Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

TEMA Deltagerforudsætninger & Læringsstile

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "TEMA Deltagerforudsætninger & Læringsstile"— Præsentationens transcript:

1 TEMA Deltagerforudsætninger & Læringsstile
(Lars Christensen, Professionsinstitut for Didaktik og Læring,

2

3 Læringsstile!? Læringsstile defineres som, hvordan et individ koncentrerer sig, behandler og husker nyt og vanskeligt stof. "Learning style, then, is the way each learner begins to concentrate on, process and retain new and difficult information.” (Kenn og Rita Dunns ) Det handler om, hvorledes hvert individ ønsker at indlæringssituationen skal være med hensyn til fx miljø, for at han eller hun kan bearbejde og forstå så godt som muligt. "Learning style is a biological and developmental set of personal characteristics that makes the identical instructions effective for some students and ineffective for others.” Det handler med andre ord om, hvordan man individualiserer undervisningen så godt som muligt for at effektivisere læreprocessen og læringsudbyttet.

4 Læring – David Kolb (amerikansk psykolog)
Kolbs læringscirkel Kolb, David A. - "Experiential learning, 1984, Experience as the source of learing and devolopment" Konkrete oplevelser og indtryk bearbejdes ved, at den lærende er reflekterende. Når man reflekterer, undrer man sig over det, man erfarer, læser eller hører. Man undersøger sammenhænge mellem det, man erfarer, og det man ved i forvejen. Refleksioner er altså mere end blot løsrevne tanker. Den lærende forholder sig dernæst til teorien eller abstrakte modeller og undersøger sammenhænge mellem den eksisterende viden og nyerhvervede erfaringer. Man prøver at tilpasse den nye viden konkret såvel som abstrakt til den gamle. I nogen tilfælde vil det betyde, at man hermed må revidere sin opfattelse af den viden, man allerede har. Herefter efterprøves aktivt den nytilegnede viden. Det vil sige, man træner sig i det lærte. Når dette er øvet tilstrækkeligt, og det er blevet til en del af en selv, er man parat til at gøre sig nye erfaringer - og lære nyt igen og igen.

5 Læring iflg. Kolb Læring er en proces; ikke et resultat
Læring er en sammenhængende proces – baseret på erfaring Læring opstår i feltet mellem forventning og erfaring. Læring er således en slags 'igen-læring' eller 'om-læring' Læring involverer udveksling mellem person og omgivelser Læring er en proces, der udvikler erkendelse Læring er en helhedspræget tilgang til verden – og omfatter derfor både tænkning, følelse, perception og handling

6 Læring i praksis iflg. Kolb
En stor grad af deltagerstyring Undervisningsdifferentiering Personlig lærestil, dvs. den enkelte gives mulighed for at lære på egen måde Erfaringsbasering, at den stud./deltagerens egne erfaringer inddrages i vid udstrækning i undervisningen Problemorientering, der arbejdes i undervisningen med virkelighedsnære problemstillinger Helhedsorientering, stoffet tilrettelægges, så eleven får mulighed for at opleve elementernes indre sammenhæng

7 Læringsstile (definition)
- Rita og Kenn Dunn, (USA) The way in which each individual learner begins to concentrate on, process, absorb, and retain new and difficult information - Lægmands opfattelsen Måden, man lærer på: den lærendes særlige styrker, strategier og taktikker i læringssituationer

8

9 Læringsstile – typer/karakteristika
Aktivist Konkrete intuitive erfaringer Systematiske eksperimenter Reflekterende observationer Reflektoren Pragmatiker Reflektoren Motto: "Se problemstillingen fra flere vinkler" Foretrukne spørgsmål: "Måske kan det gøres på flere måder ?" Spørgsmål som udtrykker behov fra en reflektor: Får jeg tid nok til at overveje mit svar ? Hvornår har vi mulighed for at øve ? Vil der være mulighed for at se eller høre andres synspunkter ? Vil der være flere forskellige aktiviteter ? Får vi tid nok til processen, så vi ikke sjusker eller improviserer ? Reflektoren er kendetegnet ved "at overveje". Han lærer ved at observere. Reflektoren er procesorienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger , overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse. Reflektoren er mest optaget af mennesker og processer og arbejder derfor gerne sammen med andre. Produktorientering eller at arbejde hen imod et bestemt resultat er derimod ikke reflektorens stærke side. Teoretikeren Motto: "Tilpas praksis efter den bedste teori" Foretrukne spørgsmål: "Hvordan forholder det sig til…?" Spørgsmål der udtrykker behov fra teoretikere: Vil der være mulighed for at stille spørgsmål ? Er der klare mål og formål med til arbejdet ? Hvad er pensum ? Kan jeg støde på komplekse ideer og koncepter ( der kan udvide min horisont ) ? Er metoderne og konceptet der bruges anerkendt, gennemtænkt og velbegrundet ? Har jeg mulighed for at være sammen med folk af samme kaliber som mig selv ? Teoretikeren er kendetegnet ved "at konkludere". Han lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. Derfor har teoretikeren det bedst med at først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller. For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren skemaer og strukturer og han arbejder gerne alene. Pragmatikeren Motto: "Teorien skal virke i praksis – ellers opfinder vi en ny teori " Foretrukne spørgsmål: "Hvornår skal det omsættes til praksis?" Spørgsmål der udtrykker behov fra en pragmatiker: Kan jeg arbejde med en problemstilling fra mit job ? Vil jeg få praktiske tips ? Lærer jeg nye teknikker ? Er forretningsgangen beskrevet ? Er dette et reelt problem ? Hvordan realiseres problemet ? Er der styr på planlægningen ? Hvad ville en ekspert der til dagligt arbejder med problemstillingen gøre ? Pragmatikeren er kendetegnet ved "at planlægge". Han lærer ved at opsøge nye teorier, eksperimentere med teorierne og afprøve dem i praksis. Han vil meget gerne have fingrene i noget konkret, ved f.eks. at kunne skille ting ad, for derved at se, hvorledes det fungerer. Han har ikke tålmodighed til at deltage i åbne diskussioner, som ikke følger en dagsorden. Pragmatikeren ser helst ikke at en arbejdsproces bliver for lang, såfremt den ikke er klart gennemskuelig. Aktivisten Motto: "Der må handles – afprøv det!" Foretrukne spørgsmål: "Hvad er nyt…skal vi ikke bare prøve det?" Spørgsmål som udtrykker behov fra aktivisten: Kan vi lære noget nyt, som vi ikke vidste før og som ikke er afprøvet før? Vil der være mange forskellige aktiviteter? Hvor lang tid tager det? Kan vi tale sammen undervejs og er det ok at lave fejl? Får jeg udfordringer der passer til mig? Vil der være andre ligesindede jeg kan blande mig med? Aktivisten er kendetegnet ved "at gøre og handle". Han lærer gennem intuitive eller konkrete erfaringer og oplevelser. Aktivisten involverer sig lynhurtigt og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver. Aktivisten vil gerne være brændepunkt og er god til at håndtere flere bolde i luften på en gang. Han er god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Aktivisten vil gerne arbejde med nye problemstillinger og keder sig hurtigt når noget bliver rutine. Abstrakt forståelse Teoretiker

10 Læringsstile Aktivisten
kan lide at være i centrum af aktiviteterne. Hun er åben for nyt og tager gerne en risiko. Keder sig hurtigt, når det handler om at indarbejde rutiner. (”hvad hvis?”) Reflektor - vil helst være lidt på afstand og forholde sig iagttagende til andre. Hun holder af at indsamle oplysninger og data og overveje forskellige synsvinkler og konsekvenser. Reflektoren er mere interesseret i mennesker og processer end i resultater. (”hvorfor?”) Honey og Mumford tager udgangspunkt i, at de fleste mennesker har en foretrukken læringsstil, og at målet er, at man skal arbejde med de læringsstile, man ikke mestrer så godt – og arbejde med sine svage læringsstile hele livet.

11 Læringsstile… Teoretikeren
er optaget af grundprincipper, modeller, teorier og systemer. Det handler om at få detaljerne til at passe sammen i sammenhængende skemaer og strukturer. Han tænker logisk og rationelt og arbejder gerne alene. (analyserer og spørger, ”hvad?”) Pragmatikeren - har ikke tålmodighed til usystematiske og åbne diskussioner, men vil gerne prøve teorier og teknikker i praksis. Hun foretrækker ”hands-on” oplevelser. (”hvordan og hvornår?”)

12

13 Hensynet til deltagernes
kompetencer og ressourcer Indrette vores fysiske miljø anderledes Give bedre mulighed for forskellige tilgange til et stof Finde nye muligheder for at formidle stoffet Kunne vurdere og honorere nuancerede udtryk Give nye muligheder for flere studie- og samarbejdsformer. Give nye muligheder for udnyttelse af tid og sted Udforme differentierede materialer og rum så det appellerer til alle intelligenser og læringsstile

14 En læringssituation… Øvelse 1. (10 min. varighed)
Tænk tilbage på en konkret læringssituation (fra dit arbejds- eller privatliv) som fungerede optimalt for dig. Brug 10 minutter på at nedskrive dine egne drivkræfter (motiver) for at læringen blev optimal samt hvordan dine omgivelser (underviser, medstuderende, venner, familie, arbejdskammerater.) evt. understøttede din læring. 2. (15 min. varighed) Sæt jer sammen i 2 grupper af 3 – fortæl hinanden jeres historie og uddrag fælles og forskellige karakteristika. Stil reflekterende spørgsmål til hinanden. 3. Fælles opsamling Grupperne melder ind enkeltvis til opsamlingen er mættet - dvs. alle er dækket ind

15 Drivkræfter til læring
I mig selv? Omverdenen?

16 Litt. & links til læringsstile
Peter Honey og Alan Mumford: ”The manual of learning styles”, Peter Honey 1992 Howard Gardner: ”Den intelligente skole – Gardner i praksis”, Gyldendal, 1999 T. Koester & K. Frandsen: ”Introduktion til psykologi – organisme, individ, samfund”, Frydenlund/Psykologi 1997 ttp:// (anvendt i indledning)


Download ppt "TEMA Deltagerforudsætninger & Læringsstile"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google