Klynge C Personlighedsforstyrrelser

Præsentationer af emnet: "Klynge C Personlighedsforstyrrelser"— Præsentationens transcript:

1 Klynge C Personlighedsforstyrrelser
Sebastian Simonsen, phd Psykiatrisk Klinik Roskilde Specialpsykologuddannelsen nov. 2012

2 Dagens program Deskriptiv statistik og korrelater – implikationer for diagnostik. Forekomst og samtidig patologi De enkelte diagnoser. Teori og empiri Differentialdiagnostik Evasiv og Social fobi Tvangspræg og OCD

3 Forekomst: Evasive Dependent Tvangspræget Befolkning
Oversigter Fx Coid 2005 0-9.3 Indlagte for svær personlighedsforstyrrelse Oldham et al. (1992) N = 100 (M = 3.4 pf) 50% 33% 18% Psykiatrisk ambulant Zimmerman et al (2005) N = 859 31 % med Pf 20 % af dem med depression 26 % af dem med GAD 22% af dem med Pa 3% af dem med depression 3% af dem med GAD 3 % af dem med Pa 9 % af dem med depression 16 % af dem med GAD 13 % af dem med PA Angst lidelser Massion et al. (2002) N = 514 PF GAD (35), SF (44), Paa (20), Pa (22) GAD = 20% SF = 35% Pa-A = 12% Pa = 14 % GAD = 10% SF = 6% Pa-A = 5% Pa = 3% GAD = 9% SF = 7% Pa = 5% Spiseforstyrrelser Godt et al (2008) N = 545 30 % med PF 12% ( hyppigere ved bulimi. end anoreksi). Hyppigste af alle pf på tværs af spise forstyrrelser 4.4 % 3.5 % (ingen klar sammenhæng med anoreksi)

4 Personlighedsforstyrrelser
De sære Paranoid personlighedsforstyrrelse Mistillid og mistænksomhed Skizoid personlighedsforstyrrelse Afsondrethed og begrænset følelsesmæssig udtryk Skizotypal personlighedsforstyrrelse Manglende kapacitet til nære relationer og kognitive og perceptuelle forstyrrelser De dramatiske Antisocial personlighedsforstyrrelse Ligegyldighed og krænkelse af andre Borderline personlighedsforstyrrelse Ustabilitet Histrionisk personlighedsforstyrrelse Overdreven emotionalitet og opmærksomhedsøgen Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Behov for beundring og manglende empati De ængstelige Evasiv personlighedsforstyrrelse Undgåelse Dependent personlighedsforstyrrelse Passiv afhængighed Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse Overoptagethed af ordentlighed, perfektionisme og kontrol

5 Er klynge forståelsen korrekt? 1023 patienter (Wilberg, 2009)
Paranoid Borderline Avoidant Dependent Obs-Com 106 (10%) 272 (27%) 405 (40%) 119 (12%) 99 (10%) - 52(19%) 57(14%) 23(19%) 25(25%) Schizotypal 3(3%) 5(2%) 6(2%) 1 (1%) 1(1%) Schizoid 5(5%) 3(1%) 9(2%) 2(2%) 52(49%) 105(26%) 49 (41%) 37(37%) Histrionic 4(2%) 1(0%) 3 (3%) Narcissistic 8(3%) 4(4%) Antisocial 8(8%) 18(7%) 4 (3%) 57(54%) 105(39%) 75 (63%) 46(47%) 23(22%) 49(18%) 75(19%) 16(16%) 25(24%) 37(14%) 46(11%) 16 (13%) No. 2.8 2.1 1.8 2.5 2.4 Single PD 15(4%) 102(38%) 199(49%) 20(17%) 21(21%)

6 Hvad så med akse I lidelser. McGlashan et al
Hvad så med akse I lidelser? McGlashan et al., 2000 (nuværende og livstid) Evasive (157) (%) Tvangspræget (153) Depression/uden PD (97) (%) Depression (128 (81) 116 (76) Dystymi 34 (22) 26 (17) 7(7) Panikangst 36 (23) 24 (16) 20 (21) Agorafobi 6 (4) 5(3) 2(2) Social fobi 60 (38) 6 (6) OCD 15 (10) 32 (21) 9 (9) GAD 45 (29) PTSD 44 (28) 27 (18) 16 (17) Alkohol (misbrug/afh) 70 (45) 26 (27) Anoreksi 10 (6) 10 (7) 3 (3) Bulimi 13 (8) 12 (8) 4 (4) Antal akse I diagnoser (M) 3.5 3.0 2.6

7 Hvordan skal vi forstå høje forekomst på tværs af akse I og II?
Patologimodeller Dispositionsmodel Den neurotiske personlighed/syndrom (Tyrer) Akse I forstyrrelser skyldes Akse II lidelse Komplikationsmodel Akse II forstyrrelser skyldes Akse I lidelser Tredje fællesfaktor Arvelighed, miljømæssig (separation) Udtyndningsmodellen Akse II er udtyndede udgaver af akse I Dårligst evidens: Evasiv er fx ikke en udtyndet (mildere) udgave af social fobi og ikke alle pf har en akse I udgave (fx dependent eller antisocial) Høj diagnoseforekomst skyldes overlap i kriterier eller forkert adskillelse af ensartede sygdomme (splitter/samler)

8 Kendler et al. (AJP, 2011) Tvillingepar (N = 2111) interviewes.
Separate akse I og II faktorer, som dog er moderat korrelerede. Underliggende struktur synes genetisk og ikke resultat af miljø.

9 Klinisk problemstilling I
Høje samtidige forekomster af klynge C og angst/depression: Med tid/behandling forsvinder pf diagnosen, særlig dependens og undgåelse. Skyldes dette contamination grundet akse I lidelse eller kunne det være udtryk for reelle ændringer eller fluktuation i personligheden?

10 Klinisk problemstilling II
Studier vedr. betydning af klynge C for behandlingsresultater er inkonsistente. Hvordan kan det være? Er det vigtigt også at diagnosticere personlighedsforstyrrelsen, hvis der forekommer en angst/dep lidelse?

11 Trait/state distinktionen (Shea & Yen, 2003)
Sandsynlighed for Remission N År 1 År 2 År 5 Personlighed (CLPS) Evasive 151 0.30 0.47 Tvangspræg 144 0.38 0.57 affektive (CDS) Depression 431 0.70 0.81 0.88 Bipolær 1 - manisk 69 0.90 0.96 1 - depressiv 27 0.78 0.85 0.89 - blandet 76 0.63 0.72 0.83 Bipolær 2 78 0.79 Angst (HARP) Pa uden A 77 0.40 0.60 0.66 Pa med A 339 0.15 0.23 0.34 GAD 167 0.25 Soc Fobi 162 0.07 0.17

12 Måler kriterierne træk? (Clark et al., 2003a og b)
Personlighedstræk er relativt stabil efter 30-års alder (lille fald i N,E,O og Lille stigning i A og C). Personlighedsforstyrrelser består af kriterier, hvoraf nogle kan være markører for træk men ikke nødvendigvis er det (undgåelse og dependent adfærd). Andre kriterier er tættere på selve dispositionen. N og E er affektive dispositioner (frekvens og intensitet). Det er forventeligt at disse påvirkes af såvel tilfælde af angst/dep og som følge af behandling.

13 PF som hybrid (Clark et al., 2003a og b)
Pf kriterier varierer i graden af stabilitet. Særligt N og E (affektive) er foranderlige og fluktuerende. Den negative betydning af personlighedsforstyrrelser maskeres af positive forandringer i N og E i behandlingsundersøgelser. Mål for pf varierer i forhold til i hvilken grad de måler den stabile eller den mere fluktuerende komponent.

14 Personlighed McAdams & Pals, 2006 – A new big five
1. Menneskelige natur: Evolutionsteori 5. Kultur: meningssystemer og praksisser Betydningsfuld variation Regler for udtryk Meaning-making Timing og indhold 2. Dispositionelle træk 4. Integrerede livshistorier: tema, tone og plot 3.Karakteristiske tilpasninger: mål, værdier, strategier mm. Det meste dagligdags adfærd Social økologi af hverdagslivet: Situationer, roller, krav, udviklingsmæssige opgaver og udfordringer

15 Evasiv personlighedsforstyrrelse
1.Undgår erhvervsmæssig beskæftigelse, som medfører betydelig mellemmenneskelig kontakt på grund af frygt for kritik, misbilligelse eller afvisning 2. Er uvillig til at have med folk at gøre, med mindre sikker på at være vellidt 3. Viser tilbageholdenhed i intime forhold på grund af frygten for at blive skammet ud eller latterliggjort 4. Er overoptaget af at blive kritiseret eller afvist i sociale situationer 5. Er hæmmet i samvær med nye mennesker på grund af utilstrækkelighedsfølelser 6. Ser sig selv som socialt uduelig, personligt utilstrækkelig eller underlegen over for andre 7. Er usædvanlig modvillig mod at tage personlige chancer eller engagere sig i nogen form for nye aktiviteter, fordi de kan vise pinlige

16 Grader af foranderlighed/evasiv (McGlashan et al. 2005)
6. Ser sig selv som socialt uduelig, personligt utilstrækkelig eller underlegen over for andre (remitteret hos 19%) 5. Er hæmmet i samvær med nye mennesker på grund af utilstrækkelighedsfølelser (24) 2. Er uvillig til at have med folk at gøre, med mindre sikker på at være vellidt (28) 3. Viser tilbageholdenhed i intime forhold på grund af frygten for at blive skammet ud eller latterliggjort (34) 7. Er usædvanlig modvillig mod at tage personlige chancer eller engagere sig i nogen form for nye aktiviteter, fordi de kan vise pinlige (34) 4.Er overoptaget af at blive kritiseret eller afvist i sociale situationer (35) 1.Undgår erhvervsmæssig beskæftigelse, som medfører betydelig mellemmenneskelig kontakt på grund af frygt for kritik, misbilligelse eller afvisning (54)

17 Dependent Personlighedsforstyrrelse
1. Har svært ved at træffe dagligdags beslutninger uden en overdreven mængde råd og bekræftelse fra andre 2. Har brug for andre til at tage ansvar for de fleste betydelige områder af sit liv. [NB: inddrag ikke selve det at få råd af andre elle forventet subkulturel adfærd.] 3. Har vanskeligheder med at udtrykke uenighed med andre på grund af frygt for tab af støtte eller accept. [NB:Inddrag ikke realistisk frygt for gengældelse] 4. Har vanskeligheder med at indlede projekter eller gøre ting på egen hånd (på grund af mangel på selvtillid til dømmekraft og evner snarere end mangel på motivation og energi) 5. Strækker sig til det yderste for at undgå andres omsorg og støtte, så langt som til frivilligt at gøre ubehagelige ting. [NB: inddrag ikke adfærd med hensigten at opnå andre mål end at være vellidt, som fx forfremmelse på jobbet.] 6. Føler sig ubehageligt tilpas eller hjælpeløs når alene, på grund af overdreven frygt for at være ude at stand til at klare sig selv. 7. Leder intenst efter et nyt forhold som kilde til omsorg og støtte, når et tæt forhold afbrydes. 8. Er urealistisk optaget af frygt for at blive alene og skulle tage vare på sig selv

18 Dependent (Millon) Ubalanceret personlighed
Passiv-dependens (i mods. til histrionisk) Historisk Svag-vilje (Schneider) Utilstrækkelig (DSM-II) Oral-receptive (Freud/Abraham) Millon (DSM-III) Prototype lyst Ulyst Passiv Aktiv Selv Anden svag moderat stærk

19 Dependent (Millon) Intrapsykisk Biofysisk Adfærdsniveau
Ekspressivt: Inkompetent Interpersonelt: Underkastelse Fænomenologisk Kognitiv stil: Naiv og udglattende Selvbillede: Utilstrækkelig Objektbillede: Umodent/infantilt Intrapsykisk Regulering: Introjektion (af anden) og benægten Indre organisation: underudviklet Biofysisk Stillehavsagtigt: varmt, blidt, undgå konflikt

20 Validitet: dependent PF Gude et al 2006 Comprehensive Psychiatry
122 (11.3%) med DPD 93 kombinations-muligheder (ingen kerne) Antal DPD kriterier negativt korreleret med GAF og positivt med GSI, men falder dramatisk efter der kontrolleres for anden PF patologi.

21 Validitet: Dependent PF Gude et al 2006 Comprehensive Psychiatry
DPD er en 2 faktor model: Opfattet inkompetence: (K1-4): sammenhæng med evasiv PF. Dagligdagsbeslutninger(1), andre tager ansvar (2), udtrykke uenighed (3), initierer projekter(4). Dysfunktionel tilknytning (K6-8): sammenhæng med BPD. Ubehag/hjælpesløs ved alene(6), søger forhold(7), bekymring alene (8). Sammenhæng med Paranoid er uklar 22.5 % af dem med DPF er karakteriseret ved splitting mellem en idealiseret dependent relation og mistænksomhed/fjendtlighed overfor andre. Kriterium 3 (uenighed) har og 5 (strækker sig for omsorg) er svageste kriterier (lav sammenhæng med latente faktorer), mens kriterierne 6 (hjælpeløshed) og 8 (bekymring alene) er bedst.

22 Konsekvenser af dependens
Udfra 5-faktor model er dependent personlighed: +N og +V. Bred dysfunktion (CLPS – Hopwood et al., 2009). Dependens knyttet til vanskeligheder i well-being og venskaber (Cramer et al. 2007) I NESARC er dependens knyttet til mindre sandsynlighed for ægteskab og større sandsynlighed for skilsmisse (Whisman et al., 2007).

23 Evasiv personlighedsforstyrrelse
1.Undgår erhvervsmæssig beskæftigelse, som medfører betydelig mellemmenneskelig kontakt på grund af frygt for kritik, misbilligelse eller afvisning 2. Er uvillig til at have med folk at gøre, med mindre sikker på at være vellidt 3. Viser tilbageholdenhed i intime forhold på grund af frygten for at blive skammet ud eller latterliggjort 4. Er overoptaget af at blive kritiseret eller afvist i sociale situationer 5. Er hæmmet i samvær med nye mennesker på grund af utilstrækkelighedsfølelser 6. Ser sig selv som socialt uduelig, personligt utilstrækkelig eller underlegen over for andre 7. Er usædvanlig modvillig mod at tage personlige chancer eller engagere sig i nogen form for nye aktiviteter, fordi de kan vise pinlige

24 Evasiv (Millon) Ubalanceret personlighed
Aktiv afsondrethed (i modsætning til skizoid) Historisk (Schizoid og fobisk karakter) Millon (Millon, 1969) (Modern Psychopathology) DSM-III Prototype lyst Ulyst Passiv Aktiv Selv Anden svag moderat stærk

25 Metakognitive teori (Dimaggio) (Psychotherapy of personality disorders)
Metakognitive vanskeligheder: identifikation af egne følelser og forbinde disse til ydre begivenheder (mgl. Identifikation = fremmedgørelse og ensomhed). Problemer med decentrering (at andre har deres eget perspektiv), dvs. tolker andres sind på baggrund af eget sind (egocentricitet) Bruger undgåelse som mestring frem for mere mentale strategier Mål: Fremme følelsesmæssig bevidsthed med udgangspunkt i personens historier om sig selv.

26 Metakognitive teori (Dimaggio)
Selvtilstande: Fremmedgjordt og ekskluderet (forventning) Truede (online relationelle tolkning) Afvist (do.) Uretfærdigt behandlet (do.) Narcissistisk hævn (ønsker) Ensom gratifikation (søger)

27 Metakognitive teori (Dimaggio)
Interpersonlige cyklus: Fremmed/afkoblet: følelser af at være anderledes og flov opfattes af andre som distance => Tilbageholdenhed Utilstrækkelig/afvist: Ængstelig adfærd bliver en bekræftelse på at de er utilstrækkelige Konstriktion Andre opfattes som ude på at dominere eller udnytte dem. Føler sig inddæmmede og uretfærdigt behandlet. Den anden føler sig såret og ensom og kritiserer => mere uudtrykt vrede og konstriktion

28 Validiteten af evasiv PF Hummelen et al 2006 (Comprehensive Psychiatry 47)
7 kriterier/4 tærskel = 64 kombinationer. Ingen specielt udbredte kombinationer (kerne). Dimensional distribution uden betydningsfuld bump.

29 Validiteten af evasiv PF Hummelen et al 2006 (Comprehensive Psychiatry 47)
APD = mest hyppige (39%). (49% af dem med APD havde ingen anden PF – lavt i forhold til andre pf!). 94% af dem med APD havde også en akse I lidelse. Antal APD kriterier negativt korreleret med GAF (-.26) og positivt med GSI (.25), også efter kontrolleret for anden PF patologi. Psykosocial funktion sammenlignelig med BPD (GAF/CIP) (Wilberg et al. 2009)

30 Validiteten af evasiv PF Hummelen et al 2006 (Comprehensive Psychiatry 47)
Kriterierne: Alle fungerer rimeligt (intern konsistens og diagnostisk effektivitet) K3 og K4 er dårligst. K3 (tilbageholdenhed) lavere korreleret (.30) og K4 (overoptaget af afvisning) mest udbredte kriterium overhovedet (58% af alle pf). K2 (uvillighed) og K5 (hæmmet grundet utilstrækkelighed) bedste prædiktive værdi. (K6 (føle sig utilstrækkelig) og K7 (nye aktiviteter) er sandsynligvis bedste kriterier at adskille APD fra social fobi).

31 Konsekvenser af evasiv pf
Udfra 5-faktor: +N/-E. Dette mønster har højeste negative prædiktive værdi på tværs af områderne (socialt, arbejde, fritid). (CLPS) Vedr. livskvalitet knyttet til lav well-being, selvrealisering, kvalitet af venskaber og naboskab Større risiko for at være ugift og skilsmisse i NESARC.

32 Tvangspræget Optaget af orden, detaljer. Perfektionistisk
Arbejde på bekostning af andet Overdrevet moralsk Samler Utilbøjelig til at delegere Nærig Rigid og stædig

33 Freud (1908) & Rado (1959) ”The Persons whom I am about to describe are remarkable for a regular combination of the 3 following peculiarities: They are exceptionally orderly, parsimonious (nærige) and obstinate (stædig/rigid)” (p. 83) ”If the mother is overambitious, demanding and impatient…then the stage is set for the battle of the chamber pot.” ”Henceforth, his relationship to the mother, and soon to the father will be determined by….guilty fear over defiant rage or obedience versus defiance” (p. 330,336)

34 tvangspræget (Millon)
Ambivalent/konflikt mønster – adlyde vs. trodse Konformt mønster (i modsætning til passiv-aggressive) Historisk (anankastisk) (schneider (Freud, Abraham, Reich) DSM-III (Millon) (få ændringer) Prototype lyst Ulyst Passiv Aktiv Selv Anden svag moderat stærk

35 Tvangspræget (Millon)
Adfærdsniveau Ekspressivt: disciplineret Interpersonelt: respektfuld (dog ikke underordnede) Fænomenologisk Kognitiv stil: Constricted (regler, kausalitet, velkendt) Selvbillede: Samvittighedsfuld (klichepræget: ”tænke før man taler” Objektrepræsentationer: (skjult) (deaktiverende sekundær tilknytningstrategi) Intrapsykisk Regulering: reaktionsdannelse (positivt spin) og identifikation/sublimering Indre organisation: skarpt opdelt (perception, minder og følelser) Biofysisk Anspændte og kontrollerede emotionelt

36 8 kriterier/ tærskel = 4 = 163 kombinationer
Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al (Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 196, number 6) N = 2237 Tvangspæget pf = 198 (9%) 8 kriterier/ tærskel = 4 = 163 kombinationer Identificerer 80 (49%) = mindre grad af heterogenitet inden for diagnosen. Lav korrelation med GAF, SCL og IIP (r = ca ). Sammenhæng forsvinder helt, når der kontrolleres for effekt fra øvrige pf.

37 Validitet: Tvangspræget PF (Hummelen et al
Validitet: Tvangspræget PF (Hummelen et al. 2008) (Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 196, number 6) - BR: antal med krit. Divideret med totale antal deltagere. -Sen: antal sandt positive/antal syge -Spec: antal sandt negative/antal raske -PPP: antal sandt positive/antal positive (også falsk) -NPV: antal sandt negative/antal negative (også falsk)

38 Diagnostisk effektivitet
I lighed med CLPS studiet finder man, at orden og perfektionisme fungerer godt. Samletilbøjelighed og nærighed fungerer samlet set dårligst i dette sample. Nærighed har meget lav baserate (0.04), men meget høj specificitet (sammen mønster i CLPS)

39 Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al
Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al (Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 196, number 6) Tvangspræget pf har ofte andre pf (77%).(18% = OCD). Kriterierne korreleret med Paranoid, BPD og OCD. Tvangspræget oftest comorbidt med Paranoid pf.

40 Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al
Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al (Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 196, number 6) Konklusioner Problematisk placering i ængstelig klynge Studiet tyder på at tvangspræg består af perfektionisme og aggression (K4 + K8Pa. BPD) . Aggression og vrede kunne ifølge forfatterne være relateret til mangelfuld affektregulering på baggrund af en disposition mod systematik (Baron-Cohen, 2006). (se også Villemarette-pittman et al., 2004) Grådighed og samletilbøjelighed bør udskiftes med kriterier, der i højere grad afspejler interpersonelle vanskeligheder (behovet for og frustration over manglende forudsigelighed)

41 Konsekvenser af tvangspræg
Sandsynligvis den mest udbredte PF (1-9% i befolkningen). Høj frekvens af depression men ikke længere tid til remission end ved depression uden pf (Grilo et al., 2005) Men højere tilbagefald for depression sammenlignet med øvrige grupper pf og ren depression (Grilo et al., 2010) De fleste undersøgelser viser lille eller afgrænset effekt på livskvalitet og funktion (fx Cramer et al., 2007; Grant et al., 2004). Afgrænsede områder, hyppigst interpersonelle vanskeligheder. Den ”dyreste” pf. (hyppig brug af sundhedsvæsen, tabt produktion mm.) (Soeteman et al., 2008).

42 Differentialdiagnose
Læren om ”diagnosens afgrænsning i forhold til andre diagnoser” En diagnose = kategori som er distinkt, dvs. afgrænselige fra andre kategorier, som hvis de er tilstede er comorbide (klart separat afgrænset lidelse). Differentialdiagnose: Hvilke andre diagnoser ligner men er ikke? Hvilke andre diagnoser forekommer hyppigt og sjældent sammen med. Hvorfor er der comorbiditet? Er der bedre måder at forstå mønstrene end den kategoriale? Diagnostik: ”Splitter eller Samler”

43 Nogle forbehold Med differentialdiagnose tankegangen er der fare for at reificerer diagnoser langt udover hvad der er basis for. Psykiatriske diagnoser er syndromer eller forstyrrelser og ikke sygdomme. ”Begrebet ”forstyrrelse” anvendes gennem klassifikationen for at undgå de endnu større problemer indbygget i brugen af begreber som ”sygdom” (disease) og ”illness”. ”Forstyrrelse er ikke et præcist begreb, men anvendes her til at antyde eksistensen af et klinisk genkendeligt sæt af symptomer eller adfærd, som i de fleste tilfælde er associeret med lidelse og med forstyrrelse i personlige funtioner. Social afvigelse eller konflikt alene uden personlig dysfunktion bør ikke inkluderes under mental forstyrelse som det er defineret her” (ICD-10, 1992)(egen oversættelse)

44 Comorbiditet Feinstein: 1970!!!
Eksplosion i antal af artikler Comorbiditet: samtidig tilstedeværelse af to adskilte sygdomme Modeller har i princippet kun mening hvis der er klarhed over ætiologi mm. Co-occurrence (samtidig tilstedeværelse) Covariation (population)

45 Angst og Cluster C Ængstelig, evasiv & Social fobi – gen type
Evasiv (Prævalens: 0.5-5%) Social Fobi (Prævalens: (5-13%) Betydelig diagnostisk overlap fx 4. Er overoptaget af at blive kritiseret eller afvist i sociale situationer Hos alle dem med SF havde 63% Evasiv PF, mens 48% af dem med Evasiv PF havde SF (Hummelen et al., 2007). En eller to lidelser (evasiv som ekstrem udgave af social fobi?).

46 Ængstelig og/eller social fobi
Comorbiditet Evasiv som ekstrem: Dårligere funktionsniveau Højere distress Evasiv som separat: Overlap skyldes at evasiv er for snævert defineret (lavt selvværd, færre positive emotioner, mere ikke social undgåelse) Mere comorbiditet, mere selvmord (generel emotionel dysregulering). Hummelen et al. ComprehensivePsychiatry 48(2007). Moutier & Stein. Journal Clin Psychiatry 1999; 60 Mulige Forskelle Evasive undgår flere nye situationer. SFér uden evasiv har større tillid til at behandling vil virke. I HARP studiet dog kun 35% recovery rate over 10-årig periode Evasive undgår alle intense emotioner, også de fornøjelige Dog også resultater, der tyder på at på, social angst netop kan adskilles fra depression ved netop at være bredere relateret til lav Ekstroversion. Huppert et al. Depression and Anxiety 25; (2008) Taylor et al. JPD 18; (2004) Keller, M. J Clin Psychiatry 67; (2006) Naragon-Gainey et al J of abnormal psychology 2; (2009)

47 Ætiologi: Evasiv & Social Fobi
Reichborn-Kjennerud et al. (AJP, 2007) Norske tvillingepar (N = 1,427) Af dem med Evasiv havde 33% SF, mens 18% af dem med SF havde Evasiv PF. EPF og SF påvirket af samme gener, hvorimod de miljømæssige faktorer, der påvirker de to forstyrrelser er ukorrelerede – unikke miljømæssige faktorer. Udsat for ene sæt eller begge sæt af miljømæssige faktorer.

48 OCD og OCPD Freud havde en hypotese om at tvangspræget personlighed var en slags forudsætning for udvikling af OCD. Data støtter generelt ikke denne hypotese: 75% af dem med OCD har ikke OCPD (review af Mancebo et al., 2005) Dog stadig højere end i andre populationer I samples med høj hyppighed af OCPD er forekomsten af OCD typisk omkring 20% Støtte for en subtype af OCD med OCPD

49 Subtypen OCD/OCPD Eisen, J.L. et al., (JPD, 2006) (CLPS+)
Visse OCPD kriterier har højere forekomst hos OCD patienter: Perfektionisme, tendens til at samle og overoptagethed af detaljer. Noget støtte for at denne gruppe patienter i øvrigt er karakteriseret ved tidligere onset (sårbarhed), større tilbagefald og dårligere respons på behandling (fx Maina et al., 2008; Coles et al., 2008).

50 Afsluttende bemærkninger
Vær opmærksom på den sammenhæng du møder patienten i. Vær opmærksom på patientens livshistorie som grundlag for vurdering af personlighed. I det tilfælde hvor det er muligt bør man inddrage andre kilder (pårørende, personale) Vær opmærksom på balance mellem teoriløs vurdering (spørgeskema) og unødig kompleksitet. Klynge C psykopatologi skriger efter en dimensionalisering. På den ene side har hovedparten af de mennesker, der indgår i i den brede gavnlighed af psykoterapi Klynge C patologi og på den anden side er Klynge C patologi ofte negativ prognostisk faktor.

51 Afsluttende bemærkninger
Niveau 1 (selvpatologi i DSM-5) -Relativ intakt fornemmelse af selv, med noget svækkelse i klarhed af grænser når stærke føleleser og mental lidelse opleves. -Selvværd mindskes til tider ved overdreven kritisk eller ved en selvvurdering, (der i nogen grad er forvrænget). -Stærke følelser kan føre til fortvivlelse, hvilket er associeret med en begrænsning I spektret af følelsesmæssige oplevelser. Niveau 3 (selvpatologi i DSM-5) En svag fornemmelse af autonomi/agens; oplever en mangel på identitet eller tomhed. Definitionen af grænser er (dårlig) eller rigid: Der kan være overidentifikation med andre, overbetoning af uafhængighed fra andre eller begge dele skiftevis. -Skrøbeligt selvværd påvirkes let af begivenheder og selvbilledet mangler sammenhæng. Selvvurdering er unuanceret: Selvhad, selvforherligelse eller en ulogisk, urealistisk kombination. -Følelser kan skifte hurtigt eller en kronisk, uforandret følelse af fortvivlelse (kan være tilstede).

52 Tak for opmærksomheden
Mere info: