Lokalplanjura og –realisering 10

Præsentationer af emnet: "Lokalplanjura og –realisering 10"— Præsentationens transcript:

1 Lokalplanjura og –realisering 10
Disposition Forsyningen af veje Opgave 1 (vejbidragssag) Fjernvarmeforsyning Elforsyning Vandforsyning Kloakforsyning Opgave 2 (hvad koster det at udbygge i jeres lokalplanområde?) Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

2 Lokalplanjura og –realisering 10
Forsyningen af veje Bekendtgørelse af lov om private fællesveje (Privatvejslov) Afsnit I - Kapitel 1 Kapitel 1 - Definitioner m.v. Kapitel 2 - Myndigheder Kapitel 3 - Vejvedtægt Kapitel 4 - Lovens anvendelsesområde Afsnit II - Private fællesveje på landet Kapitel 5 - Vejudlæg m.v. Kapitel 6 - Istandsættelse og vedligeholdelse Afsnit III - Private fællesveje i byer og bymæssige områder Kapitel 7 - Udlæg og anlæg af private fællesveje Kapitel 8 - Forskellig råden over private fællesveje Kapitel 9 - Nedlæggelse af private fællesveje Kapitel 10 - Istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje Afsnit IV - Kapitel 11 Kapitel 11 - Forskellige bestemmelser Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

3 Lokalplanjura og –realisering 10
Vejfortegnelse § 21. Vejmyndigheden udfærdiger en fortegnelse over private fællesveje og udlagte private fællesveje. Trafikministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse og offentliggørelse af vejfortegnelser. Vejudlæg efter anden lovgivning § 43. Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34, finder ikke anvendelse, når private fællesveje 1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller 2) fastlægges ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.     Stk. 2. I de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, skal vejudlægget optages i vejfortegnelsen Vejanlæg efter krav fra vejmyndigheden § 39. Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang og til hvilket tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat fællesvej.     Stk. 2. Med hensyn til gennemførelse af et vejanlæg efter stk. 1 og fordeling af udgifterne hertil finder reglerne i kapitel 10 tilsvarende anvendelse.     Stk. 3. Reglerne i lov om offentlige veje § 45 om forarbejder og undersøgelser finder tilsvarende anvendelse forud for anlæg af private fællesveje. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

4 Lokalplanjura og –realisering 10
Fordeling af anlægsudgifter § 42. Med hensyn til fordelingen af udgifterne ved anlægget af en privat fællesvej og betalingen af grundejernes andele heraf samt til adgangen til at opnå lån af kommunen eller lån mod kommunegaranti til sådanne arbejder finder reglerne i § 57, stk. 4, § 59 og § 62 anvendelse. Anmodning om fordeling af udgifterne skal fremsættes over for vejmyndigheden, før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må herefter først påbegyndes, når endelig beslutning foreligger. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

5 Lokalplanjura og –realisering 10
  § 57, stk. 4. Vejmyndigheden kan træffe beslutning om, at flere private fællesveje, der i færdselsmæssig henseende udgør en enhed, skal istandsættes og vedligeholdes som et samlet arbejde, således at udgifterne ved arbejderne fordeles mellem samtlige bidragspligtige under et. Det skal fremgå af beslutningen, om de konkrete arbejder på de enkelte veje skal udføres på samme tid eller til forskellig tid. Vejsyn m.v. § 59. Før vejmyndigheden efter § 57, jf. § 58, træffer beslutning om udførelse af vedligeholdelse eller istandsættelse af en privat fællesvej som et samlet arbejde, skal enhver, som vil blive berørt af beslutningen, indkaldes med mindst 2 ugers varsel til vejsyn eller andet møde, hvor der gøres rede for den påtænkte beslutning, herunder om fordelingen af udgifterne ved arbejdet. På mødet fastsætter vejmyndigheden en frist på ikke under 3 uger for adgang til over for vejmyndigheden at fremkomme med indsigelser mod den påtænkte beslutning eller ændringsforslag. Over det ved mødet passerede føres en protokol.     Stk. 2. I stedet for at foretage indkaldelse som nævnt i stk. 1 kan vejmyndigheden gøre enhver, som vil blive berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indholdet af denne. I meddelelsen fastsættes en frist på ikke under 3 uger for adgang til over for vejmyndigheden at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag.     Stk. 3. Endelig beslutning kan først træffes, når de i stk. 1 og 2 omhandlede frister er udløbet. Om beslutningen sendes så vidt muligt meddelelse til enhver, der berøres af beslutningen.     Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

6 Lokalplanjura og –realisering 10
Fordeling af udgifter ved samlede arbejder § 62. Når istandsættelse eller vedligeholdelse af en privat fællesvej udføres som et samlet arbejde, fordeles udgifterne ved arbejdet mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret til vejen af vejmyndigheden efter §§ 11-12 i lov om grundejerbidrag til offentlige veje. Er der i overenskomster efter § 61, stk. 3, optaget andre regler om fordeling af udgifterne, skal fordelingen dog ske efter disse regler. Hvis der i øvrigt i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende er fastsat særlige regler om fordelingen af udgifterne, kan vejmyndigheden foretage fordelingen efter disse regler.     Stk. 2. Er der ikke enighed mellem grundejerne om, hvem der har vejret til vejen, eller om anvendelse af de i stk. 1 nævnte private bestemmelser, henvises grundejerne til at indbringe spørgsmålene for domstolene. Vejmyndigheden fordeler herefter udgifterne mellem ejerne af samtlige til vejen grænsende ejendomme efter §§ 11-12 i lov om grundejerbidrag til offentlige veje.     Stk. 3. Ved opgørelsen af udgifter ved arbejder, der er udført af kommunen, kan medregnes administrationstillæg efter reglerne i lov om grundejerbidrag til offentlige veje.     Stk. 4. Vejmyndigheden kan tillade, at udgifterne ved arbejder, der udføres ved kommunens foranstaltning, betales af grundejerne over et tidsrum på 5-15 år, der fastsættes under hensyn til beløbets størrelse. Det samme gælder samlede arbejder, der udføres ved grundejernes foranstaltning, såfremt vedkommende kommune efter grundejernes anmodning stiller de fornødne midler til rådighed eller garanterer for lån, optaget af grundejerne. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes af grundejerne til en rente, der fastsættes af vejmyndigheden. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

7 … også forskelligt ”vejudstyr” kan kræves betalt af de vejberettigede
Belysning § 45. Vejmyndigheden kan bestemme, at private fællesveje og arealer, herunder gårdarealer, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsveje, skal holdes belyst af ejerne af de tilgrænsende ejendomme eller af vedkommende arealer.     Stk. 2. Vejmyndigheden kan endvidere bestemme, at belysningen skal udføres ved vejmyndighedens foranstaltning, men for grundejernes regning.     Stk. 3. Med hensyn til fordeling af udgifterne til nyanlæg, til forbedring af eksisterende anlæg og til driften og med hensyn til vejmyndighedens udførelse af arbejdet finder reglerne i §§ 57-62 tilsvarende anvendelse. Beplantning § 47. På private fællesveje må træer og anden beplantning kun plantes med vejmyndighedens samtykke. Når vejens istandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt, kan vejmyndigheden kræve træer og anden beplantning på eller over disse veje fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Hvis vejmyndighedens krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan vejmyndigheden lade arbejdet udføre ved sin foranstaltning på grundejernes bekostning. Med hensyn til fordelingen mellem grundejerne af udgifterne ved en af vejmyndigheden krævet fjernelse af træer og anden beplantning og med hensyn til kommunens udførelse af arbejdet finder reglerne i §§ 57-62 tilsvarende anvendelse. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

8 Lokalplanjura og –realisering 10
Bekendtgørelse af lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov) LBK nr. 713 af 11/09/1997 Lovens gyldighedsområde      § 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse på offentlige veje i de områder, der er omfattet af bestemmelserne i lov om private fællesveje, afsnit III. De beføjelser, der efter nærværende lov udøves af vejbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune kommunalbestyrelsen.      Stk. 2. For hovedlandeveje og landeveje kan reglerne efter vejbestyrelsens bestemmelse tillige anvendes uden for de i stk. 1 omhandlede områder på steder, hvor der er en samlet bebyggelse, eller en samlet bebyggelse kan forventes. Vejbidrag kan i disse tilfælde kun kræves dels til udførelse af nye fortovsanlæg, dog ikke ud over 2,5 m i hver side, dels til holdebane- og parkeringsanlæg inden for en bredde af i alt 6 m. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

9 Lokalplanjura og –realisering 10
Pålæg af vejbidrag      § 3. Vejbestyrelsen kan pålægge ejere af ejendomme ved vejbidrag helt eller delvis at afholde udgifterne til 1) anlæg af nye offentlige veje, 2) udbygning af private fællesveje i forbindelse med sådanne vejes overtagelse som offentlige veje efter kapitel 2 i lov om offentlige veje, 3) udvidelse af de befæstede arealer i offentlige veje til den i § 4, stk. 1, angivne maksimale bredde i forbindelse med sådanne vejes udvidelse til denne eller større bredde, for så vidt de pågældende ejeres ejendomme grænser til eller kommer til at grænse til vejen. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

10 Lokalplanjura og –realisering 10
Vejbidragets nærmere omfang      § 4. Vejbidrag kan ikke kræves til den del af udgifterne til vejens anlæg, som vedrører en større bredde end 20 m. For ejendomme, der ved lokalplan eller på anden måde er forbeholdt boligbebyggelse med en- eller tofamilieshuse, kan vejbidrag ikke kræves til den del af udgifterne til arbejdet vedrørende kørebaner, der angår en større bredde end 6 m, og til den del af udgifterne til arbejdet vedrørende vejens øvrige dele, der angår større bredde end i alt 6 m, medmindre vejbidraget samtidig pålægges for flere veje under et, jf. § 10.      Stk. 2. Vejbidrag kan ikke kræves til dækning af udgifter til: 1) arealerhvervelse, 2) erstatning for servitutpålæg eller ulemper eller 3) større reguleringer af vejens længdeprofil, herunder anlæg af støttemure.      Stk. 3. Af udgifter vedrørende vandafledning kan medregnes udgifter til dræn, nedløbsbrønde med tilhørende stikledninger samt vejgrøfter og sådanne kloakker, der udelukkende tjener til en vejs afvanding. Andre udgifter, som er nødvendige for afledning af en vejs overfladevand, kan kun medregnes, når de særskilt er pålagt vejarealet ved kendelse i henhold til vandløbslovgivningen.      Stk. 4. Til anlægsudgifterne kan medregnes et beløb til normal belysning.      Stk. 5. Til anlægsudgifterne kan medregnes et administrationstillæg på højst 9 pct. af anlægsudgifterne. Renter kan ikke medregnes. Eventuelle udgifter til bistand af rådgivende ingeniør kan medregnes efter regning, men administrationstillæg kan da ikke medregnes for den del af arbejdet, hvortil rådgivende ingeniørbistand har været benyttet. Begrænsning i bidragspligten for vand- og vejarealer      § 5. Ved pålæg af vejbidrag bortses fra vandarealer, der ikke er ansat til ejendomsværdi.      Stk. 2. Ved pålæg af vejbidrag bortses endvidere fra offentlige veje og private fællesveje, der støder op til vejen. En kort privat fællesvej, der alene udmunder i den offentlige vej, kan dog ved pålæg af vejbidrag behandles som en ejendom, der grænser til den offentlige vej, således at det bidrag, der vedrører fællesvejen, fordeles efter reglerne i § 11 mellem ejerne af de ejendomme, der grænser til fællesvejen. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

11 Lokalplanjura og –realisering 10
Bidragsfordelingen Differentieret      § 11. Fordelingen af vejbidrag foretages af vejbestyrelsen mellem de bidragspligtige grundejere på grundlag af: 1) ejendommens facadelængde mod vejen, 2) størrelsen af ejendommenes arealer og 3) måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet, eller ejendomsværdien. For ejendomme, der ikke er ansat til ejendomsværdi, skal der tages hensyn til benyttelsemåden.      Stk. 2. Ved fordelingen skal det i stk. 1, nr. 1), nævnte kriterium indgå med en vægt af mindst 10 pct., medens kriteriet under nr. 2) og det af kriterierne under nr. 3), som vælges, hvert skal indgå med en vægt af mindst 25 pct., jf. dog stk. 4.      Stk. 3. Indgår ejendomsværdien som kriterium ved fordelingen, skal der i tilfælde, hvor arbejdets udførelse skyldes betydelig eller tung færdsel til eller fra enkelte ejendomme ved vejen, forlods pålægges ejerne af disse et passende særligt bidrag, inden grundejernes anpart af de øvrige udgifter fordeles. Ensartet/proportianalt Stk. 4. I det omfang, der i henhold til byplanvedtægt, kommuneplan eller lokalplan kun vil blive tilladt en ganske ensartet benyttelse af de ejendomme, der grænser til vejen, kan fordelingen foretages alene under hensyn til størrelsen af ejendommenes arealer eller med ensartede beløb.      Stk. 5. For hjørnegrunde og andre grunde, der har facade mod mere end en vej, beregnes kun et passende reduceret bidrag. Såfremt en grund efter § 6, stk. 1, har opnået fritagelse for vejbidrag til en anden offentlig vej, bortses der ved bidragsberegningen fra grundens facade mod denne vej.      Stk. 6. Arealstørrelse for de ejendomme, der er nævnt i § 16, stk. 1, begrænses til den del af arealet, der ligger højst 40 m fra vejen. Vejbestyrelsen kan fravige denne grænse, såfremt bestemmelser i lokalplan eller byplanvedtægt om ejendommens fremtidige anvendelse taler herfor. Det samme gælder for beregning af vejbidrag efter § 8, 3. pkt.      § 12. Reglerne i § 11 kan fraviges ved aftale mellem vejbestyrelsen og de grundejere, der er omfattet af fordelingen. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

12 Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 883 af 18/08/2004
§ 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om: … 11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

13 Lokalplanjura og –realisering 10
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LBK nr 347 af 17/05/2005 (Gældende) Varmeforsyningsplanlægning § 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Priser § 20. Inden for de i § 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraft-varme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-11, § 20 a, stk. 7, og § 20 b. Stk. 2. Efter regler fastsat af t ransport- og energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger og med det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7. Stk. 5. De kollektive varmeforsyningsanlæg kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

14 Lokalplanjura og –realisering 10
§ 21. Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for de af § 20 og § 20 b omfattede ydelser skal med angivelse af grundlaget herfor anmeldes til et af miljø- og energiministeren nedsat tilsyn (Energitilsynet) efter regler fastsat af tilsynet. Priskontrol Hvile-i-sig-selv-princippet Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

15 Lokalplanjura og –realisering 10
Tilslutningspligt (dobbelthjemmel vedr. ny bebyggelse) § 11. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen senest ved udstedelse af byggetilladelse bestemme, at ny bebyggelse ved ibrugtagningen skal tilsluttes anlægget. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen. § 12. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at eksisterende bebyggelse inden for en bestemt tidsfrist skal tilsluttes anlægget, bl.a. under hensyntagen til den naturlige udskiftningstakt for eksisterende opvarmningsanlæg. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen. § 13. Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejendomme, der ifølge bestemmelserne i § 11 og § 12 kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en forsyning herfra er mulig. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

16 Lokalplanjura og –realisering 10
Bekendtgørelse af lov om elforsyning LBK nr 286 af 20/04/2005 (Gældende) Elforbrugernes stilling § 6. Enhver elforbruger kan frit vælge elleverandør. Stk. 2. Enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem et leveringstilbud fra en virksomhed med forsyningspligt, jf. § 34. Stk. 3. Forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra virksomheden med forsyningspligt inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 72. Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

17 Lokalplanjura og –realisering 10
Priser og betingelser for elektricitet Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser § 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. Ved fastsættelsen af priser tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000 eller …. Liberaliseret marked Ingen egentlig priskontrol Ingen hvile-i-sig-selv-princip Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

18 Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v. LBK nr 130 af 26/02/1999
Forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne § 49. Kan en ejendom forsynes med vand fra en forsyningsledning, som et alment vandforsyningsanlæg har ført forbi ejendommen, har ejendommens ejer ret til at få vand til almindelig brug indlagt i ejendommen. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

19 Lokalplanjura og –realisering 10
§ 52 a. Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan i prisen indregnes nødvendige udgifter til indvinding og distribution af vand, lønninger og andre driftsomkostninger, administration, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til nyinvesteringer. Desuden kan et alment vandforsyningsanlæg afholde udgifter til rådgivning af sine kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende. Herudover kan indregnes udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende overvågning og beskyttelse ud over den offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget. Der kan endvidere indregnes udgifter til dækning af gebyrer, jf. § 52 c. Stk. 2. Stk. 1 omfatter også prisfastsættelse for salg af vand mellem almene vandforsyningsanlæg. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om prisfastsættelsen efter stk. 1, herunder regler om forrentning af indskudskapital. Priskontrol Hvile-i-sig-selv-princippet Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

20 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse LBK nr. 753 af 25/08/2001
§ 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1)   eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2)   områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3)   den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4)   eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5)   eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6)   hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7)   efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

21 Lokalplanjura og –realisering 10
§ 28. Amtsrådet giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af amtsrådets tilladelse efter stk. 1. Stk. 4. Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 og stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. § 29. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler vedrørende amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes behandling af sager efter § 28. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 28. Ministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige spildevandsanlæg. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

22 Lokalplanjura og –realisering 10
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. LBK nr. 716 af 23/06/2001 Bidrag § 2. Ved tilslutning af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, pålignes et standardtilslutningsbidrag. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg, jf. dog stk. 4, 5 og 7. Stk. 2. Standardtilslutningsbidraget udgør kr. eksklusive moms for en boligenhed. Stk. 3. For erhvervsejendomme fastsættes standardtilslutningsbidraget til kr. eksklusive moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal ud fra det bebyggede areal og en skønnet bebyggelsesprocent. For ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal. Stk. 4. Ved udstykning fra en boligejendom opkræves der efter stk. 2 tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, hvis parcellen eller parcellerne efter frastykningen ikke er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg og der føres stik frem til den eller de nye parcellers grundgrænse. Stk. 9. Tilslutningsbidraget, jf. stk. 2 og 3, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger. Stk. 10. Tilslutningsbidraget forfalder, når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10

23 Lokalplanjura og –realisering 10
§ 2 a. For afledning til det offentlige spildevandsanlæg af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf. dog stk. 2 og § 2 b. Der betales endvidere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf. dog § 2 b. Stk. 2. For afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn betales ikke vandafledningsbidrag. Stk. 3. Vandafledningsbidraget fastsættes som udgangspunkt efter vandforbruget og beregnes som vandforbruget multipliceret med den af kommunalbestyrelsen fastsatte kubikmetertakst, jf. § 3, stk. 1. Hvor vandmåler kræves, beregnes bidraget ud fra det målte vandforbrug. Kommunalbestyrelsen kan give adgang til, at bidrag fastsættes ud fra det målte forbrug, selv om vandmåleren er opsat uden krav herom. I andre tilfælde fastsættes bidraget efter et skønnet vandforbrug. Det skønnede forbrug kan for boligenheder ikke overstige 170 m3 pr. år, jf. dog § 7 b, stk. 1. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan vælge at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Den faste del af vandafledningsbidraget må maksimalt udgøre 30 gange den variable kubikmetertakst og må ikke overstige 500 kr. inklusive moms pr. år. Den faste del af bidraget opkræves pr. stikledning frem til en ejendoms grundgrænse. Den faste del af bidraget skal dog ikke opkræves for stikledninger, hvortil der alene er tilsluttet tag- og overfladevand. Den variable del af bidraget beregnes som vandforbruget multipliceret med den af kommunalbestyrelsen fastsatte kubikmetertakst, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. Vandforbruget, der anvendes ved beregningen, fastsættes som beskrevet i stk. 3. I tilfælde, hvor der afledes vand uden et vandforbrug, beregnes den variable del af bidraget på baggrund af den afledte vandmængde, jf. stk. 5. Stk. 7. Den maksimale grænse på 500 kr. inklusive moms pr. år for den faste del af vandafledningsbidraget, jf. stk. 6, reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger. Ingen hvile-i-sig-selv-princip ”Max.-pris-lov” Michael Tophøj Sørensen Lokalplanjura og –realisering 10