”Jeg gider da ikke rende rundt og se dum ud alene” Masterafhandling 2007 En kvalitativ undersøgelse af inaktive 8.klasses elevers barrierer for fysisk.

Præsentationer af emnet: "”Jeg gider da ikke rende rundt og se dum ud alene” Masterafhandling 2007 En kvalitativ undersøgelse af inaktive 8.klasses elevers barrierer for fysisk."— Præsentationens transcript:

1 ”Jeg gider da ikke rende rundt og se dum ud alene” Masterafhandling 2007 En kvalitativ undersøgelse af inaktive 8.klasses elevers barrierer for fysisk aktivitet, set ud fra et mikrosociologisk perspektiv. Temadag om Forskning og udvikling, 2009 v/ Anette Bentholm Exam. Scient i idræt, fysioterapeut Master i Idræt og velfærd

2 Disposition Baggrund for masterafhandlingen Problemformuleringen Teori
Metoden Analyse og delkonklusioner Perspektivering

3 Baggrund Undersøgelser af unges fysiske aktivitetsniveau (FA) og aerobe fitness i Danmark viser: Den fysiske inaktivitet er stigende. Andelen af unge med en ”ikke acceptabelt” aerob fitness er stigende. Fra ca. 13 års alderen falder børn/unges FA og aerobe fitness (Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2007; Due & Holstein, 2003) Hvorfor dette projekt? begrænset viden om hvorfor de bliver inaktive de unges sociale netværk kan give forståelse for børn og unges sundhedsadfærd (Kilde: Jensen, B.,1999) Tidligere modulopgave I foråret 2007 – us. Af klasser i gamle Aalborg Kommune, mellem fysioterapeutskolen og Ungdomsskolen ved cand. Scient i idræt, AnneMette Dissing. 60 % af pigerne og 50% af drengene var aktive under 4 timer om ugen. 52% af drengene og 22% af pigerne havde en aerob fitness under en ikke acceptabel aerob fitness. Så kan metoden altid diskuteres og den blev den også, selv om steptesten er validieret til målgruppen, lige som spørgeskemaundersøgelse kan snyde, men det stemte godt overens med de landsdækkende undersøgelser. Drengene i Aalborg er tykkere i den aldersgruppe end de landsdækkende resultater. Undersøgelser af unges fysiske aktivitetsniveau og aerobe fitness i Danmark: EYHS, skolebørnsundersøgelsen og sundhedsstyrelsens undersøgelse: Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Hvorfor forholder det sig sådan? Vi ved godt, at de får andre interesser ved at træde ind i voksenlivet, men hvad er det der gør det. Bente Jensen, kvalitativ undersøgelse af 7.klasses elevers, Børns sundhed og trivsel, 1999, DPU. Us. Fra 2009: Unge ryger mindre, men de gør det ikke pga. sundhedsrisikoen ved det, men pga. de normer der pt. hersker – det er ikke smart at ryge for at være en del af fællesskabet.

4 The body is in the social world and the social world is in the body
Pierre Bourdieux The body is in the social world and the social world is in the body Skal forholde sig til de kontekstuelle forhold, hvis det skal forklare deres barrierer til fysisk aktivitet. Er lavet undersøgelser på hvad der motivere unge teenagere, og hvilke barrierer, men det er primært knyttet til de didaktiske og organisatoriske forhold ikke ift. De normer – fællesskab der er blandt unge.

5 Problemformulering Hvilke barrierer, knyttet til den sociale samhandling, opleves der for fysisk aktivitet i skoletiden blandt inaktive 8.klasses elever? Samhandling: begrebet kommer fra Goffmann – det kan oversættes til social interaktion. Når jeg vælger samhandlingen er det fordi, at der tidligere er lavet undersøgelser omkring idrætsfaget i folkeskolerne der viser, at de unge fravælger idrætten i de ældste årgange fordi de oplever at idrætsindholdet mangler variation, de mangler medbestemmelse, idrætslærere er for dårligt uddannede, timerne ligger sidst på dagen, de har ikke lyst til at bade. Evalueringsinstituttet (EVA) 2004. Derimod mangler der fokus på selve deres sociale interaktion.

6 Begrebsafklaring Social samhandling: knyttet an til Erving Goffmans dramaturgi, hvor rolleanalyser behandles. Inaktiv: de elever der til/fra skole, i frikvartererne og deres fritid bevæger sig i beskeden grad, at det kun medfører en minimal fysisk anstrengelse. Jeg følger dem kun i skolen fordi: Megen tid i skolen og den tid de bruger der vil have stor betydning for deres almene fysiske tilstand (Jensen og Due, 2004) Praktiske og tidsmæssige årsager. Interview af også lærere og ledelse på de pågældende skolerm men også fravalgt pga. tidsmæssige årsager.

7 Primær teori Erving Goffman: mikrosociolog
( ).Teori om samhandling – dramaturgien. Antony Giddens: Sociolog (makro) (1938 -). Refleksivitet og Ekspertsystemer Mikrosociologi: de roller og normer, som eksisterer i en smågruppe face-to-face situationer (Juul, 1998). Erving Goffman var mikrosociolog og socialpsykolog: han forholder sig til hverdagslivet, men kun de kortvarige og flygtige bekendtskaber og de kropslige detaljer og de informationer kroppen afgiver i form af signaler, gestus, ansigtsudtryk, kropslige bevægelser og adfærdsmønstre – den nonverbale kommunikation. Han iagttog og analyserede konkret samhandlingsadfærd, og så på fællesnævnere og mønstre og afvigelser. Sociale færdselsregler. Analytisk metaforer – skuespil/teatermetaforen – roller i hverdagen. Værk: the presentation of self in everyday life fra 1959. To forskellige former for tegn: giver (verbale) afgiver (non-verbale – ofte uden for ens egen kontrol). Formålet med at optræde, er at give et bestemt indtryk af sig selv til andre, som skuespiller vil man påtage sig en rolle – facade vil Goffman sige. Optræderen: tager en bestemt rolle på sig. Rollen er ikke identisk med ens inderste personlighed – facade., som eks. Tøj, måden at tale på kropssprog. Hold: optræderen kræver en form for samarbejde mellem andre deltagere eks. De unge imellem, i idrætstimerne. Områder: scenen og bagscenen. På scenen vil optræderen være interesseret i at formidle et bestemt indtryk af sig selv, på bagscenen er optræderen skjult for publikums vurdering i dette projekt andre elever. Selvmodsigende roller: kan opstå når en skuespiller på samme tid er både er publikum og med på bagscenen. Hvor holdet og skuespilleren ikke helt har fuld kontrol over de informationer, og hvis de informationer kom frem ville de virke miskrediterende. Eks. En elev kan komme i den rolle, at man ikke vil vise man er særlig aktive, således man får anerkendelse, men på den anden side ved eleven det er vigtigt at bevæge og kan måske også godt lide det. Indtryksstyring: hvorledes den optrædende er nødt til at kontrollere de indtryk, der udsendes mhp. At undgå pinligheder og sammenbrud i interaktionen. Eks. Hvis der begåes fejl – en håndboldpige misser at score, straks efter tager hun sig til håndleddet, publikum beskytter og accepterer, kender godt baggrunden. Giddens: Makrosociolog – systemer, samfundsstrukturer, magtrelationer, der udgør rammerne for gruppers og de unges udfoldelsesmuligheder. Selvidentitet i forhold til det senmoderne samfund. Refleksivitet: tidligere - værdier byggede på tradition. I et senmoderne samfund, skal de selv definere hovedelementerne i deres identitet. Ekspertsystemer: den øgede refleksivitet autoritetstab både til forældre, men også til eks. skole, læger og fysioterapeuter. Derfor er trygheden til deres kammerater så væsentlig for dem og deres selvidentitet.

8 Udvælgelse af undersøgelsens målgruppe
Klasser der har deltaget i tværsnitsundersøgelsen i Aalborg 2006 To 8. klasser, på to forskellige skoler, klasser der adskilte sig mest muligt fra hinanden mht. aerobe fitness, fysiske aktivitetsniveau, BMI og familiesocialgruppe. De to klasser adskiller sig fra hinanden: aerobe fitness, fysiske aktivitetsniveau, BMI og sociale baggrund.

9 Karakteristika af informanter
I samarbejde med klasse- og idrætslæreren, blev 12 elever udvalgt til interview. Tre drenge og tre piger fra hver skole I alderen år. Tydeligvis ikke aktive i idrætstimerne, havde almindeligt tøj på, deltog ikke eller fra fraværende fra timerne. Var ikke aktive i deres fritid. ..som udgangspunkt… to blev mere aktive fra fokusgruppeinterview til individuelle interview – forårets skyld eller mig som katalysator eller?

10 Metodetriangulering Observation af elevernes adfærd i frikvarterer og idrætstimer Fokusgruppeinterview i alt 2 stk. med én gruppe på seks elever fra hver skole. Individuelle interview i alt 4 stk., med to elever (dreng og pige) fra hvert fokusgruppeinterview.

11 Analyse og delkonklusioner

12 1. Sammenhængen mellem elevernes tryghed i idrætstimerne og deres fysiske aktivitet
”Fejl” og kropslig utilstrækkelighed i idrætstimerne. Betydningen af parallelklassens tilstedeværelse Kønnenes indflydelse på hinanden

13 ”Fejl” og kropslig utilstrækkelighed i idrætstimerne
”..det kommer an på hvor stor fejlen er, hvis det er sådan en bare sådan en lille kav én, som alle godt kan lave, kan jeg bare begynde at grine, sån lidt for at vise at det gør mig ikke usikker eller hvad man nu siger. Hvis det er en lidt større én, så så vil jeg nok også begynde at grine for at vise, at for at de ikke skal grine af mig…”.

14 Parallelklassens tilstedeværelse
”man er bange for at gøre noget dumt, at ... folk de griner af én, slet ikke det samme, som man kan gøre ved sine venner …”. ”..der ville være mindre af, grine og sådan noget, hvis vi bare var én klasse, i stedet for to slået sammen…fordi vi kender hinanden bedre herinde”.

15 Kønnenes indflydelse ”hvis pigerne bare var sammen ville det mere være noget fnidder fnadder….så vil vi bare stå og grine og sådan noget” ”Hvis det kun er drengene vil det altid gå op i, hvem der kan løbe længst, hvem der kan hoppe højest, hvem der er bedst..”

16 1. Delkonklusion ”Fejl” og kropslig utilstrækkelighed, ikke en entydig konsensus blandt eleverne. Parallelklassens tilstedeværelse er en betydningsfuld barriere, Tilstedeværelsen af det andet køn, vurderes af eleverne som havende en positiv indflydelse og betragtes ikke som en barriere for fysisk aktivitet. ”Fejl og kropslig utilstrækkelighed” : Alligevel benytter flere af eleverne forsvars- og beskyttelsesmekanismer. Parallelklassens tilstedeværelse: idet de i langt højere grad føler sig på scenen (frontstage) og sårbare sammen med elever fra parallelklassen.

17 2. Påklædningens betydning for elevernes deltagelse i den fysiske aktivitet

18 Fravalg af idrætstøj ”Hvis jeg ikke gider, så har jeg ikke idrætstøj på…ja, fordi jeg ikke rigtig gider at have idræt..” :” nej, jeg kan ikke lide at have shorts på…jeg føler mig tyk, når jeg har stor trøje på og shorts…det gør jeg, jeg vil ikke se stor ud”. Skal bemærkes, at jeg har adspurgt de inaktive elever, elever udpeget af klasselæreren og dem jeg i timerne har vurderet som inaktive og/eller udeblevet, bl.a. har flere af disse elever ikke idrætstøj med til timerne.

19 Fravalg af idrætstøj ” vi løb om aftenen eller om natten, for så var der ingen der så os….at vi løber rundt med pandebånd og joggingbukser … det er pinligt, hvis der kommer nogen”.

20 2. Delkonklusion Elevernes påklædning giver ikke noget entydigt svar på deres deltagelse i idrætstimerne. Nogle vil helst have idrætstøj på Andre oplever, at idrætstøjet giver nogle bestemte signaler, der ikke har værdi i fællesskabet Andre vælger at tage det på uden for det offentlige rum.

21 3. Elevernes påvirkning af hinanden i idrætstimerne
Elevernes normsæt omkring det at være aktiv deltagende eller ej i idrætstimerne Klassekammeraternes påvirkning af hinandens aktivitetsniveau generelt

22 ”Dem” der er aktive i idrætstimerne
”Nej, jeg tror, at det er omvendt ja. De der dyrker sport og sådan noget, det er der ikke så mange der gør…de går mere op i noget andet end alle de andre gør…der er ikke nogen, der gider at høre om det…”.

23 ”Dem” der er aktive i idrætstimerne
”jeg synes ikke, at de er så venlige som, af en eller anden grund… jeg synes de snakker ned til én….normalt er dem der går til idræt, de seje drenge……jeg ved de snakker mere ned til én og tror de er bedre end os andre”. Til spørgsmålet om, hvordan de har det med dem der er aktive og rigtig gode til idræt, svarer Tobias fra Gug skole

24 Påvirkning af hinandens aktivitetsniveau
”hvis ens venner de sån, åh nu gider vi bare ikke spille fodbold og sådan noget, slasker de bare hele tiden rundt på banen, det kan man også godt selv komme til”. ”Hvis jeg er den eneste, der ligger ned, og laver det, så virker det lidt dumt så stopper jeg også, lige som de andre”.

25 3. Delkonklusion Elevernes påvirkning af hinanden i idrætstimerne kan være en barriere for fysisk aktivitet. De inaktive/mindre aktive lader sig ikke påvirke af de aktive til at bevæge sig mere. Eleverne blev i overvejende grad påvirket i negativ henseende af deres klassekammeraters aktivitetsniveau i selve idrætstimerne.

26 Perspektivering Trygheden i idrætssituationen.Eks. et fælles værdinormsæt. Det aktive liv – normer for fællesskabet. I idrætstimerne er anbefalingen, at gruppen af elever bør være mindre og velkendt. Overvejelser om fordelene ved at være blandet køn. Uddybende undersøgelser før omfattende interventioner Trygheden være væsentlig at fokusere på, hvis de inaktive unge skal motiveres til at være mere fysisk aktive. Eks. i form af et fælles værdinormsæt udarbejdet af klassen sammen med idrætslæreren og/eller klasselæreren. Større fokus på hensyntagen til hinanden, og ”legaliseringen” af at lave fejl. I orden at være fysisk aktiv. Flere klasser sammen af forskellige årsager: de rent organisatoriske, men også for at give mulighed for flere idrætsgrene/tilbud. Fordele ved kønsintegration – kun set fra elevperspektivet.

27 Perspektivering Skolen har mulighed for at ændre på elevernes aktivitetsniveau eks. i de boglige timer. Idrættens berettigelse - en bio-medicinsk argumentation – idræt for idrættens skyld? Lave realistiske behandlingsforslag til de inaktive unge Flere idrætstimer? De unge hører ikke og har ikke tillid til ekspertsystemerne eks. sundhedsministeriet, kampagner etc. De kender budskaberne, men lever ikke nødvendigvis efter dem. Fælles Mål for Idræt i Grundskolen fokuserer også på den sundhedsmæssige dimension, men primær på den måske skulle fokus mere være på, hvad idrætten også kan give sociale spilleregler, identitetsstyrkelse, livskvalitet knyttet til det, at det er sjovt osv. Ibens udtalelse s.44. ”Jeg er ikke tyk, så jeg behøver ikke at bevæge mig”. Store interventioner med ekstra idrætstilbud, måske fordrer det ikke ekstra aktivitet for de inaktive. Flere idrætstimer: Sundhedspolitikken i Aalborg Kommune lægger op til flere bevægelsestimer mhp. de ældste årgange, men hvis det skal motivere de inaktive, tror jeg næppe det skal være den første løsning. Realistiske behandlingsforslag: vær opmærksom ved holdtræning, vær opmærksom på de forslag der sættes i stand. vær opmærksom på hvilket indtryk de har brug for at afgive til omverdenen på scenen.

28 Artikler Focus. Tidsskrift for idræt, nr. 1, februar 2009.
Idræt i Skolen, nr. 1, 2008

29 Tak for jeres opmærksomhed!