Det Nationale Indikator Projekt (NIP)

Præsentationer af emnet: "Det Nationale Indikator Projekt (NIP)"— Præsentationens transcript:

1 Det Nationale Indikator Projekt (NIP)
Kvalitetskoordinatoruddannelsen Fyns amt kl – 13.45 Jette Kraght Larsen Fyns amts kontaktperson for NIP

2 Indlæggets indhold NIP - baggrund - formål / mål - organisation
- sygdomsområder - audit Fynske resultater Drøftelse af forskellige problemstillinger i grupper Opsamling Perspektiver

3 Problemstilling Kvalitetsproblemer i de sundhedsfaglige kerneydelser og deres eventuelle omfang kendes ikke Manglende dokumentation Manglende effektvurdering Manglende ressourcevurdering Uløste variationsproblemer

4 Historik Samarbejdsaftale etableret år 2000
Landsdækkende (økonomiaftalen mellem regering, amter og H:S) 2000 – 2003: Udarbejdelse af sygdomsspecifikke, evidensbaserede indikatorsæt for 6 store sygdomsområder 2003: Implementering / dataindsamling påbegyndt 2004: Auditering, 6 sygdomsområder 2004: Offentliggørelse af de første resultater 2005: Nyt sygdomsområde inddrages 2005: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) 2006 / 7: Nyt sygdomsområde inddrages

5 Projektets formål At sikre et fælles grundlag og en fælles metode til måling og forbedring af den sundhedsfaglige kvalitet i det danske sundhedsvæsen med henblik på dokumentation af kvaliteten og kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenets ydelser til gavn for patienterne.

6 NIP, mål At dokumentere og udvikle den sundhedsfaglige kvalitet ved hjælp af standarder og indikatorer for de sundhedsfaglige kerneydelser At skabe et kvalificeret grundlag for faglig, ledelsesmæssig og politisk prioritering At skabe indsigt for borgerne om den sundhedsfaglige kvalitet

7 Definitioner – en gentagelse?
Standard Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet DSKS, 2003 Indikator En målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten

8 Det koordinerende sekretariat Klinisk epidemiologiske enheder
Organisation, central Styregruppe Det koordinerende sekretariat Klinisk epidemiologiske enheder Indikatorgrupper for sygdomsområderne

9 Den centrale NIP-organisation består af
Styregruppen (ARF, amter og H:S, sundhedsministeriet, sundhedsstyrelsen, DADL, DSR) Det koordinerende sekretariat (projektleder, sundhedsfaglige proceskonsulenter, akademiske medarbejdere) Indikatorgrupper (kliniske eksperter fra de videnskabelige selskaber og faglige sammenslutninger, ledelsesrepr., epidemiologer)

10 Organisation, decentral
Det koordinerende sekretariat Amtslige kontaktpersoner Skizofreni Apopleksi Hoftenære frakturer Lungekræft Akut ulcus Hjerteinsuff. NIP-ansvarlige kontaktpersoner i de dataindberettende enheder

11 NIP, organisation Decentral
NIP-ansvarlige kontaktpersoner i de dataindberettende afdelinger Amtslige kontaktpersoner

12 Datarapportering Dataindsamling i de dataindberettende enheder
Offentliggørelse Amtslig og national klinisk audit Indberetning Amtslig årsrapport Datalagring i KMS Analyse i epidemiologisk enhed Standardrapporter 4-12 / år

13 NIP, sygdomsområder Apopleksi Skizofreni Hoftenære frakturer
Lungecancer Akut mave-tarm kirurgi Hjerteinsufficiens Ny: Diabetes Ny: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

14 Audit National klinisk audit Deltagere: Amtslig klinisk audit
Den nationale indikatorgruppe for sygdomsområdet Klinisk epidemiolog Projektleder Sundhedsfaglig proceskonsulent Amtslig klinisk audit Relevante klinikere for sygdomsområdet Repræsentanter fra afdelings-, center-, områdeledelse NIP-ansvarlige kontaktpersoner Amtslig kontaktperson

15 Audit, def. – en gentagelse??
Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold. DSKS 2003

16 Audit, formål At belyse og konkretisere resultaterne i relation til indikatorer, standarder og prognostiske faktorer

17 Spørgsmål til auditgruppen
Vedr. resultaterne Lever dansk/fynsk/afdelingernes behandling og pleje op til de fastlagte standarder? Er der klinisk betydningsfuld variation mellem data fra forskellige amter/afdelinger? Er der iværksat indsatser for at leve op til standarderne? Evt. aftaler fra sidst Vurdering af den tidsmæssige udvikling i indikatorresultaterne? Er der udviklingspotentiale? Benchmarking? Vedr. datasættet Er inklusionskriterierne beskrevet tilstrækkeligt udtømmende og er de klinisk anvendelige? Er indsamlingsperioden tilstrækkelig? Er data, som de ligger, anvendelige (bias, komplethed)? Case-audit? Vedr. indikatorsættet Er de enkelte indikatorer relevante – datadefinitionerne præcise og udtømmende? Er standarder relevante? Er der forslag til nye indikatorer?

18 Opfølgning på auditresultater
Konklusion / kommentarer vedr. fortolkning af resultater Anbefalinger vedr. kvalitetsforbedringstiltag (handleplaner: hvad, hvor, hvem, hvordan, hvornår gennemføres de konkrete tiltag?) Evt. feed-back til indikatorgruppen vedr. indikatorsættet Offentliggørelse på sundhed.dk

19 Status, Fyns amt Lungecancer
Data stammer fra Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) Der har været gennemført amtslig og national audit 2 gange Næste audit: Maj 2006 med offentliggørelse i juni 2006

20 Lungecancer, 2004

21 Status, Fyns amt Lungecancer
Resultater, 2004 FA levede op til samtlige standarder for 30 dages overlevelse fordelt på operationstyper FA opfyldte standarder for 1 års overlevelse fordelt på forskellige typer af lungekræft – undtagen på den mest alvorlige type (SLCLC) FA opfyldte standarder for stadieinddeling før og efter operation, hvilket tyder på god kvalitet i udredningen. Der er kapacitetsproblemer på røntgenafdelingen, afd. T og afd. R, hvilket betyder forlænget udrednings- og behandlingstid. Forbedringspotentialet knytter sig primært til reduktion af ventetid på kirurgi Resultatet vedrørende helbredende kirurgi er ikke tilfredsstillende og ringere end ved sidste opgørelsesperiode FA opfyldte ikke standarden for indlæggelse de sidste 3 mdr. af patientens levetid, men lå over landsgennemsnittet

22 Status, Fyns amt Hoftenære frakturer
Der har været gennemført amtslig og national audit 3 gange Næste audit: ultimo 2006 (?) Datafangst fra databasen ”Det fynske hoftefrakturforløb”.

23 Hoftenære frakturer, jan.-aug.2005

24 Status, Fyns amt Hoftenære frakturer
Resultater, 15.aug aug. 2005 2 indikatorer er udgået siden sidste måling og en tidsbegrænsning er ændret på baggrund af Fyns amts (og andres?) indsigelser FA opfyldte ikke standarderne for vurdering af ernæringsrisiko og vurdering af funktionsevne før og efter hoftebrud 30-dages overlevelse lå på standarden (max 10 % dødelighed)

25 Status, Fyns amt Hjerteinsufficiens
Projektstart februar 2003 De fynske afdelingers indberetning først kommet i gang i efteråret forår 2004 Der har været gennemført amtslig og national audit 2 gange. Næste audit: ?

26 Hjerteinsufficiens, febr.03 – juni 05

27 Status, Fyns amt Hjerteinsufficiens
Resultater, 21. juli 2004 – 20.juni 2005 FA opfyldte standarder for ekkokardiografi, vurdering af ernæringsrisiko, medicinsk behandling, genindlæggelsesfrekvens og 12 mdr. mortalitet. FA opfyldte ikke standarder for EKG, røntgen af thorax, NYHA-klassifikation, henvisning til fysisk træning og patientundervisning Forbedringspotentialet knytter sig primært til patientundervisning og fysisk træning

28 Status, Fyns amt Akut mave-tarm kirurgi
Projektstart februar 2003 Der er gennemført 2 amtslige og nationale audits Rapporten består af to dele: akut mave-tarm-blødning og akut mave-tarm-perforation Mortalitet i akut mave tarm perforation har været genstand for case-audit efter et overraskende resultat i 2005 Næste audit: ultimo 2006 (?)

29 Akut kirurgi, blødning, sept.04– aug.05

30 Status, Fyns amt Akut mave-tarm kirurgi
Resultater, blødning ( – ) FA opfyldte standarder for planlagt gastroskopi, primær hæmostase, medicinsk behandling, behov for kirurgi og 30-dages overlevelse. FA opfyldte ikke standarder for akut og subakut gastroskopi, sekundær endoskopisk hæmostase samt re-blødning

31 Akut kirurgi, perforation, sept.04 – aug.05

32 Status, Fyns amt Akut mave-tarm kirurgi
Resultater, perforation ( – ) FA opfyldte standarder for operationsprioritering og hyppighed af re-operation. FA opfyldte ikke standarder for antibiotika-ophør, medicinsk ulcusbehandling og 30-dages overlevelse

33 Status, Fyns amt Skizofreni
Projektstart februar 2003 Der indberettes indlagte, ambulante og langtidsindlagte patienter fordelt på incidente og prævalente Der er gennemført 2 audits i 2004 Næste audit:

34 Skizofreni, jan. – okt.04

35 Status, Fyns amt Skizofreni
Resultater ( – ) FA opfylder standarder vedrørende vurdering af socialt støttebehov, vedvarende kontakt til behandlere, medicinsk behandling, pårørende-kontakt, patientundervisning (manualiseret) og tilfredsstillende funktionsniveau. FA opfylder ikke standarder vedrørende speciallæges diagnosticering, kognitiv testning, vurdering af bivirkninger og patientundervisning (generelt)

36 Status, Fyns amt Apopleksi
Projektstart februar 2003 De fynske afdelinger har indberettet i hele perioden. Der har været gennemført 4 audits Næste audit: febr. 2007

37 Apopleksi, marts 05 – dec.05

38 Status, Fyns amt Apopleksi
Resultater, – FA opfylder standarden for indlæggelse på apopleksienhed og 30-dages overlevelse FA opfylder ikke standarden for thrombocythæmmende behandling, AK-behandling, CT/MR-scanning, fysio- og ergoterapeutisk indsats og vurdering af ernæringsrisiko. Der er positiv udvikling på næsten alle indikatorer. Forbedringspotentialet knytter sig til bedre registrering – især vedr. fysio- og ergoterapeutisk vurdering Behandling med blodfortyndende med.- hjerteflimren (2. indl.døgn FA: 67 %, DK: 80 %). I FA anses det ikke for tilrådeligt at iværksætte behandling før CT-scanning, hvor der er kapacitetsproblemer! Begge afdelinger har nu fået tildelt særlige tider til akutte scanninger! Behandling med blodfortyndende med. + hjerteflimren (2. indl.døgn FA:51 %, DK: 57 %) CT / MR-scanning (1. indl.døgn FA: 35 %, DK: 50 %) – kapacitetsproblemer! Vurdering af fysioterapeutisk genoptræningsbehov (2.indl.døgn: FA: 70 %, DK: 59 %) – der er registreringsproblemer i forhold til disse tidspunkter. Der er sket en opgradering af fysioterapien, så der kan vurderes og trænes i week-end´s. Vurdering af ADL (2.indl.døgn FA: 65 %, DK: 55 %). Opgradering af ergo-timer til week-ends og helligdage! Pt.ofte fraværende, når der skal vurderes! Ernæringsrisiko (2.indl.døgn FA: 53 %, DK: 55 %) – der er fokus på området! Dødelighed, 30 dage (FA:10 %, DK: 10 %). Fyns amt ligger på landsgennemsnittet, som er lavt i forhold til det forventede (skyldes formentlig at vi mangler en del ptt. –de mest syge?)! Indlæggelse på apopleksienhed (2. indl.døgn FA: 88 %, DK: 75 %)(under indl. FA: 95 %, DK: 85 %). Det kan ikke undre, at FA ligger højt på denne indikator, da det kun er apopleksienhederne, der indberetter!

39 Status, Fyns amt Diabetes
Test- og høringsfase har været gennemført i december 2004/januar 2005 Afd. M, OUH har medvirket I Fyns amt skal dataindberetning ske v.h.a. datafangst fra den Fynske Diabetes DataBase (FDDB) Første audit afholdes i august 2006 (FA får data med, hvis vi når at få fuld integration til KMS!)

40 NIP-perspektiver Det 8. sygdomsområde Nye sygdomsområder Regionen
Den danske Kvalitets Model