Fra velfærdsstat til samarbejdende velfærdssamfund

Præsentationer af emnet: "Fra velfærdsstat til samarbejdende velfærdssamfund"— Præsentationens transcript:

1 Fra velfærdsstat til samarbejdende velfærdssamfund
Holger Højlund Institut for ledelse, politik og filosofi CBS,

2 Dagens tema Partnerskaber - det samarbejdende velfærdssamfund
New Public Management (NPM)

3

4 Konflikt i beslutninger
Forhåndsdefinerede behov Situationsbestemte behov Konflikt Konflikt Systemets ydelser Selvvalgte ydelser

5 ”…. Kvalitetsstandarden skal dermed indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis, og der skal samtidig opstilles kvalitetsmål (operationelle mål), som det efterfølgende er muligt for kommunalbestyrelsen at bedømme indsatsen efter.” (BEK 328 § 2, stk. 2)

6 ”Minuttyranniet vinder altid: Det er umuligt at kæmpe mod kontrollen af tal, for der er kommet en ny overklasse, hvis eneste hverv er at administrere det” (Medarbejder i Urban)

7 …at lytte til borgerne og medarbejderne, der har fingeren på pulsen

8 For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler Produktivitetskommissionen, at: Arbejdet med at indsamle og offentliggøre sammenlignelige data for ressourceanvendelse, produktion og resultater i offentlige institutioner opprioriteres væsentligt. En eller flere uvildige instanser gennemfører og offentliggør systematiske benchmarking analyser af produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen i sammenlignelige offentlige enheder. At der indsamles gode indikatorer for effekterne for borgerne af den offentlige service – hvor disse effekter er specielt svære at måle, indsamles gode indikatorer for de offentlige enheders produktion, så vidt muligt justeret for kvalitet. Offentlige ledere på alle niveauer holdes ansvarlige for deres resultater med regelmæssige mellemrum.

9 Partnerskabskonference om sundhed
120 millioner til sundhed Diskussion med ”social iværksætter” Mandag morgen-rapport om ”Leder på kanten”

10 At arbejde for nye sociale fællesskaber
Anderledes udnyttelse af byrummet Eksperimenterende med tværgående initiativer Involvering af kommune På brugernes præmisser Målgrupper er fy-ord, men folk opdages gennem aktiviteter At blive synlige for hinanden At tænke sundhed og social omsorg bredt Tillidsbaseret velfærd

11 Diskussion Hvordan kan I gøre jer relevante for en social iværksætter som hende, jeg mødte? Hvad kan et socialt partnerskab bruges til? Er I allerede involverede i partnerskaber?

12 Roller for ”leder på kanten”
Udforsker Initiativdyrker Meningsskaber Netværkssmed Effektjæger

13 Det samarbejdende velfærdssamfund

14

15 Forpligtelse Frihed Kontrakt

16 (Tillidsbaserede aftaler) Kontrakt
Forpligtelse Frihed Lokalsamfund (Tillidsbaserede aftaler) Kontrakt Et partnerskab er en kontrakt med en indbygget længsel efter at være et samarbejdende lokalsamfund

17 Aftale om aftaler : Partnerskaber
Aftaler: Kontrakter Hvordan skabe forpligtelse som samtidig sætter aktører fri Hvordan stabilisere gensidige forventninger, når betingelserne er komplekse, og forventninger derfor må forventes at ændre sig

18 Definition: Et partnerskab er en tillidsbaseret aftale af en vis varighed mellem to eller flere organisationer, som gør sig indbyrdes afhængige af hinanden i løsningen af en given velfærdsopgave for en gruppe borgere

19 Tværgående sekretariater
Planlægnings- udviklings- og kvalitetsafdelinger Sundhedscentre Styregrupper Sundhedskoordinationsgrupper Udviklings- og koordinationsenheder Tværgående udvalg Ledergrupper Distriktssamarbejde Programstyregrupper Projektnetværk Ad hoc-samarbejdsgrupper Aktivitetsudvalg Puljemiddelbaserede grupper Ideudvekslingsgrupper Koordinationsgrupper

20 Erfaring 1: Eksterne partnerskaber kræver tværgående organisering internt i kommunen

21 ”Prinsessen der ikke ville vaske hænder”
”Min krop er en rød ferrari” ”Ung motionsven” ”Sunde børn i en sund fremtid” ”Sundhedsforum” ”Tanker til tiden” ”Aktive vurderinger ” ”Mobile fitness” ”Børn på sommerlejr” ”Spark røg” ”Kost, motion og netværk”

22 Samarbejds-projekt Resten af kommunen Lokalområde
En tværgående samarbejds-enhed Samarbejds-projekt Sundhedsafdeling Frivillig forening, idrætsorganisation Skoleforvaltning Social og pension Kultur og fritid Forsker-team

23 Sociale og forebyggende hensyn

24 ”Den gruppe har eksisteret i et år, og det har da været svært at få skolemanden til at synes, at indsatsområderne også berører ham. Og det skal fungere meget, meget bedre.” (Sundhedschef) ”Der ligger en stor mulighed for os i at være med. Vi kan gøre hverdagen sundere for børnene og tænke i bredere indsatsområder. Men det er vigtigt at vi forbliver, hvem vi er. Vi arbejder pædagogisk med tingene. Det er helt afgørende, at vi bevarer denne forskel til de andre parter.” (Leder fra skoleområdet)

25 ”Alle kan være enige om at forebyggelse og sundhedsfremme er en væsentlig opgave, men når det kommer til mere konkrete indspark i projekter, er det nogen gange vanskeligt at finde fælles fodslag. Folk har nok at gøre med at leve op til egne målsætninger.” (Forvaltningschef)

26 Erfaring 2: Medarbejdere bærer faglighed med ind i partnerskaber

27 Rehabilitetsteams på beskæftigelsesområdet

28 Erfaring 2: Tværgående samarbejde og partnerskabsorganisering vil ofte involvere en ambition om at inddrage patienter og brugergrupper

29 ”Genoptræningsplanen skal udarbejdes i samarbejde med patienten
”Genoptræningsplanen skal udarbejdes i samarbejde med patienten. Patientinddragelsen har bl.a. betydning for en realistisk beskrivelse af patientens genoptræningsbehov, herunder hensyntagen til patientens ressourcer, motivation og ønsker…”(Socialministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet 2006, s. 12, Vejledning om træning i kommuner og regioner).

30 I interaktionen på genoptræningscentret besluttes flere/færre timer end pakken tilsiger – af den enkelte terapeut sammen med borgeren. ”Pakker” kan forlænges – med papirarbejde. Tilgængelig information om forholdet mellem det tildelte og det faktisk ydede bruges ikke til at styre efter Stram økonomistyring OG økonomiblindhed: Genoptræningscentret betales pr. pakke, men leverer nogle gang mere/mindre end pakken rummer. Altså: Høj grad af formaliserede/standardiserede forløb kombineret med ret høj grad af tolerance for variation af praksis

31 Program Borger Inddraget gennem Genoptrænings-plan a) diagnose
b) nedsat funktion At give informationer om funktionsniveau Kvalitets-standarder Modtager af en ”administrativ pakke” Ikke inddraget Frit valgs-kontrakt Beslutningstager Træffe et valg Praksis-redskaber i genoptræning Medansvarlig borger Dialog om træning

32 Etc. Involvering Kommune Inddragelse Hjem Selvbestemmelse Lokalt fællesskab Involvering Genoptrænings-enhed Inddragelse Medicinsk system Inddragelse Forløb

33 Den konkrete hjælpesituation
Borgeren Ekspertlogik Visitation, diagnose Mægtiggørelseslogik Genoptræning Markedslogik Frit valg-situation Politisk/adm. logik Ved udskrivning Omsorgsfaglig logik Den konkrete hjælpesituation Klient Forbruger Behovsbærer Dialogpartner Sag til afgørelse Partnerskab Ansvarslogik

34 Diskussion Hvilken borger/bruger-rolle er vigtig, men endnu ikke tilstrækkelig synlig i jeres organisation?

35 Egen initiativ- og styregruppe bestående af repræsentanter fra Dansk Skoleidræt, Danmarks Idrætsforbund og TrygFonden Mere end elever samt idrætslærere/SFO-pædagoger på mere end 225 skoler og mere end 250 foreninger sammen med tovholdere i 31 kommuner indtil 2013 været involveret i Skolesport

36 Erfaringer fra projekt Skolesport
A. Institutionel forankring Egen styregruppe + Institutionel forankring i kommunerne, på skolerne og i SFO-regi B. Fire nøglepersoner 1. skolesportsleder, 2. junioridrætsleder, 3. foreningsinstruktør og 4. kommunal tovholder C. Ide-grundlag Nyt professionsideal om ildjæle

37 For mig er Skolesportslederne nerven
For mig er Skolesportslederne nerven. Det er nerven i, at Skolesport bliver til noget, og det står og falder med, at det er en Skolesportsleder, som brænder og er ildsjæl i ordets bogstaveligste forstand. Uden dem så er der ikke noget Skolesport. (Tovholder, Ishøj) ”De (skolesportslederne) kører jo også Skolesport, så hvis ikke deres motivation skinner igennem i skolesportsprojektet, altså til selve skolesportstimerne, hvis ikke børnene kan fornemme, at der er et eller andet drive og en eller anden form for motivation i det, så er det jo heller ikke sjovt at være med til skolesportstimerne der. (…)” ”Men Skolesportslederne skal jo også kunne motivere og inddrage Junioridrætslederne, så den del skal de også kunne.” (Tovholder, Hørsholm)

38 Om ildsjæle (EVA-evaluering 2012)
Være uddannet lærer, pædagog eller terapeut Have et stort kendskab til eleverne Have kendskab til det lokale foreningsliv Være netværksskaber Være igangsætter Være respekteret blandt kollegaer og forældre Besidde en evne til at afmystificere over for idrætsforeningerne, hvad det kræver at tilrettelægge et idrætstilbud til elever og unge med indlæringsvanskeligheder

39 Erfaring 3: Partnerskaber kan bære nye typer engagement, hvis de stabiliseres af ny type faglighed hos nøglepersoner

40 ”Altså, der er jo en million sygdomme, og så er det vel ikke så vigtigt med hjertet. Jo det er selvfølgelig vigtigt, men der er også så mange andre ting man kan høre om, og så er det måske ikke det vigtigste, at man lige hører om hjertekar-sygdomme.” (Elev i ottende klasse)

41 Tillids-dagsorden og Videnscenter for eksperimenterende samarbejdsformer

42 The Star Model (Galbraith, 2002)
MLU 2008, modul 2, workshop I The Star Model (Galbraith, 2002) 2008 Strategy People Structure Rewards Processes Rex Degnegaard

43 Tillid: En strategi for strategierne
Frivillig organisation/privat leverandør Brugerråd Kommune Institution Fagforvaltning Interesseorganisation Lokalområde/Nærmiljø - Pårørende Bestyrelse Borger/bruger Tillid