Kvantitative metoder og deres videnskabsteoretiske forudsætninger

Præsentationer af emnet: "Kvantitative metoder og deres videnskabsteoretiske forudsætninger"— Præsentationens transcript:

1 Kvantitative metoder og deres videnskabsteoretiske forudsætninger
Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser September 2009 Palle Rasmussen

2 Indhold Metode og analyse samt aktuelle tendenser
Videnskabsteoretiske forudsætninger Den eksperimentelle tilgang Kvantitativ analyse: Statistik som redskab

3 Pålidelighed, gyldighed
Operationalisering: Omsætning af problemformulering til målbare elementer Pålidelighed: Giver gentagne målinger af samme fænomen samme resultat? Gyldighed: Måler man det, man ønsker at måle? Begrebslig gyldighed over for ekstern gyldighed Skabe gennemskuelighed i.f.t. pålidelighed og gyldighed Generalisering

4 Videnskabelig metode som bremse for sand og relevant viden (Argyris)
Defensive rutiner er udbredte i organisationer. Det er strategier og handlinger, som forhindrer individer, grupper eller hele organisationer mod at opleve trusler eller forlegenhed, og som samtidig beskytter dem for at identificere og forholde sig til årsagerne de potentielle trusler Hvad nu hvis man vil lave empirisk forskning om defensive organisatoriske rutiner? Gængse regler for empirisk forskning Beskriv universet som det er Begræns trusler mod gyldigheden Vær neutral Hvis man beskriver organisationens hverdag ”som den er” får man ikke øje på de vilkår, som de defensive rutiner er svar på. Det kræver en alternativ model af organisationens univers derfor må forskningen i organisatoriske rutiner udvikle, men også efterprøve, normative modeller

5 Om analyse Analyse er ikke den sidste fase i forskningsprocessen; den er samtidig med dataindsamlingen eller cyklisk Analyseprocessen er systematisk og omfattende, men ikke styret af faste regler Arbejde med data omfatter en refleksiv aktivitet, som frembringer en række analysenoter, der leder processen Data ”segmenteres”, d.v.s. de deles op i relevante og meningsfulde enheder Dataenhederne kategoriseres ud fra en systematik, som overvejende hentes fra dataene selv. Det centrale erkendelsesredskab er sammenligning De kategorier, som bruges til at sortere dataenhederne, er fra starten tentative og foreløbige, og de bliver ved med at være fleksible Kilde: Tersch, via Wellington

6 Aktuelle tendenser 1: Fokus på subjektiviteten
Formulering af en nyorientering hos Kampmann m.fl: De mange lærende subjekter i egen ret (ikke set via bestemte institutioner eller roller) Det er kernen i de nye lærings- og uddannelsesbehov, at både børn, unge og voksne skal regulere deres læring selv De vigtige sociale praksisfelter og deres læringsmiljøer Brug for et helhedsperspektiv på alle de kontekster, der faktisk eller potentielt er læringsmiljøer Skoler og uddannelsesinstitutioner som livsverdenssammenhænge

7 Aktuelle tendenser 2: Fokus på subjektiviteten fortsat
De nye læringsbehov er indebærer på den ene side en hidtil uset frihed og mulighed, på den anden side er de reale betingelser for at indfri kravene vanskelige Valg og fravalg af uddannelse er en vigtig problemstilling, ikke mindst i forhold til etniske minoritetsgrupper Forholdet mellem på den ene side det kognitive og kulturelle indhold i fag, på den anden side erfaringsmønstrene og subjektiviteten hos de lærende En forskning i IKT som sådan rammer ved siden af sit formål; IKT bør eksponeres som en dimension i studiet af læreprocesser Discipliner og paradigmer skabes ikke blot af nye erkendelser, de skabes også via kampe mellem ideologier og magtgrupper, både inden for og omkring forskningsverdenen

8 Aktuelle tendenser 2: Evidensbaseret praksis
David Hargreaves m.fl. om evidensbasering i uddannelsesforskningen Psykologisk og sociologisk forskning har ikke kunnet give en systematisk vidensbase for lærerarbejdet (for) mange uddannelsesforskere har en ”oplysnings”-opfattelse af forskningens rolle Alternativet: inspiration fra evidensbaseret medicin; systematisk viden med relevans for lærere og beslutningstagere Kontrollerede eksperimentelle designs Systematiske litteraturreviews, dokumentation af eksisterende forskning i ”clearning houses” Flere lærere må deltage i pædagogisk forskning

9 Positivismen som udgangspunkt
Grundsynspunkt: Videnskabelig erkendelse kan kun forholde sig til genstande og forhold, som kan iagttages eller erfares. Induktiv vidensproduktion Positivistisk sociologi hos Comte og Durkheim Inspirationen fra naturvidenskaben: Observation, eksperiment og sammenligning giver grundlag for ny erkendelse. F.eks. planetsystemet. Afdækning af årsagssammenhæng via analyse af observerede fænomeners forhold til hinanden. Krydstabulering og andre metoder Operationaliseringens afgørende betydning Kvalitativ induktion: Grounded theory

10 Deduktion og falsifikation
Popper og kritisk rationalisme Kritik af den induktive tilgang: Man kan ikke blot generalisere sig frem, iagttagelsen er også teoripåvirket Deduktion: Udgangspunkt i eksisterende teorier og viden, opstilling af hypoteser Vidensproduktion: Ikke induktiv generalisering, men stadige forsøg på at falsificere hypoteser Hypoteser skal kunne efterprøves Operationaliseringens afgørende betydning

11 Empiri og virkelighed Positivisme: Virkeligheden er tilgængelig for iagttagelse og kan repræsenteres. Via systematiske empiriske undersøgelser kan virkelighedens karakter gradvis afdækkes. Kritisk rationalisme: Virkeligheden er tilgængelig for iagttagelse, men kan kun repræsenteres i tilnærmet form. Viden er foreløbig og ufuldstændig, men kan forbedres. Kritisk realisme: Tre niveauer eller domæner (1) det virkelige (omfatter drivende kræfter) (2) det faktiske (begivenheder fremkaldt af drivende kræfter (3) det empiriske (den del af det faktiske, som kan iagttages)

12 Eksperimentelle undersøgelsesdesigns
Laboratoriet som forståelsesramme Indgreb i den ”naturlige virkelighed” og måling af resultatet Førtest og eftertest Eksperimengruppe og kontrolgruppe Uafhængige og afhængige variable Inddragelse af flere variable Testning hvornår? Eksperimentelle designs i uddannelses- og læringsforskning?

13 Kvasi-eksperimentelle designs
Det virkelige liv som laboratorium Ikke tilfældig fordeling af individer i grupper, men systematisk brug af eksisterende forskelle Konstruktion af eksperimentalgrupper og kontrolgrupper gennem ”rensning” af virkelige grupper Prætest og posttest som registrering af forudsætninger og virkninger

14 Kritik af den eksperimentelle tilgang
Virkninger kan være vanskelige at begrebsliggøre og observere Årsagssammenhænge i det sociale liv kan ikke indfanges via enkle modeller Konteksten er afgørende for menneskelige relationer, og kan ikke sættes uden for parentes Kan man generalisere fra eksperimentelle kontekster? Etiske problemer Efter Scott & Usher

15 Måleinstrumenter og intern gyldighed
Test som idealtypisk måleinstrument Fejlkilder Historie og modning Førtestsensibilisering Testpålidelighed Udvælgelse Kvasi-eksperimentelle designs Operationalisering af forudsætninger Operationalisering af indgreb Operationalisering af virkninger

16 Teori: Flow Hypotese: Hvis niveauet for kompleksitet svarer til niveauet for færdighed vil flow forekomme Operationalisering af nøglebegreber (kompleksitet, angst, engagement osv.) Fastlæggelse af skalaer og niveauer (høj, middel mm.) Valg af population og indsamling af oplysninger Statistisk analyse

17 Statistiske analyser af sammenhænge
Modeller for (årsags)sammenhænge: Stiliserede repræsentationer af verden Statistisk model: Repræsenterer sammenhænge og graden af sikkerhed i.f.t. observationer Krydstabulering som undersøgelse af sammenhænge Nøgletal: Fokusering og fravalg af information Procenter, odds ratios mm. Falske korrelationer

18 Sandsynlighed og ekstern gyldighed
De ”store tals lov” Population og stikprøve Sandsynlighed og kritisk rationalisme Sandsynlighedsfordelinger Signifikanstest: Skyldes fordelingerne tilfældigheder? Statistiske analyser står og falder med operationaliseringers relevans

19 ”Normalfordeling” af sandsynlighed
En egenskab som menneskers højde, der påvirkes af et stort antal uafhængige faktorer, både genetiske og miljømæssige, vil kunne beskrives godt af en normalfordeling. Billedet viser 1914-årgangen fra Connecticut Agricultural College opstillet efter højde. Den karakteristiske klokkeform er tydelig. De fleste har en højde tæt på gennemsnittet. Kilde: Encyklopædien