valget af produktionsværktøj vigtigt. Læreren skal vælge et værktøj, hvis muligheder, indhold og udtryk modsvarer den genre, eleverne skal producere i, og de faglige mål, læreren har med undervisningen. I undervisningens indledende fase læste eleverne tegneserier, som de selv medbragte. Herefter skulle eleverne i grupper udarbejde deres egne tegneserier i gratisprogrammet ToonDoo.com. I ToonDoo og lignende programmer som fx Toonlet.com kan eleverne selv producere tegneserier ved at sammensætte og manipulere med nogle af programmernes mange færdigproducerede skabeloner til personer, genstande, miljøer mv.

34 Udvikling af kommunikative kompetencer
Det er jo vildt spændende, og det er jo danskfagligt, så det står ud af begge ører (…) hvordan man kommunikerer og etik på nettet, og sprog, og hvordan opfatter vi betydninger af nogle bestemte ord, og kan man tillade sig at sige de samme ord i klasserummet og danskbloggen, som man kan ovre i klubben (…) her bliver det jo synliggjort og virkeliggjort, altså det var jo en nødvendig kommunikation, det var ikke bare et undervisningsforløb om kommunikation, men det var måden at kommunikere på, der var funktionel kan man sige. (lærerudtalelse)

35 eDidaktisk overvejelsesmodel

36 Fremtidens vejledningsunivers
vejlederkultur i skolen nye organisations- og refleksionsformer på tværs af tid, sted og rum fra lærer til lærer kollegavejledning og sidemandsoplæring flydende lærlingeskaber

37 UDVIKLINGSPERSPEKTIV?
Elev Andre vejledere/konsulenter Mediepædagogisk praksis Organisationens mediekultur Medievejleder Ledelse Lærer

38 Skolens mediekultur Lærerens danskfaglighed Vejleder

39 Udfordringer (I) Hvordan skal skolen forholde sig til samfundets digitalisering og medialisering? Hvordan skal skolen møde og håndtere den uformelle mediebrug?

40 Udfordringer (II) Hvordan udvikles en mediepædagogisk platform og et nyt didaktisk design? Hvordan skal mediepædagogisk undervisning og vejledning organiseres (tid, sted og rum)?

41 Udfordringer (III) Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede læringsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder?