Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser

Præsentationer af emnet: "Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser"— Præsentationens transcript:

1 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser

2 Program Kort introduktion Klinik for Spiseforstyrrelser
Efterbehandlingskoncept Teoretiske overvejelser Øvelse/refleksion Pause Efterbehandling i praksis - kropsterapi - diætist - samtale

3 Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Et selvstændigt center under psykiatrien i Region Hovedstaden, der tilbyder samtalebehandling (psykoterapi) af psykiske lidelser. Målgruppe: Ikke psykotiske tilstande uden misbrug -Angst, fobi, OCD -Depressioner, personlighedsforstyrrelser -Senfølger efter incest -Spiseforstyrrelser

4 Spiseforstyrrelser Anoreksi Bulimi Tvangsoverspisning
Anoreksia Nervosa Bulimi Bulimia Nervosa Tvangsoverspisning Binge Eating Disorder Atypiske tilstande

5 Gruppeterapi 1. gang ugentlig kl. 9-13 Primært åbne grupper
Varigheden ca. 5 mdr. 7 patienter og 2 terapeuter Altid suppleret med diætist Tilbud om samtaler med familie/netværk/partner Lægesamtaler efter behov Ofte suppleret med en socialfaglig støtte

6 Systemisk/narrativ psykoterapi gruppe
Udgangspunkt i en kostdagbog – læses op af terapeut Samtale/interview om indholdet Sammenhæng følelser - mad Styrke den del der tør forandringer Eksternaliserende samtaler - adskille personlighed fra spiseforstyrrelsen Narrativ praksis – skabe rum for patienternes ”foretrukne historier” Styrke/skabe positive cirkler (mad, relationer mm) Fordele/ulempe ved spiseforstyrrelse og forandring Tilbagemeldinger - reflekterende processer

7 Rehabiliteringsteam Tilskud fra Socialministeriet - påbegyndt afsluttes Ansatte Fuldtidsansat psykolog Deltidsansat socialrådgiver, diætist, sekretær Fysioterapeut

8 Projektets formål Metodeudvikling af efterbehandling Mål: Psykisk
Somatisk Social rehabilitering Implementere et efterbehandlingstilbud Mål: Patienten bliver støttet i bedre udnyttelse af egne ressourcer Stabilisering og fastholdelse af symptomreduktion Realistiske uddannelses- eller jobplaner.

9 Fokus i efterbehandling
Social rehabilitering Forstyrret kropsopfattelse Viden om kroppens behov for næring

10 Projektets rammer Lukket gruppe 12 gange
Bestående af 3 dele - ”en samlet pakke” : Kropsterapi Gruppeundervisning v/ diætist Samtaleterapi Evt. suppleret med individuel socialfaglig vejledning ved socialrådgiver Hjemmeopgaver Tilbud om pårørende samtaler

11 Program Kostdagbog Kropsterapi v/ fysioterapeut: 08.30 – 10.00
Vejning v/ diætist kl Møde Diætist – 13.00 Gruppeundervisning Fælles frokost Opsamling / undervisning Samtaleterapi v/ psykolog og socialrådgiver kl

12 Følgevirkninger af moderniteten
”Den moderne magt” Et nyt og trygt sted at stå Spiseforstyrrelsen KONTROL MAD KROP VÆGT

13 Den moderne magt Herskende normer og skønhedsidealer
Fedt er i dag mere et begreb for moralsk karakter end navnet på et nødvendigt næringsstof. Ønsket om at være sund, slank og succesfuld. Overflod af relationer, informationer og materielle værdier.

14 Spiseforstyrrelsen som et bur
Et afgrænset projekt. Giver illusionen om helhed. Ved totalt at være viet til noget, kan man have held til at flygte fra det andet. ”Jeg må være unik. Ellers er jeg ingen”. Renselsesritualer er ofte en del af spiseforstyrrelserne. Reduktion og forenkling. Spiseforstyrrelsen er at trække sig tilbage og holde de andre på afstand.

15 Hvad fortæller spiseforstyrrelsen:
Det er ikke okay at være ked af det Jeg skal være stærk og dygtig Jeg skal være tynd og sund Jeg må ikke skændes med min kæreste Jeg må ikke lave fejl Jeg må ikke vise min svaghed Jeg skal være i form Jeg skal gøre karriere Jeg må ikke være til besvær Jeg må ikke være i tvivl

16 Spiseforstyrrelsen er som en snylter - den æder sig ind på alle livets arenaer
tanker/ følelser tanker/ følelser tanker/ følelser fritid fritid fritid udsultning spisning opkastning træning vejning mad slankning sundhed familie mad familie mad sundhed sundhed familie mad arbejde/ skole arbejde/ skole arbejde/ skole venner venner venner

17 Et nyt og trygt sted at stå Spiseforstyrrelser eller anden patologi
Den moderne magt Diagnose Et nyt og trygt sted at stå Spiseforstyrrelser eller anden patologi Afdiagnostisering

18 Diagnosen som hjælper Beskriver en tilstand og skaber forståelse
Patienten bliver tydelig for omverdenen Tilbud om identitet – ”jeg er bulimiker” Aflaster patienten – de professionelle fortæller, hvordan jeg har det. Giver mulighed for at få behandling Bryder ensomheden – andre har det også som mig

19 Diagnosen som forhindring
Fastholder en sygdomsforståelse. Skaber og vedligeholder negative identitetskonklusioner Passivitet – de professionelle definerer, hvordan jeg har det. Patienten mister følelsen af at være aktør i eget liv. Omgivelsernes stigmatisering – hensyntagen og overfokusering.

20 Af-diagnosticering er:
At dekonstruere negative identitetskonklusioner At skabe et nyt og sikkert sted At turde udholde usikkerheden At være i tvivl At finde balance – både/og At turde udforske og forlade igen At kunne mærke egne behov At kunne tage stilling til, hvad sundhed er for mig At kunne fordøje livet…

21 Øvelse Hvordan oplever du den moderne magt i dit eget arbejdsliv, private liv, kærlighedsliv? Hvilke diskurser er definerende for, hvordan du tænker om dig selv?

22 Efterbehandling i praksis
Kropsterapi Diætist Samtaleterapi

23 Kropsterapi BAT - Body Awareness Therapy BAT bygger på en række dagligdags bevægelser inspireret af tai chi Formål: Mærke / genopdage kroppen og dens signaler med opmærksomhed og accept Støtte udviklingen af egne ressourcer Integrere kroppen i den totale identitetsopfattelse Bedre integrationen mellem vejrtrækning og bevægelse Harmonisering af stemmen Bedre relationen til sig selv og omverdenen Opleve fænomenet bevægelseskvalitet

24 Mål for kropsterapi Øge evnen til at mærke godt og skidt
Øge evnen til at føle kroppen Turde mærke følelser Øge evnen til at mærke og stole på egne grænser Øge evnen til at rumme angst og forvirring Stimulere til nysgerrighed og selvstændighed Udvikle selvtillid og selvaccept Lære at verbalisere og reagere Føle glæde ved bevægelse

25 Nøglebegreber i kropsterapi
Balance - fremme en balanceret holdning fysisk og psykisk via opøvelse af midtlinie, centrering og jordforbindelse Frihed - i vejrtrækning uhindret åndedrætsrytme er en forudsætning for harmonisk bevægelse tilbageholdte emotionelle konflikter forstyrrer åndedrættet Nærvær - nysgerrig accept / ”tilladen sig” - mentalt nærvær, via enkle øvelser og gentagelser Refleksioner over kropslige reaktioner her og nu i runder til start og slut Don`t push the river – it flows by itself

26 Udfordringen i behandlingen
Undgå at forstærke: Kontrol, lukkethed, utilgængelighed og forstyrret kropsopfattelse Stimulere til: Tilstedeværelse, accept, vitalitet og oplevelsesevne

27 ”Antipræstationsgymnastik”
Kropslige fornemmelser kobles med følelser og tanker Fx: Når uro opstår kommer lysten til at proppe sig / sulte sig Forståelse skaber mulighed for hensigtsmæssig reaktion Kroppen kan blive en ven – en meddeler Ikke at være identificeret med – men observere tanker, følelser og handlinger A lightness in the mind releases the body

28 Bevægelseskvalitet Balance, fri vejrtrækning og nærvær – indbyrdes afstemte Oplevelsen af velbefindende og sundhed Træning af selvbevidsthed / -erkendelse gennem opmærksomhed i bevægelse Opmærksomhed på en væren tilstede i kroppen med ønsket om at opleve sig som en levende helhed Less is more

29 Fire dimensioner i bevægelse
Fysisk dimension – retning og form Fysiologisk dimension – flow, rytme og elasticitet Psykologisk dimension – opmærksomhed, som vejen til bevidst bevægelse / handling samt intention og emotion Eksistentielle / åndelige dimension – JEG ER – det observerende selv – det ægte menneskelige

30 EDI-2. efter Rehab. grp.(uden drop outs) 15 ♀ Sammenlignet med norm-score for svenske kvinder, år

31 EDI-2. Før Rehab. terapi (uden drop outs) 18♀ i alt Sammenlignet med norm-score for svenske kvinder, år

32 HARMONISK OG DYNAMISK FLOW I BEVÆGELSEN ER UDTRYK FOR ET DYNAMISK OG HARMONISK SELV – ET UDTRYK FOR DET BEVÆGELIGE SELV (Csikszentimihaly 1993)

33 Vejrtrækningen er forbindelsen mellem krop og sind Opmærksomhed på vejrtrækningen stilner sindet

34 Diætistmodul Ugentlig gruppevejledning ved diætist.
Udgangspunkt i kostdagbog Afkodning af spiseforstyrrede regler og vaner Fastholdelse og stabilisering af regelmæssige og sammensatte måltider Psykoedukation

35 Samtaleterapi Arbejdsform: Krop Netværk Fremtid
Tematiseret program Ikke samme individuelle fokus som i aktivbehandling Krop Netværk Fremtid Hjemmeopgaver – bygger bro

36 Øvelse : Din livsklub Hvem er medlemmerne af din livsklub?
Er der nogen medlemmer i din klub, som haft en særlig betydning i din kamp mod spiseforstyrrelsen? Har du udnævnt nogen personer til æresmedlemmer? Er der personer, som har påberåbt sig en særlig privilegeret medlemsstatus i dit liv? Er der bestemte egenskaber, værdier eller kvalifikationer du sætter særlig pris på hos nogen medlemmer? Er der nogen medlemmer som eventuelt skal ned eller opgraderes eller måske ekskluderes? Er der personer i din klub som har livstidsmedlemskab?

37 Kropstegning Skaber bro mellem kropsterapi og samtaleterapien.
Inviterer til refleksion over kropsutilfredshed Hvad kan kroppen bruges til? Hvis du havde tegnet denne tegning for et år siden, hvordan ville den så se ud?

38 Brev til og fra en kropsdel

39 Afskedsbrev til spiseforstyrrelse
Med udgangspunkt i de overvejelser, som du har gjort dig i forbindelse med dette efterbehandlingsforløb: skriv et afskedsbrev til din spiseforstyrrelse. Fx: Kære spiseforstyrrelse… Hvordan har spiseforstyrrelsen været dig mest til hjælp? Er der sider af din spiseforstyrrelse, som du kommer til at savne og sider, som du glæder dig særligt til at tage afsked med? Hvad vil du gerne takke din spiseforstyrrelse for? Hvordan er du blevet klar over, at du nu er i stand til at klare dig uden din spiseforstyrrelse? Hvordan kan din spiseforstyrrelse være tryg ved, at du nu ikke længere behøver den?

40 Behandlingsresultater
Ca % bliver helt raske ved behandling 10% med bulimi har vedvarende symptomer 25-30% med anoreksi har vedvarende symptomer Resten har delvis bedring

41 SCL-90-R. N = 39♀ før og N=28♀ efter Rehabilitering
Sammenlignet med norm-score for danske kvinder

42 EDI-2. Før: 23♀og efter Rehabilitering: 28♀
Sammenlignet med norm-score for svenske kvinder, år

43 Tak for opmærksomheden